TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Kopi til orientering af høringssvar om den strategiske miljøvurdering (SMV) af plan for byudvikling og infrastruktur til Østhavnen, herunder Lynetteholm, fra transportministeren

Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 71
Offentligt

Hundested

På grund af den forholdsvis lave dybgang (8 m), har vi ikke antaget at det ville være relevant for nogen af virk-

somhederne på Prøvestenen at flytte hertil.

Dokument ID: WWKRSHEQA52D-601075217-113

64/69

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Kopi til orientering af høringssvar om den strategiske miljøvurdering (SMV) af plan for byudvikling og infrastruktur til Østhavnen, herunder Lynetteholm, fra transportministeren

Kyndby

Havnen i Kyndby fungerede tidligere som kulhavn for Kyndbyværket, men i dag er den sidste blok konverteret

til olie. I dag fungerer værket som Sjællands nød- og spidsbelastningskraftværk. Det betyder, at Kyndbyværket

ikke normalt er i drift, men kan starte inden for få minutter, hvis der opstår driftsforstyrrelser på højspæn-

dingsnettet eller problemer på andre kraftværker. Som det eneste kraftværk på Sjælland kan Kyndbyværket

starte elproduktion fra et fuldstændig spændingsløst elnet og dermed sikre, at andre kraftværker kan starte.

Af hensyn til elforsyningssikkerheden i Danmark har de danske myndigheder beordret Ørsted til at genetab-

lere driften af Kyndbyværkets blok 21, som allerede var konserveret, frem til 30. juni 2024.

Der har tidligere været forsøg med at bruge havnen til indskibning af gødningsprodukter, men dette afsted-

kom en lang række klager fra sommerhusejere i området. På samme måde som med Stigsnæsværket, har

Kyndbyhavnen kun været brugt til indskibning af kul der blev forbrændt på stedet, og derfor er der ikke en

infrastruktur i baglandet der egner sig til tung lastbiltrafik.

Dette, kombineret med den forholdsvist lave dybgang i Isefjorden, gør at området ikke vil være egnet til virk-

somhederne fra Prøvestenen.

https://orsted.dk/vores-groenne-loesninger/bioenergi/vores-kraftvarmevaerker?gclid=EAIaIQobChMIp7eN0KbT_AIVw4xoCR3mpQbtEAAYASAAEgK-

JvD_BwE

Dokument ID: WWKRSHEQA52D-601075217-113

65/69

Frederiksværk

Frederiksværk Havn huser fortsat et stålvalseværk, som pga. Ukrainekrisen var lukningstruet. Den tidligere

ejer, den russiske oligark Vladimir Lisin, har dog nu solgt værket til et belgisk selskab.

Samlet vurderes det derfor, at der hverken er arealer, eller tilstrækkelig dybgang, til at området er relevant

for virksomhederne på Prøvestenen.

Dokument ID: WWKRSHEQA52D-601075217-113

66/69

Helsingør

Helsingør har, udover jernbaneterrænet ved færgeterminalen, ikke nogen erhvervsarealer i forbindelse med

havnen, og er derfor ikke relevant for virksomhederne på Prøvestenen.

Dokument ID: WWKRSHEQA52D-601075217-113

67/69

Bilag 3

PERSPEKTIV PÅ AREALBEHOVET FOR ET

KOMMENDE METRO KONTROL- OG

VEDLIGEHOLDELSESCENTER (KVC)

Dokument ID: WWKRSHEQA52D-601075217-113

68/69

Dokument ID: WWKRSHEQA52D-601075217-113

69/69

Bispebjerg Lokaludvalg

Københavns Kommune

Til Transportministeriet

Ved Chefkonsulent Anders Petersen

[email protected] og [email protected]

Høringssvar ang. høring over strategisk miljøvurdering (SMV) af plan for by-

udvikling og infrastruktur til Østhavnen, herunder Lynetteholm

Bispebjerg Lokaludvalg takker for muligheden for at kommentere denne hø-

ring. Vi vil kommentere to forhold, - Østlig Ringvej og metroens påtænkte for-

løb.

Østlig Ringvej

Østlig Ringvej påtænkes at blive en 11 kilometer lang vejtunnel uden om Kø-

benhavn. Den skal forbinde Helsingørmotorvejen i nord med Øresundsmotor-

vejen i syd, så der skabes en ny østlig ringvej, som skal forbedre fremkomme-

ligheden i hovedstadsområdet og lede trafik uden om det centrale København.

Næsten hele Ringvejen kommer til at ligge i en tunnel, og det meste af tunne-

len forløber under vand. På mange måder er forslaget glimrende og giver god

mening.

Det eneste sted vejforbindelsen kommer i nærheden af tæt beboet område er

ved vejforløbets tilslutning ved Ryparken (se billedet nedenfor).

Her er Helsingørmotorvejens forløb allerede en enorm belastning for lokalom-

rådet. Der passerer aktuelt cirka 85 000 biler i døgnet, hvilket medfører en uli-

delig byrde både fordi anlægget fylder enormt, skærer et lille lokalområde

over, og støjer og sviner.

19. oktober 2022

I myldretiden er trafikstøjen her trods støjværn så intens, at det ikke er

muligt at føre en samtale på gaden.

Når Østlig Ringvej engang er anlagt, påregnes trafikken her at stige med ca. ¼. -

Og det er vel at mærke med den indbyggede forudsætning, at antallet af biler

generelt ikke stiger. Af samme grund påregnes Østlig ringvej kun at blive tospo-

ret i hver retning.

Bispebjerg Lokaludvalg

Rentemestervej 76

2400 København NV

EAN-nummer

5798009800275

www.bispebjerglokaludvalg.k

Sekretariatet for Bispebjerg Lokaludvalg

2/4

Man fristes til at kaldet det naivt at forudsætte, at trafikken ikke vil stige i fremti-

den. En lige så rimelig prognose kunne være, at en tosporet Østlig Ringvej vil vise

sig at være for lille allerede den dag man klipper den røde snor og åbner anlæg-

get,- med mindre der indbygges en væsentlig brugerbetaling for brug af Østlig

Ringvej. Alternativt bør Østlig Ringvej være tresporet.

I alle tilfælde vil Østlig Ringvejs ekstra trafikmængde være yderligere en enorm

miljømæssig udfordring for de tusind beboere, der bor tæt omkring udfletningen

fra Helsingørmotorvejen.

Bispebjerg Lokaludvalg har derfor udarbejdet et skitseforslag til en overdæk-

ning af Motorvejen, hvor den passerer under Emdrupvej-broen. Forslaget kal-

des ”Den Grønne Port”, og det handler om at lægge en let struktur som et låg

over Helsingørmotorvejen cirka 150 meter på hver side af Emdrupvejbroen.

Ovenfor ses en vision om, hvordan dette område også kunne komme til at se

ud, hvis der ”lægges låg” på motorvejen. Lige her løber motorvejen nemlig i

en dyb slugt, hvilket inviterer til at lægge låg på. Overdækningen udformes til

en slags park. Tegningen afbilder samme område som i forrige billede.

Det ville knytte dette hårdt prøvede lokalområde sammen igen og skærme

for støj og møg.

I forbindelse med udarbejdelsen af dette forslag har lokaludvalget over flere

år gennemført en omfattende borgerinddragelsesproces, så vi kan trygt sige,

at der er massiv og nærmest enstemmig opbakning i lokalområdet til dette

forslag.

Sekretariatet for Bispebjerg Lokaludvalg

3/4

Helsingørmotorvejen er en statsvej, mens Emdrupvej og sidevejene er kom-

munale. En overdækning bør derfor finansieres som et joint venture mellem

de to parter.

Af af miljøhensyn anmoder vi derfor herved om, at en overdækning af dette mo-

torvejsstykke indbygges som en miljømæssig forudsætning for Østlig Ringvej. Det

vil være endnu mere relevant, hvis Østlig Ringvej ender med at blive tresporet i

hver retning.

Forslaget om en Metro

Bispebjerg Lokaludvalg takker endvidere for muligheden for at kommentere forsla-

get til Metrolinie M5.

Der har været fremlagt forskellige scenarier til debat, men de handler alle om, at

metroen fra Lynetteholm skal føres ud på Amager, hvor der allerede er to udmær-

kede Metrolinier.

Begrundelsen herfor synes blandt andet at være, at der beskrives

kapacitetsproblemer ved de eksisterende metroforløb på Amager.

Om det er økonomisk bæredygtigt at lægge mange Metrolinjer tæt på hinanden, er

der formentlig regnet på. Men en eventuel fejludregning indebærer selvsagt en ri-

siko for en enormt kostbar overkapacitet.

Vi finder det kritisabelt at lægge endnu en metrolinje i Indre By og på Amager, når

store dele af byen totalt mangler metrodækning.

Selvfølgelig skal der være Metro til Lynetteholmen, hvis og når den engang er byg-

get. Men vi ærgrer os derfor over, at man ikke synes at have overvejet, om en an-

den linjeføring end Indre By/Amager ville give meget større mening for hovedstads-

området.

I stedet foreslår vi, at metroen videreføres i et forløb, som vi kalder Hospitalslinjen.

Vi foreslår, at man løfter blikket og kigger på hele København.

Metroen foreslås at køre til Herlev med følgende forløb: Lynetteholmen - Østerbro

Station – Rigshospitalet – Vibenshus – Ryparken - Bispebjerg Hospital - Utterslev

Torv - Brønshøj Torv – Husum - Tingbjerg – Herlev Hospital.

Sekretariatet for Bispebjerg Lokaludvalg

4/4

Der mangler metro til den nordvestlige kvadrant af København, og der mangler me-

tro til byens hospitaler, som også er kæmpestore arbejdspladser. Især er forbindel-

serne til Bispebjerg Hospital under al kritik.

Der mangler også en fornuftig opkobling fra Københavns Metro til den nye letbane

rundt om København.

Med denne foreslåede linjeføring er passagergrundlaget iorden. Bus 5A og

350 S har 90 000 daglige rejsende.

Linjeføringen vil skabe let forbindelse til hospitalerne for patienter og per-

sonale på tre hospitaler, løfte Tingbjerg ud af sin isolation, knytte Bispe-

bjerg, Brønshøj og Husum bedre til resten af byen, og koble Metro til stor-

byens omegns letbane på Ring3.

Det skal ”retfærdigvis” nævnes, at Bispebjerg og Brønshøj-Husum bydele i

en ukendt fjern fremtid er idømt et dommedagsscenarie med en plan om

en letbane ad Frederikssundsvej (læs “discount metro”).

Gennemførelse heraf vil dog være ødelæggende for Bispebjerg og Brøns-

høj-Husum Bydele, der efter en flereårig destruktiv byggeproces vil blive

permanent skåret over af en letbane, som ikke levner plads til andet.

Desuden er den foreslåede letbanes zig-zag forløb efter Tingbjerg ureali-

stisk, og der vil næppe være mange passagerer, der har behov for at bruge

letbanen for at komme til Gladsaxe Trafikplads.

En metro koster det dobbelt af en letbane. Men en letbane lader sig ikke

bygge i tætbyen uden at smadre byen og alt erhvervsliv undervejs.

Bispebjerg og Brønshøj-Husum bydele skal på metrokortet.

Vores borgerinddragelse herom har i nyere tid begrænset sig til et enkelt

borgermøde med præsentation af forslaget, men forudgående har der væ-

ret en foruroligende borgerinddragelse om letbaneprojektet.

Vi anmoder om, at dette forslag om en linjeføring af metroen, der tilgo-

deser hele hovedstadsområdet, kommer til at indgå i overvejelserne om

en miljøvurdering af forslaget om metro.

Med venlig hilsen

Alex Heick

Formand for Bispebjerg Lokaludvalg

Transportministeriet ([email protected]), TRM Anders Robodo Petersen ([email protected])

Mikkel Zwergius Christensen ([email protected])

Nanna Zangrando Vestergaard ([email protected])

Trafikstyrelsens høringssvar til den strategiske miljøvurdering (SMV) af plan for byudvikling og infrastruktur til

Østhavnen, herunder Lynetteholm

Sendt:

20-01-2023 10:22

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Kære Anders og TRM

Trafikstyrelsen har følgende høringssvar til SMV’en for Østhavnen:

Prøvestenen er udlagt til erhvervshavn. Det gængse princip i Danmark jf. Havneloven er, at havnearealer skal prioriteres anvendt til

havneformål.

Erhvervshavnen Prøvestenen er i dag indrettet til håndtering af bulkgods - særligt brændstoffer, råstoffer og byggematerialer. Den

har således stor betydning for forsyningen af København og Hovedstadsområdet, herunder bl.a. ift. forsyning af flybrændstof til

Københavns lufthavn, som transporteres via en rørledning fra Prøvestenen til Københavns Lufthavn. I gennemsnit transporteres

ca. 3 mio. liter flybrændstof om dagen gennem rørledningen, hvilket er en fordel for lufthavnen, da brændstoflageret i lufthavnen

har en begrænset kapacitet i forhold til de mængder der anvendes. Ud over flybrændstoffer til lufthavnen forsyner Prøvestenen

også København og Hovedstadsområdet med motorbrændstoffer, sten, grus, belægningsmaterialer samt anvendes til genvinding

af byggematerialer, som f.eks. håndtering af forurenet jord. En del af tankkapaciteten på vådbulk anvendes desuden som nationalt

lager til brændstoffer.

Endvidere har Prøvestenen potentiale for at bidrage til den grønne omstilling i form af kapacitet til oplag af nye brændstoffer, samt

oplag udskibning eller anvendelse af CO2, da Prøvestenen er nabo til to større punktkilder til CO2, Amagerværket og ARC, som

begge har potentiale til fangst af CO2.

Det forudsættes i SMV’en, at der byudvikles i Kløverparken samt etableres et CMC for metroen på Prøvestenen. Der er en konflikt

mellem de muligheder der er for drift af virksomheder og havn på Prøvestenen og den udvikling der ønskes for Kløverparken og

Prøvestenen i SMV’en. Flere virksomheder på Prøvestenen er risikovirksomheder med store oplag af brændstoffer mv., som

kræver sikkerhedsafstand til anden anvendelse af arealer, og Prøvestenen er udlagt til virksomheder med særlige

beliggenhedskrav. Samtidig medfører driften af en havn som Prøvestenen en række miljøpåvirkninger – støj, støv og lugtgener,

som ikke er ønskværdige i nærheden af fx boliger. Hvis Kløverparken skal anvendes til byudvikling og der skal placeres et metro

CMC på selve Prøvestenen, vil det medføre en begrænsning for udnyttelsen af havnearealerne på Prøvestenen til havneformål.

I øvrigt bemærkes, at det ikke fremgår af SMV’en, at start og landing på et andet vandområde end det som bl.a. Trafikstyrelsen har

givet tilladelse til, dels i kraft af den tekniske godkendelse af Københavns Vandflyveplads efter lov om luftfart, og dels i kraft af

afgørelse om tilladelse til at anvende vandet i Københavns Havn som vandflyveplads, dvs. den i SMV’en omtalte landingszone, vil

kræve fornyet sagsbehandling hos relevante myndigheder. Der gøres i den forbindelse opmærksom på, at vandflyvepladsen i

København (og Aarhus) drives af selskabet Nordic Seaplanes Invest ApS/DHC6 Invest ApS, og at det derfor er dette selskab, som vil

skulle have fornødne myndighedstilladelser til brug af et andet vandområde og ikke flyoperatøren, som beflyver pladsen(Zimex)

eller selskabet Nordic Seaplanes (A/S), som bl.a. forestår billetsalget til flyvningerne mellem Københavns og Aarhus

Vandflyveplads.

Venlig hilsen

Nanna Zangrando Vestergaard

Fuldmægtig

Plan og Klima

Trafikstyrelsen

Danish Civil Aviation and Railway Authority

Carsten Niebuhrs Gade 43

DK-1577 København V

Tlf.: +45 4178 0043

Tlf.: +45 7221 8800

[email protected]

www.tbst.dk

Arbejdsgruppen – Bevar os vel

Fredag den 20 januar 2023 sendt til

[email protected]

[email protected].

Høringssvar til den strategiske miljøvurdering (SMV) for

byudvikling og infrastruktur til Østhavnen, herunder Lynetteholm.

Status for etableringen af jorddepotet Lynetteholmen pr. januar 2023.

Perimeteren af fase 1 er ført op til havoverfladen og planen er at størstedelen af det gytje/bundslam,

som ellers skulle være dumpet i Køge Bugt, nu skal opgraves og flyttes ind bag denne perimeter,

subsidiært delvist skal deponeres i det eksisterende giftdepot på Refshaleøen.

Det forventes at By & Havn efterlever også vores svenske naboers ønske om kompenserende

afgravninger for ikke bare den reducerede vandgennemstrømning, men i særdeleshed for den langt

vigtigere saltgennemstrømning videre til Østersøen.

Denne saltgennemstrømning foregår i store dybder og derfor må kompensationsafgravningerne for

at sikre uændret saltindstrømning foretages tæt på Kongedybet og derfor ved fjernelse af store dele

af den hårde kalkbund på Middelgrunden/det urene område, en tidligere losseplads.

Anslået omkostning for denne kompensationsafgravning mellem en og to milliarder kroner, alt

afhængig af det volumen der måtte blive nødvendigt at bortgrave og sandsynligvis skal deponeres

på land. Et umiddelbart overslag kan i værste fald betyde afgravning af et samlet volumen på 10

mio. m

eller omregnet til ca. 20 mio. tons tørstof.

Om det bliver den endelige løsning, at deponere denne store mængde havbundsmateriale på land,

som man skulle gøre under Øresundsforbindelsen, betyder det et væsentligt indtægtstab på den

ellers forventelige mængde overskudsjord, der skal deponeres under Lynetteholmens fase 1 og fase

2. Her oprindeligt 82 mio. tons, som nu allerede er nedsat med mængden af ikke dumpet

gytje/bundslam og forventeligt således også denne store mængde havbund fra de kompenserende

udgravninger. Der bliver ikke plads til meget af den overskudsjord, som økonomisk skulle bære

”jorddepotet” Lynetteholmen !

Hertil skal der yderligere tillægges udgifter til diverse afbødningsforanstaltninger med henblik på at

begrænse størst muligt spild i forbindelse med flytningen af ovenstående gytje/bundslam til fase 1

og omtalte deponering i forbindelse med kompensationsafgravningerne.

Omfanget af disse omkostninger er vanskelige at vurdere fordi processer, mængder og udstrækning

ikke er detaljeret beskrevet. Ligeledes bidrager farvandets komplekse natur og strømforhold til

usikkerheden.

Situationen for en forsættelse af dette projekt syntes mere og mere umulig at gennemføre, både af

økonomiske grunde, men også i et samfund hvor klimahensyn og bevarelse/genoprettelse af vores

natur, såvel på land som under havoverfladen, kræver størst muligt fokus.

Vi foreslår derfor helt at stoppe Lynetteholmen i sin nuværende udgave og redde hvad reddes kan af

de etablerede anlæg, hvor af perimeteren for fase 1 kan flyttes ud til Middelgrunden og danne en ny

perimeter omkring den tidligere losseplads, så derfor følgende løsning:

Alternativt forslag til Lynetteholmen.

På sigt er det meningen at Lynetteholmen skal opfylde følgende væsentlige ønsker.

1. Modtage overskudsjord fra byggepladser i København.

2. Indgå i en kommende stormflodssikring i samarbejde med Københavns kommune.

3. Salg af byggeretter til investeringsfirmaer for bygning af boliger til 30.000 personer og

35.000 arbejdspladser.

4. Derudover er det på sigt ønskeligt at flytte renseanlægget Lynetten og at etablerer en

transportforbindelse mellem København Nord og Kastrup Lufthavn.

Vi foreslår følgende alternative løsningsmodeller.

1. Som illustreret her for neden vil vi foreslå, at kommende overskudsjord, der ikke kan

oparbejdes og herefter genbruges som erstatning for grus og sand, kan deponeres på

Middelgrunden, som tidligere har været benyttet som losseplads for diverse bygge- og

anlægsprojekter i København.

Denne tidligere losseplads på Middelgrunden har et areal på ca. 3.8 km

(altså større end

Lynetteholmen) og grundet den lave vanddybde vil deponering på dette område ikke ændre

meget på blokeringen af den samlede vandgennemstrømning i Øresund og slet ikke på

saltvandsindstrømningen til Østersøen.

Dette område kan hurtigt opfyldes og i samme takt, som svarende til den altid værende

byggeaktivitet i København.

2. Med en kraftig reduktion af arealet for Lynetteholmen vil den resterende del fortsat kunne

udgøre en del af stormflodssikringen, naturligvis suppleret med en stor dokport i Kronløbet

og en noget mindre i Lynetteløbet.

Et sådant nyt kreativt landområde vil med dets konkave kystdesign være tættere på en

såkaldt ligevægtsorientering gældende for en badevenlig sandstrand.

Det skal præciseres, at betingelsen for en samlet stormflodssikring af København også er

etablering af en dokport syd for København, evt. Sydhavnen.

3. Ved på lang sigt at flytte renseanlægget Lynetten til Middelgrunden vil denne flytning

frigøre muligheden for en senere etablering af nye boliger og arbejdspladser på

Refshaleøen..

I den mellemliggende tid vil området på det gamle skibsværft kunne anvendes som det også

her er illustreret nedenfor.

Det er helt uomtvisteligt at der ikke også vil kunne findes egnede byggegrunde i flere af

Københavns omegnskommuner.

4. Fordelen ved at flytte renseanlægget til Middelgrunden vil klart være, at værkets udledning

bliver flyttet længere ud i Øresund til store recipienter, ligesom dele af det eksisterende

kloaknet ikke skal omlægges grundet ændret faldretning.

Endelig, såfremt en østlig ringvej fortsat måtte være ønskelig, vil dennes foreslåede

linjeføring med fordel kunne flyttes ud til Middelgrunden.

Den her længere strækning vil økonomisk kunne kompenseres med mindre

anlægsomkostninger på Middelgrundens lange areal med ringe vanddybde.

Vi henviser til vores tidligere og lignende forslag ”Haveje”

Med opstart af Lynetteholmen, men allerede under udvidelsen af Nordhavnen, er havmiljøets

biodiversitet i Øresund behandlet, som var det under afvikling.

Siden Øresundsforbindelsen opstart i halvfemserne og frem til i dag 2023 er hensynet til

bevarelse af biodiversiteten i Øresund desværre gået fra et højt niveau til i dag næsten ikke

eksisterende - men kan vi være det bekendt ?

Da tidligere statsminister Lars løkke

og tidligere overborgmester Frank Jensen i sin tid fremlagde

etableringen af jorddepotet også kaldt Lynetteholmen påstod de, at denne idé ikke kostede

samfundet penge overhovedet.

Man påstod således, at vi frit kunne inddrage en del af vor alles ejendom, havbunden, hælde mere

end 80 mio. tons jord ud over kajkanten og således få skabt nye byggeretter til glæde for 30.000

borgere og 35.000 nye arbejdspladser - alt sammen ganske gratis, uagtet at det jo var byens borgere

der indirekte selv skulle betale for at aflevere jorden ved kajen.

Men man nævnte ikke dengang, at det også var på bekostning af miljøet under havoverfladen – og

som nu med usvigelig sikkerhed vil blive opkrævet denne meromkostning, om natur da overhovedet

kan handles for penge, når den først er blevet ødelagt.

Den 23. marts 1991 underskrev

Danmark og Sveriges regeringer en aftale om at bygge en fast

transportforbindelse over Øresund, der forbinder storbyområderne København og Malmø.

En del af denne aftale var at etableringen af forbindelsen, hverken måtte medføre ændringer i

vandudveksling til Østersøen eller i ilt- og saltforsyningen til Østersøen, altså den såkaldte ”nul”-

løsning. Det var ikke eksempelvis 0,15 men skulle være 0.00%.

Under Lynetteholmens

første fase er der ikke gjort nok for at beskytte vandmiljøet og forurenet

gytje/bundslam blev dumpet i Køge Bugt og gravearbejdet blev end ikke forsøgt afskærmet med det

resultat, at forurenede sedimenter er blevet ført videre enten mod nord/syd eller ind i

Margretheholms havn.

Kun efter pressens bevågenhed blev der nødtørftigt udlagt flydespærre i Margretheholms havn, men

først efter at skaden var sket.

Samlet omkostning til miljøforanstaltninger frem til i dag på langt under 0,1% af den

tilsvarende afsatte anlægsudgift.

Under Øresundsforbindelsens

bygning krævede et internationalt ekspertpanel entreprenørernes

normale spild fra konstruktionsafgravninger og fra kompensationsafgravninger til havbund og

vandsøjle nedbragt fra de sædvanligvis 25% til under 5% ved at udforme skærpede

afbødningsstrategier med bl.a. overvågning af skyggepåvirkningen på ålegræs.

Samlet miljøomkostning på 12% af den samlede anlægsudgift eller svarende til ca. 2

milliarder kroner.

Faktuelt er beskyttelse af havmiljøet i denne periode og for to, i hydraulisk forstand,

sammenlignelige anlægsprojekter, ændret fra ovennævnte 2 milliarder til næsten ingen ting,

som der her pt. er brugt på Lynetteholmen.

Reference til artiklen om miljøhensyn til Øresundsforbindelsen.

Minimizing Environmental Impacts of a Major Construction:

https://acrobat.adobe.com/link/review?uri=urn:aaid:scds:US:c2e34aeb-

702c-3625-b113-5f67370907b2

Med reference til den omhandlende SMV-rapport i øvrigt skal vi

her gøre opmærksom på også vores tidligere indsigelser.

Den strategiske miljøvurdering inderholder følgende plan:



Byudviklingen i Østhavnen på Lynetteholm, Refshaleøen, Quintus og

Kløverparken



Etablering af Østlig Ringvej



Etablering af en ny metrolinje



Etablering af cykelinfrastruktur



Etablering af supplerende vejanlæg

1. At beslutningen om at etablere

afværgeforanstaltningen, nemlig

omfartsvejen fra Prøvestenen

videre over HOFOR og

Margretheholms havn, gør vi fortsat

opmærksom på at denne beslutning

alene hviler på et manipuleret og

urigtigt beregningsgrundlag,

fremlagt i MKR-rapporten.

Ingeniørfirmaet Rambøll A/S har

her beregnet nogle vildledende CO

værdier på et manipuleret grundlag.

Dette sandsynligvis med det formål

at By & Havn med disse forkerte

emissionsværdier kunne fravælge

en kombineret brug af pramme til

transport af jorden til

Lynetteholmen.

Henvisning til vores notat

Den Blå Boulevard:

https://margretheholmshavn.dk/wp-content/uploads/2022/12/Den-

Blaa-Boulevard-revideret-april-2022-1-2.pdf

2. At den nu etablerede omfartsvej allerede har påført og i særdeleshed

også fremadrettet påfører Sejlklubben Lynetten store indtægtstab.

Dette tillige med at brugen af Margretheholms havn i dagtimerne vil

være stærkt reduceret.

Havneområdets samlede biodiversitet er nu truet, dels fra det

forurenede og sundhedsfarlige havvand kommende fra håndteringen af

gytje/bundslam og dels ved den kraftige reduktion af havnens åbning

ud mod Øresund og som vil resulterer i et iltsvind og bundvending med

råddent bundvegetation til følge.

Samtlige påvirkninger i havnen er her anført i dette notat:

https://margretheholmshavn.dk/wp-content/uploads/2022/11/Noter-

til-aktionsgruppen.pdf

3. At blokering af Kongedybet allerede under fase 1 vil betyde en reduktion

af det iltholdige saltvand til Østersøen, men også medfører store

påvirkninger af brugen af det resterende farvand i Kongedybet grundet

en forstærket strøm og farefulde sejlads i et snævert farvand.

Endelig vil den i SMV-rapporten foreslåede afværgeforanstaltning med

hensyn til de kompenserende afgravninger, betyde endnu større

mængder af miljøbelastende sedimenter udledt til vandsøjlen.

Disse sedimenter vil af strømmen føres enten nord eller syd på alt efter

dagens strømretning og stærkt påvirke havbund og de lokale kyster.

Yderligere bekymre det os, at de af Københavns kommune bevilgede

400 millioner til etablering af badestrande på jorddepotets østside ikke

er kystteknisk fagligt korrekt udformet, idet designet vil betyde øget

udbredelse af råddent tang og flytning af det sand, som ikke naturligt

kan blive tilført Lynetteholmens østlige perimeter.

Vi henviser til dette notat tidligere fremsendt til transportministeren.

https://margretheholmshavn.dk/wp-content/uploads/2022/12/Lynett

eholmen-Optimeringsmuligheder-Endelig.pdf

Håber at vores samlede høringssvar med tilføjelser til den her omhandlende

SMV-rapport vil påvirke det videre arbejde i en miljørigtig positiv retning og

ikke mindst bevare Margretheholms havn sammen

med de omkringliggende

bebyggelser i et maritimt og rent miljø.

Margretheholms havn, - en havn der har en bevaringsværdig kulturhistorie,

bygget for egen håndkraft uden offentlige midler og med et håb om vi fortsat

må forblive et åndehul for både havnens 1200 medlemmer og havnens

omkringliggende naboer og arbejdspladser.

Med venlig hilsen

Klaus Schlichter

Arbejdsgruppen – Bevar Margretheholms havn med 2.470 medlemmer.

Mail: [email protected]

Mobile: 2711 4183

https://www.facebook.com/groups/BevarMargretheholmsHavn

Transportministeriet

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Indsendt via mail til

[email protected]

[email protected].

18. januar 2023

Høring over strategisk miljøvurdering (SMV) af plan for byudvikling og

infrastruktur til Østhavnen, herunder Lynetteholm.

På vegne Erhvervsforeningen i København, Cvr. 17774573 afgives høringssvar.

Erhvervsforeningen i Københavns Havn er en forening af grundejere og lejere i

København med erhvervsaktiviteter på Prøvestenen og i Nordhavnen.

Erhvervsforeningen arbejder for at Prøvestenen bevares og udvikles som erhvervshavn.

Erhvervsforeningen er ikke modstander af Lynetteholmen, udvidelsen af metronettet i

København og heller ikke etableringen af den østlige metrolinje, M5. I det omfang arealer

på Prøvestenen inddrages til metroprojektet, bør dette imidlertid ske med respekt for de

nuværende og fremtidige erhvervsaktiviteter i området.

Prøvestenens fremtid har længe været til debat. Der pågår overvejelser om at inddrage

dele af Prøvestenens areal til mange forskellige aktiviteter, samt idéer til brug for de

omkringliggende arealer, der vil begrænse anvendelsen af havnen – herunder

boligområder, metroværksted, arbejdsareal samt til-/frakørsel til Østlig Ringvej,

rensningsanlæg, ja selv koncertareal.

Erhvervsforeningen anerkender flere af disse tanker som vigtige for Københavns fortsatte

udvikling. Erhvervsforeningen vil dog samtidig advare mod at tro, at Prøvestenen blot er et

arealmæssigt tag-selv-bord, som kan anvendes uden en pris. Den pris kan blive høj for

samfundet, da Prøvestenen i dag indgår som et nødvendigt led i forsyningen af

Københavns Lufthavn med flybrændstoffer, Hovedstaden med materialer og brændstoffer,

samt CO2-opsamling, lagring, forarbejdning og udskibning.

Projektering af et kontrol- og vedligeholdelsescenter på Prøvestenen bør ikke fortages, før

der foreligger en samlet plan for Prøvestenens fremtid. I det omfang planen indeholder hel

eller delvis inddragelse af de nuværende erhvervsaktiviteter, skal alle aspekter heraf være

belyst – herunder alternativer til den nuværende og væsentlige forsyning af København

med brændstoffer, råstoffer og byggematerialer fra virksomhederne på Prøvestenen.

Erhvervsforeningen har via NIRAS udarbejdet en rapport, der belyser de erhvervs-,

samfunds- og klimamæssige konsekvenser ved en hel eller delvis nedlukning af

Side

Mortang Advokater

–

Dornhuset

–

Folehavevej 1

–

2970 Hørsholm

Telefon 45766200

–

[email protected]

–

www.mortang.dk

Prøvestenens ”Tør-bulk” areal (”Betydningen af virksomhederne i tørbulkområdet på

Prøvestenshavnen” / Rapporten er sammen med et fakta ark vedhæftet høringssvaret).

I det omfang, hvor der kan findes andre løsninger end inddragelse af erhvervsarealer på

Prøvestenen, bør sådanne alternative placeringer afsøges. Fastholdes en placering på

Prøvestenen, så bør en placering på det nuværende tomme areal syd for de nuværende

havnearealer på Prøvestennem eller i kanalen mellem Amager og Prøvestenen (mod

Kløvermarken) overvejes, hvor den vil være til mindst mulig gene for de erhvervsmæssige

aktiviteter.

Der er åbenlyst nationale interesser i Prøvestenen. Erhvervsforeningen vil gøre

opmærksom på, at et flertal i Folketinget for nylig har indgået en politisk aftale om

planloven, hvorved erhvervshavne skal beskyttes bedre gennem en udpegning af

nationale interesser. Selv om administrationsgrundlaget for denne udpegning endnu ikke

er på plads, vil store dele af aktiviteterne på Prøvestenen utvivlsomt blive omfattet. Dette

forhold bør oplagt inddrages i den samlede plan. Desuden er Prøvestenen i Fingerplanen

udlagt til virksomheder med særlige beliggenhedskrav, og Københavns Kommune har

vurderet, at det ikke er praktisk muligt at finde alternativ placering til de nuværende

aktiviteter på Prøvestenen.

Erhvervsforeningen er enig i disse vurderinger.

Erhvervsforeningen er således overordnet positiv overfor metroprojektet, men

projekteringen skal ske under inddragelse af ovennævnte hensyn.

Med venlig hilsen

Formand for Erhvervsforeningen i Københavns Havn

Kim Fynbo Nielsen

Bilag:

•

Betydningen af virksomhederne i tørbulkområdet på Prøvestenshavnen (NIRAS)

Faktaark Prøvestenen

Side

Mortang Advokater

–

Dornhuset

–

Folehavevej 1

–

2970 Hørsholm

Telefon 45766200

–

[email protected]

–

www.mortang.dk

Transportministeriet

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Indsendt via mail til

[email protected]

[email protected].

18. januar 2023

Høring over strategisk miljøvurdering (SMV) af plan for byudvikling og

infrastruktur til Østhavnen, herunder Lynetteholm.

På vegne af Dansk Natursten A/S, Cvr. nr. 19883442, B-Vej 6, 2300 København S afgives

høringsvar.

Dansk Natursten A/S er leverandør til store dele af byggeindustrien med kerneområder indenfor

granit og sømaterialer til beton- og asfaltindustrien, jernbaneskærver til jernbaner samt

kystsikringssten til danske kyster. Virksomheden håndterer ca. 1,1 mio. tons råstoffer fra

Prøvestenen til projekter i Storkøbenhavn – bl.a. anlægsprojekter som Lynetteholmen, Metro,

Letbanen etc. Prøvestenen er således et meget væsentligt omdrejningspunkt for virksomhedens

aktiviteter.

Dansk Natursten A/S er som resten af råstofbranchen, der er samlet under brancheforeningen

Danske Råstoffer, positiv overfor projekterne og i øvrigt også overfor projekterne i Infrastrukturplan

2035. Dansk Natursten A/S er dog nødt til at påpege at politikerne fuldstændig har glemt at sikre

forsyningen af råstoffer i den forbindelse. Hvis ex. placeringen af Metro klargøringscenteret

fastholdes vil det betyde at leverancen af råstoffer til alle projekter i hovedstadsområdet vil

umuliggøres fra Prøvestenen eller andre pladser indenfor en rimelig afstand af Hovedstaden.

Samtidig vil Dansk Natursten A/S gøre opmærksom på, at levering af råstoffer med skib over de

næste år vil stige voldsomt som følge af, at forekomsterne på land rundt om København snart er

tømt. Derfor bør placeringen ændres, så Prøvestenen som indgang til hovedstadsområdet kan

fastholdes.

Dansk Natursten er en del af Erhvervsforeningen i Københavns Havn, der har afgivet vedhæftede

høringssvar, som Dansk Natursten A/S fuldt ud kan tilslutte sig.

Med venlig hilsen

Dansk Natursten A/S

Kim Fynbo Nielsen

Salgsdirektør

Side

Sekretariatet for Østerbro Lokaludvalg

Økonomiforvaltningen

Høringssvar SMV Lynetteholm

Østerbro Lokaludvalg hilser velkommen, at der er lavet en samlet strate-

gisk miljøvurdering (SMV), som belyser samspilseffekter og giver mu-

lighed for en samlet debat om hele projektet. Dog savner vi en række

forhold, som ikke er belyst i SMV’en:

- Færdiggørelse af stormflodssikring med porte mv. og evt. alter-

native former for sikring.

- Miljøpåvirkningen af befolkningsstigningen i hovedstadsregio-

nen i 0-alternativet.

- Netto-påvirkning af grønne arealer og natur i 0-akternativet i ho-

vedstadsregionen som resultat af at 80% af befolkningsvæksten

forventes bosat i nybyggeri udenfor Frederiksberg og Køben-

havn

- De forventede netto-omkostninger til Stormflodssikring i 0-al-

ternativet

Lokaludvalget forholder sig i dette høringssvar til SMV’ens delelemene-

ter, men vi vil påpege, at vi opfatter det som dybt kritisabelt, at man fra

politisk hold har igangsat et så omfattende projekt uden, at der forelå til-

strækkelige vurderinger af projektets klima og miljøpåvirkninger. Den

foreliggende SMV burde have dækket flere forskellige løsningsscena-

rier for stormflodssikring

–

og den burde naturligvis have været en del

af det politiske beslutningsgrundlag forud for anlægsloven.

Nedenfor

gennemgås lokaludvalgets kommentarer til SMV’ens delele-

menter.

Lynetteholm

I denne kontekst opfatter vi Lynetteholm som sidste etape i bebyggel-

sen af Østhavnen.

Lokaludvalget anser projektet som meget langsigtet ift. erhvervs- og

boligbyggeri inkl. lokal infrastruktur, hvilket først tager sin begyndelse

efter stormflodssikringen, jorddeponering og byggeriet på Refshaleøen

20. januar 2023

Sagsnummer

2021-0011710

Dokumentnummer

2021-0011710-8

Sekretariatet for Østerbro

Lokaludvalg

Svendborggade 5, 4. sal

2100 København Ø

EAN-nummer

5798009800497

Sekretariatet for Østerbro Lokaludvalg

2/4

og sydpå. Altså 2050+. Vi anbefaler derfor at VVM-undersøgelsen plan-

lægges med en meget høj grad af agilitet, idet der må tages højde for

radikale ændringer i bolig- og byggeformer, teknologiske landvindin-

ger, miljøhensyn, trafikformer og -ønsker mv.

Men allerede i 2023 åbenbares en meget stor indsø, som vi ikke anbefa-

ler skal ligge ubenyttet hen. Derfor bør forskellige midlertidige anven-

delsesmuligheder analyseres. Fx som energiø koblet til vindmøllenettet,

hvor vand pumpes ud, når der er overskudsproduktion af el og omvendt

ledes gennem turbiner, som producerer grøn el og dermed erstatter

sort energi i vindstille perioder. Søen kan også anvendes til havbrug

samt af børn og unge som beskyttet sejlområde. Der skal selvfølgelig

etableres sikkerhedszone ift. opfyldningen.

Vi anbefaler fortsat analyser af, hvordan det samlede projekt bedst en-

der som et nuludledningsprojekt over for miljøet i og omkring Øresund.

Desuden anbefales det, at det undersøges, hvordan man bedst muligt

kan sikre mindst mulig gene for københavnerne ifm. jordkørsel, fx i form

af tvangsruter.

Stormflodssikring

Lokaludvalget hilser velkomment, at Lynetteholms bidrag til sikringen er

ved at være på plads, og vi anbefaler alle direkte involverede myndighe-

der at fremme processen med etablering af diger og dokporte som

værn mod stormfloder såvel fra syd som fra nord. Vi undrer os dog

over, at det ikke er undersøgt, hvordan stormflodssikringen færdiggøres

fx med dokporte. Dette bør undersøges af hensyn til havbunden og

eventuelle konsekvenser af forurening med tungmetaller.

Østlig Ringvej (ØR)

Trafiktal viser, at Østerbro vil få +10% mere trafik uden en ØR. Alligevel

fastholder vi forventningen om, at trafiktallene

–

i hvert fald for udvalgte

strækninger - er for optimistiske, og ønsker dem mere grundigt under-

søgt i kommende VVM.

Vi frygter, at der på hele Østerbro forsat vil være en del gennemkørende

trafik og sivetrafik. Vi forventer, at de trafikale problemer især opstår ef-

ter 2050, når byggeri på Lynetteholm påbegyndes

–

og efter at Nord-

havn og Refshaleøen er udbygget. Derfor ønsker vi, at VVM lægger

vægt på trafikprognoser efter 2050 og på at analysere forskellige afbø-

deforanstaltninger, som kan tages i anvendelse, hvis nødvendigt. Det

være sig: Trafikøer, betalingsringe, park and ride, samkørsel, forbudszo-

ner, udbygning af andre ringveje osv. En anden og nok så væsentlig af-

bødeforanstaltning ifm. stigende trafiktal er overdækning af Helsingør-

motorvej, som derfor også ønskes analyseret.

Lokaludvalget har arbejdet med konkrete planer for trafikøer. Vi har afgi-

vet høringssvar herom i forbindelse med Idéfasehøringen (oktober

2022), men tager det med her, da perspektiverne efter 2050 er kom-

met tydeligere frem for os på et møde med forvaltningen.

Sekretariatet for Østerbro Lokaludvalg

3/4

Metro

Vi har afgivet høringssvar ifm. Idéfasehøringen i oktober 2022. Lokalud-

valget peger, i tråd med Nørrebro Lokaludvalg, på vigtigheden af en lin-

jeføring med en metrostation ved Rigshospitalet og Stengade, der be-

tjener indre Østerbro og Nørrebro. Desuden anbefales det at lægge

vægt på tiltag, der vil mindske støj i anlægsfasen.

Lokal Infrastruktur

Østerbro Lokaludvalg tager ikke stilling til cykelinfrastrukturen og trafik-

planer til og fra Østhavnen, da det ligger mange år ude i fremtiden og

kun berører Østerbro i mindre grad.

Borgerinddragelse

Lokaludvalget har i forbindelse med høringsperioden afholdt to dialog-

aktiviteter for at indsamle input:

1. Borgermøde 15. november 2022.

På mødet blev projektet og den strategiske miljøvurdering præsenteret

af bl.a. By og Havn. På mødet var der særlig interesse og fokus på storm-

flodssikring (hvordan og hvor) samt Østlig Ringvej (særligt fokus på

konsekvenser for Østerbro). Der blev der givet udtryk for en forundring

over, at de samlede planer for Stormflodsikringen ikke er længere i pro-

ces. Der blev også spurgt til, om mere vejkapacitet ikke blot vil give en

øget mængde trafik. Og om de planlagte to spor i hver retning ikke vil

være underdimensioneret for at opnå den ønskede trafikale aflastning

særligt af Indre By.

Ca. 50 lokale borgere deltog i mødet.

2. Undersøgelse i Østerbro Borgerpanel

936 borgere har deltaget

i survey om SMV’en med primært fokus på

den demokratiske proces og på bekymringer omkring SMV’ens temaer,

snarere end fordelene ved Lynetteholmen. Særligt bemærker vi i resul-

tatet af undersøgelsen, at bekymringer for klimaeffekter fylder meget

for respondenterne. Desuden har der været en ekstra interesse i at be-

svare skemaet blandt respondenter, der bor i Nordhavnkvarteret.

Det skal bemærkes, at dette er den anden survey omkring Lynetteholm-

projektet, da der ligeledes blev kørt en undersøgelse i forbindelse med

VMM-undersøgelsen i 2020.

Set i forhold til undersøgelsen fra 2020, viser resultatet fra 2022, at der

er sket en stigning i respondenter, der føler, at de har indflydelse på

både byudvikling generelt og på Lynetteholm-projektet.

Trods stigningen er der 4-5 gange så mange, som ikke mener de har

nok indflydelse på udviklingen. De hyppigste kommentarer peger på

holdninger imod Lynetteholmprojektet

–

herunder peger flere i kom-

mentarerne på en utilstrækkelig borgerinddragelse. Mange finder da

Sekretariatet for Østerbro Lokaludvalg

4/4

også, at det samlede projekt er komplekst, hvilket nok også er årsagen til

den noget lavere deltagelse (normalt svarer 2-3 gange så mange på

borgerpanelundersøgelser) og overvægt af højt uddannede (80% har

længere eller lang uddannelse).

Undersøgelsen peger på at Metroplanerne medfører mindst bekymrin-

ger, mens udviklingen af Lynetteholm giver størst bekymringer

Venlig hilsen

Allan Marouf

Formand for Østerbro Lokaludvalg

Hvidovre Kommune, Hvidovrevej 278, 2650 Hvidovre

Transportministeriet

[email protected], [email protected]

Hvidovre Kommune

Hvidovrevej 278

2650 Hvidovre

Kommunalbestyrelsen

Borgmester:

Anders Wolf Andresen

Telefon: 3639 3003

Hvidovre Kommunes høringssvar om strategisk

miljøvurdering af Østhavn og Lynetteholm

Hvidovre Kommunalbestyrelse har den 20. december 2022 behandlet

Transportministeriets høring om Strategisk Miljøvurdering af Østhavn og

Lynetteholm og fremsender på den baggrund følgende høringssvar.

Hvidovre Kommunalbestyrelse konstaterer indledningsvist, at

miljøvurderingen kun redegør for de miljømæssige konsekvenser af mindre

dele af de ændringer af de kystnære områder omkring hovedstaden, som

allerede nu er besluttet eller aftalt politisk.

Den strategiske miljøvurdering fokuserer således på konsekvenserne af at

gennemføre en plan om at etablere af boliger og arbejdspladser på

Lynetteholm og Refshaleøen samt de tilhørende trafikanlæg i form af Østlig

Ringvej, Metrolinje M5 samt lokale sti- og vejforbindelser.

Planen er et godt eksempel på styrken i at samtænke etablering af boliger,

erhverv og transport på et tidligt stadie af en byudvikling. Ikke kun for

udviklingsområdet selv, men også for områdets betydning for – og

sammenhæng med – de omgivende områder.

Med etablering af højklasset offentlig transport i form af metro sikrer planen,

at det naturlige opland til både boliger og erhverv i Østhavn og Lynetteholm,

der vil omfatte store dele af København og de nærliggende kommuner,

tilbydes hurtig og effektiv pendling med offentlig transport.

Det er også en af de centrale årsager til, at den strategiske miljøvurdering

viser positive miljøeffekter af planen efter etableringsfasen. Med andre ord

anerkendes det, at den overordnede planlægning tager højde for at mindske

pendling fordi boliger og arbejdspladser findes i samme geografiske område.

E-mail: [email protected]

www.hvidovre.dk

Sagsnr.: 22/24291

Doknr.: 242736/22

Dato: 20-01-2023

Rådhusets åbningstider:

Mandag-onsdag: 10:00-14.30

Torsdag:

13:00-17.30

Fredag:

10:00-13.30

Planens konsekvenser for den fremtidige demografiske

udvikling

Ifølge planen forventes etablering af det store antal boliger (66.000 beboere)

og arbejdspladser (54.000) på Lynetteholm og Refshaleøen at begrænse den

tilsvarende vækst i hovedparten af kommuner i den nordlige og østlige del af

Sjælland.

Forudsætningerne for modellerne må betragtes som usikre og der bør derfor

tillægges en vis margin. Konkret i forhold til Hvidovre er det ikke indlysende,

at et øget antal arbejdspladser på Lynetteholm og Refshaleøen vil begrænse

antallet af industriarbejdspladser på Avedøre Holme og arbejdspladser på

Hvidovre Hospital, som det fremgår af beregningsforudsætningerne i den

strategiske miljøvurdering. Tværtimod må en vækst i arbejdspladser i

København inden for fagområder som service, handel, udvikling, forskning

mv. forventes at føre til en øget efterspørgsel på produktionsarbejdspladser,

som netop kan etableres på Avedøre Holme, ligesom et øget antal borgere i

København vil medføre et øget behov for ansatte på de nærmeste hospitaler.

En så detaljeret modellering, som der er søgt gennemført i

beregningsforudsætningerne for rapporten ”Samfundsøkonomiske effekter

ved udvikling af Østhavn”, forudsætter derfor en mere nuanceret analyse end

den her gennemførte jævnfør rapportens bilag 2.

På tilsvarende vis findes det ikke sandsynligt, at etablering af nye boliger på

Lynetteholm og Refshaleøen vil føre til fraflytninger fra de fuldt udbyggede

almene boliger i Hvidovre, som det fremgår af beregningsforudsætningerne.

Det forventes derimod, at en direkte Metroforbindelse fra Lynetteholm til Ny

Ellebjerg og Hvidovre Hospital vil sikre et fælles opland for både boliger og

arbejdspladser.

Det er evident at et øget antal boliger i København overordnet set må

forventes at føre til ændringer i den fremtidige bosætning, men

beregningernes forudsætning om at ”individer vælger en optimal bopæl,

arbejdsplads og boligstørrelse hvert år” (jævnfør rapportens bilag 5), må nok

forventes at være lige skarpskåret nok til analyser på bydelsniveau.

Planens konsekvenser for biltrafik omkring København

I planen forventes etablering af en østlig ringvej at flytte en væsentlig del af

trafikken fra det nordlige Sjælland til lufthavnen og Øresundsbroen ud af det

indre København.

Det frygtes dog, at en østlig ringvej tillige vil medføre, at trafik fra det nordlige

Sjælland mod Køge og Roskilde også vil anvende Østlig Ringvej for at undgå

Motorring 3, hvilket kan føre til yderligere trafikbelastning og deraf følgende

støjgener på Amagermotorvejen og Kalvebodbroerne, som allerede nu er

stærkt belastet og forårsager væsentlige støjgener i Hvidovre.

Hvidovre Kommune må derfor allerede nu understrege behovet for, at

støjbegrænsning af eksisterende motorveje indgår direkte i anlæg af nye

trafikforbindelser. Samtidig ønskes der indtænkning af flere funktioner så

støjdæmpning og f.eks. etablering af solceller tænkes sammen.

Sammenhæng med den fælles stormflodssikring

Som nævnt fremgår det af planen og den strategiske miljøvurdering, at

klimatilpasning og stormflodsikring ikke at omfattet.

Side 2 af 3

Dette er beklageligt– ikke mindst i lyset af, at der allerede er truffet en bred

politisk aftale i Folketinget af 31. maj 2022 om at gennemføre en samlet

stormflodssikring af hele København inklusiv Kalvebodbroerne, der må

forventes at få væsentlig indflydelse på udformning og anvendelse af

kystområderne omkring Lynetteholm og Refshaleøen – herunder og

etablering af trafikanlæg som Metrolinje M5 og Østlig Ringvej.

Behov for sammenhængende vision og planlægning for

hovedstadsområdet

Det er Hvidovre Kommunes opfattelse, at de kommende årtiers udvikling af

kystzonen omkring hele hovedstaden – herunder byudvikling,

infrastrukturanlæg og kystsikring – er af en så omfattende karakter, at der er

behov for en sammenhængende planlægning.

Hvidovre Kommune skal derfor anbefale, at der snarest igangsættes et

arbejde med en samlet vision og rammeplanlægning for den samlede

kystlinje omkring vores hovedstad, hvor både stormflodssikring, by- og

erhvervsudvikling, rekreative muligheder, adgang til havet, natur og havmiljø

inddrages. Der skal i den sammenhæng refereres til det Visionsoplæg, som

Hvidovre har fået udarbejdet sammen med København, Tårnby og Dragør og

som er vedlagt høringssvaret.

Med venlig hilsen

Anders Wolf Andresen

Borgmester

Side 3 af 3

Transportministeriet

Att. Anders Petersen ([email protected])

Landskab og Skov

J.nr. 2022 - 65773

Ref. sizi

Den 20. januar 2023

Miljøstyrelsens høringssvar til:

Strategisk miljøvurdering af plan for byudvikling og

infrastruktur til Østhavnen, herunder Lynetteholm samt tillæg

hertil

Transportministeriet har sendt en strategisk miljøvurdering af den politisk principaftale om en plan

for byudvikling og infrastruktur til Københavns Østhavn, herunder Lynetteholm, i offentlig høring i

perioden 22. august 2022 – 9. januar 2023. Den vurderede aftalte plan omfatter følgende:



Byudviklingen i Østhavnen på Lynetteholm, Refshaleøen, Quintus og Kløverparken

Etablering af Østlig Ringvej

Etablering af en ny metrolinje

Etablering af cykelinfrastruktur

Etablering af supplerende vejanlæg

Denne strategiske miljøvurdering er suppleret af et tillæg til den udførte strategiske miljøvurdering af

planen for byudvikling og infrastruktur til Østhavnen, herunder Lynetteholm. Tillægget er udarbejdet

på baggrund de valgte metrolinjeføringer, som Københavns Kommune havde i idéfasehøring i

perioden fra d. 5. september 2022 til d. 31. oktober 2022. Tillægget er sendt i høring i perioden 19.

december 2022 – 22. januar 2023. Da tillægget skal ses i sammenhæng med den miljørapport, som

blev sendt i offentlig høring d. 22. august 2022, er høringsfristen for denne også udskudt til d. 22.

januar 2023.

Den politiske principaftale om planen for den samlede byudvikling og infrastruktur er endnu ikke

udmøntet i en eller flere egentlige planer, omfattet af miljøvurderingslovens regler, men ved

behandling af forslag til lov om anlæg af Lynetteholm blev det af parterne i principaftalen besluttet at

gennemføre en strategisk miljøvurdering af den aftalte plan for byudvikling og infrastruktur efter de

retningslinjer for vurdering, der følger af reglerne om strategisk miljøvurdering i lov om

miljøvurdering, jf. lovbekendtgørelse nr. af 3. januar 2023 (miljøvurderingsloven).

Miljøstyrelsen er blevet hørt som berørt myndighed og har

kommenteret den strategiske

miljøvurdering og miljøvurderingen i tillægget samlet og på samme måde, som styrelsen kommenterer

strategiske miljøvurderinger, der er udarbejdet efter miljøvurderingsloven.

Såfremt Transportministeriet har behov for uddybning af bemærkningerne, står Miljøstyrelsen til

rådighed og henvendelse kan rettes til undertegnede.

Miljøstyrelsen • Tolderlundsvej 5 • 5000 Odense C

Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.mst.dk

Høringssvar fra Miljøstyrelsens enhed Erhverv

Støj vurderes som en af de væsentligste miljøudfordringer i forbindelse med de efterfølgende

anlægsprojekter, og Miljøstyrelsen har i den sammenhæng følgende kommentarer:

Bygge- og anlægsstøj

Der synes at mangle en vurdering af, hvilke dele af de efterfølgende bygge- og anlægsprojekter, der

ikke vil kunne reguleres efter den kommunale forskrift og dermed heller ikke kan dispenseres efter

forskriften. Miljøstyrelsen henviser her til miljøaktivitetsbekendtgørelsen og den tilhørende

vejledning, hvoraf det netop fremgår, at længerevarende bygge- og anlægsprojekter ikke er omfattet af

miljøaktivitetsbekendtgørelsen. Hvorvidt der vil være tale om et længerevarende eller midlertidigt

anlægsprojekt afhænger af en konkret vurdering, men projekter uden for bekendtgørelsens

rækkevidde skal reguleres efter § 42 i miljøbeskyttelsesloven. Her vil kommunen skulle fastsætte

særskilte støj og driftsvilkår. Det bør fremgå af materialet, hvis der vurderes at være længerevarende

bygge- og anlægsaktiviteter og hvor forskrifter ikke rækker.

Metrostøj i driftsfasen

Der gøres opmærksom på, at Miljøstyrelsens Orientering fra 1997 om lavfrekvent støj ikke er rettet

mod metrolinjer i drift, men derimod stationære støjkilder på en virksomhed. Der er derfor heller ikke

fra Miljøstyrelsens side fastsat specifikke vejledede grænseværdier for strukturlyd i bygninger over

metrolinjer. Orientering fra 1997 giver derfor ikke nødvendigvis et retvisende billede af støjen fra

metrotog i drift - herunder strukturbåren støj. Miljøstyrelsen foreslår desuden, at erfaringerne med

støj i forbindelse med driften af metrocityring i København og letbanen i Odense inddrages, når nye

metrolinjer miljøvurderes efter miljøvurderingsloven, og linjerne skal etableres. Det gælder både de

dele, der kører under jorden, og hvor metrolinjen kører over jorden. - herunder også i forbindelse med

planlægning efter planloven, hvis der etableres boliger enten ovenpå metrolinjer eller langs linjerne.

Miljøstyrelsen gør i denne forbindelse også opmærksom på, at Miljøstyrelsen har igangsat et arbejde i

2022 og 2023, der skal se på mulige vejledende grænseværdier og metoder til dæmpning af

strukturbåren støj fra f.eks. metro. Det anbefales, at der forud for arbejdet med

miljøkonsekvensrapporten søges inspiration i dette arbejde, der pt. foregår i Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsen fremsender gerne udkast til rapport, hvis det ønskes.

Høringssvar fra Miljøstyrelsens enhed Cirkulær Økonomi

Miljøstyrelsens enhed Cirkulær Økonomi (MST CØA) har forholdt sig til afsnit omhandlende

ressourcer og affald og har følgende bemærkninger:

Vedr. deponeringskapacitet

Det fremgår på side 34, at der er mangel på deponeringskapacitet grundet mange byggeprojekter.

Eftersom deponeringskapacitet formodes at være et område, der hører under Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriets ressort, har MST CØA ikke kommenteret det yderligere, da de regler som MST

CØA vejleder om ikke er påvirket af problemstillingen.

Bygge- og anlægsaffald

På side 192 står der, at bygge- og anlægsaffald vil skulle håndteres efter affaldsreglerne. I den

forbindelse skal affaldshierarkiet overholdes og materialer indeholdende farlige stoffer skal frasorteres

og behandles separat. Det fremgår imidlertid ikke, hvor man regner med at køre de enkelte

affaldsfraktioner hen. Dette bør uddybes, hvis det er muligt. Det bør også uddybes i de miljørapporter,

der bliver lavet af de efterfølgende projekter.

Overskudsjord og tunnelmuck

På side 195 står der, at overskudsjord og tunnel-muck fra etablering af metroen vil blive indregnet som

en del af Lynetteholmen. Imidlertid står der også, at man tilsætter flere stoffer til tunnel-mucken

under borearbejdet. Det bør om muligt uddybes hvad disse tilsætningsstoffer kan være samt hvorvidt

1) det kan anbringes på Lynetteholmen indeholdende disse stoffer og 2) hvad man gør med dem, hvis

Lynetteholmen ikke kan modtage det, og tunnel-mucken ikke kan nyttiggøres. Alternativt bør det

uddybes i de miljørapporter, som udarbejdes af de efterfølgende projekter.

Boremudder

Der står på side 223, at der skal bortskaffes og placeres en betragtelig mængde boremudder. Det

fremgår, at det vil blive nyttiggjort og placeret på Lynetteholmen, men det afhænger af

forureningsgrad og materialets vandindhold. Det bør uddybes, hvad man har tænkt sig at gøre med

det, såfremt det ikke kan placeres på Lynetteholmen. Dette kan også være relevant i de miljørapporter,

der bliver lavet af de efterfølgende projekter.

Øvrige bemærkninger

Der henvises i rapporten til, at forurenet jord kan håndteres efter jordflytningsbekendtgørelsen. Her

skal man være opmærksom på, at jordforureningslovens § 8 også kan komme i spil. Ligeledes kan

Miljøstyrelsens regler komme i spil, hvis der mellemdeponeres opgravet jord såsom f.eks.

miljøgodkendelser eller miljøbeskyttelseslovens § 19. Dette er blot til orientering ved efterfølgende

miljørapporter der er mere præcise.

I forbindelse med ringvejen og metroen står der, at der skal laves en aftale med kommunen omkring at

efterlade forurenet jord under byggerierne. Dette vil formodentlig kræve en tilladelse fra kommunen

efter jordforureningslovens § 8, såfremt forureningerne er omfattet af reglerne om offentlig indsats.

Dette bør præciseres i efterfølgende miljørapporter for de konkrete projekter.

Høringssvar fra Miljøstyrelsens enhed Hav- og Vandmiljø

Det retlige grundlag for enhedens gennemgang og bemærkninger

Det følger af miljøvurderingslovens § 12, jf. bilag 4, at miljøvurdering af en plan bl.a. skal redegøre for:

- forbindelser med andre relevante planer og programmer,

- relevante aspekter af den nuværende miljøstatus og dens sandsynlige udvikling, hvis planen eller

programmet ikke gennemføres

- miljøforholdene i områder, der kan blive væsentligt berørt

- de miljøbeskyttelsesmål, der er fastlagt på internationale plan, fælleskabsplan eller

medlemsstatsplan, og som er relevante for planen eller programmet, og hvordan der under

udarbejdelsen af planen er taget hensyn til disse mål og andre miljøhensyn.

Enhedens gennemgang af og bemærkninger til den strategiske miljøvurdering for den aftalte plan for

byudvikling og infrastruktur til Østhavnen (Lynetteholm) er sket med henblik på at afklare, om

miljøvurderingen omfatter beskrivelser og vurderinger af sandsynlige påvirkninger af målsatte

vandforekomster og havområder og i fortsættelse heraf de nødvendige og bindende vurderinger af

planens overensstemmelse med gældende vandplanlægning og havstrategi.

Gældende vandplanlægning er fastlagt efter lov om vandplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af

26. januar 2017, (lov om vandplanlægning) i bekendtgørelse nr. 448 af 11. april 2019 om miljømål for

overfladevandområder og grundvandsforekomster (miljømålsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr.

449 af 11. april 2019 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (indsatsbekendtgørelsen).

Indsatsbekendtgørelsen § 8 gennemfører forbuddet mod forringelse af de målsatte vandforekomsters

tilstand og mulighed for at opnå og/eller fastholde forekomsternes miljømål i EUROPA-

PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en

ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet).

Gældende havstrategi består af:



Danmarks Havstrategi II, 1. del, 2019: Miljømål, basisanalyse, samfundsøkonomisk analyse



Danmarks Havstrategi II, 2. del, 2020: Overvågning



Danmarks Havstrategi I, 3. del, 2019: Indsatsprogram

Havstrategien er fastlagt efter lov om havstrategi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1161 af 25. november 2019

som ændret ved lov nr. 900 af 21. juni 2022, (lov om havstrategi). Det fremgår af § 18 i lov om

havstrategi, at ”Statslige, regionale og kommunale myndigheder er ved udøvelse af beføjelser i medfør

af lovgivningen bundet af de miljømål og indsatsprogrammer, der fastsættes efter §§ 12 og 13. ”

Enhedens generelle bemærkninger

Den strategiske miljøvurdering af planens overensstemmelse med forbuddet mod forringelse af

vandforekomster, omfattet af vandplanlægningen, er i en række sammenhænge mangelfuld, og det er

således ikke muligt at vurdere, om planen er i overensstemmelse med vandplanlægningen.

Miljøvurderingen skal omfatte en vurdering af planens mulige påvirkning af

målsatte

vandløbsvandområder.

Miljøvurderingen indeholder ingen redegørelse for hvilke målsatte

vandløbsvandområder, der kan forventes påvirket, disse vandområders nuværende tilstand samt

hvordan, vandområderne forventes påvirket, herunder hvilke kvalitetselementer som kan påvirkes.

Der mangler derfor også redegørelse for vurderingen af de mulige påvirkningers konsekvenser for

vandområdernes kemiske og økologiske tilstand, herunder om der er risiko for forringelse af

vandområdernes tilstand og deres mulighed for at opnå og/eller fastholde vandområdernes miljømål.

Er det vurderet, at planen ikke vil påvirke vandområder eller bestemte kvalitetselementer i

vandområderne, skal dette også oplyses og begrundes.

Afgrænsning af målsatte vandløb og seneste tilstandsvurderinger kan ses på MiljøGIS for høring af

vandområdeplaner 2021-2027:

https://miljoegis.mim.dk/spatialmap?profile=vandrammedirektiv3hoering2021

Miljøvurderingen skal omfatte en vurdering af planens mulige påvirkning af

målsatte søer.

Miljøvurderingen indeholder ingen redegørelse for hvilke målsatte søer, der kan forventes påvirket,

søernes nuværende tilstand samt hvordan, søerne forventes påvirket, herunder hvilke

kvalitetselementer som kan påvirkes. Der mangler derfor også redegørelse for vurderingen af de

mulige påvirkningers konsekvenser for søernes kemiske og økologiske tilstand, herunder om der er

risiko for forringelse af søernes tilstand og deres mulighed for at opnå og/eller fastholde deres

miljømål. Er det vurderet, at planen ikke vil påvirke søer eller bestemte kvalitetselementer i søerne,

skal dette også oplyses og begrundes.

Gældende afgrænsning og seneste tilstandsvurderinger for målsatte søer kan ses på MiljøGIS for

høring af vandområdeplaner 2021-2027:

https://miljoegis.mim.dk/spatialmap?profile=vandrammedirektiv3hoering2021.

Miljøstyrelsen gør i den forbindelse opmærksom på, at der ligger målsatte søer tæt på de angivne

linjeføringer for metroen (M5 vest og M5 øst), jf. figur 2.1.1.

Af miljøvurderingen fremgår følgende (på side 246): ”På

grund af Østhavnens kystnære placering og

byudvikling i området er

grundvandsressourcen af begrænset betydning.”

og ”Grundvandsressourcen

er af begrænset

kvalitet.”

Miljøvurderingen skal omfatte en vurdering af planens mulige påvirkning af

målsatte

grundvandsforekomster

(uanset forekomsternes aktuelle tilstand). Miljøvurderingen indeholder

imidlertid ingen redegørelse for hvilke målsatte grundvandsforekomster, der kan forventes påvirket,

forekomsternes nuværende tilstand samt hvordan, forekomsternes forventes påvirket. Der mangler

derfor også redegørelse for vurderingen af de mulige påvirkningers konsekvenser for forekomsternes

kemiske og kvantitative tilstand, herunder om der er risiko for forringelse af forekomsternes tilstand

og deres mulighed for at opnå og/eller fastholde deres miljømål. Er det vurderet, at planen ikke vil

påvirke forekomsterne, skal dette også oplyses og begrundes.

Grundvandsforekomsterne afgrænsning og deres tilstand fremgår af udkast til vandområdeplaner

2021 – 2027 og dertilhørende MiljøGIS:

https://miljoegis.mim.dk/spatialmap?profile=vandrammedirektiv3hoering2021

Det bemærkes i denne sammenhæng, at der i miljøvurderingen er beskrivelser af aktiviteter, som kan

påvirke grundvandsforekomster såsom grundvandssænkninger (herunder påvirkning af

drikkevandsinteresser i Tårnby Kommune), nedsivninger, omfattende udstrømninger af grundvand,

håndtering af jordforureninger osv.

Der er vejledning til gennemførelse af vurderingerne af, om påvirkninger af målsatte vandforekomster

kan indebære forringelse i indsatsbekendtgørelsens § 8 og vejledning til indsatsbekendtgørelsen, se

seneste udkast til ny vejledning til indsatsbekendtgørelsen:

https://mim.dk/media/225714/udkast-vejledning-til-indsatsprogram-vp3.pdf

Endvidere er det i flere tilfælde antaget i miljøvurderingen (siderne 225-236), at der kan meddeles

tilladelse til at fravige forbuddet mod forringelse i vandplanlægningen, herunder sådan at berørte

målsatte kystvandes tilstand for miljøfarlige forurenende stoffer (MFS) forringes yderligere.

Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at mulighederne for at fravige beskyttelsen mod forringelse er

meget begrænsede, herunder er det ikke muligt at fravige beskyttelsen mod yderligere forurening med

MFS i vandområder, der er i ikke-god tilstand for disse MFS. Se miljømålsbekendtgørelsens § 4 og

indsatsbekendtgørelsens § 8 og § 10.

Den strategiske miljøvurdering mangler vurderingen af planens overensstemmelse med den gældende

havstrategi for det berørte havområde. Vurderingen skal omfatte hvilke konkrete havområder, der vil

kunne blive direkte og indirekte påvirket af de planen, samt tilstanden for de konkrete havområder, og

om påvirkningerne vil være i overensstemmelse med havstrategien.

I vurderingen af de potentielle påvirkninger på havstrategiens 11 deskriptorer skal der inkluderes en

vurdering af, om planens potentielle miljøpåvirkning vil være til hinder for opnåelse af god

miljøtilstand for de relevante deskriptorer. Denne vurdering kan for eksempel præsenteres vha. en

tabel. Er det vurderet, at planen ikke vil påvirke en eller flere af de 11 deskriptorer i havområdet/erne,

skal dette også oplyses og begrundes.

Der kan henvises til følgende links:

https://mst.dk/natur-

vand/vandmiljoe/havet/havmiljoe/danmarks-havstrategi/

https://mim.dk/natur/hav/

Tekstnære bemærkninger

Dokument

Strategisk miljøvurdering

august 2022

Side

Bemærkninger

Det er i rapporten beskrevet, at projektet rummer flere

påvirkninger, som er vurderet til kun at være midlertidige

under anlægsfasen. Miljøstyrelsen gør opmærksom på at

tab af natur, som tabt havbund ved eks. anlæg af Østre

Ringvej, kan være et permanent tab, da visse naturtyper

ikke genetableres naturligt eller genetableres meget

langsomt.

At påvirkningerne er m midlertidige indebærer ikke i sig

selv, at påvirkningerne ikke skal beskrives og vurderes –

eller, at de ikke kan indebære en forringelse af

vandforekomsternes mulighed for at opnå og/eller

fastholde miljømål, se herom EU Domstolens dom i sagen

C 525/20. Også de midlertidige påvirkninger skal

beskrives, herunder skal ”midlertidighedens” sandsynlige

varighed angives, og muligheden for forringelse af berørte

vandforekomster skal vurderes.

Strategisk miljøvurdering

august 2022

Nederste punkt på siden: " Mulige midlertidige væsentlige

påvirkninger af vandkvalitet, bundvegetation, bundfauna

og havbund fra etablering af Østlig Ringvej."

Miljøstyrelsen savner her en entydig anvendelse af

begreberne "mulige midlertidige væsentlige". Der skal

redegøres for, om det vurderes, at påvirkningerne er

midlertidige og/eller væsentlige.

Generelt om manglende vurdering af påvirkning med

miljøfarlige forurenende stoffer:

I miljøvurderingen beskrives flere forhold som kan give

anledning til påvirkning af målsatte vandforekomster,

fsva. påvirkninger med miljøfarlige forurenende stoffer,

herunder udledninger, udgravninger af

havbundsmateriale, udsivning fra jorddepot, anvendelse

af materialer og produkter, osv. Der mangler en nærmere

beskrivelse og vurdering af hvilken betydning, dette kan

have for vandforekomsternes tilstand for national

specifikke stoffer (økologisk tilstand) og EU-prioriterede

stoffer (kemisk tilstand) i de berørte vandområder.

Det bemærkes at det ikke fremgår af miljøvurderingen

hvilke stoffer, der er fundet overskridelser for i de berørte

vandforekomster, og derved er dette ikke indgået og

anvendt i beskrivelserne af påvirkningerne.

Det bemærkes at der generelt bruges termer som

'ubetydelig påvirkning'. Det er nødvendigt, at dette

præciseres, således at det fremgår, om denne ”ubetydelige

Strategisk miljøvurdering

august 2022

209-

240

virkning” kan indebære risiko for påvirkning og

forringelse af berørte målsatte overfladevandes tilstand.

På denne baggrund er det ikke muligt at vurdere planens

overensstemmelse med vandplanlægningen fsva.

påvirkning med miljøfarlige forurenende stoffer af

målsatte overfladevande.

Strategisk miljøvurdering

august 2022

Bilag 2_N2000_

Væsentlighedsvurdering_

endelig version

209-

240

35-39

Der er i miljøvurderingen redegjort for samt foretaget en

vurdering af den potentielle effekt af projektet på de

biologiske kvalitetselementer, stoffer med

nationaltspecifikke miljøkvalitetskrav samt miljøfarlige

forurenende stoffer med EU fastsatte miljøkvalitetskrav

for kystvande samt tilhørende territorial farvande (også

kaldet 12-sømile områder) afgrænset i regi af lov om

vandplanlægning. Miljøstyrelsen gør dog opmærksom at

der for kystvande også skal fremgå redegørelser og

vurderinger af projektets potentielle påvirkninger på de

understøttende fysisk-kemiske kvalitetselementer ilt og

lysforhold

Håndtering af tag- og overfladevand, vejvand, oppumpet

grundvand og spildevand:

Miljøstyrelsen bemærker, at håndteringen af tag- og

overfladevand, vejvand, oppumpet grundvand og

spildevand ikke er vurderet i forhold til påvirkning af de

berørte vandforekomsters miljøtilstand. Med henblik på,

at der skal foretages en tilstrækkelig redegørelse for

påvirkningen af vandområder til, at miljømyndigheden

kan vurdere om planen kan gennemføres i

overensstemmelse med indsatsbekendtgørelsens § 8,

efterspørges en nærmere beskrivelse af, hvordan

håndteringen af ovenstående forhold forventes at påvirke

de berørte vandforekomster. Herunder udledning til

recipient, til renseanlæg, nedsivning til grundvand mv.

Strategisk miljøvurdering

august 2022

222

Det beskrives i rapporten, at Østlig Ringvej (Ø4 og Ø%)

lægges ned som sænketunnel i havbunden. Det beskrives

endvidere, at efter anlægsfasen vil havbunden som en del

af projektet kunne genetableres på en sådan måde, at der

ved den naturlige sedimenttransport i området sker en

naturlig genetablering af de substrater og naturtyper, som

karakteriserer området i dag.

Miljøstyrelsen savner en redegørelse for, hvordan

genetablering af naturtyper (inkl. biologiske elementer) vil

kunne ske naturligt og inden for hvilken tidsramme, dette

vurderes at ville kunne ske.

Strategisk miljøvurdering

august 2022

209-

256

Strategisk miljøvurdering

august 2022

223

Det vurderes i rapporten, at en sænketunnel vil kun

påvirke hydrografien i området i driftsfasen og ikke i

anlægsfasen.

Miljøstyrelsen savner en redegørelse for hvordan, det

planlægges at undgå påvirkning af hydrologi under

anlægsfasen, når der forventes påvirkning under

driftsfasen.

Det vurderes i rapporten og væsentlighedsvurderingen

(fig. 4.2 og fig. 5.1), at der vil være et vist sediment spild og

i den forbindelse tab af næringsstoffer til det marine miljø

under anlægsfasen.

Miljøstyrelsen savner en redegørelse for den samlede

skønnede mængde af sediment spild og frigivelse af

næringsstoffer i de berørte vandområder. Herunder skal

det også vurderes, hvor længe (inkl. frekvens) de skønnede

mængder potentielt påvirker vandområderne.

I rapporten vurderes det, at anlægsarbejdet kan medføre

kalkfaner i vandfasen, som vil brede sig flere kilometer

væk fra anlægsarbejdet.

Miljøstyrelsen savner en redegørelse for hvor lang tid, at

kalk/sediment faner vurderes at forblive i vandfasen.

Det vurderes i rapporten, at havbunden efter anlægsfasen

vil reetableres uden nogen særlig indsats, og at evt.

ålegræs er genetableret efter 25-30 år, og, at der således

vil være ingen eller en ubetydelig virkning på havbunden

og bundvegetationen.

Miljøstyrelsen er ikke umiddelbart enig i, at et tab af

ålegræsbevoksning - med en potentiel genetablering efter

25-40 år - kan vurderes som ubetydelig, ligesom der

fortsat udestår en vurdering af, om tabet kan indebærer en

forringelse af tilstanden for kvalitetselementet i

kystvandet.

Det vurderes i rapporten at kun en aktivitet (gods- og

containerterminalen), uden for planen, hvor der graves i

havbunden vil kunne påvirke bundvegetationen

midlertidigt. Det vurderes dog ikke, at der vil være

tidsmæssig overlap mellem disse to aktiviteter, og at

dermed heller ikke i praksis vil være en kumulativ

virkning.

Miljøstyrelsen savner en redegørelse for, hvor stor

afstanden mellem to aktiviteter skal være, for at det kan

vurderes, at der ikke vil være kumulative effekter. Dette

bør opgøres både i fysisk afstand og tidsmæssig afstand.

Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at ålegræs kan være

påvirket af en aktivitet længe efter, aktiviteten er ophørt.

Strategisk miljøvurdering

august 2022

Bilag 2_N2000_

Væsentlighedsvurdering_

endelig version

224

31 og

Strategisk miljøvurdering

august 2022

226

Strategisk miljøvurdering

august 2022

231

Strategisk miljøvurdering

august 2022

233

Strategisk miljøvurdering

august 2022

236

Flytning af BIOFOS-anlægget:

Miljøstyrelsen bemærker, at det på side 236, fremgår at

BIOFOSS Lynetten muligvis skal flyttes, således at

udledningen fra renseanlægget fremover vil ske til Køge

Bugt. Miljøstyrelsen efterspørger en vurdering af, hvordan

udledningen til Køge Bugt forventes at påvirke

vandområdets tilstand

Strategisk miljøvurdering

august 2022

246

Der fremgår følgende på side 246 om påvirkning fra

byudviklingen:

den kystnære del af byudviklingsområderne er

grundvandsressourcen af begrænset kvalitet, ligesom

ingen målsatte limniske overfladevandforekomster

forventes påvirket i anlægsfasen. Øvrige

grundvandsforekomster er omfattet af

miljømålsætninger. Der forventes ingen eller en

ubetydelig påvirkning af vand og grundvand."

Miljøstyrelsen bemærker, at der mangler mere konkrete

beskrivelser af hvordan, byudviklingen vil påvirke

målsatte overfladevandsområder og

grundvandsforekomster. Herunder hvordan den

fremtidige håndtering af spildevand forventes at påvirke

målsatte vandområder fsva. miljøfarlige forurenende

stoffer og påvirkningen af vandindvinding til det nye

byområde. Herunder både i anlægs- og driftsfasen.

Venlig hilsen

Sif Zimmermann

Funktionsleder | Landskab & Skov

+45 21 99 57 45 | +45 21 99 57 45 |

[email protected]

Miljøministeriet

Miljøstyrelsen

BIOFOS A/S

Refshalevej 250

DK-1432 København K

[email protected]

www.biofos.dk

Tlf: +45 32 57 32 32

CVR nr. 25 60 19 20

Transportministeriet

[email protected]

20. januar 2023

J.nr.: D22-737611

Høringssvar vedrørende strategisk miljøvurdering (SMV) af plan for byudvikling og infrastruktur

i Østhavnen, herunder Lynetteholm.

BIOFOS Lynettefællesskabet A/S (BIOFOS) har med interesse læst høringsmaterialet vedrørende

den strategiske miljøvurdering for Østhavnen offentliggjort af Transportministeriet den 22.

august 2022. BIOFOS er opmærksom på, at den strategiske miljøvurdering har til formål at

afdække de miljømæssige konsekvenser af planens elementer. Samtidig er SMV’en en

præsentation af en planlægning, som fysisk og økonomisk har stor indflydelse på BIOFOS’

ejendom og aktiviteter. Vi kan derfor ikke undlade at kommentere på de planmæssige aspekter,

selvom vores bemærkninger måske i mindre grad vedrører de miljømæssige konsekvenser.

BIOFOS har følgende bemærkninger til materialet:

Renseanlæg Lynetten og byudviklingen generelt

BIOFOS’ Renseanlæg Lynetten påvirkes fra alle sider af den beskrevne forventede byudvikling.

Renseanlægget påvirkes fra syd af byudvikling på Refshaleøen og fra nord/øst af byudviklingen på

Lynetteholm. Østlig Ringvejs linjeføring skærer igennem renseanlæggets udløbsledning, en yderst

central og vigtig del af vores anlæg, som fører det rensede spildevand til havet. Metro-

udbygningen foreslås i et scenarie at gå tværs hen over vores matrikel. Desuden er der for

cykeltrafikken skitseret et tracee tværs hen over vores matrikel.

Indledningsvist glæder vi os over, at det af materialet (Planen) eksplicit fremgår, at

renseanlæggets flytning ikke er en forudsætning for Lynetteholm-projekterne, og at der i

spørgsmålet om, hvorvidt renseanlægget skal flytte, er ”tale om en beslutning, som i sidste ende

træffes af ejerkredsen bag Biofos.” Det er helt i overensstemmelse med BIOFOS’ opfattelse, at

det alene er vores ejerkreds, der kan træffe den beslutning.

Vi kan konstatere, at der planlægges flere projekter, som vil medføre store konsekvenser for

renseanlægget, enten i form af indgriben på anvendelse af vores ejendom eller som omlægninger

af BIOFOS’ anlægsdele for at muliggøre de kommende anlægsprojekter - alle med store

økonomiske konsekvenser for BIOFOS til følge. Såfremt planerne gennemføres ved hjælp af

anlægslove og ekspropriationer, vil der være tale om beslutninger, der udhuler BIOFOS’

selvbestemmelsesret hvad angår vores overvejelser om at forblive på ejendommen eller fraflytte.

Miljøvurderingen undersøger to scenarier for så vidt angår arealet, hvor renseanlægget i dag er

placeret; et hvor renseanlægget forbliver på den nuværende lokation, og et andet hvor

renseanlægget er flyttet, og hvor arealet derfor kan udnyttes til byudvikling. Forbliven

henholdsvis flytning af renseanlægget indgår kun for så vidt angår dets betydning for

byudviklingen, fremgår det. Desuden fremgår det, at der foretages en følsomhedsberegning med

et spænd fra +/- 10 pct. for bebyggelsen. Det er uklart, om dette spænd skal rumme usikkerheden

afledt af renseanlæggets mulige fraflytning. BIOFOS vurderer, at en eventuel forbliven af

renseanlægget kan have en væsentlig større indvirkning på byudviklingen end -10 pct., idet

beboelse kun kan placeres i en afstand, der er tilpasset renseanlæggets drift. Det er en væsentlig

mangel ved materialet, at forudsætningerne for placeringen af de mange boligområder i forhold

til renseanlægget og dets fortsatte drift ikke er beskrevet.

Østlig Ringvej

Om Østlig Ringvej fremgår det, at der arbejdes med to linjeføringer. For begge linjer gælder det,

at de krydser renseanlæggets udløbsledning U1, som fører det rensede spildevand til udledning i

Øresund, og desuden udløbsledningen (ejes af HOFOR Spildevand København A/S) fra

Renseanlæg Damhusåen. Det fremgår da også af en enkelt sætning, at ”Det skal undersøges i

kommende miljøkonsekvensrapporter, hvorvidt der vil blive behov for at omlægge

udløbsledninger og søge om fornyede tilladelser til udledning, herunder ændringer i

opblandingszoner.” (Miljøvurderingen s. 137). Da Østlig Ringvej påtænkes udført som

sænketunnel, er det svært at forestille sig, hvordan ringvejen skal etableres uden at påvirke

udløbsledningerne voldsomt. En eventuel omlægning af den 1 km lange ledning fra Renseanlæg

Lynetten med tværsnit på 1,8 meter må nødvendigvis udføres med et renseanlæg i fuld funktion.

En omlægning vil udgøre en betydelig udgift, og myndighedsbehandlingen forbundet med en

eventuel fornyet udledningstilladelse er både omfattende, tidskrævende og forbundet med risici.

Vi gør opmærksom på, at renseanlæggene Lynetten og Damhusåen håndterer spildevand fra et

opland med ca. 1,2 mio. indbyggere og mange virksomheder i hovedstadsområdet, og anlæggene

varetager dermed en overordentlig vigtig samfundsmæssig funktion. Udløbsledningerne kan ikke

omlægges uden videre, og vi opfordrer derfor til, at eventuelle omlægninger og afledte

myndighedsgodkendelser tænkes ind i projektet så tidligt som muligt.

BIOFOS konstaterer desuden, at rampeanlæg for Ø3 vil påvirke BIOFOS’ matrikel. BIOFOS må på

det kraftigste tage afstand fra en planlægning, der må forstås som et indgreb af ekspropriativ

karakter.

Metro

Om den kommende metrobetjening beskrives to alternative linjeføringer; M5 Vest og M5 Øst,

hvoraf sidstnævnte er tilføjet på baggrund af et høringssvar til afgrænsningen af miljøvurderingen

fra Københavns Kommune. BIOFOS konstaterer, at linjeføringen for M5 Øst går tværs ind over

den sydøstlige del af BIOFOS’ matrikel.

Vores vurdering er, at M5 Øst alt andet lige vil begrænse BIOFOS’ muligheder for at disponere

over vores areal, fx til fremtidige kapacitetsudvidelser, øget ressourceudvinding, overdækning af

renseanlægget, mv. Teknisk set kan der måske findes løsninger, der kan muliggøre en krydsning,

men det ændrer ikke ved, at der med M5 Øst vil være tale om et indgreb af ekspropriativ

karakter. Det gælder uanset, om metroen bliver ført under jorden eller som højbane. På den

baggrund og særligt, fordi det er muligt at lægge en linje uden om BIOFOS’ matrikel (Metro M5

Vest), vil vi på det kraftigste opfordre til, at man fravælger at gå videre med M5 Øst, medmindre

BIOFOS har taget beslutning om at fraflytte ejendommen.

Cykelinfrastruktur og vejbetjening

Selvom der skitseres ”principielle nye cykelforbindelser”, og altså endnu ikke vedtagne traceer,

konstateres det, at en ny højklasset cykelforbindelse er lagt tværs gennem renseanlægget.

Renseanlæg og cykelforbindelse er to aktiviteter, der kan være svære at forene, så hvis

renseanlægget bliver liggende, skal veje, cykelruter, m.v. som udgangspunkt placeres uden for

anlæggets matrikel.

Økonomi

Fastholdes de to forslag om Metro og Østlig Ringvej i deres nuværende form, skal BIOFOS gøre

opmærksom på, at omkostninger til nødvendige ombygninger på Renseanlæg Lynetten kan være

både tidskrævende som følge af myndighedsbehandling og miljøgodkendelse, ligesom det kan

være overordentligt omkostningstungt. BIOFOS anerkender, at projekterne vil blive gennemført

gennem en eller flere anlægslove, men finder det juridisk betænkeligt, hvis staten bruger denne

ret til at påføre spildevandskunderne i BIOFOS en omkostning, der er dem helt uvedkommende,

og de ikke har nytte af. Det betyder, at borgere i hovedstadsområdet påtvinges en

medfinansiering af en infrastruktur, som ikke kommer dem til gode som spildevandskunder hos

BIOFOS. Det er ikke rimeligt, og BIOFOS mener derfor ikke, at arbejder på ledninger afledt af

anlægsprojekterne ny metro og Østlig Ringvej skal betales af BIOFOS. BIOFOS opfordrer på det

kraftigste til, at omkostningen indeholdes i respektive budgetter for ny metro og Østlig Ringvej.

I forbindelse med etablering af Lynetteholm er der den 1. juni 2021 indgået en politisk forståelse

mellem BIOFOS’ 15 ejerkommuner og Transportministeriet (det politiske forståelsespapir).

Aftalen er vedlagt. Det er BIOFOS’ forståelse, at aftalen afspejler det forhold, at store

infrastrukturprojekter som Lynetteholm udvikler sig undervejs i projektgennemførslen, og at alle

grænseflader og problemstillinger ikke vil være afklaret ved projektets begyndelse. Som et

eksempel herpå skal fremhæves, at krydsningen mellem Lynetteholms perimeter og BIOFOS’

udløbsledninger (U1) er håndteret i det politiske forståelsespapir. Imidlertid har projektet

udviklet sig, så eksempelvis BIOFOS’ nødoverløb vil blive ”fanget” i den indsø, der skabes af

Lynetteholms perimeter, ligesom der er en række andre forhold, som der skal tages højde for,

særligt hvis Renseanlæg Lynetten bliver på sin nuværende placering. Det konkrete eksempel med

nødoverløbet var ikke forudset, da man indgik den politiske forståelse, og vil medføre

omkostninger på mellem 75 og 400 mio. kr. afhængig af løsningen. En omkostning, som BIOFOS

ikke mener, BIOFOS’ kunder skal betale, idet problemstillingen er afledt af Lynetteholm, og ikke

giver nogen fordel for BIOFOS kunder.

BIOFOS er glad for muligheden for at komme med ovenstående høringssvar til den strategiske

miljøvurdering af plan for byudvikling og infrastruktur i Østhavnen, herunder Lynetteholm.

BIOFOS har grænseflader til begge projekter, ligesom til det igangsatte projekt Lynetteholm, og

dette høringssvar kan derfor ikke ses isoleret. BIOFOS skal derfor opfordre til, at BIOFOS’

høringssvar vedr. idefasen for Østlig Ringvej og ny mulig metrolinje M5, sammen med tidligere

høringssvar vedr. Lynetteholm, og det vedlagte politiske forståelsespapir ses som en helhed.

Med venlig hilsen

Dan Fredskov

Plan- og projektchef

Bilag:

Politisk forståelse om Lynetteholm, 1. juni 2021

Politisk forståelse om Lynetteholm indgået mellem følgende parter:

Albertslund Kommune

Ballerup Kommune

Brøndby Kommune

Frederiksberg Kommune

Gentofte Kommune

Gladsaxe Kommune

Glostrup Kommune

Herlev Kommune

Hvidovre Kommune

Høje-Taastrup Kommune

Ishøj Kommune

Københavns Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune

Rødovre Kommune

Vallensbæk Kommune og

Transportministeriet

1. Flytning af Renseanlægget Lynetten

By & Havn har i henhold til en overenskomst tiltrådt af henholdsvis Københavns magistrat og

Københavns havnevæsen i 1975 gjort gældende, at selskabet har en tilbagekøbsret til BIOFOS’ areal.

Denne ret er dog ikke ubetinget og der knytter sig i øvrigt en række betingelser til udøvelsen af denne

ret, herunder at havnevæsenet (By & Havn) fortsat drifter havnevirksomhed i området.

Det står BIOFOS helt frit til at beslutte, om renseanlægget Lynetten skal flytte eller udvikles på det

nuværende område. Den oprindelige overenskomst fra 1975 ændrer ikke herpå.

Hvis BIOFOS beslutter at flytte renseanlægget Lynetten, vil der imidlertid være fordele for

byudviklingen ved at kunne planlægge områderne under ét.

Parterne noterer sig, at By & Havns bestyrelse har givet direktionen mandat til at fremsætte tilbud på

køb af grunden til markedspris. Parterne er derfor enige om, at overenskomsten fra 1975 ikke vurderes

relevant i forhold til den videre proces for flytning af renseanlægget Lynetten, og at

markedsværdien af området kan indgå i forretningsplanen for en eventuel flytning af renseanlægget

Lynetten, og derved reducere de omkostninger, der skal dækkes over taksterne. Muligheden for at

indregne et væsentligt bidrag fra et salg af arealet har som forudsætning, at Lynetteholm og

infrastrukturen i form at metro- og vejbetjening realiseres.

Der vil ikke være hjemmel til via anlægslovens § 14 at ekspropriere området, hvor renseanlægget

Lynetten ligger, da det netop ikke er nødvendigt i forhold til at anlægge Lynetteholm. Lovforslagets § 14

bemyndiger alene transportministeren til ved ekspropriation at erhverve de arealer og rettigheder, der

er nødvendige for gennemførelse og drift af projektet nævnt i lovforslagets § 1. Dette omfatter ikke

renseanlægget Lynetten, som ikke er en del af loven og dermed lovens anvendelsesområde i forhold til

ekspropriation.

2. BIOFOS U1 udløbsledning

Der er enighed om, at der skal søges en løsning, der minimerer omkostningerne. Der tegner sig følgende

mulighed for en midlertidig løsning frem til omkring 2025:



Ledningen forstærkes, hvor den passerer perimeteren

Timing og anlæg af kystlandskabet tilpasses, så det ikke konflikter med eksisterende

udløbspunkt

Forstærkning af ledning afventer indtil ca. 2025, hvor der forventeligt er afklaring vedrørende

den fremtidige placering af renseanlægget Lynetten og Østlig Ringvej

Hvis renseanlægget flytter, laves en midlertidig løsning, indtil ledningen tages ud af drift.

Hvis renseanlægget forbliver på området, laves en permanent løsning med forstærkning og

forlængelse.

Parterne noterer sig, at anlæg af Lynetteholm kan betyde, at der vil være behov for at flytte eller tilpasse

forsyningsledninger til bl.a. BIOFOS’ renseanlæg på Refshaleøen. I dialog med BIOFOS er der

undersøgt forskellige løsningsmuligheder for håndtering af U1-ledningen i forbindelse med anlæg af

Lynetteholm. Der er enighed om, at det samlede projekt om forstærkning og forlængelse af ledningen

udskydes indtil, at der er en afklaring af den fremtidige placering af renseanlægget Lynetten mv.

Det foreslås derfor, at der indgås en aftale mellem By & Havn og BIOFOS om følgende forhold:



Der laves en forstærkning af ledningen, der hvor Lynetteholms østlige perimeter skal anlægges.

Udgiften er estimeret til 38,5 mio.kr. BIOFOS betaler denne udgift i overensstemmelse med

anlægsloven. Udgifter herudover afholdes af By & Havn.

By & Havn og BIOFOS optager forhandlinger om håndteringen af U1-ledningen efter 2024

senest medio 2022, med en afslutning inden udgangen af 2024, jf. ovenstående punkt

By & Havn har ansvar for at ansøge TRM om ovenstående som en projektændring iht.

anlægsloven, herunder udarbejde eventuelle miljøvurderinger.

Parterne bemærker endvidere, at By & Havn og HOFOR og NOVAFOS er enige om, at der skal arbejdes

videre med alternativer til en forlængelse eller omlægning af U4, hvor omkostningerne søges reduceret.

3. Fremadrettet proces for Lynetteholm

Lynetteholm er et meget stort projekt, der har væsentlig betydning for især de centrale dele af

hovedstadsområdet. Projektet har indvirkning på forhold med relevans for en eventuel flytning af

BIOFOS’ renseanlæg. På den baggrund er parterne enige om, at der nedsættes en følgegruppe bestående

at staten ved Transportministeriet, Københavns Kommune og relevante omegnskommuner, der har

interesse i projektet, herunder hvordan en fremtidig økonomisk regulering også kan indrette for at

håndtere en evt. flytning af renseanlæggene samt anlæg af en Green Tech Island ved Avedøre Holme i

Hvidovre.

De næste faser af Lynetteholmsprojektet indeholder et perspektiv om byudvikling, som skal bidrage til

at styrke hovedstadens udvikling. Parterne og Transportministeriet er enige om, at der i den forbindelse

nedsættes en følgegruppe med repræsentanter fra regeringen og kommunerne, der skal følge effekterne

af Lynetteholmsprojektet i et større hovedstadsperspektiv.

BIOFOS A/S

Refshalevej 250

DK-1432 København K

[email protected]

www.biofos.dk

Tlf: +45 32 57 32 32

CVR nr. 25 60 19 20

Transportministeriet

[email protected]

20. januar 2023

J.nr.: D23-789078

Høringssvar vedrørende tillæg til strategisk miljøvurdering (SMV) af plan for byudvikling og

infrastruktur i Østhavnen, herunder Lynetteholm.

BIOFOS Lynettefællesskabet A/S (BIOFOS) har med interesse læst tillægget til høringsmaterialet

vedrørende den strategiske miljøvurdering for Østhavnen offentliggjort af Transportministeriet

den 19. december 2023. BIOFOS er opmærksom på, at den strategiske miljøvurdering har til

formål at afdække de miljømæssige konsekvenser af planens elementer. Samtidig er SMV’en en

præsentation af en planlægning, som fysisk og økonomisk har stor indflydelse på BIOFOS’

ejendom og aktiviteter. Vi kan derfor ikke undlade at kommentere på de planmæssige aspekter,

selvom vores bemærkninger måske i mindre grad vedrører de miljømæssige konsekvenser.

BIOFOS har følgende bemærkninger til materialet:

Metro

Linjeføringen for kommende metrobetjening beskrives med to alternative linjeføringer; M5 Vest

og M5 Øst. For så vidt angår den del af linjeføringen, der involverer en krydsning af BIOFOS

matrikel, er det BIOFOS vurdering ud fra tegningsmaterialet, at der ikke er nogen ændring i

forhold til det tidligere udmeldte. BIOFOS kan derfor konstatere, at linjeføringen for M5 Øst

stadig går tværs ind over den sydøstlige del af BIOFOS’ matrikel.

Vores vurdering er fortsat, at M5 Øst alt andet lige vil begrænse BIOFOS’ muligheder for at

disponere over vores areal, fx til fremtidige kapacitetsudvidelser, øget ressourceudvinding,

overdækning af renseanlægget, mv. Teknisk set kan der måske findes løsninger, der kan

muliggøre en krydsning, men det ændrer ikke ved, at der med M5 Øst vil være tale om et indgreb

af ekspropriativ karakter. Det gælder uanset, om metroen bliver ført under jorden eller som

højbane. På den baggrund og særligt, fordi det er muligt at lægge en linje uden om BIOFOS’

matrikel (Metro M5 Vest), vil vi på det kraftigste opfordre til, at man fravælger at gå videre med

M5 Øst, medmindre BIOFOS har taget beslutning om at fraflytte ejendommen.

Cykelinfrastruktur og vejbetjening

Selvom der skitseres ”principielle nye cykelforbindelser”, og altså endnu ikke vedtagne traceer,

konstateres det, at en ny højklasset cykelforbindelse er lagt tværs gennem renseanlægget.

Renseanlæg og cykelforbindelse er to aktiviteter, der kan være svære at forene, så hvis

renseanlægget bliver liggende, skal veje, cykelruter, m.v. som udgangspunkt placeres uden for

anlæggets matrikel.

Byudvikling

BIOFOS konstaterer, at tegningsmaterialet (som vist på fig. 3-2) nu inkluderer hele BIOFOS

matrikel som byudviklingsområde. Det skal igen understreges, at der pågår en politisk proces om

placering af fremtidens renseanlæg, og at der ikke er truffet beslutning om en eventuel flytning af

Renseanlæg Lynetten. Vi må derfor formode, at det er en fejl, at tillægget til den strategiske

miljøvurdering, har inkluderet BIOFOS matrikel i området for byudvikling.

Økonomi

Fastholdes de to forslag om metro med linjeføring i deres nuværende form, skal BIOFOS gøre