UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling), Forsvarsudvalget 2022-23 (2. samling)
UFU Alm.del Bilag 120, FOU Alm.del Bilag 146
Offentligt

NR. 40

18-08-2023

Forsvarsforskning – kan forventningerne

bære?

Der er i det danske forsknings- og innovationssy-

stem bred opbakning til et øget engagement i for-

svarsforskning.

Det er DFiR’s indtryk, at de offent-

lige forskningsmiljøer forventer, at en opprioritering

af forsvarsforskningen vil ske gennem tilførsel af

nye midler, og ikke på bekostning af andre forsk-

ningsområder. Hvis prioriteringen af forsvarsforsk-

ning fortrænger investeringerne i andre forsknings-

områder, er der risiko for, at de offentlige videnmil-

jøers opbakning til forsvarsforskningen vil forvitre.

DFiR anbefaler, at forsvarsforskningen løftes gen-

nem en forøgelse af det offentlige forsknings- og

udviklingsbudget. I lyset af den stigende globale po-

larisering, vil en prioritering af forsvarsforskning

nødvendiggøre en yderligere skærpelse af sikkerhe-

den i de danske videnmiljøer. Det er vigtigt, at det

sker med respekt for forskningens gængse praksis

og procedurer.

Regeringen og et bredt flertal i Folketinget indgik inden

sommerferien et forsvarsforlig for perioden 2024-2033.

Aftalen omfatter investeringer for 143 mia. kr. i det dan-

ske forsvar og lægger op til en styrkelse af forsvarsrele-

vant forskning og udvikling. Det er ikke en overraskende

udvikling. Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske

Råd (DFiR) har i foråret og sommeren 2023 afholdt en

debatrække om potentialer og risici ved en øget priori-

tering af forsvar og sikkerhed i det danske forsknings-

og innovationsøkosystem. Debatrækken blev afholdt i

samarbejde med Forsvarsministeriet, Det Kongelige

Danske Videnskabernes Selskab, Ingeniørforeningen i

Danmark og CenSec – Center for Defence, Space & Se-

curity. I dette DFiRbrief opsummeres centrale observati-

oner fra debatterne.

Opbakning er betinget af nominelt løft

Der er bred opbakning i det danske forsknings- og in-

novationssystem til prioritering af forsvarsforskning. Det

ses blandt andet i oprettelsen af Nationalt Forsvarstek-

nologisk Center, der samler alle otte universiteter og

fem GTS-institutioner. I forskningsmiljøerne, er der også

en udbredt opfattelse af, at de etiske problemstillinger i

forsvarsforskningen kan håndteres inden for de eksiste-

rende rammer. Samtidigt er der blandt danske virksom-

heder øget interesse for at byde ind på udvikling af løs-

ninger til det danske forsvar.

I de offentlige forsknings- og innovationsmiljøer er der

dog en forventning om, at midlerne til forsvarsforskning

ikke modregnes i midlerne til den øvrige forskning. Den

forventning står i kontrast til den førte politik, hvor for-

svarsforskning medregnes i opfyldelsen af målet om, at

det offentlige forskningsbudget skal udgøre 1 procent

af BNP. Også den forsvarsforskning, der finansieres gen-

nem EU, medregnes i det offentlige forskningsbudget.

Det forventes, at danske forskningsmiljøer vil øge deres

hjemtagning af EU-midler til forsvarsforskning f.eks.

gennem Den Europæiske Forsvarsfond. Et øget EU-

hjemtagning af midler til forsvarsforskning og en øget

national prioritering af forsvarsforskning vil under den

nuværende politik fortrænge investeringer i andre forsk-

ningsområder, såsom kvanteteknologi, InnoMissioner

og talentprogrammer. DFiR anbefaler et politisk spor-

skifte, hvor investeringerne i forsvarsforskning

ikke

med-

regnes i opfyldelsen af målsætningen om offentlige

forskningsinvesteringer svarende til 1 procent af BNP.

DFiR forventer, at videnmiljøernes brede opbakning til

forsvarsforskningen vil aftage, hvis ikke prioriteringen af

forsvarsforskningen sker som en forøgelse af det offent-

lige forskningsbudget.

Decentral versus central kapacitetsopbygning

Der er konsensus blandt kerneaktører i forsvaret og vi-

denmiljøerne om, at en betydelig del af forsvarsforsk-

ningen skal udføres decentralt på universiteter, GTS-in-

stitutioner og i virksomheder. Det står i modsætning til

en centraliseret tilgang, hvor der opbygges militære la-

boratorier, der selv udfører forskning og udvikling. Den

tilgang kender man f.eks. fra Sverige og Norge, hvor mi-

litæret har store forsknings- og udviklingsenheder. Den

danske konsensus bunder i en vurdering af, at det er

mest ressourceeffektivt at satse på en decentral model,

hvor videnmiljøerne samtidigt kan arbejde med civil og

militær anvendelse for øje.

En forudsætning for en succesfuld decentral strategi er,

at det danske forsvar opbygger kapacitet til at indgå i

dialog med innovationsøkosystemet. Forsvaret skal i

Forsvarsforskning

anvendes som et fællesbegreb for forsknings- og udvik-

lingsaktiviteter inden for sikkerhed, forsvar og rumområdet.

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd - Brief #40 om forsvarsforskning

fremtiden have blik for modning og udvikling af tekno-

logier og videnmiljøer. Det forudsætter teknisk og orga-

nisatorisk indsigt og kræver en langsigtet kapacitetsop-

bygning. Det blev i DFiR’s debatrække fremhævet, at di-

alogen mellem Forsvaret og aktører i innovationssyste-

met bør baseres på udvikling af både et behovs- og et

mulighedskatalog. I behovskataloget skal Forsvaret

fremlægge fremtidige behov, som de danske videnmil-

jøer kan orientere sig efter. De danske videnmiljøer skal

endvidere bidrage til udviklingen af et mulighedskatalog

til inspiration af Forsvarets fremtidige udviklingsområ-

der. Det skal i den sammenhæng fremhæves, at Forsva-

ret bør have et bredere udsyn end det rent teknologi-

ske. Der kan være betydelige gevinster i videns- og ka-

pacitetsopbygning inden for human- og samfundsvi-

denskaberne. Eksempelvis har dele af psykologien fun-

det anvendelse i militæret. Det gælder blandt andet in-

telligenstest og krisepsykologi.

Skærpelse af sikkerhedskulturen

En generelt øget prioritering af forsvarsforskning vil

nødvendiggøre en skærpelse af sikkerhedskulturen i de

danske videnmiljøer. Ikke mindst som følge af det dan-

ske fokus på en decentral tilgang, hvor forsvarsforsknin-

gen udføres i et bredere og mere mangfoldigt miljø end

ved en centraliseret tilgang. Det medfører øget risiko for

utilsigtet videnoverførsel og kræver, at miljøerne forhol-

der sig årvågent til risikoen for spionage. Som det blev

fremhævet i en af debatterne har de fleste forskere, som

mennesker generelt, et ubrydeligt bånd til deres hjem-

land. Samtidig foregår dansk forskning i globale net-

værk, hvorfor en yderligere skærpelse af sikkerheden på

de danske universiteter skal ske med respekt for inter-

nationale samarbejder. Fremover bør der udvikles en til-

gang til sikkerhed, der baserer sig på et finkornet be-

grebsapparat, der tager hensyn til centrale forskelle ek-

sempelvis mellem anvendt forskning og grundforskning.

I den anvendte forskning er der umiddelbar risiko for in-

dustrispionage og tyveri af IP-rettigheder. Det skal of-

fentlige videnmiljøer og industri beskytte sig imod ved

f.eks. at udføre baggrundstjek og begrænse adgang til

laboratorier. Det er imidlertid fundamentalt anderledes

med grundforskningen, der undersøger generelle prin-

cipper og fænomener. Her er det en forudsætning at

publicere i internationale tidsskrifter, hvor resultater og

processer deles i stor detaljerigdom. For grundforsknin-

gen er den globale udveksling afgørende for at fast-

holde og udvikle et konkurrencedygtigt miljø og risi-

koen ved udvekslingen er begrænset, når forsknings-

ideer og -metoder alligevel bliver publiceret. Det er vig-

tigt, at danske videnmiljøer har adgang til samarbejdet

med de fremmeste miljøer i verden, når det kommer til

grundforskning. Det vil være fejlagtigt at antage en ens-

rettet videnoverførsel fra danske til udenlandske miljøer.

I Danmark beriges vi af udveksling med forskere i udlan-

det, herunder også forskere fra lande, som vi ikke deler

værdier med.

Ved skærpelse af sikkerhedskulturen bør mulighederne

for en øget kompartmentalisering af forskningsaktivite-

ter afdækkes. Det kan understøttes gennem oprettelsen

af et nyt bevillingsorgan, der fokuserer på forsvarsforsk-

ning, og som stiller særlige krav til sikkerheden for de

projekter, de finansierer. Det kan bidrage til at forsvars-

forskningen adskilles fra resten af forskernes portefølje

af projekter, og vil gøre det lettere at skærpe sikkerhed

på enkelte projekter uden at dette skal gælde for hele

forskningsporteføljen. En mulighed er i den forbindelse

oprettelsen af et Forsvarsteknologisk Udviklings- og De-

monstrationsprogram (FUDP). Det vil være en naturlig

tilføjelse til det danske forsknings- og innovationssy-

stem, der allerede omfatter Grønt Udviklings- og De-

monstrationsprogram (GUDP), Energiteknologisk Udvik-

lings- og Demonstrationsprogram (EUDP) og Miljøtek-

nologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram

(MUDP).

DFiR vurderer, at en skærpelse af sikkerheden uundgåe-

ligt vil være en administrativ og økonomisk byrde for de

danske institutioner. En øget kompartmentalisering vil

også stille nye krav til forskningsinstitutionernes proces-

ser og infrastruktur. Rådet vurderer at en finkornet til-

gang til sikkerhed er nødvendig for opbakningen til en

skærpet sikkerhedskultur. I det omfang, der ikke opleves

sammenhæng mellem mål og midler, vil opbakningen

aftage.

Den enkeltes ansvar

Der vil ligeledes opstå behov for, at individuelle forskere

tager aktivt stilling til deres grænser for deltagelse i for-

svarsforskning. Der er ikke tale om et binært valg mel-

lem at bidrage til forsvarsforskning eller ej. Militær an-

vendelse kan vedrøre udvikling af angrebs- og forsvars-

våben eller viden eller teknologier, der understøtter

strategi, organisering, logistik eller andre hjælpeoperati-

oner. Det må være den enkelte forsker, der selv vurde-

rer, hvor grænserne går. Begreberne forplumres endvi-

dere af, at den meste forsvarsforskning vil have både

militær og civil anvendelse – såkaldt dobbelt anven-

delse. Det påhviler universitetsledelserne at stå vagt om

forskningsfriheden, således at den individuelle forsker

selv kan trække sine grænser.

Næste skridt

Det er givet, at dansk forsknings- og innovationspolitik i

de kommende år skal forholde sig til geo- og forsvars-

politik. DFiR vil fortsat have øje for dagsordenen og er

åben for dialog med interessenter om eventuelle fremti-

dige analyser.

Yderligere oplysninger:

Frede Blaabjerg, Formand for DFiR

Telefon: 21292454

E-mail:

[email protected]