Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 168
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
30. maj 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 168 (Alm. del) af 18. april
2023 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Aage Frandsen skriver i bogen "Lovgivningsprocessen i praksis" (2008), s. 64: "I
nogle tilfælde anvendes betegnelsen forlig og i andre tilfælde aftale, men deri
ligger der ikke nogen indholdsmæssig forskel. Ordene forlig og aftaler bruges i
flæng". I modsætning hertil udtalte statsministeren under spørgetimen den 7.
februar
2023: ”Men der er jo en forskel på, om man laver et forlig, eller om man
laver en aftale, og det ved alle Folketingets partier jo, for ved et forlig binder vi
hinanden på godt og ondt, og ofte har vi jo forlig på områder, hvor det har en
meget, meget lang rækkevidde eller af nogle andre årsager. En aftale er jo en
anden institution, og hvis ikke der var forskel på de to, ville vi jo kun lave aftaler
eller kun lave forlig med hinanden. Så man kan sige, at alle jo ved, at spillereglerne
omkring henholdsvis en aftale og et forlig er forskellige, og at et forlig binder på
en helt anden måde, end når en kreds indgår en aftale eller en stemmeaftale. Det
er også afhængigt af, hvordan mandaterne i øvrigt måtte falde ud omkring et
lovforslag.” Der henvises til
svar på spørgsmål nr. US 5 (folketingsåret 2022-23, 2.
samling). Vil ministeren på den baggrund redegøre for, hvad regeringen anser som
forskellen mellem et forlig og en aftale?
Svar
Et forlig er overordnet set en politisk forhandlet, ikke-juridisk bindende aftale ind-
gået mellem partier i Folketinget. Aftalen forpligter de pågældende forligspartier til
at forsøge at gennemføre og opretholde de i aftalen indeholdte politiske tiltag, så
længe aftalen gælder og på den måde sikre politisk stabilitet på et politikområde
over tid.
Forligsfortolkning er politiske spørgsmål baseret på normer og praksis blandt Fol-
ketingets partier, som løbende er blevet udviklet af Folketingets partier og skif-
tende regeringer. Der er ikke tale om juridiske spørgsmål. Der er derfor ingen for-
mel håndhævelse eller sanktionering af forligsbrud. Der er således
–
ligesom på
andre politiske områder
–
tale om en vis dynamisk udvikling.
Det tilstræbes, at det fremgår klart af politiske aftaler, om en aftale
–
eller dele af
en aftale - har karakter af forlig eller stemmeaftale for at undgå situationer, hvor
partier bag en aftale har forskellig opfattelse af karakteren af en aftale.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K