UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Invitation til kåringen af Årets Sveske 2022, torsdag den 24. august 2023 kl. 16.00

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
UFU Alm.del Bilag 111
Offentligt

Årsrapport 2022

Sveskens Venner

Svesken på disken

"De gange jeg har været i tvivl om jeg skulle sige noget eller ej i en given situation, er der

kommet noget godt ud af, at jeg har sagt min ærlige mening. Ærlighed styrker ofte ens

relationer og skaber tillid"

(forsvarsadvokat Merethe Stagetorn).

"Svesken på disken" betyder på dansk, at fortielser, skjulte dagsordener, lukkede fora,

sammensværgelser og lignende skal erstattes af det modsatte.

"Sveskens venner" har til formål at få svesken på disken i debatten i og om folkeskolen i

Danmark og dens lærere.

Specielt på baggrund af de senere års forsøg på meningsmanipulation fra magtfulde

politikere og folkeskolens arbejdsgiverorganisationer er der brug for et opråb.

Vi synes, at Danmark fortjener en ærlig debat med en åben dagsorden på et oplyst og

reelt grundlag. Vi har fået nok af varm luft, spin, tågesnak, new speak, løgn og bedrag i

den pædagogiske debat og i medierne.

Vi udarbejder hvert år en lille rapport, og ikke mindst åbner vi op for en kåring af "Årets

sveske".

Denne pris tilfalder en person eller gruppe, som på markant vis har fået svesken på disken

med vægt på:

- åbenhed om sin dagsorden. Der er ikke fejet noget under gulvtæppet

- sine meningers mod, både når de går mod strømmen og når det handler om de ømme

punkter

- god forbindelse til og forståelse af folkeskolens virkelighed.

De nominerede modtager rapporten - men også en pose svesker uden sten, som et ekstra

incitament til også i fremtiden at få svesken på disken.

De vindende hædres ved en prisoverrækkelse.

Redaktionen af årsrapporten er med undtagelse af en enkelt faktuel opdatering afsluttet i

juni 2022.

Sveskens venner

Peter Hess-Nielsen Rikke Jørgensen Jeanette Sjøberg

Pernille Bendix Jeppe Dehli Lars Sørensen Finn Gunst Niels Kjeldsen

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Invitation til kåringen af Årets Sveske 2022, torsdag den 24. august 2023 kl. 16.00

Sveskens Venners årsrapport for 2022

Året 2022 bliver nok mest kendt for krigen i Ukraine og et folketingsvalg, der har ført til en

SMV-regering, og dermed er landet kastet ud i et nyt politisk projekt, som kun de færreste

tør forudsige, hvad vil bringe med sig.

Det var derfor også mere end interessant at læse regeringsgrundlaget igennem, for hvor

er det præcis, at de tre partier mener, at de er bedre til at løse problemer sammen end

hver for sig? I en krisetid kan vi forvente endnu flere reformer, og med et Europa i krig og

krise er det også forudsigeligt med et økonomisk løft af dansk forsvar. Til gengæld var det

højst overraskende, at finansieringen heraf var afskaffelse af en fridag, men det er nu et

historisk faktum, at St. Bededag er afskaffet.

I regeringsgrundlaget står desuden, at uddannelse ses som grundstenen i et stærkere

Danmark, men et af de konkrete forslag omhandler kortere kandidatuddannelser.

På folkeskoleområdet lover man endnu en gang, at folkeskolen skal sættes fri og at

ubalancen mellem de boglige og praktiske fag skal udjævnes. Det fremgår også ret

tydeligt, når den nye undervisningsminister Mattias Tesfaye har ordet.

Der skal være mindre skærm i skolen, og regeringen har planer om at udarbejde en ny

betænkning for pædagogisk udvikling, en såkaldt grøn betænkning.

Det bliver spændende at følge. For regeringen har varslet, at den kommer med sit

skolepolitiske udspil her i efteråret 2023. Det får afgørende betydning for, hvilken retning

skoledebatten og folkeskolen tager i den kommende tid.

Og - de nominerede er:

Sigge Winther Nielsen

Dansk journalist, forsker og politisk analytiker samt tidligere kendt som vært på DR2

Deadline. Han er i dag direktør i Djøf og medlem af bestyrelsen i Planetary Impact

Ventures.

Med debatbogen ”Entreprenørstaten” kommer Sigge Winther Nielsen med en skarp

analyse af den tilstand dansk politik befinder sig i lige nu, hvor der sjældent findes reelle

og politiske løsninger på komplekse problemer. Dansk politik står så at sige i stampe.

Han beskriver, hvordan jagten på stemmer får politikere til at gribe til det greb, han

beskriver som fordøren i det politiske hus. Det vil sige at komplekse samfundsudfordringer

reduceres til kioskbasker og politikere, der gerne vil fremtræde handlekraftig fremkommer

ofte med unuancerede udmeldinger, der fører til politiske reformer, der stadig anvender

forrige århundredes værktøjskasse, besparelser eller effektiviseringer, så pengene kan

kanaliseres over, der hvor ”problemet” er. Altså forsimplede løsninger, der er hastet

igennem og sprøjter ud af det politiske hus bagdør, for at kunne fremstå som

handlekraftige i vælgernes øjne.

I det klima vokser forskellige reformer frem og Sigge Winther Nielsen beskriver bl.a.

folkeskolereformen som et skoleeksempel på, hvor galt det kan gå, når man laver simple

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Invitation til kåringen af Årets Sveske 2022, torsdag den 24. august 2023 kl. 16.00

løsninger til komplekse problemstillinger. Han opererer i bogen med to slags

samfundsmæssige problemer, de der løses med besparelser eller effektiviseringer samt

de komplekse problemer, der kræver andre former for politiske løsninger, som vi endnu

ikke har kunnet få greb om.

Ud over at afdække udfordringen med simple løsninger til komplekse, vilde problemer, så

kommer han også med mere konkrete forslag til, hvordan man netop kan håndtere disse

udfordringer, nemlig at der skal samtænkes på nye måder, men at sådanne bedre

kvalitative og langtidsbare løsninger vil tage tid og energi.

Et godt eksempel herpå er netop måden lærernes arbejdstid nu er sat sammen som følge

af folkeskolereformen, fordi netop denne reform er finansieret af lærernes arbejdstid.

forpligter os på at samarbejde om at finde løsninger, der er fagligt funderet, inden for den

økonomiske virkelighed vi befinder os i.

Forfatteren stiller spørgsmål ved om det politiske system er i stand til at løse de mange

samfundsudfordringer og borgernes reelle bekymringer.

"Entreprenørstaten" gør brug af en lang række kilder og interviews for at belyse den

politiske situation.

https://gad.dk/sigge-winther-nielsen

https://www.altinget.dk/person/sigge-winther-nielsen

Svend Brinkmann

Der har gennem alle tider været et politisk ønske om at styre folkeskolen. Det har dog

ændret sig fra at være styring gennem overordnede formål og indholdsbeskrivelse af

fagene, til detaljerede indholdskrav og til hvordan disse kan formidles - de senere år med

stærk fokus på den enkelte elevs præstationer. I Undervisningsministeriets vejledninger fra

2014, hvor begrebet ‘læringsmålstyret undervisning’ søges skolens faglighed udviklet til, at

læreren i detaljen skulle kunne måle og veje effekten af undervisningen i forhold til den

enkelte elev. Den læringsmålstyrede undervisning har stødt på stor modstand i

lærerkredse, dels fordi den ikke respekterer lærerens professionelle dømmekraft og

metodefrihed, og dels fordi den ikke bygger på nogen form for forskningsmæssigt belæg.

Svend Brinkmann er en stærk og vedholdende kritiker af den stigende individualisering i

samfundet og i skolen med fokus på, hvad det gør ved psyken. Svend Brinkmann er

uddannet psykolog og ansat i et professorat på Humanistisk Fakultet på Aalborg

Universitet.

Svend Brinkmann blev offentlig kendt med bogen ‘Stå fast - et opgør med tidens

udviklingstvang’ fra 2014, og han er forfatter til en lang række bøger og artikler, der gør op

med, og beskriver de menneskelige konsekvenser af samfundets krav til den enkeltes

præstationer. Brinkmanns seneste bogudgivelse ‘Tænk’ fra august 2022, er som titlen

antyder et forsvar for tankefuldhed, og et kampskrift mod instrumentel logik (alt skal være

konkret brugbart for konkurrencestaten).

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Invitation til kåringen af Årets Sveske 2022, torsdag den 24. august 2023 kl. 16.00

Svend Brinkmann har i sine analyser et særligt fokus på det præstationspres, der er på

barnet i skolen, og som, i følge Brinkmann, fører til et stigende antal børn med psykiske

problemer som stress, angst og depression. Han er en vedholdende stemme i forsvaret for

dannelse og fordybelse i uddannelsessystemet, og i kampen mod den instrumentalisering,

der i stigende grad fylder i folkeskolen.

Fra 2019 har Svend Brinkmann været vært på P1 programmet ‘Brinkmanns Briks’, hvor

psykologiske emner endevendes:

“Svend Brinkmann forsøger at afindividualisere os, så vi

kan genfinde troen på fællesskabet. Meget tyder på, vi vil få det bedre, hvis vi dyrker

hinanden fremfor os selv”,

siges der i et citat fra DR P1 introduktion.

Lærergruppen er, på trods af den stærke overordnede styring, fortsat forkæmper for

skoleudvikling baseret på faglig dømmekraft og forskning, og selv ikke en perlerække af

folkeskolereformer har fjernet vores kritiske tilgang, når der er tale om meningsløse

forandringer og krav til udvikling af skolen og lærerarbejdet - en tilgang der også er

suppleret af en vis grad af civil ulydighed. I denne kamp er Svend Brinkmann en hyppig

gæst på grund af sin faglighed, indsigt, samfundskritik og formidlingsevner, når der i

lærerkredsene er faglige og pædagogiske arrangementer.

Samfundsudviklingen, og hvad tidens udviklingsforventninger betyder for den psykiske

trivsel, kan desværre også aflæses i lærergruppens ‘mentale tilstand’, hvor vi kan se, at en

stor og stigende del er hårdt ramt af mistrivsel og stress - her er Svend Brinkmanns råd, at

vi i stedet for at kigge indad, bruger energi på at diskutere og udfordre

rammerne. Debatten om og definitionen af meningsfuldt arbejde og bæredygtigt

arbejdsmiljø tager Brinkmann livtag med i debatbogen: ‘Stå fast - Om begrænsningens

kunst i en grænseløs tid’. Her lægges også arm med ‘vækstmonsteret og

optimeringsspøgelset’.

Svend Brinkmann blev i starten af 2022 udpeget til at sidde i ‘Det etiske råd’, der har til

opgave at rådgive Folketinget og myndigheder - rådet arbejder eksempelvis med

diagnoser og betydningen af disse for det enkelte menneske.

Et par af et utal af rammende Brinkmann citater:

“Tidens største løgn er, at vi kan hvad vi vil.”

“Hvis du tænker positivt hver eneste dag, arbejder hårdt, stræber efter at blive den bedste

udgave af dig selv, omgiver dig med inspirerende mennesker og aldrig giver op, er der

ingen grænser for, hvor udmattet du kan blive.”

“Det moderne menneske skal være selvledelse, selvstændigt, have selvtillid, være

selvudviklende - alt med selv! Selv om næsten alt i vores liv handler om andre mennesker,

vi er helt og aldeles afhængige af”

https://www.dr.dk/lyd/p1/brinkmanns-briks

https://www.dr.dk/lyd/p1/brinkmanns-briks/brinkmanns-briks-2022-09-07

https://www.avisen.dk/brinkmann-midt-i-en-stress-tid-vi-skal-staa-af-hamst_531066.aspx

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Invitation til kåringen af Årets Sveske 2022, torsdag den 24. august 2023 kl. 16.00

Mette Frederiksen

Folkeskolen har siden arbejdsgivernes lockout af lærergruppen i 2013 og den

efterfølgende folkeskolereform oplevet en massiv lærerflugt fra folkeskolen.

Folkeskolereformen medførte en væsentlig længere skoledag, flere undervisningstimer for

lærere og børnehaveklasseledere og stort set alle evalueringer af folkeskolereformen

viser, at det hverken har gavnet folkeskolen eller undervisningen. En af de lærere, der

valgte at fortsætte arbejdet i folkeskolen med en stærk og vedholdende kritik af håbløse og

finansierede tiltag, er Mette Frederiksen.

Mette Frederiksen er lærer på Syvstjerneskolen i Værløse. Hun er uddannet

meningsdanner og en meget aktiv, debatterende og diskuterende blogger på

Folkeskolen.dk. Hun modtog i 2017 Stinusprisen på Danmarks Lærerforenings kongres for

sit bidrag til udviklingen af folkeskolen.

Mette Frederiksen har stærke holdninger på både fagpolitiske og pædagogiske felter. Hun

har i den egenskab, og som lærer der i dagligdagen oplever konsekvenserne af

uigennemtænkte og ufinansierede reformer, deltaget i den offentlige debat. Hun har i

perioden fra skolereformen til i dag ikke forspildt en lejlighed til pædagogisk og sagligt at

argumentere for en skole med fokus på overordnede formål og dannelse. Mette

Frederiksen har mere indflydelse på skoleudvikling, end de fleste, da hun ofte blander sig i

debatten og rigtig mange lærerkredse har afholdt fyraftensmøder, hvor hun med oplæg har

diskuteret udviklingen af folkeskolen og den pædagogiske praksis.

I Folkeskolens blog præsenteres Mette Frederiksen med følgende:

”Folkeskolelærer,

forfatter og foredragsholder. Opererer med begrebet ‘formålsstyret undervisning’, hvis

hovedtanke er at skabe faglig og didaktisk forbindelse mellem skolens og fagenes formål

og den konkrete undervisning. Arbejdet for, at dannelse, livsoplysning og det fælles

menneskelige (igen) bliver centrale grundpiller i skolens undervisning.”.

Med flere månedlige opslag i sin blog præsenterer Mette Frederiksen aktuelle

skoleproblemstillinger i en form, der altid medfører en god og nødvendig debat. Senest om

DLF’s udmeldinger til lærergruppen i forhold til ‘kønsbevidsthed i folkeskolen’. I blogopslag

fra november 2022 diskuteres grænser for lærerens rolle, når det gælder

elevtrivselsproblemer - overskriften her er: ‘Kan fodboldtræneren kurere børns mistrivsel?

Kan læreren?’.

På det overordnede plan har Mette Frederiksen deltaget i ministerielle rådgivningsgrupper

om rammer for udvikling af folkeskolen, været oplægsholder på undervisningsministerens

Sorømøde og haft besøg i sin undervisning på Syvstjerneskolen af daværende

Undervisningsminister Merete Riisager.

https://blog.folkeskolen.dk/mette-frederiksen

https://skolemonitor.dk/navne/art7283491/Mens-l%C3%A6rere-flygter-fra-folkeskolen-

provokerede-reformen-Mette-Frederiksen-til-at-blive-og-k%C3%A6mpe

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Invitation til kåringen af Årets Sveske 2022, torsdag den 24. august 2023 kl. 16.00

Susanne Ekman

Susanne Ekman er forsker i ledelse, organisation og arbejdsliv, udgav i 2022 bogen ’Giftig

gæld og udpint velfærd’ om krisen i den offentlige sektor. Med udgangspunkt i en original

og tankevækkende sammenligning mellem finansverdenen op til og under finanskrisen i

00’erne og den offentlige sektor i disse år giver hun en skarpt formuleret, veldokumenteret

og stærkt foruroligende kritik, understøttet af masser af konkrete eksempler. Den ene

øjenåbner efter den anden i kontante vendinger. Mange medarbejdere i folkeskolen, ja i

hele den offentlige sektor, vil nikke genkendende til eksemplerne og Susanne Ekmans

beskrivelser og konklusioner.

Velfærdssamfundet krakelerer og knager i sin grundvold i disse år, og hvert enkeltstående

eksempel undtagelser - på fine forløb og løsninger - har altid i sin kerne en ekstraordinær

og individuel indsats fra medarbejderne ud over rimelig forventning, båret af

professionsværdier, høj faglighed og glød.

Den politiske debat er intens, men fokuserer oftest på kvantitet som arbejdstimer, løn og

stillinger - kort sagt penge. Fra medarbejderside nævnes desuden kvalitative elementer

som forventningspres, stress og stillingsflugt.

I bogen kommer noget så sjældent som en række konkrete løsningsforslag til politikere,

ledere og medarbejdere.

Her er et lille udpluk, der leverer svesken på disken:

”Kort sagt er dette styringssystem

(i den offentlige sektor, red)

baseret på en vækstfantasi,

der løbende etablerer forventningsinflation med dertil hørende ophobet pres og

tilbagevendende sammenbrud. Omkostningerne ved systemet skubbes nedad i systemet

og indad i sjælene. Systemet evner ikke at korrigere sin egen grundmekanisme, nemlig

urealistiske forventninger eller det, jeg her i bogen kalder ’giftig gæld’. Derfor håndteres

sammenbruddene altid ved etablering af nye urealistiske forventninger. Prisen betales ved

i form af stigende ustabilitet, belastningsreaktioner, hykleri, snyd, meningsløshed, ulighed

og opløsning af fællesskaber…”

”Min påstand i denne bog er, at New Public Management’s styringsetik nu langsomt glider

over i en ponzietik. Ponzietikken er en slags radikalisering og pervertering af

kendetegnene ved styringsetikken. Perverteringen består i, at principperne skamrides i en

sådan grad, at styringsværktøjerne og –retorikken afkobler sig fra virkeligheden.

Styringssproget bliver således præget af Newspeak-tendenser, hvilket betyder, at

regulering og beslutninger mere og mere foregår i et fiktivt univers uden korrektioner fra

empiri og praksis.

Begrebet ’Newspeak stammer fra George Orwells roman 1984.”

”Belastningen

(på medarbejderne, red)

handler nemlig, påstår jeg, mindre om de konkrete

arbejdsopgaver (selvom de selvfølgelig har en betydning) og mere om den kroniske

følelse af ikke at kunne leve op til forventningerne. Min påstand er, at det er følelsen af at

svigte og lade som om, der især gør folk syge. Til gengæld tror jeg, at mange kan

håndtere et ganske stort pres, hvis forventningerne til dem føles realistiske.”

En kopi af finanskrisen truer hospitaler, skoler og velfærd, siger forsker. Hun har en vild

løsning (zetland.dk)

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Invitation til kåringen af Årets Sveske 2022, torsdag den 24. august 2023 kl. 16.00

Brinkmanns briks | Velfærdsdanmark knager | DR LYD

Anmeldelse: Formidabel, oplysende og demaskerende bog om udpiningen af den

offentlige sektor | Information

Vores velfærdssystem minder om finanssektoren, lige før finanskrisen ramte - politiken.dk

Lucas Cone

Lukas Cone er ph.d.-studerende på Århus Universitet og forsker i skoleudvikling.

Hans

overordnede interesse- og vejledningsområder inkluderer uddannelsesteknologi, policy-

studier, pædagogisk filosofi, kritisk pædagogik samt forskellige former for involvering af

virksomheder og private fonde i uddannelsessektoren.

Han har bl.a. udgivet bogen ”Pædagogiske fundamenter”.

Lucas Cones forskning undersøger private og kommercielle interesser i det offentlige

uddannelsessystem. hvordan kommercielle aktører påvirker skolers praksisser,

I flere år har Cone vist sit dybe og vedgående engagement og stået værn om Folkeskolen.

Han har tidligere rejst en skarp kritik af forhold omkring private fondes indflydelse på

folkeskolens igennem kæmpe donationer, hvor skolesystemer, der mange steder lider

under lærermangel og ressourceknaphed, presser den enkelte skoleleder til at både at

være opdateret på lovgivning om markedsføring og i øvrigt kunne gennemskue hvilke

motiver og interesser, der ligger bag de store donationerne. Det udgør et

samfundsmæssigt problem, at de store fonde ofte repræsenterer erhvervslivets interesser

i langt højere grad, end de folkevalgtes beslutninger om folkeskolen og derfor kan

fondsmidler ofte stå i kontrast til skolens formål.

Med Lucas Cones ord:

”Troja var jo heller ikke brændt ned, må vi huske, hvis byens ledere havde taget stilling til

konsekvenserne af at slæbe en træhest gennem porten.”

Lucas Cone problematiserer de økonomiske interesser der styrer udviklingen af skolen og

lærernes undervisningspraksis. Der er et skift imod at udvikling og ansvaret for skolen ikke

længere er statens anliggende, men overtages af private aktører.

“…responsibilities for funding education and educational research is gradually shifting from

being exclusively a state-affair to include private actors”.

Udfordringen bliver at forskning og uddannelse styres af snævre kriterier og mål, der

indrettes efter de forretningsmæssige interesser. Hertil kommer at forskningen ikke

frisættes tilstrækkeligt eller udsættes for nødvendig kritik. Risikoen er en forskning, der

ender med at bekræfte og forstærke firmaers interesser i skolen, som fx når LEGO

interesserer sig for børns leg, eller sundhedssektorens interesse i STEM-fagene. Det får

igen betydning for blikket for den forskning, der kunne have fundet sted for andre mere

åbne, eksperimenterende og alternative pædagogiske felter.

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Invitation til kåringen af Årets Sveske 2022, torsdag den 24. august 2023 kl. 16.00

https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/forsker-der-er-brug-for-en-kritisk-samtale-om-

fondenes-magt-i-skolesystemet

https://www.tandfonline.com/doi/epdf/10.1080/20020317.2022.2045164?needAccess=true

&role=button

https://klassekampen.no/utgave/2022-05-04/en-skolekritikk-for-var-tid

Årets Sveske 2022 kåres:

Tordag den 24. august 2022, St. Kannikestræde 19, København K

Kåringen begynder kl. 16.00, og der vil være åbent en halv time inden, så man kan

nyde vores lille traktement.

Vi glæder os meget til at se jer!

Sveskens Venner