Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 69
Offentligt
Til
Folketingets Transportudvalg
Dialogoplæg om stationsnær byudvikling i Østjylland
På vegne af Letbanerådet fremsendes hermed et dialogoplæg om stati-
onsnær byudvikling i Østjylland.
Oplægget peger på gode erfaringer med udvikling nær letbane- og jern-
banestationer i Østjylland og viser retningen for, hvordan indsatsen kan
styrkes yderligere i takt med kommende infrastrukturprojekter.
Dialogoplægget skal samtidig ses som et udspil til staten og parterne i
Letbanesamarbejdet om formulering af en mere forpligtende fælles plan
for stationsnær byudvikling og udbygning af det højklassede kollektive
net i Østjylland.
Baggrund for dialogoplægget
En fremtidig bæredygtig mobilitet kræver en konsekvent og langsigtet
planlægning af byudvikling omkring et net af højklassede kollektive tra-
fikløsninger. Det er kendt fra Fingerplanen, som siden 1947 har været et
bærende element i byudviklingen i hovedstadsområdet, og hvor større
persontrafikskabende byfunktioner placeres i gangafstand fra velbetjen-
te stationer.
Selvom der ikke er bestemmelser i planloven, der fastlægger retnings-
linjer for byudviklingen i den østjyske byregion ligesom i hovedstadsom-
rådet, har kommunerne i Østjylland og især i Aarhus Kommune gen-
nemført principper for byudviklingen, som i stort omfang svarer til prin-
cipperne i Fingerplanen. Principperne understøtter samtidig Samspil
2030 (vedlagt), som er Letbanesamarbejdets vision for en sammen-
hængende og bæredygtig mobilitet i Østjylland, og som peger på nød-
vendige investeringer i højklasset kollektiv infrastruktur i den østjyske
region.
At kommunerne allerede i høj grad planlægger for stationsnær byudvik-
ling, viser, at man fra lokal side er parat til at understøtte statslige, re-
gionale og kommunale investeringer i anlæg og drift af højklasset kol-
lektiv infrastruktur.
Eksempelvis vil byudviklingsplaner i byerne langs den kommende regio-
nalbane mellem Aarhus og Silkeborg sammen med etablering af flere
stationer på strækningen kunne blive et meget centralt element i en
strategisk satsning på bosætning omkring højklassede kollektive ”fingre”
Dato
31. januar 2023
Journalnummer
8.8.5-01726-2020
Kontaktperson
Anne Bach
Mail
Direkte telefon
87 40 82 71
Letbanesamarbejdet i Østjylland er et samarbejde mellem Region Midtjylland, Midttrafik og 8 østjyske kommuner,
Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg, Odder og Aarhus