Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 95
Offentligt
2663980_0001.png
Omtanke frem for politisk prestige
Skal der bygges en motorvej over Egholm, må det være for at løse problemerne på E45, skaffe et
kapacitetsoverskud, der hvor der er behov for det, og ikke mindst reducere de mange uheld og
hændelser ved Limfjordstunnellen. Egholm har ikke fortjent, at der bygges en motorvej over øen,
bare fordi der skal bygges en motorvej over Egholm.
Vejdirektoratet oplyser, at kapaciteten af den nuværende Limfjordstunnel er noget lavere end en
standard motorvej i 6 spor på grund af flere forhold som manglende nødspor, manglende sideaf-
stand og store stigninger, men ikke mindst manglende afstand mellem tunnelportalen og sam-
menfletningen af de tilstødende veje: Borgmestersvinget og Kridtsvinget.
Forskellige kilder peger på, at der allerede ved 75.000 køretøjer på døgnbasis opstår trængsel i
myldretiderne med stærkt nedsat hastighed til følge. Det er rent statistisk den situation, der eksi-
sterede i 2014-15.
Som direktør i Fjord Line Gert Balling dengang udtalte: ”Presset omkring Limfjordstunnellen er
allerede et problem for os og vores kunder, og det vil bare vokse i fremtiden”. ”Når det stopper til
i og omkring tunnellen, så er det ikke bare en enkelt bil på vej til færgen, der misser en afgang. Det
rammer rigtig mange”.
Vejdirektoratet peger på, at især den uheldige tilslutning af Kridtsvinget i venstre side af E45 udgør
et alvorligt problem og medfører talrige uheld, trængningsuheld, bagendekollisioner osv.
I 2021 kørte ca. 81.000 køretøjer i gennem Limfjordstunnellen et hverdagsdøgn. Fremskrives tra-
fikken til 2030 vil der være ca. 97.000 køretøjer i døgnet. I 2040 vil trafikken nå op på ca. 110.000.
Det er indlysende, at en sådan udvikling vil medføre alvorlige kødannelser og forsinkelser for både
den lokale, men også den internationale trafik til Norge og Sverige.
Nye beregninger.
For Limfjordstunnellen er der med udgangspunkt i den kendte fordeling af trafikken for år 2030
foretaget beregninger af belastningsgraden for 5 alternative løsninger, herunder den nuværende
situation benævnt: Basisvejnet.
Belastningsgrad Limfjordstunnellen
2030
0. Basisvejnet
1. Udbygning af E45 – Kridtsvinget
2. Udbygning af E45, ekstra tunnelrør
3. Udbygning med en Cityforbindelse
4. Motorvej over øen Egholm
Døgntrafik
98.800
99.800
104.000
77.800
75.600
Døgnkapacitet
75.000
80.000
131.000
82.000
75.000
Morgenspids/
eftermiddagsspids
124 %/ 131 %
119 % / 125 %
75 % / 76 %
88 % / 92 %
96 % / 100 %
Belastningsgrad mellem 70 % og 80 % svarer til ”Begyndende trængsel” med fald i hastighed. Be-
lastningsgrad mellem 80 % og 95 % svarer til ”Stor trængsel” med en reduktion af hastigheden på
typisk 10 – 25 km/t. Belastningsgrad på 95 % eller derover svarer til ”Kritisk trængsel”, hvor ha-
stigheden er reduceret med 25 – 30 km/t, samtidig med, at der er høj risiko for, at trafikken plud-
seligt går i stå. Kilde: Infrastrukturkommissionen.
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 95: Henvendelse af 20/2-23 vedrørende 3. Limfjordsforbindelse, fra Anker Lohmann-Hansen, Gistrup
2663980_0002.png
Stor trængsel
Begyndende trængsel
Beregningerne viser klart, at med en fortsat udvikling i trafikken over Limfjorden er en udbygning
af E45 med et ekstra tunnelrør og med reversible vognbaner varieret efter trafikbelastningen ab-
solut at foretrække. Det er den eneste løsning, som i år 2030 vil have en belastningsgrad på kun
75 % og dermed en betydelig reserve-kapacitet hen i mod år 2040, hvor belastningsgraden vil være
ca. 89 %.
En Cityforbindelse indtager en mellemposition. I 2030 vil belastningsgraden være ca. 90 % altså
med stor trængsel. På selve City-forbindelsen vil belastningsgraden være ca. 54 % og dermed med
en betydelig reserve. Belastningsgraden i Limfjordstunnellen stiger hen imod år 2040 til ca. 105 %.
Egholmforbindelsen løser slet ikke trængsels-problemerne i Limfjordstunnellen. I år 2030 vil be-
lastningsgraden være ca. 100 % - altså med kritisk trængsel og risiko for trafikalt sammenbrud. Der
vil ikke være plads til yderligere trafikvækst i årene frem mod 2040, hvor belastningsgraden vil
stige til ca. 115 %, hvilket betyder voldsom trængsel, trafikale sammenbrud og betydelig forsin-
kelse for trafikanterne i myldretiderne.
Vejdirektoratet kender disse tal og siger, at den eneste måde man kan eftervise, at beregningerne
holder, er at gennemføre trafikøkonomiske beregninger med Landstrafikmodellen (Den grønne
model).
En kørsel med Landstrafikmodellen koster ca. 11.000 kr.
Konklusion:
Fastholder man løsningen med en motorvej vest om Aalborg over øen Egholm kan situationen
meget let blive følgende: Først bygger man motorvejen over Egholm, og så må man efterfølgende
i gang med at udbygge E45 med et ekstra tunnelrør.
Beklager de mange tal og begreber, men skal man tage stilling til et så omfattende projekt, går det
ikke at henfalde til populistiske fraser om nordjysk erhvervsliv og verdens undergang. Der må fakta
på bordet. Det er trods alt mere end 7.000.000.000 kr., vi taler om.
Civilingeniør Anker Lohmann-Hansen
Risbjergvej 9, 9260, Gistrup
Mail: [email protected]