Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 87
Offentligt
2660444_0001.png
København, den 8. februar 2023
Forventede fremsættelser i den resterende del af folketingsåret
2022-23
Transportministeren
Ændring af færdselsloven (Undtagelse til hegningspligt i områder med udsatte
dyr m.v.) (Mar I)
Lovforslaget har til formål at ensrette reglerne for hegningspligt i naturområder med
udsatte dyr. Formålet er endvidere at indføre en undtagelsesbestemmelse til færdselslo-
vens hegningspligt, når der i områderne som udgangspunkt ikke er adgang for motori-
seret trafik. Lovforslaget er med enkelte justeringer en genfremsættelse af dele af L 20,
folketingsåret 2022-23 (1. samling).
Lov om rammerne for udvikling af Københavns lufthavn, Kastrup (Mar II)
Formålet med lovforslaget er at skabe de lovgivningsmæssige rammer for en optimering
af arealanvendelsen i Københavns Lufthavne. Med lovforslaget foreslås etablering af
rammerne for en ændring af udformningen af tværbanen og en mere fleksibel regulering
af arealanvendelsen. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om gode rammer for ud-
vikling af Københavns Lufthavne mellem den daværende regering (Socialdemokratiet),
Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance fra decem-
ber 2021.
Ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af visse regler på jernbane-
området) (Mar II)
Formålet med lovforslaget er dels at sikre korrekt implementering af EU-reguleringen
på jernbaneområdet, dels at forbedre og opdatere regelgrundlaget i jernbaneloven. Der
er hovedsageligt tale om præciseringer af gældende bestemmelser. Det foreslås dog at
indføre enkelte nye rammer i loven, bl.a. om regler for farligt gods, og om Banedanmarks
mulighed for udlejning af ERTMS-udstyr.
Ændring af lov om godskørsel (Implementering af ændringer til direktiv om an-
vendelse af udlejningskøretøjer uden fører til godstransport ad landevej) (Mar II)
TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Uddrag af regeringens lovprogram for 2022-23 (februar redegørelse) på transportministerens område
-2-
Lovforslaget har til formål at implementere direktiv om ændring af direktiv om anven-
delse af udlejningskøretøjer uden fører til godstransport ad landevej. Lovforslaget skal
sikre implementering af ændringsdirektivets nye bestemmelser samt præcisere myndig-
hedernes kontrolbeføjelser. For at kunne implementere direktivet er det nødvendigt at
ændre godskørselsloven, så denne også omfatter godskørsel med alle køretøjer og ikke
kun dansk-registrerede køretøjer.