Udvalget vedrørende Det Etiske Råd 2022-23 (2. samling)
UER Alm.del Bilag 12
Offentligt
Indenrigs- og
Sundhedsministeriet
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPTLAN
Koordineret med:
Sagsnr.: 1806654
Dok. nr.: 2551411
Dato: 06-03-2023
Indenrigs- og sundhesministeren
Orientering om Nationale anbefalinger for donation efter
cirkulatorisk død (DCD) efter afsluttet offentlig høring
Til Folketingets Sundhedsudvalg, Folketingets Udvalg vedr. Det Etiske Råd og § 71-tilsynet.
./.
Hermed fremsendes Sundhedsstyrelsens færdige faglige anbefalinger for udvidet brug af
donation efter cirkulatorisk død (DCD), jf. bilag 1, efter afsluttet offentlig høring.
Anbefalingerne skal ses i lyset af, at et bredt flertal af Folketingets partier (V, LA, K, S, DF,
EL, ALT, R og SF) den 30. april 2019 indgik aftale om styrkelse af transplantationsområdet
ved at give mulighed for transplantation af organer fra afdøde, hvor døden er konstateret
på baggrund af uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed (donation efter
cirkulatorisk død (DCD)), jf. bilag 6.
Det fremgår også af den politiske aftale af 2019, at der forinden genoptagelsen af DCD skal
iværksættes en informationsindsats. Det betyder også, at anbefalingerne for DCD ikke
implementeres ved nærværende orientering. Jeg har således indkaldt Folketingets partier
til en drøftelse af anbefalingerne den 21. marts 2023 i regi af Etisk Kreds som en del af de
igangværende drøftelser om styrkelse af organdonationsområdet. Vi skal bl.a. drøfte
anbefalingerne, udkommet af høringen, den videre implementering og
informationsindsatser. Som et led i drøftelserne vil der være oplæg fra Sundhedsstyrelsen.
Baggrund:
De nationale anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død (DCD) har været i bred
offentlig høring i perioden 26. september 2022 til 11. november 2022, og der er indhentet
ekstern fagfællebedømmelse (peer review) fra to nordiske eksperter. Brev fra
Sundhedsstyrelsen, høringsnotat, oversigt over høringssvar og peer review, samt
tilrettede anbefalinger er vedlagt, jf. bilag 1-5.
Sundhedsstyrelsen oplyser, at deres anbefalinger for udvidet anvendelse af DCD i
Danmark hviler på et solidt fagligt grundlag. Sundhedsstyrelsen oplyser samtidig, at
anbefalingerne er udarbejdet af en bredt sammensat faglig arbejdsgruppe med førende
danske eksperter, og at der i arbejdsgruppen har været bred opbakning til vurderinger og
anbefalinger, herunder også vedrørende principper og procedurer for konstatering af død,
organbevarende indgreb m.v.
På baggrund af drøftelserne i den faglige arbejdsgruppe, og de indkomne høringssvar,
fremhæver Sundhedsstyrelsen bl.a. opmærksomhed på irreversibilitetskravet i dansk
lovgivning og allerede afgivne samtykker
–
nærmere uddybning heraf er beskrevet i bilag 1
og bilag 2. Sundhedsstyrelsen vurderer, at den udvidede brug af DCD i Danmark kan
indføres indenfor gældende lov, og uden at der skal indhentes nyt samtykke fra de