UER, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 27: Høringssvar fra Det Etiske Råd over udkast til forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Mulighed for forudgående fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop)

Udvalget vedrørende Det Etiske Råd 2022-23 (2. samling)
UER Alm.del Bilag 27
Offentligt

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmen 10-12, 1216 København K

Til: [email protected]

Kopi: [email protected], [email protected], [email protected]

Dato:

30. juni 2023

Sagsnr.:

2308510

Dok.nr.:

2740025

Sagsbeh.:

ABP.DKETIK

Høring over udkast til forslag til Lov om ændring af

sundhedsloven (Mulighed for forudgående fravalg af

genoplivningsforsøg ved hjertestop)

Det Etiske Råd takker for ovennævnte i høring, der vedrører aftale om

udmøntning af midlerne afsat til `Det gode ældreliv´ af den 18. december 2020.

Aftalen er senere justeret og konkretiseret i februar 2022.

Der har pågået et løbende arbejde med løsninger på området, og Det Etiske Råd

har, sammen med øvrige aktører med interesse for området, benyttet sig af de

muligheder, der har været, for at bidrage med input, betragtninger og etiske

overvejelser, i de forskellige sammenhænge. Rådet har således løbende vendt

nogle problematikker i forlængelse af arbejdet, og høringssvaret er ikke en

individuel medlemspositionering, men beror på de overvejelser, der er

fremkommet i de løbende snakke.

Døden er uomgængelig og et af menneskelivets grundlæggende vilkår, men fordi

lægevidenskaben udvikles og vi kan så meget, betyder det også, at et hjertestop

ikke altid er forbundet med døden. Et hjertestop fører altså kun med sikkerhed

til døden, hvis ingen forsøger at genoplive én. Nogle gange kan vi bringe livet

tilbage efter et hjertestop og dette til stor glæde og taknemmelighed for den der

blev genoplivet. Men det er også hændt, at der har været situationer hvor

sundhedsprofessionelle har været tvunget til at iværksætte genoplivningsforsøg

på ældre alment alderdomssvækkede mennesker, som ellers udtrykkeligt har

givet udtryk for ikke at blive genoplivet, hvis de skulle falde om af et hjertestop,

og en sådan handling kan forekomme både uværdig og uetisk.

Det gælder for den nuværende retstilstand, at alle raske personer, som

udgangspunkt vil blive forsøgt genoplivet i tilfælde af hjertestop. Videre at det

kun er habile borgere, der befinder sig i en

aktuel sygdomssituation,

eller som

Det Etiske Råd

[email protected]

www.etiskraad.dk

Side

1 / 5

UER, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 27: Høringssvar fra Det Etiske Råd over udkast til forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Mulighed for forudgående fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop)

har oprettet et behandlingstestamente, som på forhånd kan tilkendegive et

ønske om, at der ikke foretages genoplivningsforsøg i tilfælde af hjertestop.

Det betyder, at der er aktuelt et vakuum for fx de habile ældre mennesker, som

ikke befinder sig i en

aktuel sygdomssituation,

men dog er

alment

alderdomssvækkede

og ”mætte

af dage”.

De som har et ønske om at dø

naturligt, når kroppen siger stop, og ikke ønsker de eventuelle komplikationer og

gener, der risikerer at opstå, hvis de bliver genoplivet i tilfælde af hjertestop i en

sen alder, de som har givet udtryk for, at når dagen kommer hvor hjertet stopper

med slå, så ønsker de, at vi lader dem dø i fred. Her finder rådet, at det er uetisk

at trodse dette og alligevel starte genoplivning.

Det Etiske Råd er opmærksom på, at vejledningen på området tidligere har

indeholdt ordlyden

almen alderdomssvækkelse,

som beroede på en lægefaglig

vurdering, mens den nuværende vejledning og retstilstand er foruden. Dette

vakuum bør behandles.

Det følger af lovudkastets indledning, at formålet med aftalen er, at give alle

ældre borgere mulighed for en værdig afslutning på livet, herunder at respektere

den enkelte borgers livssyn og personlige ønsker, såsom et eventuelt ønske om

at fravælge at blive forsøgt genoplivet i tilfælde af hjertestop.

Rådet finder derfor overordnet set, at der er tale om en forbedring af den

nuværende retstilstand derved, at det kan blive en mulighed at registrere et

ønske om at frasige sig genoplivningsforsøg i tilfælde af hjertestop.

Et skøn eller objektivt krav:

Selvom det kan være vanskeligt, at beskrive hvilke almene eller generelle træk

ved en situation, der ville berettige, at nogle mennesker skal have mulighed for

at undgå forsøg på genoplivning, så er det nødvendigt, hvis man ønsker klarhed

herom i loven. Man kan også lade lægen foretage den sundhedsfaglige vurdering

af fx hvornår man er alment alderdomssvækket eller som i det foreslåede lade

det bero på objektive kriterier.

Det Etiske Råd er på det rene med, at det politiske ønske har været at lave en

model med objektive kriterier, for hvornår borgerrettigheden kan indtræde – i

form at et alderskriterium, så lægen ikke er involveret. Det fremgår, at

alderskravet er let at forstå for borgerne, og at det samtidig vil sikre lighed for

alle borgere - vel at mærke fra 60 år. Rådet er opmærksom på, at en sådan

model også kan forekomme lettest at håndtere juridisk.

Side

2 / 5

Men rådet mener også, at det ville være muligt at finde håndterbare løsninger,

som knytter an til et sundhedsfaglig skøn.

Digital løsning:

Det Etiske Råd støtter arbejdet med det digitale centrale register, der skal

understøtte retstilstanden, så sundhedspersonalet får hurtig og nem adgang til

oplysningerne i tilfælde af hjertestop, og så borgerens ønsker kan registreres og

fortrydes på en sikker og pålidelig måde, der slår igennem i hele

sundhedsvæsenet (personale på AMK-vagtcentraler, ambulancereddere,

sygehuspersonale, sundheds- og plejepersonale i kommuner og praktiserende

læger).

Rådet finder det også væsentligt og godt, at det skaber større sikkerhed for

sundhedsprofessionelle, som i højere grad kan efterleve borgernes ønsker, når

de hurtigt kan få kendskab hertil og uden at frygte for, om de lever op til deres

faglige forpligtelser og ikke handler i strid med autorisationslovens § 17 om

omhu og samvittighedsfuldhed, § 42 stk. 1 om hjælpepligt eller straffelovens §

250 og § 253 om ansvar for passivitet og hjælpepligt.

Alderskriteriet

Det Etiske Råd har haft en overvejende undren, i forhold til at aldersgrænsen på

60 år som virker vilkårlig, trods lovudkastet anfører, at grænsen skal være i

nærheden af en alder, hvor borgeren ”kan anses for at være ældre”, at en

aldersgrænse på 60 år frem for 70 år udgør en ”bredere rettighed for borgerne”,

som vil ”medføre væsentlig mindre risiko for, at den enkelte borger, f.eks. som

følge af demens, er nået at blevet inhabil”.

Rådet gør opmærksom på det uheldige i, at ikke alle i den tænkte målgruppe har

rundet 60 årsalderen og derfor vil stå udenfor rettigheden, mens andre der

omvendt ikke var tænkt som en del af målgruppen, vil kunne anvende

registreringsretten til andet af det tiltænkte.

Samråd med læge eller borgerrettighed

Det Etiske Råds overvejelser har omhandlet, hvilket afsæt man bør have for at

drøfte den foreslåede fravalgsmulighed. Bør problemstillingen behandles som

rettighed, eller er problemstillingen rettelig forbundet med den sundhedsfaglige

vejledning (samtale) og vurdering (habilitet)? Det er to forskellige afsæt for

drøftelserne og dermed også for løsningerne.

Side

3 / 5

Det fremgår i høringsmaterialet, at der er politisk enighed om, at det er en

rettighedsdiskussion, som alene skal være betinget af borgerens alder og

habilitet og uden krav om forudgående dialog med fx læge eller pårørende.

Samråd med læge og habilitet

Et flertal blandt rådets medlemmer mener dog fortsat, at det ville være

hensigtsmæssigt, hvis man forud for en sådan stillingtagen og registrering skulle

konsultere egen læge eller tilsvarende. Dels for at sikre habilitet og dels for at

tage udgangspunkt i borgerens forståelse af valget og sundhedslovens § 15 om

informeret samtykke.

Den foreslåede ordning stiller hverken krav om at en myndighed har foretaget

en vurdering af habilitet eller om samråd med læge eller tilsvarende forud for

registrering. Pårørende kan heller ikke kan modsætte sig. Betydningen heraf er,

at borgere der ikke har den lovmæssige ret, alligevel kan lade sig registrere, til

trods for at de ikke er habile i registreringsøjeblikket.

Det kan rådet godt bekymre sig om. Særligt i forhold til de borgere, der befinder

sig i en særlig psykisk sårbar situation, hvor de måske kortvarigt tvivler på livet

og kan finde på at forcere en ulykke – fravalget gælder også for hjertestop i

ulykkestilfælde

Habile borgere, som forslaget gælder, skal i lovens forstand forstås som borgere

der er i stand til at varetage deres helbredsforhold, kan udøve deres

selvbestemmelsesret i konkrete situationer, kan forstå konsekvenserne af deres

beslutninger, og dermed kan forholde sig fornuftsmæssigt til behandlingsforslag

m.v. Men det bringer systemet i en anden form for usikkerhed, om hvad det vil

sige, at ”man ikke er i stand til at varetage sine helbredsforhold” eller ikke kan

”forholde sig fornuftsmæssigt til behandlingsforslag m.v.” Der vil således

også/alligevel skulle foretages en sundhedsfaglig vurdering her.

Det fremgår videre af § 25 a stk. 4, at

”ønsket er bindende for sundhedspersonen,

medmindre denne har kendskab til, at registreringen er foretaget på et tidspunkt,

hvor borgeren utvivlsomt ikke var i stand til at varetage sine helbredsforhold.”

Registreringstidspunktet, som er afgørende for vurderingen, skal således gøres

tilgængelig for sundhedspersonerne, hvis bestemmelsen skal være virksom i

hjertestop-situationen. Hvis man foretog en sundhedsfaglig vejledning og

vurdering forud for et registreringsønske, ville man være ude over de

usikkerheder, der knytter an til at foretage vurderinger om, hvorvidt en borger

har været habil på et tidligere tidspunkt – på registreringstidspunktet.

Side

4 / 5

Forsinket i ikrafttrædelse

Med den senere justerede og konkretiserede aftale `Det gode ældreliv´ af

februar 2022, følger det at fravalget vil træde i kraft syv kalenderdage efter, at

borgeren har registreret sit fravalg. Det følger videre, at et fravalg til enhver tid

kan fortrydes af borgeren. Det Etiske Råd støtter betænkningstiden og den

forsinkede ikrafttrædelse i § 25 a stk. 2.

På vegne af Det Etiske Råd

Leif Vestergaard Pedersen

Formand for Det Etiske Råd

Side

5 / 5