Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 62
Offentligt
2651880_0001.png
Humlebæk 26. januar 2023
Til
Transportminister Thomas Danielsen og Transportudvalgets medlemmer
Forslag til styrkelse af togtrafikken til og fra Midt- og Vestjylland
Først og fremmest vil vi gerne ønske jer tillykke med posten som Transportminister og medlem af Trans-
portudvalget. Det er en spændende og vigtig opgave I har fået overdraget, som både er vigtig for at få redu-
ceret CO
2
-udslippet fra transportområdet, reduceret trængsel på vejnettet og ikke mindst styrket sammen-
hængskraften i Danmark.
I slutningen af august 2022 henvendte
1
vi os til daværende Transportminister Trine Bramsen og Transport-
udvalget, om de udfordringer Midt- og Vestjylland især blev ramt af, da DSB’s
lyntogsforbindelser til Struer
blev reduceret fra 10 til 4 daglige afgange i hver retning.
Transportminister Trine Bramsen havde forståelse for problemstillingen og skrev i sit svar på spørgsmål nr.
655 til Transportudvalget bl.a. følgende:
”Det har
således været og er fortsat en prioritet, at sikre gode tog-
forbindelser, da det er vigtigt for sammenhængskraften i Danmark. Jeg har derfor også stor forståelse for
ønskerne om at få forbedret betjeningen på den skrå bane mellem Vejle og Struer samt Thybanen.”
og
”Par-
terne er desuden enige om at gennemføre en undersøgelse af mulighederne for, hvorledes batteritog kan
bruges i landsdelstrafikken og dermed muliggøre en fastholdelse af en direkte togforbindelse mellem Kø-
benhavn, Herning og Struer.”
Vi anser svaret for positivt og især hvis det vil blive fulgt af konkret handling. Og det er netop her det be-
gynder at haste,
eftersom DSB’s trafikkontrakt
2
udløber ved udgangen af december 2024.
Vi er bevidste om, at med så kort tidshorisont, kan kvalitet og omfang af fjerntogstrafikken til og fra Midt-
og Vestjylland ikke forbedres i et hug, men at det skal ske i flere trin. Men ikke desto mindre er det vigtigt
at få lanceret en trafikplan, som kommunerne, erhvervslivet og indbyggerne i Midt- og Vestjylland kan for-
holde sig til og indrette sig efter.
Vi foreslår derfor, at fra januar 2025 øges antallet af direkte togforbindelse til 8 daglige togpar Struer-Her-
ning København, og 2 af disse forlænges til helt til Thisted.
Dette kan ske med DSB’s IC3-togsæt.
Samtidig
forlænges Arrivas regionaltogskørsel Struer-Herning-Vejle til Fredericia, hvor der er flere skiftemuligheder
til Syd- og Sønderjylland, regionaltrafik på Fyn og international trafik til Hamborg. Dette vil også kunne af-
hjælpe de mange problemer med manglende korrespondance mellem togene i Vejle.
Fra ca. 2027-28, når DSB har modtaget hovedparten af de nye elektriske IC5-togsæt, udvides antallet af di-
rekte togforbindelse yderligere inkl. nye lyntogsforbindelser Lemvig-Ringkøbing-Skjern-Varde-Esbjerg-Kø-
benhavn, og Struer-Viborg-Aarhus-København med f.eks. 4 daglige togpar hvert system. Disse tog kan køres
med
DSB’s IC3-togsæt,
indtil der er anskaffet en egnet batteritogsløsning for fjerntog.
Når signalprogrammet er fuldt udrullet omkring 2030, og det forhåbentligt er lykkedes at hæve hastighe-
den på en række strækninger til minimum 140 km/t, vil fjerntogstrafikken med batteridrevne og nyt
1
2
TRU Alm. del - Bilag 369: TRU-Brev Styrkelse af fjerntrafikken i Midt- og Vestjylland_20220824
DSB-trafikkontrakt 2015-2024
TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 62: Henvendelse af 26/1-23 vedrørende forslag til styrkelse af togtrafikken til og fra Midt- og Vestjylland, fra Tommy O. Jensen, Humlebæk og Jørgen Gade, Hvidbjerg
togmateriel kunne udnytte dette til væsentlige rejsetidsreduktioner. Dermed vil togene blive et reelt trans-
portalternativ til bilkørsel og fjernbusser, hvor hastigheden ikke kan sættes yderligere op.
Ovennævnte tiltag vil i vores optik give et markant løft i den kollektive trafik i Midt- og Vestjylland, især hvis
de regionale trafikselskaber vil understøtte fjerntogstrafikken med gode bus- og lokaltogsforbindelser ved
knudepunkterne. Fx vil en tur mellem Hvide Sande og København, kunne gennemføres med blot et enkelt
skift i Ringkøbing og vare sammenlagt ca. 4 timer mod dagens 5-6 timer. En togtur mellem Holstebro og
Odense vil kunne gøres på under 2 timer, og vil f.eks. kunne muliggøre studier på Syddansk Universitet og
stadig bo i Holstebro og omegn, da togturen kan anvendes aktivt til studier. Erhvervslivet i Brande, Herning
og Holstebro vil desuden kunne nyde godt af direkte og komfortable togforbindelser til hovedstaden, som
alternativ til fly eller privatbil.
For ældre medborgere vil forbedret og nye fjerntogsforbindelser sikre en tryg rejse for dem, der ikke har bil
til rådighed, eller har ønske om ikke at køre langt eller køre rundt i storbyområder. Korte transporttider er i
den henseende ikke det vigtigste, men nærmere robustheden i rejsen ved at undgå skift undervejs og frem
for alt komme sikkert frem.
-
-
Vi tror det er vigtigt, at Regeringen får signaleret med konkrete initiativer, at man faktisk vil forbedre den
kollektive trafik i Danmarks yderste hjørner og sikre sammenhængskraften. Især for dem der overvejer at
flytte vest på, og stadig vil være tilknyttet uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedet i Østjylland,
Odense og hovedstadsområdet.
Vi håber vores løsningsforslag kan bidrage til en videre diskussion i Transportudvalget.
Med venlig hilsen
Tommy O. Jensen /Humlebæk og Jørgen Gade /Hvidbjerg