Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
UFU Alm.del Bilag 110
Offentligt
Dansk strategi for chip design
på baggrund af EU chip act og danske kompetencer på området
Værløse 1. August
Jeg har gennem de sidste 3 år arbejdet med vores universiteter, industrien, interesse
organisationer, DI og IDA samt haft et enkelt møde med erhvervsministeriet for at få en afklaring
på en dansk strategi for chip design I forhold til EU chip act
De sidste 20-30 år har vi haft et verdens klasse universitetsbaseret forskningsmiljø på område
og vi har derfra uddannet elektroingeniør og computer arkitekter som har omsat teknologi
udvikling og er blevet til store veldrevet virksomheder eller solgt til store internationale chip
virksomheder.
Eksempel vis blev startup virksomheden Giga solgt til Intel for 10 milliarder DKR i år 2000.
Vores 3 høreapparat virksomheder udvikler og designer hver deres chip platform som udgør
kerne teknologien i deres produkter – samlet har de over 50% af verdensmarked og deres
eksport ud gør ca 3% af danmarks samlede eksport.
Vores dansk chip designer udgør et fundamentalt grundlag for elektronik og teknologi udvikling
og er det som vi i daglig tale kalder digitalisering.
Den store udforinger er at vi, på trods af chip krisen og EU chip act, ikke har fokus på at vores
universiteter videreføre dette forskningsområde. Dem som var med at grundlægge vores
forspring på dette område er gået på pension og er ikke blevet erstattet I tide.
På DTU har vi manglet en professor inden for Analog Chip design i nu over 3 år, der er ingen
Phd tilbage og industrien har selv måtte drive undervisning på området. På DTU Compute som
uddanner vores digital chip designer er der reelt kun 2 undervisere tilbage med de kompetencer
som skal omsætte alle vores algoritmer og IA til effektiv implementering på mikrochips.
Der er fortsat stigende interesse fra de studerende på området f.eks. når vi afholder ‘DTU chip
day’ eller opretter special kurser.
Dansk chip design har i over 30 år været et meget succesfulds område uden af gøre et stort
nummer ud af det – Det betaler vi prisen for nu.
Chip design er stadig fundamentalt den vigtigste teknologi driver - også de næste 30 år.
Vi er først lige begyndt at bruge open-source teknologier til udvikling af chips – og dette er godt i
gang med at booste innovationen tilbage på området.
Bare ikke i Danmark - fordi vi ikke har en strategi på området og miljøet som ville kunne være
med til dette ikke er blevet understøttet i tide.
Jeg vil meget gerne give Uddannelses- og Forskningsudvalget et mere nuanceret overblik af
området og et bud på hvad vi kan gøre ved det
Med venlig hilsen Jørgen Kragh Jakobsen