Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
UFU Alm.del Bilag 11
Offentligt
Til
Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen
Folketingets Uddannelses- og forskningsudvalg
c.c. Erhvervsministeriet (sekretariatet for strategi for
grønne job i landbruget og følgeindu
17. oktober 2022
Behov for sikring af kvalitet og kapacitet på de lange videregående uddannelser, der er afgørende at
gennemføre den grønne omstilling i Danmark og sikre nye vækstpotentialer for de grønne erhverv
Aftagerpanel for Naturressourcer og Miljø ved Københavns Universitet har på møde 10. oktober 2022 drøftet
regeringens forslag om, at op til 50 pct. af de studerende fremover tager deres kandidatuddannelse som en etårig
kandidatuddannelse eller som erhvervskandidat.
Aftagerpanelets eksterne medlemmer rekrutterer fra uddannelser, som er helt centrale for den grønne omstilling, og
hvor der generelt er et højt kompetencematch. Disse uddannelser må ikke blive overset i debatten om etårige versus
toårige kandidatuddannelser.
De eksterne medlemmer af aftagerpanelet har derfor besluttet at gøre minister og udvalg opmærksom på den helt
afgørende betydning, som uddannelser ved KU Science har for at sikre videnkapacitet hos virksomheder og
myndigheder i arbejdet med at realisere målsætningerne inden for den grønne omstilling. Aktuelt med stærk fokus
på klimaindsatser og omstilling af landbrug og fødevaresystem og samfundets materiale- og energiforbrug, men
også i forhold til biodiversitetsbeskyttelse og naturforvaltning samt udvikling af den cirkulære økonomi på nationalt
og globalt plan. Alle indsatser, der indeholder vigtige perspektiver for dansk erhvervsliv og er centrale for den
internationale profil, Danmark ønsker som bæredygtigt foregangsland.
I de offentlige udmeldinger om politisk bestemte reduktioner og flytninger af uddannelseskapacitet har vi noteret os
en forståelse for erhvervs- og samfundsbehovet for kandidater inden for sundhedsvidenskab,
”visse
naturvidenskabelige uddannelser” og ingeniører. Samme opmærksomhed bør tildeles de uddannelser ved KU
Science, som fokuserer på de erhverv og myndigheder, der skal realisere de grønne løsninger med optimering af
indsatser og holistisk tilgang i spændingsfeltet mellem biologi, teknologi, ressourcestyring, politik og økonomi.
Kandidaterne fra disse uddannelser har meget lav eller ingen arbejdsløshed og er typisk stærkt efterspurgte blandt
et bredt spænd af private og offentlige aftagere. Aftagerpanelets eksterne medlemmer vurderer, at
kandidatkapaciteten allerede nu udgør en flaskehals i forhold til at optimere og fremme den grønne udvikling.
Der er en bred forståelse på sundhedsområdet for den store betydning, som en tilstrækkelig søgning til
uddannelserne har for realisering af de sundhedspolitiske mål. En tilsvarende situation gælder i mindst samme
omfang på området for realisering af klima- og øvrige bæredygtighedsmålsætninger. I den forbindelse skal gøres
opmærksom på, at et bredt flertal i Folketinget i forbindelse med ”Aftale
om grøn omstilling af dansk landbrug”
har
besluttet at udarbejde en strategi for grønne job i landbruget og følgeindustri. Ændringer i uddannelseslandskabet
inden for dette område, bør afvente og koordineres med denne strategi.
Fra politisk hold er der med afsæt i anbefalinger fra Reformkommissionen rejst forslag om, at kandidatuddannelser
på mange områder på universiteterne afkortes fra to til ét år samtidig med en indholdsmæssig justering af fokus væk
fra forskningsbeskæftigelse og over til erhvervsbeskæftigelse og om et kvalitetsløft bl.a. gennem flere
undervisningstimer. Vi vil gerne gøre opmærksom på, at der på de grønne uddannelser ved SCIENCE allerede er en
erhvervsmæssig fokusering af HELE kandidatuddannelsen, og der er fyldt op med nødvendige undervisningstimer til
at tilegne sig de nødvendige og efterspurgte kompetencer. Uddannelserne er designet til og rettet mod
beskæftigelse i erhvervene og offentlige myndigheder. En forskningsfokusering forudsætter derimod en ph.d.-
uddannelse som overbygning. Og selv i forhold til at ph.d.-overbygningen forventes rekruttering til
virksomhedsforskerjob hos forskningstunge virksomheder.
UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Henvendelse fra Poul Erik Jørgensen, Formand for Aftagerpanel for naturressourcer og Miljø, Københavns Universitet om behov for sikring af kvalitet og kapacitet på de lange videregående uddannelser
En fastholdelse af et samlet 5-årigt forløb er behovet for de almindelige grønne erhvervs- og myndighedsrettede
kandidatuddannelser. Uddannelserne bygger typisk på en bacheloruddannelse med solid
basiskompetenceopbygning, der ofte er tværvidenskabelig og reflekterer erhvervenes behov. Det udgør
fundamentet for, at de studerende under kandidatdelen kan opnå dels en vis specialisering dels en klar
erhvervsfokusering, som netop efterspørges af aftagerne og er grundlaget for, at kandidaterne relativt hurtigt kan
indgå i den enkelte aftagers konkrete kontekst. Endvidere vil sikringen af den 2-årige kandidatuddannelse fastholde
muligheden for de studerendes udlandsophold og internationalisering til gavn for fremtidig dansk eksport af grønne
løsninger.
En reduktion af kandidatuddannelsernes længde kan dermed reducere de arbejdsmarkedsrelevante kvaliteter og det
generelt høje kompetencematch.
Vi tror, at der reelt er bred forståelse for, at den grønne omstilling kræver mange former for nye løsninger, som netop
de uddannelser vi rådgiver KU Science om, er forudsætningen for virksomheders og myndigheders mulighed for at
levere på.
Vi opfordrer derfor til, at hensyn til kandidatbehovet i lyset af den grønne omstilling og den allerede nu eksisterende
lave arbejdsløshed vil indgå i de kommende politiske prioriteter.
Med venlig hilsen
Poul Erik Jørgensen
Formand for Aftagerpanel for naturressourcer og Miljø, Københavns Universitet
PS. Jeg vedlægger i bilaget nedenfor en liste over de eksterne medlemmer af aftagerpanelet.
2
Nykredit -
[Title]
UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 11: Henvendelse fra Poul Erik Jørgensen, Formand for Aftagerpanel for naturressourcer og Miljø, Københavns Universitet om behov for sikring af kvalitet og kapacitet på de lange videregående uddannelser
2643845_0003.png
Bilag
3
Nykredit -
[Title]