Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 59
Offentligt
2651534_0001.png
Henvendelse vedr. linjeføring af ny midtjysk motorvej Klode Mølle-Viborg-Løvel
23. januar 2023.
Vedr. Klode Mølle gruppens henvendelse og evt. foretræde for Transportudvalget
(Klode Mølle gruppens afværgeforslag gennem Karup-ådalen
kaldet ”Karup-linjen”
- i
relation til Vejdirektoratets arbejde med ny midtjysk motorvej Klode Mølle-Viborg-Løvel)
Gennem de sociale medier er vi og andre blevet opmærksomme på, at en borgergruppe fra Klode
Mølle har sendt brev til trafikordførerne og søgt om foretræde for Transportudvalget.
Borgergruppens henvendelse drejer sig om forsat at lobbye for deres afværgeforslag
”Karup-linjen”
i forhold til Løvel-Viborg-Klode Mølle motorvejslinjeføringen, som er den linjeføring Vejdirektoratet i
nogle år har arbejdet med og som har været i offentlig høring.
Vi er en gruppe borgere, der bor i det område, hvor Klode Mølle gruppen mener at have fundet en
alternativ linjeføring
på behørig afstand fra deres eget område ved hovedvej A13.
Vi forholder os kritiske til, at borgergruppen på denne måde forsøger at få fokus væk fra deres eget
område, og at de kommer med forslag, der falder uden for det kommissorium, der har været i
offentlig høring. Derudover benytter borgergruppen sig af urigtig, stærkt negativ og nedladende
omtale af Karup-ådalen, hvorigennem deres linjeføring forløber. De har herunder slet ikke forholdt
sig til det faktuelle forhold, at Karup-ådalen har været fredet siden 1964, og at der til området
knytter sig store naturværdier og et mangfoldigt dyre- og planteliv.
Som den forrige regeringen (S) sammen med V, DF, SF, RV, K, NB, LA og KD har vurderet - i
forbindelse med vedtagelse af infrastrukturplan 2035, vil en nord-sydgående linjeføring af trafikken
på lange strækninger bedst løses på eller langs A13, som gennem århundreder har været den
nord-sydgående trafikåre i området. Endvidere har folk, der bor langs med A13 herunder i Klode
Mølle jo selv valgt at etablere sig ved en befærdet vej.
Klode Mølle gruppens forslag er som sagt udenfor rammerne af det kommissorium, som
Vejdirektoratet har arbejdet med og lavet forundersøgelse på, og som var i offentlige høring juni
2022. Hvis forslaget nogensinde skulle blive taget alvorligt og blive aktuelt, vil det kræve nye
forundersøgelser fra Vejdirektoratet side og nye høringsrunder, hvor alle berørte borgere kan blive
inddraget og hørt.
Vi forventer massiv modstand imod en linjeføring gennem Karup-ådalen fra de lokale borgere og
fra andre grupper med blik for områdets værdier.
Vi opfordrer derfor på det kraftigste til, at transportudvalget arbejder videre indenfor rammerne af
det gældende kommissorium.
Med venlig hilsen
Lene Stumph Nielsen & Ole Nielsen
Søbjergvej 61
7430 Ikast
Mobil: 72690993, Mail:
[email protected]
Jean Laursen
Søbjergvej 58
7430 Ikast