TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 84: Vejdirektoratets høringsnotat om ide- og forslagsfase i miljøkonsekvensvurderingen for øget kapacitet og støjreduktion på Motorring 3, fra transportministeren

Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 84
Offentligt

Øget kapacitet og støj-

reduktion på Motorring 3

ved København

Høringsnotat - Idé- og forslagsfasen

Miljøkonsekvensvurdering

Januar 2023

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 84: Vejdirektoratets høringsnotat om ide- og forslagsfase i miljøkonsekvensvurderingen for øget kapacitet og støjreduktion på Motorring 3, fra transportministeren

Høringsnotat – Idé- og forslagsfasen – Miljøkonsekvensvurdering –

Øget kapacitet og støjreduktion på Motorring 3 ved København

Januar 2023

Indholdsfortegnelse

Øget kapacitet på Motorring 3 .............................................................................................................. 1

Indholdsfortegnelse..................................................................................................................... 1

Indledning ................................................................................................................................... 2

Overordnede kommentarer ......................................................................................................... 3

Forslag om andre løsninger end Øget kapacitet på Motorring 3 ........................................ 4

Støjforhold ................................................................................................................................... 6

Resumé af idéer og forslag ................................................................................................. 6

Støj og sundhed .................................................................................................................. 8

Forbedring af støjafskærmning ........................................................................................... 9

Overdækning ..................................................................................................................... 12

Hastighedsnedsættelse og stærekasser (automatisk trafikkontrol (ATK))........................ 12

Asfaltbelægninger og afstribning....................................................................................... 14

Dækstøj ............................................................................................................................. 14

Målinger og beregninger ................................................................................................... 15

Tilskud til facadeisolering .................................................................................................. 16

Støj, andre emner ............................................................................................................. 16

Trafikale forhold ........................................................................................................................ 17

Trafikale forhold, lokalveje og til-/frakørselsramper .......................................................... 18

Hastighed .......................................................................................................................... 22

Fremkommelighed ............................................................................................................ 22

Tekniske forhold ........................................................................................................................ 23

Tekniske forhold, afmærkning og vejvisning ..................................................................... 23

Belægninger ...................................................................................................................... 23

Trafiksikkerhed .................................................................................................................. 24

Trafikafvikling i anlægsperioden........................................................................................ 24

Natur, miljø og rekreative forhold .............................................................................................. 24

Beplantning ....................................................................................................................... 25

Luftforurening .................................................................................................................... 25

Natur .................................................................................................................................. 25

Vejdirektoratet

Guldalderen 12

2640 Hedehusene

Telefon +45 7244 3333

[email protected]

vejdirektoratet.dk

SE 60729018

EAN 5798000893450

Den 28. juni 2021 blev der indgået en politisk aftale om ”Infrastrukturplan 2035”, som omfatter statens

investeringer og initiativer på transportområdet for perioden 2022 – 2035. Det indgår i aftalen, at der

skal gennemføres en miljøkonsekvensvurdering af øget kapacitet og støjreduktion på Motorring 3. Når

undersøgelsen er gennemført, vil der kunne indgå støjreducerende foranstaltninger i en samlet løs-

ning for kapacitetsudvidelsen. Der er med aftalen afsat 315 mio. kr. til anlæg af projektet.

På den baggrund gennemfører Vejdirektoratet i 2022-2023 en miljøkonsekvensvurdering med ud-

gangspunkt i et udbygningsforslag, der blev udarbejdet i foråret 2021, hvor det eksisterende nødspor

inddrages til permanent kørsel, og hvor hastigheden samtidigt nedsættes til 90 km/t. Der vil også ske

en undersøgelse af, hvilke muligheder der er for at reducere støjen på strækningen.

I miljøkonsekvensvurderingen beskrives de afledte effekter af såvel anlægsarbejdet som anvendelsen

af den udbyggede motorvej. Miljøkonsekvensvurderingen skal herunder belyse konsekvenserne af

vejprojektet i forhold til miljø, økonomi, lokal trafik og naboer. Tilsvarende skal miljøkonsekvensvurde-

ringen sikre, at projektet påvirker mennesker og miljø mindst muligt.

Der er stort fokus på støj fra den eksisterende motorvej. Flere boligområder, der ligger tæt ved motor-

vejen, er allerede i dag udpeget som særligt støjbelastede i Vejdirektoratets støjhandlingsplan 2018 –

2023. Vejdirektoratet undersøger i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen mulighederne for at

reducere støjen fra Motorring 3, og denne undersøgelse - indeholdende forslag til konkrete tiltag for

forbedring af støjforholdene - vil blive afrapporteret sammen med miljøkonsekvensvurderingen.

I den politiske aftale om ”Infrastrukturplan 2035” er der i projektet på Motorring 3 ikke afsat midler, der

er tilstrækkelige til at realisere en generel afhjælpning af den støjbelastning, der er i dag.

Projektets overordnede rammer er, at:

•

Skabe mere kapacitet på Motorring 3 ved at inddrage nødsporet som permanent kø-

respor.

Indledning

Rammerne for støjundersøgelserne er, at:

•

undersøge mulighederne for at reducere støjgener på strækningen. Støjreducerende

tiltag, der kan rummes indenfor projektets økonomiske rammer vil kunne realiseres i

projektet. Øvrige undersøgte muligheder, der generelt vil kunne forbedre støjforhol-

dende langs Motorring 3, vil blive afrapporteret for videre politisk behandling.

Supplerende trafikale tiltag som eksempelvis afhjælpning af eksisterende trafikale problemer i rampe-

kryds og øvrige trafikale effekter vil blive vurderet. De justeringer, der indgår i dette projekt, vil have

fokus på, at det er nødvendige justeringer på grund af trafikale ændringer som følge af projektet, samt

at justeringerne kan rummes indenfor rammerne af projektet.

Overordnet set forventes kapacitetsforøgelsen at forbedre trafikafviklingen på Motorring 3 i myldretids-

perioderne og at afhjælpe de fleste nuværende flaskehalse.

Det er udbygningsforslaget fra 2021, som ligger til grund for denne undersøgelse. Kommissoriet for

den igangværende miljøkonsekvensvurdering kan læses på projektets hjemmeside:

https://www.vejdi-

rektoratet.dk/projekt/motorring-3.

Høringen og den videre proces

Miljøkonsekvensvurderingen indledtes med en offentlig idé- og forslagsfase med offentlig høring i peri-

oden fra den 16. maj 2022 til den 13. juni 2022. Her fik borgere, trafikanter, myndigheder, virksomhe-

der og interesseorganisationer mulighed for at komme med idéer, forslag og synspunkter, der kan

indgå i det videre arbejde. Til formålet udarbejdede Vejdirektoratet en informationsfolder om idé- og

forslagsfasen, som kan læses på

https://www.vejdirektoratet.dk/projekt/motorring-3.

I høringsperioden

indkom 142 høringssvar, som er resumeret i dette notat sammen med Vejdirektoratets eventuelle be-

mærkninger.

Som en del af den offentlige høring afholdt Vejdirektoratet 2 borgermøder henholdsvis den 23. maj

2022 i Gladsaxe og den 24. maj 2022 i Brøndby, hvor planen for den kommende proces for miljøkon-

sekvensvurdering blev præsenteret, og der var mulighed for at stille spørgsmål og komme med be-

mærkninger og idéer til projektet. Vejdirektoratet vurderer, at omkring 120 borgere deltog i mødet i

Gladsaxe og godt 30 borgere deltog i mødet i Brøndby. Præsentationen på møderne blev optaget, og

er tilgængelig via projektets hjemmeside:

https://www.vejdirektoratet.dk/projekt/motorring-3

Altoverliggende tema på borgermødet i Gladsaxe var, hvordan den nuværende støj kan reduceres.

Yderligere temaer var større hastighedsreduktion (til under 90 km/t), kø-problematikker ved frakørsler

samt evt. kapacitetsudfordringer i forbindelse med ulykker/beredskabstransport (uden et nødspor).

Overordnede tema på borgermødet i Brøndby var støjreduktion, men også ønsker om større fremkom-

melighed ved frakørsler samt hastighedsovervågning.

Mødedeltagernes input, spørgsmål og kommentarer indgår i grundlaget for Vejdirektoratets skitsepro-

jektering og miljøkonsekvensvurdering af vejprojektet.

Nedenfor gennemgås de emner, der er rejst i den indledende idé- og forslagsfase, og Vejdirektoratets

bemærkninger til emnerne er anført efter gennemgangen af de indkomne bemærkninger og forslag.

Vejdirektoratet forventer at fremlægge miljøkonsekvensundersøgelsens resultater i en afsluttende of-

fentlige høring medio 2023, hvor der igen åbnes for muligheden for at indsende kommentarer og be-

mærkninger til projektet. Der vil desuden blive afholdt borgermøder, hvor resultaterne af undersøgel-

sen vil blive præsenteret. Efter høringen og opsamlingen fra denne udarbejder Vejdirektoratet en ind-

stilling til transportministeren, hvorefter den løsning, som forligskredsen bag infrastrukturaftalens vej-

afsnit ”Fremtidens Veje” træffer beslutning om, fortsætter videre i detailprojektering og anlæg.

Hovedparten af de indkomne høringssvar er fra naboer til motorvejen, som udtrykker deres bekymrin-

ger og utilfredshed med trafikstøjen fra motorvejen. Som ved debatten på borgermøderne er der i de

indkommende høringssvar stort fokus på, hvordan nuværende støj kan reduceres, og de fleste øn-

sker, at der indarbejdes støjreducerende tiltag i projektet. Mange bekymrer sig desuden om sundheds-

risikoen i forbindelse hermed. En del mener desuden, at projektet vil medføre yderligere støj grundet

utilstrækkelig støjregulering/-dæmpning.

Overordnede kommentarer

Flere borgere og kommuner giver udtryk for at have en positiv indstilling til kapacitetsudvidelsen, men

at støjreduktion samtidigt er en nødvendighed. Flere mener, at den eksisterende støjafskærmning

langs motorvejen er utilstrækkelig og ønsker supplerende støjafskærmning. Flere mener, at der er et

misforhold mellem det politiske ønske om at inddrage nødspor til kørespor, og hensynet til motorve-

jens naboer og ønsker om forbedringer af støjforholdene. Endvidere handler en del henvendelser om

forskellige muligheder for og ønsker til hastighedsreduktion.

Mange opfordrer til en mere ambitiøs, helhedsorienteret og langsigtet løsning på de trafikale udfordrin-

ger, som indtænker grønne og bæredygtige løsninger til gavn også for fremtidige generationer. Der er

ønsker om, at Vejdirektoratet tager ansvar for den påvirkning, biler har, og ønsker større fokus på livet

i boligområderne langs motorvejen.

En stor del af henvendelserne om trafik omhandler kø-problematikker ved frakørsler. Nogle argumen-

terer for, at man hellere burde arbejde for at udbygge og styrke den kollektive trafik og gentænke infra-

strukturen rundt om København.

Flere borgere lægger vægt på, at Vejdirektoratet klart skal markere overfor politikere og berørte myn-

digheder, hvad der skal til for at løse støjproblemerne langs Motorring 3. Flere borgere giver udtryk for,

at de har overvejelser om, hvorvidt de bliver nødt til at flytte grundet støjen.

Forslag om andre løsninger end Øget kapacitet på Motorring 3

Nedgravning, overdækning mv af Motorring 3.

Et gennemgående forslag i mange høringssvar er forslag om helt eller delvis nedgravning eller over-

dækning af motorvejen samt at udnytte arealet over til eksempelvis byudvikling eller solceller. Som by-

udvikling foreslås eksempelvis supercykelstier og rekreative arealer med bænke og beplantning. Det

nævnes også, at en overdækning kan afhjælpe barrierevirkning. Enkelte har vedlagt eksempler på øn-

sket byudvikling og afskærmning/inddækning mod støj.

Synspunkter vedr. hensigtsmæssigheden af kapacitetsudvidelsen

Gladsaxe Kommune tager afstand fra beslutningen om udbygning af Motorring 3.

Også flere borgere giver udtryk for, at de ikke ønsker kapacitetsudvidelsen primært begrundet i, at

flere biler vil medføre mere støj og/eller forurening. Ligeledes anføres, at langsom trafik samt nedsat

hastighedsbegrænsning kan understøtte trafikanter til at vælge andre transportformer. Nogle anfører,

at den planlagte kapacitetsudvidelse kun løser problemerne i en årrække, hvorefter trængselssituatio-

nen vender tilbage, og at udbygningen skaber unødigt incitament til at køre langt - eksempelvis for at

komme på arbejde.

Kollektiv trafik samt reduktion af biltrafik

Gladsaxe Kommune, Brøndby Kommune og flere borgere opfordrer Vejdirektoratet til at belyse et reelt

kollektivt alternativ til at løse kapacitetsudfordringerne. Flere borgere, hovedsagelig i området ved

Hvissinge, efterspørger ligeledes mere offentlig transport.

En borger foreslår samtænkning af trafikken på Motorring 3 med letbanen herunder evt. ved flere

nemme afkørsler og gode parkeringsforhold ved Motorring 3 samt andre incitamenter til at skifte fra bil

til letbanen.

Flere borgere foreslår at reservere yderste spor til biler med flere passagerer for at fremme ideen med

samkørsel. Nogle borgere foreslår, at der etableres kørsel for busser i nødsporet.

Enkelte borgere foreslår indførelse af økonomiske incitamenter for at reducere trafikken i myldretiden,

og en borger foreslår, at en mindre betaling for brug af Motorring 3 kan medfinansiere en overdæk-

ning.

Forslag vedrørende andre veje og nye vejforbindelser

Sammenslutningen af grundejerforeninger i Gladsaxe Kommune foreslår etablering af nye motorvejs-

strækninger til aflastning af Motorring 3.

Det fremføres, at Vejdirektoratets forslag anses som en utilstrækkelig nødløsning uden perspektiver

for fremtiden, og at der ikke er afsat tilstrækkelige midler til afhjælpning af de alvorlige trafikstøjproble-

mer. Det anføres, at motorvejen skærer igennem tætbebyggede områder der eksisterede før motorve-

jen blev anlagt.

Sammenslutningen påpeger, at Gladsaxe Kommune formentlig er den mest støjbelastede kommune i

landet med ca. 20.000 boliger, der belastes med støj over 58 dB.

Sammenslutningen mener, at den mest oplagte løsning på trængselsproblemerne vil være anlæg af

en Motorring 5. Sammenslutningen har analyseret det storkøbenhavnske motorvejsnet og er kommet

frem til et alternativt forslag til løsning af trængselsproblemerne, der bl.a. indeholder etablering af 2

supplerende motorvejsstrækninger hhv. vest for ring 4 mellem Frederikssundsmotorvejen og Hillerød-

motorvejen samt mod nord mellem Hillerødmotorvejen og Helsingørmotorvejen. Sammenslutningen

bemærker, at der givetvis er andre muligheder.

Sammenslutningen fremfører, at det er en udfordring i forbindelse med trafikplanlægningen i hoved-

stadsområdet at reducere skævheden i motorvejsnettet, hvor adgangen fra mange motorvejen til/fra

nord går via Motorring 3 og i høj grad strækningen gennem Gladsaxe, at der skal skabes en fælles

forståelse i de nordlige nabokommuner for nødvendigheden af at bidrage til en forbedring af trafikflo-

wet igennem Storkøbenhavn, at der skal skabes en forståelse på landsplan for, at der må skaffes mid-

ler til en effektiv og kostbar støjdæmpning af Motorring 3.

En borger foreslår at nedgrave første del af Hillerødmotorvejen, der skærer igennem Utterslev Mose i

København.

Flere borgere foreslår, at Ring 4 mellem Bagsværd og Ballerup færdiggøres, og beder om en hand-

lingsplan for aflastning af Motorring 3.

En borger foreslår at bygge en overbygning med 4 nye vognbaner ovenpå den eksisterende motorvej.

Vejdirektoratets bemærkninger

På baggrund af ”Aftale om Infrastrukturplan 2035” undersøger Vejdirektoratet en forøgelse af kapaci-

teten på Motorring 3 ved inddragelse af de eksisterende nødspor til permanent kørespor. Det vurderes

derfor, at alternative løsningsforslag og tilhørende undersøgelser i form af kollektive transportformer

og samkørsel mv, anlæg af nye veje eller at lade være med at udføre kapacitetsforøgelsen ligger uden

for kommissoriets rammer.

Til forslaget om at reservere en del af motorvejen til samkørsel eller busbaner, så vurderes dette ikke

realistisk set i forhold til de allerede eksisterende fremkommelighedsproblemer.

Til bemærkningerne om etablering af en ring 5:

Det er korrekt, at en del af trafikken omkring Hovedstadsområdet ikke har destination i København

men i ”fingrene” mellem de øvrige motorveje. I analysen af en forundersøgelse af Ring 5 - fra rap.

side 83 - Analyser af rejsemønstrene i hovedstadsområdet (https://www.vejdirektoratet.dk/sites/de-

fault/files/2022-04/Ring 5_Syd_Forundersøgelse-2022_wcag.pdf)

peger således på, at mellem en

tredjedel og halvdelen af alle (eksterne) bilture fra én af hovedstadsområdets byfingrene har destina-

tion i en anden byfinger. Det betyder, at bilister der eksempelvis skal fra Hillerød til Køge, i fraværet af

en egentlig ydre højklasset ringforbindelse, ofte vil tage turen indenom en af de to ringforbindelser,

Motorring 3 eller Motorring 4, samt Hillerød- og Køge Bugt Motorvejen, og dermed bidrager til trængs-

len her.

Tidligere analyser viser, at der er et trafikalt behov for en ydre ring omkring Hovedstadsområdet. Se-

nest har Vejdirektoratet gennemført en forundersøgelse af ”en sydlig Ring 5 mellem Køge og Frede-

rikssundsvej” og ”Beslutningsgrundlag for indsnævring af nordlig ring 5”, mellem Frederikssundsvej og

Helsingør. Analyserne viser bl.a., at Motorring 3 ikke vil blive aflastet i større omfang ved etablering af

en Ring 5 mellem Køge og Frederikssundsvej, og kun lidt mere hvis hele Ring 5 etableres til helsin-

gørmotorvejen.

Etablering af nye motorveje vil udgøre en ny barriere i landskabet og medføre nye støjgener. I den fo-

reslåede løsning skulle en ny vejforbindelse igennem både bynære områder og særligt beskyttet natur

særligt omkring Værløse og Hillerødmotorvejen.

Forligskredsen bag Aftale om Infrastrukturplan 2035 har besluttet, at der ikke skal anlægges transport-

infrastruktur i Ring 5-korridoren.

Til bemærkningerne om ring 4:

Med infrastrukturplan 2035 er der aftalt en miljøkonsekvensvurdering af en udvidelse af ring 4 på den

nordlige strækning mellem Ballerup og Bagsværd (4 til 6 spor) samt tilsvarende undersøgelse af en

udvidelse med et ekstra spor på den sydlige strækning mellem Taastrup og Ishøj. Disse projekter er i

henhold til infrastrukturaftalen finansieret og besluttet til gennemførelse.

Støjforhold

Resumé af idéer og forslag

Langt de fleste bemærkninger i relation til støj, omhandler støjgener fra den nuværende Motorring 3

samt bekymringer for, at den øgede trafik vil medføre endnu mere støj.

Fælles for størstedelen af bemærkninger er, at borgerne føler sig plaget af støjgener fra motorvejen i

dag, og påpeger behov for bedre støjafskærmning i form af overdækning, støjskærme, støjreduce-

rende asfalt, beplantning, sænkning af hastigheden mv. Flere påpeger, at støjen er sundhedsskadelig

og flere gør opmærksom på, at beboerne er der hele tiden, mens trafikanterne hver især er der kortva-

rigt, hvorfor hensynet til beboere skal komme først. Nogle gør opmærksom på, at støjniveauet er for-

værret, når motorvejen ligger højt.

En del borgere anfører at have boet nær Motorring 3 i mange år, og at støjen har været der i mange

år, men de seneste år er støjen steget voldsomt. Så hvor man tidligere godt har kunnet benytte haven

og have vinduerne åbne, anfører mange, at dette ikke længere er muligt. En del peger på øgede støj-

gener i forbindelse med, at broer føres over motorvejen.

Borgere i Herlev beskriver, at trafikstigningen på Motorring 3 i Herlev har været voldsom gennem

årene. Der angives en stigning fra omkring 70.000 biler til over 120.000 biler i løbet af de seneste 13

år med deraf følgende voldsom stigning i støjbelastning.

Generelt foreslås følgende støjdæmpende indsatser:

•

Støjafskærmning på strækninger, hvor der ikke er støjskærme i dag, forhøjelse af eksiste-

rende skærme og forbedring af eksisterende støjafskærmning

•

Overdækning – omkring hver 4. henvendelse handler om overdækning

•

Hastighedsreduktion, hastighedskontrol og/eller hastighedsdifferencering

•

Støjreducerende belægning

•

Undgå anvendelse af rumleriller eller lignende

Høringssvar fra myndigheder om støj

Gladsaxe Kommune anfører, at enkeltstående støjskærme ikke vil løse problemerne, og at der fortsat

vil være mange borgere, der udsættes for sundhedsskadelig støj. Gladsaxe Kommune anfører, at tæt

på 65 % af kommunens boliger er støjbelastede langt over grænseværdierne. Der opfordres til, at pro-

jekterne om udvidelse af motorvejene erstattes af initiativer, der reducerer trafikmængderne og ned-

bringer trafikstøjen. Gladsaxe Kommune foreslår, at undersøgelsen resulterer i et konkret bud på en

løsning af støjgenerne, så støjen ikke blot holdes på det nuværende alt for høje niveau, men reduce-

res ned til Miljøstyrelsens vejledende støjgrænse, samt at undersøgelsen indeholder en analyse af en

hastighedsnedsættelse til 80 km/t. Endelig foreslås, at undersøgelsen skal indeholde belysning af et

reelt kollektivt alternativ til at løse kapacitets- og støjudfordringerne.

Gentofte Kommune mener, at der skal foretages støjberegninger for hele strækningen, og at der bør

etableres støjreducerende tiltag, der kan reducere støjen til under 58 dB. I forbindelse med en udvi-

delse af frakørselsrampen i nordlig retning ved Jægersborgsvej ønsker Gentofte Kommune gennem-

ført afværgeforanstaltninger mod både støj og øvrige gener for beboerne, både i anlægsfasen og ef-

terfølgende. Gentofte Kommune betragter en udvidelse af rampen som et nyanlæg, og ønsker derfor

etablering af støjskærm på denne lokalitet eller alternativt ekspropriation af de berørte boliger.

Brøndby Kommune gør opmærksom på den fysiske barriere, som motorvejen udgør i Brøndby Kom-

mune, og er bekymret for en forøgelse af støjen som følge af kapacitetsudvidelsen. Brøndby Kom-

mune forventer, at de ”klassiske” støjskærme ikke vil have den ønskede effekt og henstiller til, at der

belyses muligheder for at indkapsle/overdække motorvejen. En sådan løsning nævnes også at kunne

indebære bedre forbindelser mellem og mindre støj i Brøndbys bydele og rekreative arealer herunder

Vestvolden og Brøndbyskoven. Samtidig vil det give mulighed for bedre byudvikling med bolig og er-

hverv både på eksisterende og nye arealer.

Herlev Kommune glæder sig over, at miljøkonsekvensvurderingen indebærer en fuld støjkortlægning,

som de også finder nødvendig. Herlev kommuner undrer sig over, at der ikke er afsat midler til tiltag,

hvor der i dag er opsat støjskærme, og anfører at prioritering af midlerne bør ske på baggrund af om-

fanget af støjpåvirkning og antallet af beboere, der er støjpåvirket. Herlev Kommune anfører, at der er

et akut behov for støjreduktion for beboerne langs Motorring 3, og at det derfor er vigtigt, at der udar-

bejdes et afværgekatalog med mulige tiltag. Herlev kommune forventer, at der finansieres støjreduce-

rende tiltag i forbindelse med projektet. Herlev kommune mener ikke, at kapacitetsudvidelsen kan

finde sted medmindre støjbelastningen for naboerne bringes ned på mindst samme niveau som ved

den seneste udvidelse af motorvejen.

Herlev kommune har i 2019 oplevet stor forståelse for og vilje til løsning af trafikstøjen hos Transport-

ministeriet og er derfor uforstående overfor, at dette ikke er indeholdt i projektet, der nu er sat i gang.

Tilsvarende beskrives fra andre borgere samme oplevelse af forståelse hos Transportministeriet og

bekymring over, at støjreducerende løsninger ikke for nuværende er finansieret i projektet.

Vejdirektoratets bemærkninger

Vejdirektoratet har stor forståelse for borgernes og kommunernes oplevede støjgener og bekymringer

for de støjmæssige konsekvenser ved inddragelse af nødspor til kørespor, og Vejdirektoratet anerken-

der ønskerne om at reducere støjen fra motorvejen.

De mange bemærkninger til støj samt forslag og ideer til støjdæmpning vil indgå i de videre overvejel-

ser af mulighederne for støjreduktion langs Motorring 3.

I forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen af projektet vil der blive gennemført støjberegninger for

områderne langs Motorring 3 - både af dagens situation og af den trafikale situation, der forventes i

fremtiden med øget kapacitet på motorvejen.

Derudover vil der blive gennemført analyser af støjdæmpende foranstaltninger ved boligområderne

langs motorvejen.

Der vil blive foretaget undersøgelser af mulighederne for at reducere støj for boliger, der belastes over

Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi på 58 dB. I praksis må det forventes, at det langt fra er alle

boliger, hvor det er muligt at reducere støjen til under 58 dB. I hvilket omfang støjskærme og/eller an-

dre støjreducerende tiltag kommer til at indgå i den endelige miljøkonsekvensrapport beror således på

konkrete vurderinger.

Støjbelastningen af naboer langs Motorring 3 er i dag meget høj også på strækninger, hvor der alle-

rede er opsat støjafskærmning. Vejdirektoratet undersøger derfor også hvilke yderligere støjreduce-

rende tiltag, der vil kunne etableres for generelt at forbedre støjforholdene langs Motorring 3.

jf. Vejdirektoratets opgørelser er der sket en trafikstigning på Motorring 3 i Herlev Kommune fra ca.

70.000 til 120.000 i perioden 2010-2022. Det vurderes, at en trafikstigning i den størrelsesorden i sig

selv har medført en forøgelse af støjen på 2-3 dB.

Støj og sundhed

Mange borgere og grundejerforeninger, i alt op mod 20 % af de indsendte høringssvar, er bekymrede

for de sundhedsmæssige konsekvenser ved trafikstøj.

Mange oplever, at støjen er stigende, og at man ikke som førhen eksempelvis kan opholde sig i haven

eller holde soveværelsesvinduet åbent grundet intens og vedvarende støj. Der skrives om en forvent-

ning om, at en udvidelse vil medføre mere støj med forringelse af livskvalitet til følge, og der henvises

til undersøgelser om sundhedsmæssige konsekvenser som følge af trafikstøj fra motorveje (herunder

en række sygdomme, søvnforstyrrelser og stress). Der gøres opmærksom på, at hver bil er der kortva-

rigt, men beboerne er der hele tiden, og det ønskes at beslutninger respekterer dette.

En borger henviser til WHO’s anbefalede støjgrænser.

Flere borgere påpeger den samfundsøkonomiske konsekvens som følge af støjpåvirkning af beboere.

Vejdirektoratets bemærkninger

Vejdirektoratet er opmærksom på, at støj har negative helbredsmæssige konsekvenser. WHO har i sin

rapport ”Environmental Noise Guidelines for the European Region” (2018) en anbefaling om, at støj

fra vejtrafik holdes under et niveau på 53 dB, fordi højere støjniveauer kan være forbundet med nega-

tive helbredsmæssige konsekvenser. Miljøstyrelsen har på nuværende tidspunkt ikke revideret de

danske vejledende støjgrænseværdier på baggrund af WHO-rapporten.

Miljøstyrelsen har fastsat en række vejledende grænseværdier for støj fra veje. De vejledende græn-

seværdier er grundlaget for danske myndigheders vurdering af vejstøj, og udtrykker en støjbelastning,

der efter Miljøstyrelsens vurdering er miljømæssigt og sundhedsmæssigt acceptabel (Miljøstyrelsens

vejledning nr. 4/2007 om ”Støj fra veje”). Den vejledende grænseværdi for boliger er fastsat til 58 dB,

der er betegnelsen for en gennemsnitsværdi for et døgn, dog sådan at støj i aften- og nattetimerne

vægtes højest. De vejledende grænseværdier anvendes som grundlag for fastsættelse af, hvornår ek-

sempelvis en bolig langs en vej er støjbelastet. Der findes ingen fastsatte krav om overholdelse af

støjgrænseværdier fra eksisterende eller nye veje i Danmark.

Vejdirektoratet henholder sig til Miljøstyrelsens anbefalinger, da det er Miljøstyrelsen, der i Danmark

fastlægger retningslinjer til støjbeskyttelsesniveauet.

I den samfundsøkonomiske analyse følges ”Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportom-

rådet” udgivet af Transportministeriet i 2015. De støjmæssige konsekvenser af projektet værdisættes

som summen af gene- og sundhedsomkostninger som følge af vejstøjen, og beregnes ved hjælp af et

såkaldt støjbelastningstal, som er et udtryk for den samlede støjbelastning indenfor undersøgelsesom-

rådet.

Forbedring af støjafskærmning

Mange borgere efterspørger bedre støjafskærmning, nogle giver udtryk for behovet på et generelt

plan, andre har mere specifikke ønsker og forslag, herunder:

• Forbedring af de højtbeliggende eksisterende støjværn

• Forbedring (bedre isolering, lydbats, forhøjelser) af eksisterende støjskærme

• Udskifte støjskærmes transparente dele med absorberende

• Støjafskærmning med beplantning

Flere borgere ønsker, at der etableres støjafskærmning langs strækninger hvor der er beboelse eller

langs Motorring 3 i det hele taget.

En borger gør opmærksom på, at der mangler 50 m støjskærm nordgående inden afkørslen mod Hille-

rødmotorvejen. Gentofte Kommune ønsker støjskærm langs rampen mod Jægersborgvej. En borger

foreslår støjafskærmning vej Lyngby C afkørsel 16, Helsingørmotorvejen. En borger fra Hvidovre syd

har ønske om støjdæmpning ved Amagermotorvejen.

Flere borgere gør opmærksom på, at mange huse på Sonatevej har 1. sal, hvilket bør medtages i støj-

beregningerne, og at en støjmur skal gå et godt stykke mod syd for at have tilstrækkelig effekt, da stø-

jen også kommer fra området hen over Kagsmosen over jernbanesporet. Der gøres opmærksom på,

at den eksisterende støjskærm er lavere end øvrige støjskærme på strækningen.

En borger bemærker, at afslutningen til broen over Klausdalsbrovej er mangelfuld, og der her er ekstra

støj.

Enkelte borgere påpeger, at støjskærmene på Herlevsiden af motorvejen er for lave, og idet skær-

mene er lavere på Herlevsiden end på Gladsaxesiden, oplever de at støjen bliver kastet over i deres

område. Andre foreslår generelt højere støjskærme.

Flere borgere i området ved Mørkhøj nævner, at der er meget støj og herunder en strækning uden

støjafskærmning langs Motorring 3 (ved Bauhaus), hvorfor støjen opfattes ekstra generende langt

væk herfra. Der nævnes også, at støjskærme på strækningen er lavere end de øvrigt opsatte støj-

skærme, hvorfor disse støjskærme foreslås forhøjet.

Flere borgere foreslår etablering af lydabsorberende skærme i motorvejens midterrabat og/eller på

glatte flader. En borger foreslår tests med strategiske placeringer af støjværn.

Flere borgere i Gladsaxe samt en boligforening i Rødovre foreslår støjskærme med udhæng eller del-

vis overdækning.

En borger foreslår at udskifte de eksisterende støjskærmes transparente dele med absorberende

skærme. En anden borger angiver, at de lave støjskærme er etableret med et for hårdt materiale, der

reflekterer støjen og der bør sættes støjabsorberende støjskærme op.

En borger foreslår beklædning af eksisterende støjskærme med lydbats.

En borger fra Eventyrkvarteret i Herlev har oplevet, at støjen blev forhøjet efter opsætning af støj-

skærme ved den seneste udbygning.

En henvendelse foreslår etablering af jordvolde i forbindelse med Gladsaxe Kommune skal ændre

Kagsåen, som løber langs motorvejen og skal køre meget jord væk. Det angives, at dette vil reducere

længden af jordtransporter.

To borgere efterspørger hvilken type støjværn, der opsættes i forbindelse med allerede eksisterende

skærme. Såfremt der er tale om lokale skærme, ønsker borgerne at indgå i et sådant projekt ved må-

ling af lydniveau.

Ejerforeningen Jægerhaven gør opmærksom på deres unikke placering, og har ønske om, at der gø-

res en omfattende indsats for at reducere støjen.

En del borgere fra Hvissinge Glostrup bemærker, at der opleves et meget højt støjniveau fra sammen-

fletningen ved Jyllingevej samt ved området lidt syd på ad Poul Bergsøes vej, der hvor støjvolden er

lavere. En grundejerforening bemærker, at der ikke er meget begrænsning af støjen i området. De

etablerede jordvolde er ikke tilstrækkelige til at dæmpe støjen. Der ønskes en høj støjvold mod Hvis-

singe herunder langs området hvor Frederikssundsmotorvejen flettes ind på Motorring 3, og hvor den

eksisterende vold bliver lavere. Der foreslås også etablering af beplantning samt at skabe rekreative

områder, hvor der bliver støjdæmpet.

Det bemærkes, at der er øget støj fra hul i volden ved rideskolen og højtbeliggende broer. I den syd-

lige ende generes området af støj fra afkørslen ved Roskildevej.

En del påpeger meget støj fra området ved motorvejssammenfletningen ved Jyllingevej. Der foreslås

etableret støjskærm på broen, der ligger højt og i det hele taget langt bedre afskærmning mod støj i

området. Det nævnes, at støjen er blevet værre efter at volden er blevet skåret ned.

En borger bemærker, at idet Supercykelstien C99 er ført under Motorring 3 og igennem støjvolden

langs Sortevej ved to separate tunneller, føres støj fra Motorring 3 igennem tunnelen i støjvolden og

videre til bebyggelserne på Gaaseager og Lammekær. Dette hul foreslås lukket ved at forbinde de to

tunneller, så slutresultatet er en samlet tunnel fra Sortevej og til Vestvolden.

Grundejerforeningen for Roskildevej 547 og Vibeholmsvej 7,9, 14 og 16 ønsker støjgenerne fra motor-

vejen reduceret, da de overskrider de gældende grænser for erhvervsbyggeri, og det vil svært at få

adgang til udbedre støjproblematikken senere. Erhvervsvirksomheder, der er placeret tæt på Motor-

ring 3, er stærkt støjbelastede og støjforholdene kan ikke leve op til de krav. der er stillet i miljøstyrel-

sens krav til støjgrænser. Ved udvidelsen af motorringvejen skal derfor etableres støjhegn langs mo-

torvejen, der kan reducere støjgener fra vejtrafik i forhold til både boliger og erhvervsbygninger.

Grundejerforeningen anfører, at der hidtil ikke er nævnt erhvervsgrundene i området på trods af, at

disse også bliver belastet med et højere støjniveau end Miljøstyrelsens grænseværdier tillader. Det

angives at, Miljøstyrelsens støjgrænser fra vejtrafikstøj for erhverv, hotel mm ligger på 63 dB, og ifølge

MST skal der tages hensyn til grænseværdierne ved planlægning af nye vejanlæg og vejudbygninger.

jf. vejledning nr. 4/”Støj fra veje”.

På de specifikke adresser er kommende byggeri dækket af lokalplan 122A og 122B, som stiller krav til

at støjkravene fra vejtrafikken dokumenteres overholdt. Det er specifikt de udendørs opholds og- fri-

arealer, som ikke kan løses ved bygningsmæssige tiltag, som er problemet. Hvis kommunens krav til

at støjbelastningen skal overholdes, så bliver Vejdirektoratet nødt til at lave støjhegn eller anden støj-

reducerende foranstaltninger ved erhvervsbyggeri langs motorvejen, så der kommer en sammenhæng

mellem Vejdirektoratets og Brøndbys planlægning.

Vejdirektoratets bemærkninger

I forbindelse med miljøkonsekvensvurdering af projektet vil de indsendte forslag og bemærkninger

vedrørende forbedret støjafskærmning blive vurderet. Derudover vil der blive udført støjberegninger

for hele strækningen for at kortlægge støjudbredelsen både før og efter kapacitetsforbedringen.

I miljøkonsekvensvurderingen vil der inden for projekts rammer blive undersøgt forskellige virkemidler

til reduktion af støj. Dette omfatter også etablering af nye støjskærme.

Støjvolde kræver væsentligt med plads for at have tilstrækkelig støjreducerende effekt og dette tiltag

vurderes ikke realistisk at implementere langs Motorring 3 pga. pladsmangel og Vestvoldens fredning.

Sideløbende med miljøkonsekvensvurderingen vil der blive undersøgt en række forskellige støjreduce-

rende tiltag langs Motorring 3. Der vil blive udført konkrete analyser af støjskærmes effekt i forhold til

placeringen langs motorvejen, samt udformning, udstrækning og højde af skærmene. Støjskærme

langs statsveje vil normalt være støjabsorberende.

Overdækning

Mange borgere - anslået omkring 25 % af høringssvarene, herunder Lejerbo Rødovre, Ejerforeningen

Jægerhaven samt Sammenslutningen af grundejerforeninger i Gladsaxe Kommune, foreslår helt eller

delvis nedgravning eller overdækning af motorvejen.

Jægerhaven ligger meget tæt på motorvejen, og ejerforeningen henviser til løsninger fra Tyskland og

Østrig, samt henviser til en nylig undersøgelse af muligheder for at skærme for støj udarbejdet af

COWI, Urban Creators og Urban Power for Gladsaxe og Furesø kommuner samt Realdania, og præ-

senteret for Gentofte Kommune. Her indgår forslag med helt og delvis overdækning af motorveje.

Ejerforeningen henviser til at der også findes løsninger med naturskærme med træ og stål.

Vejdirektoratets bemærkninger

Overdækning af motorveje, som støjreducerende foranstaltning, er herhjemme indtil videre kun an-

vendt på kortere strækninger i forbindelse med anlæg af nye motorveje, som ved Tårnby og i Silke-

borg. Her er motorvejenes placering i terrænet sammentænkt med overdækningen, hvilket giver mulig-

hed for at reducere omkostningerne til konstruktionen. Når der er tale om eksisterende motorveje, som

for eksempel Motorring 3, forløber vejen på dele af strækningen højere end de omgivende boligområ-

der. Det vil være meget dyrt og kompliceret at overdække motorvejen.

Vejdirektoratet vil i denne miljøkonsekvensvurdering undersøge mulighederne for at støjdæmpe mo-

torvejen mest muligt indenfor de økonomiske rammer vi er underlagt. En overdækning af motorvejen

kan ikke etableres indenfor denne ramme.

Sideløbende med miljøkonsekvensvurderingen foretages en undersøgelse af, hvordan man generelt

kan reducere støjen fra Motorring 3. Som led i denne undersøgelse af støjreducerende tiltag undersø-

ges på hvilke strækninger en overdækning er mulig med tilhørende skønsmæssig vurdering af an-

lægsudgifterne.

Hastighedsnedsættelse og stærekasser (automatisk trafikkontrol (ATK))

Omkring hvert 5. høringssvar omhandler forslag til hastighedsreduktion.

Forslagene omhandler nedsættelser til konkrete hastighedsgrænser varierende over 60, 70, 80, 90 og

100 km/t.

Derudover har mange mere specifikke forslag til hastighedsnedsættelse:

•

differentieringer over døgnet

•

hastighedsnedsættelse om aftenen og/eller natten

•

lavere hastighed for tung trafik

•

styring af hastighed afhængigt af støjniveau

•

hastighedskontrol og anvendelse af stærekasser (automatisk trafikkontrol (ATK))

•

hastighedsregulering ved del-strækninger, eksempelvis motorvejskrydsninger

Brøndby Kommune og flere borgere udtrykker tilfredshed med, at Vejdirektoratet lægger op til en ha-

stighedsnedsættelse til 90 km/t.

En borger anfører, at udviklingen i andre lande går mod at nedsætte hastigheden i byområder både

for motorveje og lokale veje.

En del borgere mener, at en hastighedsnedsættelse kun giver få minutters ekstra køretid på den sam-

lede strækning, og at det bør sammenholdes med den mulige støjreduktion, der kan opnås. Det anfø-

res desuden at en hastighedsnedsættelse vil påvirke trafiksikkerhed, miljø (CO2) og benzinforbruget

for bilister positivt.

Der efterspørges en beregning, der viser hvorfor det ikke skulle kunne betale sig at sætte hastigheden

ned.

En borger fra Søborg angiver, at der var fred over en 3 ugers periode omkring sidst i maj til først i juli i

2021. Borgeren bemærkede selv at hastigheden på Gladsaxe Ringvej O3 var sat ned til 40 km/t i peri-

oden, og efterspørger om hastigheden på motorvejen også var nedsat i perioden.

En borger efterspørger at hastigheden nedsættes både på Motorring 3 og Hillerødmotorvejen.

Vejdirektoratets bemærkninger

I vejprojektet for øget kapacitet på Motorring 3 er det forudsat, at hastigheden vil blive sat ned 90 km/t

på hele strækningen.

I forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen af projektet vil der desuden blive udført støjberegnin-

ger af yderligere hastighedsnedsættelse til 80 km/t på hele strækningen.

For så vidt angår de mere specifikke forslag til hastighedsnedsættelser, såsom hastighedsdifferentie-

ring over døgnet, hastighedsnedsættelse om aftenen og/eller natten, lavere hastighed for tung trafik,

lavere hastighed på delstrækninger og styring af hastighed afhængigt af støjniveau, vil det blive vurde-

ret, i hvilket omfang de forslåede tiltag kan indgå som analyser i det videre arbejde med miljøkonse-

kvensvurderingen.

For så vist angår hastighedskontrol og anvendelse af stærekasser (automatisk trafikkontrol (ATK)), vil

de støjmæssige effekter heraf blive vurderet i miljøkonsekvensvurderingen. Det skal bemærkes, at In-

frastrukturplan 2035 omfatter forsøg med støjstærekasser langs Motorring 3. Forsøget vil i det videre

forløb blive nærmere planlagt og konkretiseret.

En yderligere hastighedsreduktion fra 90 km/t til 60 km/t på Motorring 3 vil medføre en rejsetidsfor-

øgelse på ca. 6 minutter. Med en årsdøgntrafik på ca. 120.000 køretøjer giver det en forøgelse af den

frie rejsetid på Motorring 3 på over. 4 mio. timer per år, hvad der svarer til et samfundsøkonomisk tab

på ca. 450 mio. kr. per år. Vejdirektoratet vurderer, at en hastighedsnedsættelse til 60 km/t ikke vil

være foreneligt med projektets formål, som er at forbedre den trafikale kapacitet og fremkommelighed.

En hastighedsnedsættelse til 60 km/t vurderes at medføre betydelig øget trafik på omkringliggende

veje/tilstødende veje.

Vejdirektoratet har ikke umiddelbart kendskab til, at der skulle have været hastighedsnedsættelser på

motorvejen i maj-juli 2021.

Asfaltbelægninger og afstribning

Mange borgere bemærker, at den eksisterende vejbelægning er nedslidt, og at de ønsker støjdæm-

pende asfalt.

En borger foreslår, at belægningerne udskiftes hvert 4. år, så belægningen kun ligger i den periode

hvor den støjdæmpende effekt er størst. Tilsvarende har andre kommenteret, at der bør ske løbende

vedligeholdelse af den støjsvage asfalt.

En borger foreslår 2 lags drænasfalt eller poroelastisk belægning.

En borger bemærker, at der er stor forskel på støjniveau mellem belægningsskift (som følge af forskel-

lige entrepriser) på Motorring 3 ved Klausdalsbrovej og henstiller til bedre kvalitetskontrol ved udlæg-

ning af ny belægning.

Flere borgere frabeder sig støjende kørebaneafmærkning (striber og/eller rumleriller) og anfører at af-

mærkningen øger støj markant.

Vejdirektoratets bemærkninger

Den eksisterende belægning er nedslidt og skal udskiftes. I miljøkonsekvensvurderingen forudsættes,

at der anvendes klimavenligt slidlag (KVS) på hele strækningen af Motorring 3. Klimavenlig asfalt kan

mindske rullemodstanden mellem køretøjerne og vejbanen, og dermed også føre til reduceret brænd-

stofforbrug og CO2-udledning fra bilerne. Det forventes, at denne asfalt vil støje en smule mindre end

en traditionel asfalt, og at den faktiske støj således kan blive en smule lavere.

Miljøkonsekvensvurderingen vil også omfatte en vurdering af fordele, ulemper og konsekvenser ved

anvendelse af støjreducerende drænasfalt, som potentielt kan reducere støjen fra motorvejen yderli-

gere. Der er pt. ingen erfaring med anvendelse af drænasfalt på motorveje i Danmark.

Vejdirektoratet er opmærksomme på problematikken med støj fra kørebaneafmærkninger. Det vil blive

vurderet, hvordan man kan forebygge støj fra kørebaneafmærkninger på Motorring 3, og samtidig op-

retholde oversigtsforhold og trafiksikkerhed.

Formålet i forhold til brugen af vejafmærkning, der kan høres, er at stimulere bilisternes opmærksom-

hed ved brug af

lyd og vibrationer. Hermed er vejafmærkningen med til at øge trafiksikkerheden. På

Motorring 3 i langsgående retning vil der muligvis bliver anlagt profilerede striber. Stribernes støjende

gener vil blive vejet op mod den sikkerhedsfremmende effekt.

Dækstøj

En borger foreslår mere fokus på krav til dæk på europæisk plan, idet det forventes at Vejdirektoratet

medvirker og har indflydelse på dette.

Vejdirektoratets bemærkninger

Vejdirektoratet følger udviklingen på området omkring dæk og støj. Det er EU, der regulerer krav til

dækstøj. EU-reguleringen stiller primært krav til støjemission fra komplette køretøjer, og kun sekun-

dært krav til støjemission fra køretøjernes dæk alene. I 2012 kom der dog krav om forbrugeroplysning

ved køb af dæk om både dækstøj, rullemodstand og vejgreb på våd vej. Dæk, der udbydes til salg,

skal således være forsynet med et dækmærke, så forbrugerne ved køb af dæk får mulighed for at

træffe et informeret valg om fx støjudsendelse.

Målinger og beregninger

En borger skriver, at nuværende målinger af støj fra motorveje ikke er fyldestgørende, idet der ikke

tages højde for alle faktorer. Der ønskes at målinger skal være hele døgnet og alle dage over en læn-

gere periode for at skabe et fyldestgørende billede.

En anden borger mener at det er vigtigt at der foretages målinger og ikke beregninger.

En borger skriver, at der skal foretages støjmålinger før og efter etablering, så status kan følges.

En borger mener, at bilerne bliver stadigt større, og at dette bør inkluderes i beregningsmodellen.

Enkelte borgere mener, at beregninger skal tage højde for det øgede trafikpres og fra start sikres til

190.000 biler dagligt, eller der fra start skal afses midler til løbende forbedring af støjværnene.

En borger forventer, at de flere el-biler, der kommer med tiden, vil være væsentligt tungere og dermed

vil give mere dækstøj.

En borger ønsker målinger langs Mårvænget i Søborg.

En boligforening nævner at beregninger i området nord for Frederikssundsmotorvejen på vestlig side

af Motorring 3 viser, at støjen i området ligger langt over 58 dB og nærmere 70 dB, formodes højere i

weekenden.

Vejdirektoratets bemærkninger

Miljøstyrelsen har fastlagt, at regulering af støj foretages på baggrund af beregninger. Der foretages

derfor ikke støjmålinger af trafikstøj ved planlægning af nye veje eller udbygning af eksisterende veje,

da det ikke er muligt at måle støj fra en fremtidig situation. Her kan der kun beregnes.

Vejdirektoratet har i 2019 udført længerevarende støjmålinger langs E45, som viser, at variationerne i

støjen i løbet af døgnet svarer til, at støjen i dagtimerne kan være lidt højere end gennemsnitsværdien

(1- 2 dB). Samtidig viste målingerne, at de laveste støjniveauer var mellem 15 dB og 20 dB lavere end

den beregnede gennemsnitsværdi. Sammenfattende er det Vejdirektoratets vurdering, at der er en for-

nuftig overensstemmelse mellem de udførte målinger og beregninger, med de variationer, der altid må

forventes.

Vejdirektoratet anvender beregningsmodellen Nord2000, som er en meget præcis beregningsmodel,

der tager højde for bl.a. vejbelægninger, hastighed, trafikmængder, vejrforhold og trafikfordeling. Des-

uden indgår topografi og afskærmning og refleksioner fra for eksempel bygninger, samt terrænets

akustiske egenskaber og udformning, det vil sige om terrænet er akustisk hårdt og dermed reflekterer

støjen (det kan bl.a. være vandoverflader, vejes overflader) eller om det er akustisk dæmpende (det

kan for eksempel være græsarealer, marker). Beregningsmodellen bygger på konkrete støjmålinger af

køretøjer, der bl.a. er foretaget i Danmark. På denne baggrund kan modellen beregne udbredelsen af

støjen i en konkret situation. Det er Miljøstyrelsens vejledning Nr. 4, 2007 ‘Støj fra veje’ og Støjbe-

kendtgørelsen BEK nr. 717 af 13/06/2006 der foreskriver hvordan støj fra veje skal beregnes og kort-

lægges bl.a. ved planlægning af større infrastrukturprojekter.

Vejdirektoratet følger løbende udviklingen i støjemissionen fra bilerne på vejene. Der foretages såle-

des jævnligt målinger i vejsider med det formål at bestemme støjemissionen fra bilpassager. Vejdirek-

toratet er opmærksom på at bilparken løbende ændrer sig, og på sigt kan der blive behov for korrek-

tion af de kildestyrkeværdier der anvendes i beregningsmodellen. For nuværende vurderes de kildes-

tyrker der anvendes i beregningsmodellen dog som værende repræsentative for den danske bilpark.

I Miljøstyrelsens vejledning ‘Støj fra veje’ er beskrevet, at der for vejstøj benyttes parameteren L

den

der er en årsmiddelværdi baseret på et vægtet gennemsnit over et døgn beregnet for et helt år.

Selvom vejstøj ikke er konstant over tid, er der en god sammenhæng mellem menneskers opfattelse

af støjen og støjen angivet som en årsmiddelværdi. Vejstøj opleves mere generende om natten og af-

tenen end om dagen. Derfor vægtes støj fra et køretøj om aftenen tre gange så meget, som støjen fra

et køretøj om dagen, mens støjen fra et køretøj om natten tæller 10 gange så meget. Det svarer til et

tillæg på + 5 dB i aftenperioden og + 10 dB i natperioden.

I støjberegningerne ifm. miljøkonsekvensvurderingen vil selve motorvejen samt relevante skærende

veje og øvrige eksisterende nærliggende vejstrækninger indgå i beregningerne. Disse støjniveauer vil

komme til at fremgå af dynamiske støjkort i den digitale miljøkonsekvensrapport.

Tilskud til facadeisolering

En borger efterspørger mulighed for tilskud til støjdæmpende vinduer.

Vejdirektoratets bemærkninger

Forslaget er taget til efterretning og vil blive vurderet i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen af

projektet.

Støj, andre emner

Fra området lige nord for Harrestrup Å gør flere opmærksom på, at det nyere byggeri af høje huse på

Brunevang, sender støjen over til husene på den anden side af motorvejen.

En borger efterlyser udpegning af stilleområder. Andre efterspørger mulighed for etablering af stillezo-

ner i nærområdet.

En borger foreslår at reducere støjen med massiv øget beplantning blandt andet på Batterivej ved for-

tet samt ved Gladsaxe Ringvej mellem Hillerødmotorvejen og opkørsel til Motorring 3.

En grundejerforening gør opmærksom på at støjreducerende tiltag også er nødvendige i forhold til er-

hverv.

Et par borgere foreslår støjværn etableret med solceller.

En borger foreslår opsætning af støjabsorberende elementer i brolofter og viaduktsider fra Buddinge-

vej forbi Nybrovej, samt at der ikke kun tænkes i støjafskærmning, men også elementer der absorbe-

rer støj.

Nogle få borgere har bemærket at de ikke generes af støj fra motorvejen, selvom de bor meget tæt

på, men de ser frem til at der gøres noget for at forbedre den trafikale fremkommelighed.

Vejdirektoratets bemærkninger

I beregningerne af støjen indgår refleksioner fra større overflader, bl.a. bygninger. Den øgede støj

som følge af boligerne på Brunevang vil dermed fremgå af resultaterne fra støjkortlægningen.

Det er kommunerne, der varetager at udlægge arealer til stilleområder.

For så vidt angår bemærkningen om erhvervsområder, kan det oplyses, at indsatsen i forbindelse med

støjreduktion prioriteres ved boliger og anden støjfølsom anvendelse, bl.a. daginstitutioner, skoler og

kolonihaver med tilladt overnatning.

Smallere beplantningsbælter har som udgangspunkt heller ikke en væsentlig støjreducerende effekt.

Dog kan beplantningsbælter have en psykologisk effekt, hvor støjen virker lavere, når man ikke kan se

støjkilden. Hvis en beplantning skal have en afhjælpende virkning på støjudbredelsen, kræves der

mindst et par hundrede meter tæt og høj skov. For at opnå en eventuel støjreduktion vil det samtidig

typisk kræve etablering af en nåletræsplantage, der plantes i et bredt bælte mellem motorvejen og

frem til boligerne. Der må dog formodes at gå 15-20 år, før en nåletræsbeplantning er tilstrækkelig høj

og tæt til at begrænse støjen.

For så vidt angår støjskærme med solceller bliver forslaget taget til efterretning. Støjskærme, der an-

vendes på statsvejnettet, skal overholde en række standarder og krav til effekten af støjskærmen, som

støjisolation, evne til at absorbere støj, holdbarhed i det meget hårde miljø som der er langs en motor-

vej, muligheder for vedligehold mv. Herudover lægges der vægt på prisen, og på at støjskærmene kan

indpasses til omgivelserne. Vejdirektoratet følger den teknologiske udvikling på området. Det vil kræve

en nærmere vurdering af fordele og ulemper at klarlægge, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at anvende

solceller på støjskærme på en større skala. I den politisk besluttede Infrastrukturplan 2035 fremgår det

at der skal udføres et forsøg med anvendelse af solceller i støjskærme. Forsøget er endnu ikke kon-

kretiseret.

Forslaget om støjabsorberende elementer i viaduktsider og brolofter er taget til efterretning, og det vil

blive vurderet om dette tiltag kan have en støjreducerende effekt.

Trafikale forhold

Vejdirektoratet har modtaget høringssvar, der berører både konkrete strækninger og generelle trafik-

forhold.

Nogle mener, at den påtænkte udbygning af motorvejen vil afhjælpe de trafikale problemer på motor-

vejen, mens langt flere undrer sig over nødvendigheden af vejprojektet. Flere mener i forlængelse

heraf, at man generelt bør genoverveje, hvordan trafikale udfordringer omkring hovedstaden bedst lø-

ses.

Yderligere bemærkes af flere bekymring for at motorvejen hurtigt får trængselsproblemer igen.

Gentofte Kommune ser udvidelsen som positivt, idet det lokale vejnet belastes af gennemkørende tra-

fik, når kapaciteten på motorvejen ikke er tilstrækkelig.

Vejdirektoratets bemærkninger

Med en kapacitetsudvidelse kan der afvikles mere trafik på vejen, hvilket anses for at være gavnligt for

samfundsøkonomien. Fra et samfundsøkonomisk synspunkt vurderes det derfor, at det godt kan be-

tale sig at inddrage nødsporet til kørespor, selvom der på et senere tidspunkt forventeligt vil være ka-

pacitetsproblemer igen. Hertil kommer at trafikken i hovedstadsområdet forventes at stige, også

selvom man valgte ikke at udbygge Motorring 3. Hvis der ikke etableres mere kapacitet på Motorring

3, må der forventes en række konsekvenser heraf, bl.a. at trafikken i højere grad vil søge ud på lokal-

vejene.

Trafikale forhold, lokalveje og til-/frakørselsramper

Flere borgere pointerer, at der er kø på motorvejen fordi bilerne ikke kan komme af vejen.

En borger foreslår, at det ydre spor skal laves til et dedikeret spor for dem, der skal køre langt på Mo-

torring 3, så man kun kan komme ind/ud på det bestemte steder, hvilket giver bedre flow.

Ligeledes foreslås skilte, der konstant minder folk om at holde til højre, samt skilte der viser, at folk

skal køre 110 km/t, når de skal ind på motorvejen.

Flere borgere foreslår træning af bilister i kørekultur – holde til højre samt give plads, når der skal flet-

tes, samt være oppe i hastighed, når der flettes ind på motorvejen.

En borger påpeger vigtigheden af at medtage grænseflader til lokalvejnettet, da kapacitetsproblemer

ved til- og frakørsler belaster tilbage på de lokale veje.

Flere spørger ind til hvordan den øgede kapacitet ser ud i sammenhæng med Letbanen langs O3 og

de ændringer denne medfører på lokalvejene samt ring 3.

Vejdirektoratets bemærkninger

En del af principperne for den planlagte afmærkning på motorvejen er, at trafikken søges opdelt i lokal

og regional trafik. Hermed henvises mange vognbaneskift til at foregå i bestemte spor og over givne

strækninger, og de 2 hurtiggående spor friholdes i højere grad for vognbaneskift. Disse principper for-

ventes at hjælpe til et bedre trafikflow på motorvejen.

Der er flere lokationer i forbindelse med Motorring 3’s til og frakørsler, der allerede i dag er udfordret af

trafikal trængsel og kødannelse. Det er ikke en del af dette projekt at løse alle disse udfordringer,

Dette projekt har fokus på at løse fremkommeligheden på selve motorvejen. Nogle tiltag for løsning af

trafikale udfordringer ved frakørsler vil kræve, at der skabes mere kapacitet på de kommunale veje,

hvor trafikken skal videre. Selvom projektet ikke kan løse alle trafikale problemer i tilknytning til Motor-

ring 3 og hovedstadsområdet, vil de udfordrede lokationer blive vurderet med henblik på at kortlægge

behov, der evt. kan blive realiseret i forbindelse med andre tiltag for trafikken i hovedstadsområdet.

Generelt er der ikke planlagt konkrete ændringer i rampekryds, men der vil blive udført kapacitetsbe-

regninger og heraf vurderet evt. nødvendige justeringer af signalanlæg som følge af projektet. I så fald

vil Vejdirektoratet i dialog med de berørte kommuner justere rampekrydsene.

Letbanen medfører, at kapaciteten på Ring 3 falder, og en del af denne trafik vil blive flyttet til Motor-

ring 3. Den trafikmodel, Vejdirektoratet anvender til at beregne trafikken, tager højde for dette.

Vejdirektoratet har tidligere udført kampagner om adfærd i trafikken. Vejdirektoratet har noteret sig de

indkommende forslag om emnet og vil senere i projektforløbet vurdere, hvorvidt og i givet fald hvilke

kampagner, der vurderes at være givtige.

Området ved Novembervej/Pilebro

En del borgere bemærker, at der er kø ved Novembervej ofte helt tilbage til Motorring 3. En borger an-

giver mange overtrædelser af færdselsloven for at komme udenom køen. Flere borgere foreslår sig-

nalregulering i krydset Pilebro/Novembervej. Alternativt foreslås at ændre Pilebro, så den fortsætter

direkte ud i Frederikssundsvej. Her vil der så også i samme omgang kunne etableres cykelsti ved

krydset. En borger foreslår at frakørende biler ledes ud i krydset ved Klokkedybet/Frederikssundsvej

medens tilkørende biler til Motorring 3 fortsat kører fra Novembervej. En anden borger foreslår at æn-

dre vejen for de bilister som skal videre af Herlev Hovedgade i retning mod Herlev ved at lave en høj-

resvingsbane som ender direkte ude på Herlev Hovedgade/Klokkedybet. En borger foreslår en sving-

bane fra Pilebro ud på Frederikssundsvej mod Herlev.

Vejdirektoratets bemærkninger

Vejdirektoratet er opmærksomme på trængselsproblemerne i dette område. Trafikken ved til og fra-

kørsler vil blive vurderet, men kun ændringer som følge af selve projektet forventes umiddelbart at

blive en del af projektet. Det betyder dog ikke, at der ikke kommer til at ske noget i forbindelse med

eksempelvis dette område. Lige pt pågår der stadig vejarbejde i forbindelse med Letbanen i Ring 3,

som vurderes at kunne være en medvirkende faktor til overbelastningen ved Novembervej. Derfor af-

ventes færdiggørelsen af Letbanen før vi vurderer nærmere, hvilke tiltag der vil være de rigtige. De

indkommende forslag vil blive taget med i Vejdirektoratets videre vurderinger af mulige tiltag.

Vintapperrampen/Nybrovej/Lagergårdsvej/Jægersborgvej

Der gøres opmærksom på flere trafiksikkerhedsmæssige forhold omkring det kommunale vejnet i om-

rådet, hvor Lyngbymotorvejens trafik blandes med lokaltrafikken herunder cyklister (Ungdomsboli-

gerne/Ørnegårdsvej/ramper). Yderligere bemærkes at mange fodgængere, der står af busrute 184

ved stoppestedet, går over motorvejsbanen, hvor Vintapperrampen starter.

En borger mener at lokalvejnettet ikke kan bære den ekstra trafik.

Gentofte Kommune ønsker, at konsekvenser for trafikafviklingen i forbindelse med ændring af ramper

og signalanlæg ved Jægersborgvej og Lagergårdsvej indtænkes i løsningsforslagene, således at sig-

nalanlæggene samordnes til lokale signalanlæg og dermed sikrer god trafikafvikling.

En borger gør opmærksom på situationen omkring Vintapperrampen som værende en trafikal flaske-

hals, der giver anledning til megen kødannelse på Lyngbyvejen. Desuden gøres opmærksom på flere

trafiksikkerhedsmæssige forhold omkring det kommunale vejnet i området hvor Lyngbymotorvejens

trafik, blandes med lokaltrafikken herunder cyklister (Ungdomsboligerne/Ørnegårdsvej/ramper).

Borgeren angiver, at der mangler belysning på tavler lige efter Ørnegårdsvej, hvor trafikken ledes i et

højre spor mod Vintapperrampen og et venstre spor mod Lyngby.

En anden borger bemærker ligeledes, at Vintapperrampen ikke har tilstrækkelig kapacitet og foreslår

den nedlagt og erstattet af en tosporet tunnelforbindelse, eller at rampen udvides til to spor, samt ind-

dækkes.

Flere borgere påpeger, at afkørslen i nordgående retning mod rute 201 (Birkerød/Holte, red.) er lagt

sammen med Nybrovej-afkørslen, hvilket skaber farlige situationer da biler til rute 201 tit først kører ind

i sidste øjeblik. Det foreslås at afkørslen etableres separat. Det bemærkes at afkørslerne ikke kan af-

vikle trafikken hurtigt nok.

Vejdirektoratets bemærkninger

De trafikale forhold omkring det kommunale vejnet og ved Lyngbymotorvejen herunder i forhold til

bløde trafikanter samt af hensyn til fremkommeligheden fremstår jf. høringssvaret at være uhensigts-

mæssigt. Vejdirektoratet vil tage det op i dialog med Movia og kommunen.

Det statslige og det kommunale vejnet spiller tæt sammen i dette snævre område med rigtig meget

trafik. Der er dog visse grænser for hvor meget myndighederne kan gribe ind på hinandens vejnet og

ansvarsområder, men samarbejdet kunne givetvis øges og forbedres. Som udgangspunkt henstilles

dog til at henvendelsen omkring kommunale forhold henholdsvis forhold omkring kollektiv trafik går til

den ansvarshavende myndighed.

Vejdirektoratets ønsker – som Gentofte Kommune – at trafikanterne helst ikke skal mærke, at de lige

har passeret en vejmyndighedsgrænse, foruden at trafikken gerne skulle glide på langs og på tværs af

disse.

I forhold til den trafikale situation i forbindelse med Vintapperrampen har Vejdirektoratet mindre tiltag

på vej til at afhjælpe de lange køer frem mod Vintapperrampen i retning mod Motorring 3, men også

her må vi forvente en stigende trafikefterspørgsel i de kommende år, og det er tvivlsomt, om tiltagene

vil løse problemerne helt. Der skal sandsynligvis meget større tiltag til, end de pt. planlagte. Sådanne

større tiltag er endnu ikke planlagt.

Med hensyn til manglende belysning i forbindelse med tavlerne lige efter Ørnegårdsvej vil Vejdirekto-

ratet følge op på dette snarest.

Frakørslen ved Nybrovej/Lagergårdsvej har ikke ønskelig kapacitet til at klare trafikefterspørgslen i

myldretiden. Vejdirektoratet arbejder med at vurdere mulige løsninger der kan afhjælpe situationen,

En adskillelse af frakørslerne til Nybrovej/Lagergårdsvej hhv. Lyngby Omfartsvej vil kræve, at andre

forhold på strækningen ændres først, hvilket indgår i de igangværende analyser om ombygning af Mo-

torring 3.

Det er ikke så længe siden, at Vejdirektoratet foretog nogle justeringer i frakørslen mod nord til Lager-

gårdsvej, som har givet mindre forbedringer. Udfordringerne med trafikken omkring Lagergårdsvej bli-

ver undersøgt i andet regi i Vejdirektoratet og ikke i regi af Motorring 3.

Sydgående rampe ved Nybrovej

Gladsaxe kommune har et konkret ønske om, at der undersøges en ny tilkørselsrampe i vestgående

retning ved TSA 18 Nybrovej, for at afhjælpe parallel-trafik på de nærliggende kommunale veje (Gam-

melmosevej og Sandtoften).

Vejdirektoratets bemærkninger

Etablering af en sydvendt rampe fra Nybrovej er problematisk, da afstanden mellem denne rampe og

Buddingevej-rampen vil blive for kort. Det er derfor ikke muligt at lave en direkte tilslutning af den nye

tilkørselsrampe fra Nybrovej til Motorring 3 uden at skulle gå væsentligt på kompromis med trafiksik-

kerheden.

Af andre vanskelige forhold kan nævnes, at den eksisterende afvanding ikke er forberedt til en for-

øgelse af det befæstede areal, Der vil derfor blive behov for store ændringer af afvandingsforholdene

herunder etablering af et nyt regnvandsbassin. Yderligere vil der være risiko for at betydelige ekspro-

priationer i forbindelse med anlægget vil vise sig nødvendige.

Trafikalt set forventes rampen at have forholdsvist lave trafiktal.

Etablering af en sydvendt rampe ved Nybrovej blev i øvrigt også undersøgt i forbindelse med miljøkon-

sekvensvurdering fra 2004, hvor den blev fravalgt, og nærværende fornyede vurdering ændrer såle-

des ikke på denne konklusion.

Vekselstrækning sydgående mellem Holbækmotorvejen/Motorring 3/Amagermotorvejen samt Motor-

ring 3/Køge Bugt Motorvejen

En borger gør opmærksom på problematikken på den forholdsvist korte vekselstrækning, hvor nogle

trafikanter kommer fra Holbækmotorvejen og kører mod Amagermotorvejen, og andre kommer fra Mo-

torring 3 og skal mod Køge Bugt Motorvejen. Der stilles forslag om en ændring på strækningen, så der

krydses i flere niveauer.

Vejdirektoratets bemærkninger

Strækningen ned mod frakørslen mod Køge Bugt Motorvejen er en af flaskehalsene på strækningen.

Situationen er her den, at der i eftermiddagsmyldretiden er flere biler, der gerne vil ind på Køge Bugt

Motorvejen, end der er plads til. Samtidig har på strækningen mellem Holbækmotorvejen og Køge

Bugt Motorvejen en kort vekselstrækning, hvor mange trafikanter skal bytte vognbane. Fra Holbækmo-

torvejen er der mange, der skal videre ad Motorring 3 mod Amagermotorvejen, som skal bytte vogn-

bane med de trafikanter på Motorring 3, som skal ind på Køge Bugt Motorvejen.

Det kommende projekt, der skal øge kapaciteten på Motorring 3, indeholder forbedringer for denne

strækning, idet der kommer et 3. spor på Motorring 3 i sydgående retning mellem Holbækmotorvejen

og Køge Bugt Motorvejen. Dette vil forventeligt kun i mindre grad lette indfletningen for trafik mod

Køge Bugt Motorvejen og for trafik fra Holbækmotorvejen mod Amagermotorvejen. For yderligere at

forbedre fremkommeligheden undersøges mulighederne for også at udvide af kapaciteten ind på

Køge Bugt Motorvejen i forbindelse med den igangværende miljøkonsekvensvurdering af en udvidelse

af Amagermotorvejen.

Sagt med andre ord kan problematikken ikke løses indenfor rammerne af dette projekt, men Vejdirek-

toratet er opmærksomme på problematikken, og vil undersøge mulighederne for at forbedre den be-

skrevne trafikale situation.

Til- og frakørsler ved Hillerødmotorvejen

Flere borgere stiller forslag om ombygning ved tilslutningen til Hillerødmotorvejen for afhjælpning kø.

Vejdirektoratets bemærkninger

Infrastrukturplan 2035 indeholder en udbygning af Hillerødmotorvejen mellem Motorring 3 og Ring 4.

Arbejdet ventes igangsat i 2028. Der må fortsat forventes fremkommelighedsproblemer i forbindelsen

fra Motorring 3 mod nord ad Hillerødmotorvejen, indtil udvidelsen af Hillerødmotorvejen står klar.

Hastighed

Flere borgere anfører at en hastighedsnedsættelse må forventes at have positiv effekt på fletteforhold,

flow, kødannelse, antallet af hårde opbremsninger og uheld.

Vejdirektoratets bemærkninger

En hastighedsnedsættelse til 90 km/t vil medføre, at stort set alle køretøjer vil bevæge sig med den

samme hastighed. Der vil opstå færre overhalingsmanøvrer, og det vil være nemmere for trafikanterne

at orientere sig, når de skal skifte kørebane. Det forventes, at en lavere hastighedsgrænse vil medføre

færre uheld. En mere ensartet hastighed i kombination med de automatiske, lysende hastighedstavler

forventes også at give et bedre flow og vil også medvirke til færre uheld, fordi bilisterne advares mod

køer længere fremme.

Fremkommelighed

En borger er positiv overfor forbedring af kapaciteten, men ønsker ikke hastigheden nedsat til 90 km/t

udenfor myldretiden.

Flere udtrykker betænkelighed ved at vejudvidelsen ikke vil kunne afhjælpe at der om en årrække igen

vil opstå trængselsproblemer på motorvejen.

Nogle er bekymret for de fremtidige forhold for politi og redningskøretøjer, herunder om politi og ambu-

lancer kan nå frem i tide.

Der stilles forslag om at

begrænse store køretøjer på Motorvejen eksempelvis ved indførelse af miljø-

zone, hvor lastbiler ikke må anvende Motorring 3 til gennemkørsel.

Vejdirektoratets bemærkninger

Når vejkapaciteten på Motorring 3 udbygges, vil den kunne afvikle mere trafik, de daglige køer vil blive

kortere, og de daglige forsinkelser vil blive markant mindre. Da der fremover fortsat ventes en vækst i

trafikken, vil kapaciteten på motorvejen efter en årrække igen være opbrugt, men den vil stadig afvikle

mere trafik end i dag.

Vejdirektoratet vil være i dialog med politi og beredskab i forbindelse med planlægning af det fremti-

dige projekt for at sikre gode og trafiksikre forhold i forbindelse med uheld og andre hændelser i trafik-

ken.

Udbygningen af trafikledelsessystemet vil være en væsentlig del af at sikre et godt beredskab blandt

andet til sikring af, at trafikanter informeres om, hvorledes de skal forholde sig i beredskabssituationer

(som eksempelvis udrykningskørsel).

Det er nødvendigt at sænke hastigheden til 90 km/t, når nødsporet omdannes til kørespor af hensyn til

trafiksikkerheden. Erfaringer fra England viser, at antallet af uheld ikke øges, når overbelastede motor-

veje på denne måde får et spor ekstra.

Det vil ikke være hensigtsmæssigt at begrænse den tunge trafik på Motorring 3 ved f.eks. at forbyde

gennemkørsel. Dette vil betyde, at lastbilerne må finde andre veje, som vil være uegnede til tung trafik

i et større omfang.

Tekniske forhold

Tekniske forhold, afmærkning og vejvisning

En borger er meget positivt indstillet overfor forslaget om landevejsafmærkning for bedre styring af

vekselstrækningerne, og foreslår at forsøg med dette sættes i gang med det samme.

En borger gør opmærksom på skiltningen i sydgående retning ved frakørsel til Hillerødmotorvejen er

misvisende, idet lastbiler ofte skifter til 2. vejbane for efter Hillerød motorvejen at trække ind igen, idet

tavlerne angiver, at inderbanen bliver til en frakørsel, og at der kun er 2 baner der fortsætter. Hermed

kan ikke sted-kendte misforstå tavlen.

En borger gør opmærksom på at det skal være tydeligt om den vognbane man kører i fører til det øn-

skede sted, og mener ikke dette er tydeligt i dag. Som eksempel nævnes frakørsel 23 Jyllingevej/Fre-

derikssundmotorvejen, hvor man kan forlade motorvejen i 2 baner og afstribningen er uhensigtsmæs-

sig.

En borger gør opmærksom på, at der mangler skilte, som viservejens forløb ved Roskildevej mod

nord.

Vejdirektoratets bemærkninger

Vejdirektoratet tager de indkommende bemærkninger med i den videre projektering.

Der er mange forhold, der skal sammentænkes, så alt passer sammen og trafiksikkerheden er i orden,

når der ændres på afstribning og tavler mv – ikke mindst når ændringerne foregår på en kompliceret

vejstrækning. Vejdirektoratet ændrer derfor ikke på afmærkningen nu, før det samlede projekt er klart,

og der er udarbejdet en trafiksikkerhedsrevision, af det projekt, der skal udføres.

I forbindelse med det kommende projekt vil der ske omfattende ændringer både af vejvisningstavlerne

og afmærkningen. Med de nye vejvisningstavler vil lastbilerne med større sandsynlighed blive i det

tunge spor (ydersporet) ved frakørsel til Hillerødmotorvejen.

Ved frakørsel 23 Jyllingevej/Frederikssundmotorvejen vil vejvisningstavler blive udskiftet med nye, og

afstribningen bliver tilpasset de nye forhold.

Før Roskildevej i Motorring 3’s nordgående retning er der to portaler, der viser vejens forløb og ved

rampen til Roskildevej er der varsler med vejvisningstaler både 500 m og 1000 m før rampen,

Belægninger

En borger forventer at de flere el-biler, der kommer med tiden, vil være væsentligt tungere og dermed

slide mere på asfalten.

Vejdirektoratets bemærkninger

I analysen forudsættes en større andel af elbiler i fremtiden. På nuværende tidspunkt er elbiler tungere

end konventionelle køretøjer, hvad der kan medføre en højere vejslid i fremtiden. En højere vejslid vil

dog påvirke alle vejstrækninger og er ikke relateret til gennemførelse af projektet. I realiteten er det

primært lastbiler og busser, der slider på asfalten.

Trafiksikkerhed

Gentofte kommune anfører at der bør udarbejdes trafiksikkerhedsrevision for projektet.

Flere borgere spørger ind til hvorledes man forholder sig til at den funktion som nødsporet har vil for-

svinde med forslaget.

Vejdirektoratets bemærkninger

Der er meget høj fokus på trafiksikkerhed i projektet.

Det er vurderet, at mange ulykker sker på flettestrækningerne på motorvejen i forbindelse med vogn-

baneskift. Samtidigt har fjernelse af nødspor og ændring i sporbredder en negativ effekt på trafiksik-

kerheden. Derfor indeholder projektet en nedsættelse af hastigheden til 90 km/t samt en fuld udbyg-

ning af trafikledelsessystemet (ITS) samt justeringer på vejens afmærkning og vejvisning med henblik

på at gøre det så entydigt som muligt at placere sig korrekt på vejen, dvs. der sker tiltag på vejen, som

øger trafiksikkerheden.

Som ved alle Vejdirektoratets projekter vil der ligeledes ske løbende trafiksikkerhedsrevisioner gen-

nem hele projektets løbetid.

Trafikafvikling i anlægsperioden

Gentofte Kommune anfører, at der bør foretages en kortlægning af forventet trafikmønster i anlægspe-

rioden og udarbejdes forslag til tiltag, der kan reducere trafikmængden på de omkringliggende kom-

munale veje.

En borger håber at muligheden undersøges for at udføre arbejderne i døgndrift, således at perioden

for vejarbejde i dagtimerne minimeres og dermed begrænser generne for trafikafviklingen.

Vejdirektoratets bemærkninger

Principper for anlægslogistik og trafikafvikling vil blive planlagt med fokus på, at summen af gener for

trafikanter og naboer skal være så små som mulige. Dvs. færrest mulige gener for trafikanter på mo-

torvejen, hvor kødannelser skal minimeres samt i lokalområdet hvor uønsket trafik skal minimeres.

I forbindelse med detailprojekteringen lægges en mere detaljeret plan for gennemførelse af anlægsar-

bejdet, som tager hensyn til trafikafviklingen i anlægsperioden. I den forbindelse udarbejdes trafikaf-

viklingsplaner, med udgangspunkt i antallet af vognbaner, der er til rådighed for trafikken i dag, vil

være opretholdt i dagtimerne på hverdage i løbet af anlægsfasen.

Natur, miljø og rekreative forhold

Beplantning

Flere borgere ønsker beplantning med efeu op ad støjskærmen, som de skriver var aftalt, men ikke

skete i forbindelse med den seneste udvidelse.

Vejdirektoratets bemærkninger

Det er ikke umiddelbart en del af dette projekt at etablere beplantning, hvor projektet ikke skal udføre

anlægsarbejde. Vejdirektoratet har dog noteret sig ønsket.

Luftforurening

Nogle efterlyser beregninger af øget luftforurening som følge af den forøgede trafik. En Borger påpe-

ger de sygdomme som partikelforureninger kan forårsage og den belastning på samfundet og sund-

hedsvæsenet der vil følge. Der henvises til videnskabelige undersøgelser.

Flere borgere samt kommuner påpeger at mere trafik er en belastning for miljøet i form af øget CO2-

udledning.

Brøndby Kommune og Gladsaxe Kommune angiver at gennemkørende trafik vurderes at forårsage en

meget stor del af CO2-udledninger i kommunen, og at en stor del af dette kommer fra de statslige mo-

torveje, hvilket giver anledning til bekymring for de ekstra udledninger mere trafik på motorvejen vil

medføre.

Vejdirektoratets bemærkninger

Udbygningen af Motorring 3 kan have betydning for luftforurening. Vejdirektoratet vil udføre beregnin-

ger på emissioner i driftsfasen i forhold til scenarier med forskellige hastighedsbegrænsninger. Der vil

blive foretaget beregninger på hhv. CO

, SO

, NO

, HC, CO og PM.

Kapacitetsudvidelse med en ekstra kørebane medfører ikke en forøgelse af hverdagsdøgntrafikken på

M3, når hastighed samtidig reduceres til 90 km/t. Projektet forventes således ikke at medføre højere

luftforureninger i de omkringliggende områder.

Natur

Brøndby Kommune gør opmærksom på de naturværdier der findes i området på og rundt om Vestvol-

den, og kommunen påskønner derfor, at der allerede nu er fokus på, i hvilken grad projektet påvirker

områder med beskyttet natur.

En borger anfører, at hvis det havde været støj fra musik, virksomheder eller vindmøller havde det væ-

ret forbudt for længst. Det anføres at miljøproblemer for dyr kan standse selv de største anlægsarbej-

der, men at støj fra motorveje som ødelægger mange menneskers trivsel, prioriteres for lidt.

Vejdirektoratets bemærkninger

Der er stort fokus på støj fra den eksisterende motorvej i projektet. Derfor er der sideløbende med mil-

jøkonsekvensvurderingen igangsat en undersøgelse af behov og muligheder for at reducere støjen

langs hele Motorring 3.

I projekter med særlige naturforhold indtræder Habitatdirektivet, som beskytter f.eks. birkemus, has-

selmus, grønbroget tudse m.fl. For de fleste projekter er der muligt at etablere afværgeforanstaltninger

for de beskyttede dyrearter, så disse projekter kan gennemføres.

For Motorring 3 vil miljøkonsekvensvurderingen afdække, om særlige naturforhold nødvendiggør af-

værgeforanstaltninger.