Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del Spørgsmål 245
Offentligt
2719314_0001.png
Transportudvalget
Til:
Dato:
Transportministeren
1. juni 2023
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
TRU alm. del
Spørgsmål 245
I forbindelse med nedrevne køreledninger over en længere strækning mellem København
og Odense den 21. april 2023 var der fortsat forsinkelser på strækningen to døgn efter.
Det resulterede i, at min egen rejse endte med at tage 4,5 time fremfor de planlagte
1,5 time med et uforudset stop og togskifte i Ringsted undervejs. På trods af at DSB
havde været bekendt med problemet med køreledningen i to døgn, var der 1) uoverens-
stemmelse mellem informationen, der blev givet elektronisk og på banegårdens skærme,
2) sparsom information om rejsen over anlægget i både København og Ringsted, 3)
ingen mulighed for hvile eller forplejning til børn og ældre eller 4) mulighed for at spørge
personale til råds angående togbusser og toge. I forlængelse heraf, vil jeg bede trans-
portministeren forholde sig til følgende spørgsmål:
– Mener ministeren, at de to døgn, det tog for at reparere de nedrevne køreledninger,
lever op til forventningerne for, hvor længe det skal tage at udrede ikke-usædvanlige
uheld på togstrækningen?
– Mener ministeren, at det sparsomme personaleopbud og mangelfuld betjening af
passagerer, hvis rejse uforudset ender med at vare flere timer ekstra, lever op til DSB
og Banedanmarks egne mål?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Karsten Hønge (SF).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Rasmus Prehn
formand
1/1