TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 69: Dialogoplæg om stationsnær byudvikling i Østjylland, fra Midttrafik

Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 69
Offentligt

STATIONSNÆR

BYUDVIKLING

I ØSTJYLLAND

SAMMEN OM AT STYRKE DEN

KOLLEKTIVE INFR ASTRUKTUR

Dialogoplæg om

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 69: Dialogoplæg om stationsnær byudvikling i Østjylland, fra Midttrafik

Randers

Kommune

Randers

Norddjurs

Norddjurs Kommune

RANDERS

GRENAA

LANGÅ

RYOMGÅRD

E45

THORSAGER

HADSTEN

MØRKE

HORNSLET

KOLIND

TRUSTRUP

Aarhus Lufthavn

Favrskov

LØGTEN

HINNERUP

SKØDSTRUP

SØFTEN

LYSTRUP

LISBJERG

E45

Syddjurs

Syddjurs Kommune

Silkeborg

Silkeborg Kommune

HJORTSHØJ

Aarhus Kommune

Aarhus

AARHUS V

SKEJBY

SILKEBORG

LÅSBY

GALTEN

BRABRAND

AARHUS

SEJS-SVEJBÆK

HARLEV

HASSELAGER

Skanderborg Kommune

Skanderborg

SKANDERBORG

TRANBJERG

MÅRSLET

BEDER

MALLING

Dialogoplæg om stationsnær byudvikling

i Østjylland

MAJ 2022

Udarbejdet af Letbanesamarbejdet

ASSEDRUP

HOVEDGÅRD

E45

gå

ODDER

i samarbejde med

Odder Kommune

HOU

Odder

Kattegatforbindelse

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 69: Dialogoplæg om stationsnær byudvikling i Østjylland, fra Midttrafik

Sammen om en bæredygtig mobilitet

En fremtidig bæredygtig mobilitet i Aarhus

området og i det østjyske bybånd kræver en

konsekvent og langsigtet planlægning af byud

vikling omkring et net af højklassede kollektive

trafikløsninger. Nettet består af jernbane,

letbane, BRT og attraktive knudepunkter, som

indgår i Letbanesamarbejdets visionsplan for

udbygning af højklasset kollektiv transport,

Samspil 2030.

Udviklingen omkring Letbanens etape 1 viser, at det

ikke bare er teori, men at sikkerhed for et højklasset

kollektivt produkt tiltrækker private og offentlige

investorer og gør det attraktivt at bosætte sig tæt på de

nye knudepunkter og stationer.

Kommunerne i Aarhusområdet har allerede i vidt omfang

prioriteret stationsnær byudvikling, også når det gælder

forventet fremtidig udbygning af den kollektive infra-

struktur. Kommunerne er således parate til at under-

støtte statslige, kommunale og regionale investeringer

på området og en samlet plan for bæredygtig mobilitet

i Østjylland. Modsat vil en manglende stillingtagen til de

fremtidige investeringer i udbygning af det højklassede

kollektive net medføre usikkerhed for investorer og

borgere ift. bosætning. Usikkerheden medfører en risiko

for, at den kraftige byudvikling i området i de kommende

år ikke bliver optimal i forhold til at sikre den fremtidige

mobilitet.

Dette understreger behovet for en samlet langsigtet

plan, der kan skabe sikkerhed for de store investeringer i

kollektiv infrastruktur og et solidt grundlag for planlæg-

ningen af ny stationsnær byudvikling og for private og

offentlige investeringer i disse områder.

Dialogoplægget skal derfor ses som et udspil til staten

og parterne i Letbanesamarbejdet om formulering

af en mere forpligtende fælles plan for stationsnær

byudvikling og udbygning af det højklassede kollektive

net i Østjylland.

“Der er behov for en

samlet, langsigtet plan for

at fremme grøn mobilitet

og reducere trængsel

og klimaudfordringer i

Østjylland.”

- Anders Kühnau (A), regionrådsformand for

Region Midtjylland og formand for Letbanerådet

STATIONSNÆR

BYUDVIKLING

HØJKLASSET

KOLLEKTIV

TRAFIK

KNUDEPUNKTER

BÆREDYGTIG

MOBILITET

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 69: Dialogoplæg om stationsnær byudvikling i Østjylland, fra Midttrafik

”Den brændende platform

med stigende biltrafik

og trængsel er en stor

udfordring/bekymring.”

- Martin Jakobsen (C), formand for Plan- og Vejudvalget

og medlem af Letbanerådet for Silkeborg Kommune

2020

20%

Vækst i daglige bilture

30-35%

2030

2050

Som følge af byudviklingen i det østjyske bybånd vil antallet af daglige bilture

vokse med 30-35% frem mod 2050, hvis der ikke investeres i bæredygtige

alternativer i den kollektive transport

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 69: Dialogoplæg om stationsnær byudvikling i Østjylland, fra Midttrafik

Vækst udfordrer mobiliteten

Byudvikling og Samspil 2030

Landsdelen med den største befolkningsvækst

Byerne i de otte østjyske kommuner, der indgår i

Letbanesamarbejdet, hænger tæt sammen og vokser

i både størrelse og udbredelse. Især Aarhus og de

omkringliggende byer forventes at vokse betydeligt.

Byvæksten er især sket langs Letbanen og byerne

på jernbanenettet, og i kommunernes planlægning

prioriteres at fastholde dette fokus for de kommende

indbyggere og arbejdspladser.

Biltrafikken vokser med 20% frem til 2030

Det stigende antal indbyggere og arbejdspladser medfø-

rer, at der kommer flere og flere daglige pendlere. Det vil

øge presset på vejnettet endnu mere.

Allerede i dag oplever trafikanterne store forsinkelser

i myldretiden. Yderligere trafikvækst vil forværre

problemet markant især i Aarhus by og indfaldsvejene

til Aarhus. Trængslen giver store samfundsøkonomiske

tab og forsinker bustrafikken, som dermed ikke bliver et

effektivt transportalternativ.

Størstedelen af de fremtidige rejser skal ske i den

kollektive transport

Den trafikale vækst bør i stedet så vidt muligt optages

i den kollektive transport.Det vil bidrage til den grønne

omstilling og at understøtte god mobilitet for alle. Dette

kræver, at der investeres i kollektiv infrastruktur, som er

tænkt sammen med byudviklingen. Det styrker en bære-

dygtig mobilitet og skaber et godt alternativ til bilen.

Letbanen er et eksempel på, at det er lykkedes at priori-

tere stationsnær byudvikling og styrke det eksisterende

tilbud. Dermed bliver den højklassede kollektive trafik

en katalysator for smart byudvikling og en effektiv

udnyttelse af vejkapaciteten.

0,75 mio.

indbyggere

forventet

vækst

De næste 25 år vil indbyggertallet

i området stige med 16%, svarende til 750.000.

år

450.000 arbejdspladser

er steget med ca.

de seneste

år

endnu 40.000

arbejdspladser

frem mod

2030

“Vi kan reducere behovet for

individuel biltrafik ved at planlægge

byudviklingen tæt ved stationerne.”

- Kirstine Bille (F), byrådsmedlem og medlem af

Letbanerådet for Syddjurs Kommune

Antallet af arbejdspladser er steget med 11% de sene-

ste 10 år, og området udgør sammen med København

Danmarks to største vækstområder for arbejdspladser.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 69: Dialogoplæg om stationsnær byudvikling i Østjylland, fra Midttrafik

Kommunernes strategier

Alle otte kommuner har strategier for byudviklingen,

der støtter op omkring visionen for den højklassede

transport i Østjylland og klimaneutralitet. De strategiske

greb til byudviklingen varierer i forhold til kommunernes

demografi og forudsætninger, men er alle centreret

omkring:

Attraktiv byudvikling i vækstakser

Der er udlagt flere vækstakser

langs Letbanen, hvor nye byer og en

koncentreret byudvikling prioriteres.

Vækstakser fokuserer på et mangfoldigt

byliv ved at sikre plads til mange forskel-

lige funktioner og akiviteter.

Byfortætning

I tætbyområderne arbejder kommuner-

ne målrettet med byfortætning omkring

korridorerne for den højklassede

kollektive trafik. Dette kan både ske som

højt byggeri og koncentreret byudvikling

i en tilpasset skala.

Omdannelse

I alle stationsbyerne langs den nuværen-

de letbane vil de stationsnære arealer

fortsat blive bragt i spil til byudvikling.

Omdannelse af ’døde’ arealer medvirker

til at gøre stationsområderne attraktive.

Byerne bindes sammen med den østjyske ’fingerplan’

ca. 1 time

til Aalborg

under 1/2 time

til Silkeborg

ca. 1 time til Odense

ca. 2 timer til København

Understøtter statslige investeringer i banerne

Den stationsnære byudvikling skaber rammerne for en passagervækst i den kollektive

transport i Aarhusområdet og medvirker til at begrænse den stigende biltrafik. Dermed

understøttes statens planer for baneudbygning i Østjylland og styrker en sammenhæn-

gende mobilitet mellem landsdelene, i det østjyske bybånd og internt i Aarhusområdet.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 69: Dialogoplæg om stationsnær byudvikling i Østjylland, fra Midttrafik

“Letbanen er afgørende for

bosætningen på Djursland

og har skabt interesse

for udvikling tæt på

stationerne.”

- Jens Meilvang (I), medlem af kommunalbestyrelsen og

medlem af Letbanerådet for Norddjurs Kommune

”Den langsigtede byudvikling

understøtter i høj grad

visionen om en østjysk

fingerplan.”

- Frands Fischer (A), borgmester og medlem af

Letbanerådet for Skanderborg Kommune

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 69: Dialogoplæg om stationsnær byudvikling i Østjylland, fra Midttrafik

SØFTEN

NYE

LYSTRUP

LISBJERG VEST

LISBJERG

EGÅ

Lisbjerg

Ny tæt byudvikling ved Lisbjerg

med erhverv og ca. 25.000

indbyggere.

Vejlby Risskov

E45

VEJLBY RISSKOV

Omdannelse af erhvervsgrunde

til nye bydele med i alt ca. 2.500

boliger i stationsområdet.

TILST

AUH I SKEJBY

Skejby

Erhvervsområdet er hjemsted

for Universitetshospitalet, Via

University College og flere større

virksomheder.

HASLE

CHRISTIANSBJERG

AARHUS UNIVERSITET

Aarhus Universitet

AARHUS Ø

Omdannelse af det

tidligere kommunehospital til

Universitetsbyen.

HARLEV/FRAMLEV

GELLERUP

ÅBYHØJ

BRABRAND

Vækstakse

Fortætningspunkt

LEV

VIBY

AARHUS

1. etape

Letbanens

Mulig letbane/BRT

HOLME

Byfortætning i ny by

Eksisterende jernbane

Mulig ny hovedbane

Ny Silkeborgbane

HASSELAGER

Gellerup og Toveshøj

Fra udsat boligområde til attrak-

tiv, blandet bydel med bl.a. 1.000

kommunale arbejdspladser.

TRANBJERG

Dokk1

Bygningen er del af byomdannel-

sen af den centrale havnefront og

rummer bl.a. hovedbibliotektet

og borgerservice.

Parkér og rejs-anlæg

Terminal

Kommunegrænse

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 69: Dialogoplæg om stationsnær byudvikling i Østjylland, fra Midttrafik

Letbanens etape 1 som vækstmotor

Aarhus bygger stationsnært

Aarhus Kommune

Letbanen har både før og siden åbningen af første etape

i 2017 struktureret byudviklingen i Aarhus. Byens udvik-

ling er i Kommuneplan 2017 beskrevet med overskriften

’Klog vækst’, der bl.a. betyder en tæt by og nærhed til

varieret udbud af funktioner og kvalifikationer - en

dagsorden, som Letbanen spiller direkte ind i. Målet om

klimaneutralitet i 2030 betyder at den kollektive trafik

skal spille en større rolle i det samlede transportbillede.

Byudviklingen sker primært i de udpegede vækstakser

langs den eksisterende letbane og den kommende

forbindelse til Brabrand samt i de nye bydele Lisbjerg og

Nye. Herudover er der defineret flere fortætningspunk-

ter, som ligger tæt på Letbanen.

Aarhus Kommune kickstartede selv byudviklingen på

den centrale letbanestrækning i Midtbyen med kulturhu-

set Dokk1 tilbage i 2017, og flere store byggerier er i gang

i det samme område.

Der arbejdes i dag med en helhedsplan for Randersvej

med fokus på byudvikling af områder langs den allerede

udbyggede letbanestrækning. I helhedsplanen arbejdes

med en bæredygtig udvikling af området omkring det

indre Christiansbjerg, hvor der tages udgangspunkt i

et stationsnærhedsprincip. Der er allerede skudt flere

nyomdannede kvarterer op omkring stationerne.

Selvom der længe har været gang i erhvervsudviklingen

i Skejby, og Letbanen blev etableret relativt sent i

udviklingen af området, har Letbanen understøttet et

øget tempo i erhvervsudviklingen siden dens åbning.

Modsat har Letbanen fra start været et integreret

element i udviklingen af de nye bydele Nye og Lisbjerg,

nord for Skejby. Lisbjerg er netop planlagt med henblik

på at gøre Letbanen til det oplagte transportvalg for

nye beboere (op til 25.000) og medarbejdere i bydelens

virksomheder.

Opgradering af knudepunkter

Flere stationer og forpladser er blevet opgraderet for

at skabe de bedste ankomstforhold og understøtte

kombinationsrejser, så det er let at komme videre med

Letbanen. Der er etableret et Parkér og Rejs-anlæg ved

Klokhøjen for at gøre det mere attraktivt at anvende

Letbanen. Tilsvarende findes i Thorsager, og der er

planer i Odder ved Rude Havvej.

”Klimadagsordenen og den grønne

omstilling sætter rammerne

for stationsnær byudvikling og

mere højklasset kollektiv trafik,

hvor Letbanen ses som et vigtigt

virkemiddel.”

- Polly Dutscke (A), byrådsmedlem og medlem af

Letbanerådet for Aarhus Kommune

Foto: Aarhus. Projekter skyder op langs med Letbanen

på Randersvej. Her ses et igangværende højhusbyggeri

ved Vandtårnet.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 69: Dialogoplæg om stationsnær byudvikling i Østjylland, fra Midttrafik

LØGTEN

HINNERUP

Silkeborg Kommune

SØFTEN

SKØDSTRUP

LYSTRUP

LISBJERG

Syddjurs Ko

HJORTSHØJ

Letbanen som katalysator for fremtidens byudvikling

Byudvikling i stationsbyerne på etape 1

E45

Aarhus Kommune

SKEJBY

SILKEBORG

AARHUS V

LÅSBY

GALTEN

BRABRAND

AARHUS

Den første etape har gjort alle meget klogere på

udfordringerne og mulighederne, som Danmarks første

SEJS-SVEJBÆK

letbane har ført med sig. Der er en effektiv betjening

og stigende regularitet, som gør Letbanen attraktiv.

Odder

Disse kvaliteter har også betydning for bosætning,

rejsemønstre og valg af transportmiddel. Der er allerede

mange gode erfaringer med Letbanen som katalysator

for byudviklingen, bl.a. med byomdannelse nær stati-

onerne og kommunale investeringer i mere attraktive

stationsområder.

Odder Kommune

Åbningen af Letbanen har for alvor sat fart på

udviklingen i Odder Kommune. Letbanen er attraktiv,

fordi den binder Odder direkte sammen med en lang

række store destinationer i Aarhus Nord, herunder

universitetet. Efterspørgslen efter boliger, erhvervsjord

og erhvervsbygninger er steget markant de sidste par

år, og befolkningstilvæksten er stigende. Nye grunde til

boliger bliver revet væk, og jord til nyt erhverv omkring

Letbanen er udsolgt. Derfor oplever kommunen travlhed

med at få plangrundlaget på plads i forhold til yderligere

byudvikling omkring kommunens letbanestationer.

HARLEV

Byomdannelse

Skanderborg Kommune

Assedrup

Muligt fortætningspunkt med

ønsket byudvikling, bl.a. tæt-lav

byggeri og ”grøn bosætning”.

HASSELAGER

TRANBJERG

MÅRSLET

BEDER

MALLING

Malling

SKANDERBORG

Byomdannelsesprojekt og

perspektivområder til udvikling

nær Malling station.

Rude Havvej

HOVEDGÅRD

E45

Byomdannelse ved Rude Havvej

med bl.a. parkér og rejs-anlæg.

år

ordvest

ASSEDRUP

ODDER

Odder Kommune

HOU

Rude Havvej Parkér og Rejs

Vækstakse

Kattegatforbindelse

Fortætningspunkt

Byfortætning i ny by

Letbanens 1. etape

Eksisterende jernbane

”Letbanen har skabt stor efterspørgsel

efter både boliger og erhverv – og det

er ikke slut.”

ationsområdet

- Lone Jakobi (A), borgmester og medlem af

Letbanerådet for Odder Kommune

Odder Station

Mulig ny hovedbane

Ny Silkeborgbane

Kommunegrænse

Omdannelse af stationsområdet

midt i Odder centrum til et

attraktivt, blandet boligområde.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 69: Dialogoplæg om stationsnær byudvikling i Østjylland, fra Midttrafik

ommune

Randers Kommune

Norddjurs Kommune

Letbanen har medvirket til at understøtte en stations-

nær byudvikling i Grenaa, hvor der er etableret

etagebyggeri lige syd for Grenaa Station. I Hessel syd for

Grenaa er der åbnet en ny station, der har været med til

at kickstarte udviklingen af boliger og erhverv i området.

I Trustrup er der også igangsat boligbyggeri lige nord for

stationen, hvorfra der er meget kort afstand til Letbanen

RANDERS

mod Aarhus.

Kolind

Områdefornyelse af Kolind Midtby

tæt på stationen som helhedsori-

enteret byfornyelsesindsats.

Grenaa

Byudviklingsområdet Åbyen

ligger tæt på både Grenaa Å og

Grenaa Station.

Norddjurs Kommune

Ryomgård

Byfornyelse med etagebyggeri

tæt på stationen i Ryomgård.

GRENAA

Syddjurs Kommune

I de seneste år er 2/3 af befolkningsvæksten i Syddjurs

LANGÅ

Kommune sket i de fem letbanebyer. Ikke mindst

Hornslet er tilflytningen øget markant efter Letbanens

åbning. I Hornslet er området omkring stationen blevet

fortættet ved at omdanne nedlagt erhverv til etagebyg-

geri. Fremtidig byudvikling i Hornslet sker i nær afstand

HADSTEN

til Letbanen og understøtter stationen som et lokalt

knudepunkt.

I både Kolind, Mørke, Ryomgård og Thorsager sikrer sta-

tionsnær fortætning kvalitet i byerne og bæredygtig mo-

bilitet gennem nyere lokalplanlægning og investeringer.

Virksomheder tæt på Letbanen udtrykker begejstring

over nærheden til Letbanen og den gevinst,

HINNERUP

Letbanen

medfører i forhold til rekruttering af arbejdskraft.

RYOMGÅRD

E45

THORSAGER

MØRKE

HORNSLET

KOLIND

TRUSTRUP

Aarhus Lufthavn

LØGTEN

SKØDSTRUP

SØFTEN

LYSTRUP

LISBJERG

Syddjurs Kommune

keborg Kommune

HJORTSHØJ

I Ryomgård er der byfornyet med etagebyggeri tæt på

stationen siden Letbanens åbning. Og i både Kolind,

Thorsager og Mørke bygges og planlægges der for tæt/

E45

Aarhus Kommune

lav og etagebyggeri i umiddelbar nærhed af stationen,

i nær fremtid. På denne måde er Letbanen blevet

afgørende for byudviklingen i Syddjurs.

LÅSBY

GALTEN

Vækstakse

Fortætningspunkt

Byfortætning i ny by

SKEJBY

Letbanens 1. etape

Eksisterende jernbane

EBORG

AARHUS V

Frekvensen er øget så Letbanen nu kører to gange i

BRABRAND

timen til Grenaa i myldretiden og snart fire gange i timen

HARLEV

til Hornslet i myldretiden.

HASSELAGER

Skanderborg Kommune

Hornslet

AARHUS

Mørke

Byfortætning nær Letbanen og

stationen i Hornslet med ca. 90

boliger og andre byfunktioner.

Stationsnær fortætning i Mørke

med både etageboliger og

tæt-lave boliger.

Mulig ny hovedbane

Ny Silkeborgbane

Kommunegrænse

TRANBJERG

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 69: Dialogoplæg om stationsnær byudvikling i Østjylland, fra Midttrafik

Randers Kommune

Norddjurs Kommune

Hinnerup

Fortætning af Hinnerup bymidte

med bl.a. boliger med udgangs-

punkt i mulig ny letbane.

LANGÅ

RANDERS

Randers Syd

GRENAA

RYOMGÅRD

Byvækst fra Paderup til Munk-

drup Syd, der over de næste 20

år forventes at rumme 5.-6.000

boliger.

E45

THORSAGER

HADSTEN

MØRKE

HORNSLET

KOLIND

TRUSTRUP

Aarhus Lufthavn

Galten

Fortætning med nyt boligområde

mellem Galten og Skovby.

Silkeborg Kommune

LØGTEN

HINNERUP

SØFTEN

SKØDSTRUP

LYSTRUP

LISBJERG

E45

Syddjurs Kommune

HJORTSHØJ

Søften

Større byudvikling med bl.a.

boliger og udbygning af Søften

Erhvervspark.

Aarhus Kommune

SKEJBY

SILKEBORG

AARHUS V

LÅSBY

GALTEN

BRABRAND

AARHUS

SEJS-SVEJBÆK

HARLEV

HASSELAGER

Skanderborg Kommune

TRANBJERG

MÅRSLET

BEDER

Vækstakse

Fortætningspunkt

Byfortætning i ny by

Letbanens 1. etape

Mulig letbane/BRT

Eksisterende jernbane

Silkeborg

SKANDERBORG

MALLING

Omdannelse og fortætning, bl.a.

stationsområdet, Søfronten og

eksisterende midtby med et

vækstpotentiale på 1.400 boliger.

ASSEDRUP

Kolt-Hasselager

Mulig ny hovedbane

Ny Silkeborgbane

Kommunegrænse

ODDER

Fortætning med større areal til

både bolig og erhverv.

E45

HOVEDGÅRD

år

Odder Kommune

HOU

Kattegatforbindelse

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 69: Dialogoplæg om stationsnær byudvikling i Østjylland, fra Midttrafik

Fremtidsperspektiver i Østjylland

Alle otte kommuner har et ønske om at kunne byudvikle

stationsnært og koncentrere byudviklingen der, hvor den

højklassede kollektive trafik er tænkt i fremtiden.

Randers Kommune

En stor del af byudviklingen i Randers by sker i

bymidten og Randers Syd. Der planlægges fortætning i

midtbyen samt byudvikling bl.a. ved Flodbyen Randers

og Sporbyen. Centralt i den helt nye bydel Randers Syd

planlægges knudepunkter for bæredygtig mobilitet og

god tilgængelighed til en kommende BRT, som er en vig-

tig forudsætning for at skabe rammerne for bæredygtig

mobilitet fra starten.

Favrskov Kommune

I Hinnerup og Søften er der fokus på fortætning og nye

udviklingsområder, der på sigt bliver stationsnære

med etape 2. Ny Midtbyplan i Hinnerup og strukturplan

i Søften skaber rammerne for at koncentrere byudvik-

lingen centralt og understøtte brugen af etape 2. Der er

også fokus på erhvervsudvikling ved et større Parkér og

Rejs-knudepunkt ved E45, hvor bilister let kan stige om

til etape 2.

Etape 2 gør det muligt at kunne rejse hurtigt og direkte

fra Hinnerup og Søften til Aarhus og de mange funktio-

ner og virksomheder i bl.a. Skejby.

”Samspil 2030 er med til at sikre, at vi kan fokusere

byudviklingen i de rigtige korridorer.”

- Torben Hansen (A), borgmester og medlem af Letbanerådet for Randers Kommune

Silkeborg Kommune

Området omkring Silkeborg Trafikterminal og midtbyen

planlægges udbygget og byfortættet med flere boliger

og funktioner. Samtidig er der planer om en omdannelse

af banearealet ved at fjerne barrierer og højne områdets

attraktivitet med fokus på mobilitet, forbindelser, byrum

og kvalitet i det byggede miljø.

Den nye bane mellem Silkeborg og Aarhus vil betyde

meget kortere rejsetider med toget. Dette vil skabe et

attraktivt alternativ til bilen og understøtte den bystrate-

giske ambition om at omdanne området ved stations- og

banearealet til et stærkt trafikalt knudepunkt.

Skanderborg Kommune

Byudviklingen er koncentreret i nærheden af både

stationerne i Skanderborg og Hørning samt en ny station

i Stilling. Her er fokus på både byfortætning og nye

byområder der udvikles inde fra og ud.

I Galten vil en ny station sikre, at byen kan udvikles

stationsnært og dermed sikre et attraktivt alternativ til

bilen.

Aarhus Kommune

En af kommunens vækstakser forløber langs Brabrand-

etapen, som er et centralt element i fortætning og

omdannelsen af eksisterende byområder. Visionen for

Gellerup, Bispehaven og de omkringliggende områder er

en omdannelse fra udsat boligområde til attraktiv bydel i

Aarhus med baggrund i bl.a. ny infrastruktur og blandede

funktioner. Amtssygehuset er under omdannelse og

ligger centralt ift. Brabrand-etapen.

En udbygning af nettet vil skabe en netværkseffekt og

aktivere et yderligere potentiale ved Letbanens etape 1.

Der er udlagt store områder til både boliger og erhverv i

Harlev og Framlev. Såfremt der etableres et trinbræt, vil

Silkeborgbanen give mulighed for at kunne koble disse

områder på banenettet og dermed sikre en stationsnær

byudvikling.

En station i Brabrand og eventuelt Åbyhøj vil give

mulighed for at tage toget til Aarhus centrum og dermed

understøtte et konkurrencedygtig og grønt alternativ til

bilen.

Foto: Omdannelse af den gamle slagterigrund i Brabrand.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 69: Dialogoplæg om stationsnær byudvikling i Østjylland, fra Midttrafik

Investeringer i højklasset

kollektiv trafik kan svare sig

Der skal investeres i god mobilitet, når byerne vokser

De otte østjyske kommuner anvender de bystrategiske

greb for at sikre stationsnær byudvikling, udvikle byerne

for at skabe mere levende og attraktive byer og for at

styrke passagergrundlaget for eksisternede og kommen-

de stationer.

Investeringer i BRT og letbaner styrker erfaringsmæssigt

både mobiliteten og byernes udvikling. Mobiliteten bliver

hurtigere og mere pålidelig, hvilket øger efterspørgslen

efter bæredygtig transport. Samtidig anvendes den høj-

klassede kollektive transport til at styre og strukturere

byudviklingen, så den især sker stationsnært. Dermed vil

flere i fremtiden nyde godt af den højklassede kollektive

trafik.

Investeringerne i byerne betyder flere indbyggere og

arbejdspladser samt øvrige attraktioner, hvilket skaber

et bedre fundament for en bæredygtig transport i ba-

lance. Der findes mange eksempler herpå i europæiske

byer, hvor højklassede kollektive net udvides og bruges

som et styrende værktøj for en stationsnær byudvikling.

Metroen og S-toget i København er et andet godt eksem-

pel på, hvad stationsnær byudvikling betyder for valget

af transportmiddel og investeringslyst.

Som i Aarhus har der også i Odense været stor interesse

for at investere langs den nye letbane fra både offentlige

og private developere. Senest ses, at boliger tæt på

Letbanen renoveres eller fornys, hvilket betyder at

kvaliteten af boligerne og byrummene forbedres til gavn

for beboere og byen.

Når det højklassede kollektive net udbygges, og

der skabes en netværkseffekt, vil den bæredygtige

mobilitet tilbyde en helt anden kvalitet, hvilket

understøttes af investeringer i byerne. Det højklassede

net er et vigtigt fundament for den grønne omstilling af

transportsektoren.

Hvad sker der, hvis vi ikke investerer

i den højklassede kollektive transport?

Samfundsøkonomisk betyder en effektiv kollektiv trafik,

at tidsforbruget reduceres og dermed kan denne tidsge-

vinst anvendes til gavn for samfundet. Biltrafikken stiger

år for år og sætter vejene under pres. De mange ekstra

biler øger trængslen på vejnettet og reducerer dermed

mobiliteten. Der er samtidig en grænse for, hvor meget

vejnettet kan udvides, hvormed eneste mulighed for at

sikre en effektiv mobilitet er at investere i højklasset

kollektive transport. Alternativet med løbende øget

trængsel vil samfundsøkonomisk betyde et milliardtab

og hæmme væksten i samfundet, hvor biltrafik og bus-

ser holder i længere og længere køer hver eneste dag.

Det er tidligere opgjort, hvad passagertrængsel betyder

samfundsøkonomisk. Ved at sikre en effektiv og

attraktiv højklasset kollektive trafik vil grundlaget for,

at flest mulige rejser sammen være til stede, hvormed

vejkapaciteten udnyttes på den smarteste måde.

Dermed vil det samfundsøkonomiske tab reduceres og

mobiliteten styrkes.

Den højklassede kollektive trafik giver samtidig mulighed

for, at transport ikke opleves stressfyldt, men kan foregå

afslappende i transportformer af høj kvalitet. Dermed

kan tiden undervejs udnyttes smart til arbejde, læsning

eller andre gøremål.

”Vi skal omfavne potentialet i, at vi

bliver flere i Østjylland til at fremme

den bæredygtige mobilitet.”

- Lars Storgaard (C), borgmester og medlem af

Letbanerådet for Favrskov Kommune

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 69: Dialogoplæg om stationsnær byudvikling i Østjylland, fra Midttrafik

Opsamling

Stationsnær byudvikling i Østjylland

Byudvikling og højklasset kollektiv trafik hænger

tæt sammen ift. at sikre en bæredygtig mobilitet

Kommunerne fokuserer allerede på at byudvikle

i vækstakser langs Letbanen samt kommende

BRT- og letbanestrækninger

Der er behov for mere højklasset kollektiv trafik i

Østjylland for at understøtte væksten, den grøn-

ne omstilling og sikre, at den kollektive trafik

kan være konkurrencedygtig

Det kræver et samarbejde mellem staten, region

og kommuner at sikre en langsigtet strategi for

mere bæredygtig mobilitet

En sådan strategi vil sikre at forpligte kommu-

nerne kan fokusere på stationsnær byudvikling

fremadrettet

”Attraktiv grøn mobilitet

sker, når der er et

sammenhængende net,

og når byerne udvikles

stationsnært, og det

understøttes med Samspil

2030.”

- Claus Leick (F), bestyrelsesmedlem og medlem af

Letbanerådet for Midttrafik

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 69: Dialogoplæg om stationsnær byudvikling i Østjylland, fra Midttrafik

Letbanesamarbejdet

Otte østjyske kommuner (Aarhus, Favrskov, Norddjurs, Odder, Randers, Silkeborg,

Skanderborg og Syddjurs Kommune), Region Midtjylland og Midttrafik samarbejder

om at etablere højklasset kollektiv infrastruktur i Østjylland.