TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 45
Offentligt

UDKAST

Transportudvalget 2022-23 (2. samling)

TRU Alm.del - Bilag 45

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB

(Revision af visse regler på jernbaneområdet)

§1

I jernbaneloven, jf. lov nr. 686 af 27. maj 2015, som ændret bl.a. ved lov nr.

1558 af 19. december 2017, lov nr. 1562 af 18. december 2018, lov nr. 510

af 1. maj 2019 og senest ved § 1 i lov nr. 2397 af 14. december 2021, fore-

tages følgende ændringer:

Overalt i loven ændres »Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen« og »Trafik-

og Byggestyrelsen« til: »Trafikstyrelsen« samt »Trafik-, Bygge- og Bolig-

styrelsens« og »Trafik- og Byggestyrelsens« til: »Trafikstyrelsens«.

§ 2

affattes således:

»§ 2.

Loven gælder for jernbaner, herunder bybaner, jf. dog stk. 2-6.

Stk. 2. For veteranbaner gælder alene kapitel 8.

Stk. 3. Bybaner er ikke omfattet af §§ 4-8, § 9, stk. 2, §§ 10, 17 og 18, § 20,

stk. 1, 2. pkt., § 21, § 53, stk. 3 og §§ 58-60 c. Jernbanelovens § 8 finder dog

anvendelse for jernbanevirksomheder, der forestår transport i byer og for-

stæder samt regional transport på lokale og regionale særskilte banenet til

befordring på jernbaneinfrastrukturer eller på net, der kun er beregnet til

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2012/34/EU af 21. november 2012 om oprettelse af et fælles europæisk jernbane-

område, EU-Tidende 2012, nr. L 343, side 32.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

jernbanepassagertransport i byer og forstæder, hvis en sådan jernbanevirk-

somhed står under direkte eller indirekte kontrol af en virksomhed eller en

anden enhed, der udfører eller integrerer andre jernbanetransportydelser end

transport i byer og forstæder samt regional transport. Stk. 3, 2. pkt., gælder

dog kun for så vidt angår forbindelserne mellem jernbanevirksomheden og

den virksomhed eller enhed, som direkte eller indirekte kontrollerer den.

Stk. 4. Ud over de bestemmelser, der er angivet i stk. 3, er metro og letbaner

ikke omfattet af §§ 20, 22 og §§ 66-68.

Stk. 5. Loven gælder ikke for privatejet jernbaneinfrastruktur, herunder

sidespor, der anvendes af ejeren eller af en operatør i forbindelse med deres

respektive godstransportaktiviteter eller personbefordring i ikkekommerc i-

elt øjemed, og køretøjer, der udelukkende bruges på sådan infrastruktur.

Stk. 6. Transportministeren kan fastsætte regler om, at lokale og regionale

jernbaneinfrastrukturer og virksomheder der udfører transport på sådanne

infrastrukturer, herunder privatbaner, delvist kan undtages bestemmelser i

loven.«

§ 5

affattes således:

»§ 5.

Forvaltere af jernbanerelaterede servicefaciliteter omfattet af bilag

II, punkt 2, litra a-i i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om oprettelse

af et fælles europæisk jernbaneområde, giver uden forskelsbehandling alle

jernbanevirksomheder adgang, herunder sporadgang, til faciliteterne og til

de ydelser, der leveres i disse faciliteter.

Stk. 2.

Forvaltere omfattet af stk. 1 reserverer uden forskelsbehand ling

betjeningskapacitet på en jernbanerelateret servicefacilitet i tilknytning til

tildelt jernbaneinfrastruktur til ansøgere, der ikke er jernbanevirksomheder.

Stk. 3.

Transportministeren kan fastsætte regler om betaling for betje-

ningskapacitet på stationer, herunder om betaling for at stille billetsalgs ud-

styr til rådighed.

Stk. 4.

Transportministeren fastsætter nærmere regler om forvaltning og

betaling for brug af jernbanerelaterede servicefaciliteter og de ydelser, der

leveres i disse faciliteter.«

§ 6, stk. 1,

affattes således:

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

»§

Er en forvalter jf. § 5, kontrolleret direkte eller indirekte af en jern-

banevirksomhed, der har en dominerende stilling på det nationale jernbane-

transportmarked, hvor servicefaciliteten benyttes, skal forvalteren af facili-

teten være organiseret på en måde, der sikrer, at forvalteren er uafhængig af

den pågældende virksomhed med hensyn til organisation og beslutningsta g-

ning. En sådan uafhængighed indebærer ikke krav om, at der skal oprettes

en særskilt juridisk enhed for servicefaciliteterne, men kan opnås med to

særskilte afdelinger inden for én og samme juridiske enhed.«

§ 8

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Jernbanevirksomheder skal føre og offentliggøre særskilte drifts-

regnskaber og balancer for aktiviteter i forbindelse med udførelse af trans-

port og for aktiviteter i forbindelse med virksomhedernes forvaltning af

jernbaneinfrastrukturen.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

§ 8, stk. 2,

der bliver stk. 3, indsættes efter »stk. 1«: »og 2«.

§ 8, stk. 3,

der bliver stk. 4, ændres »jf. stk. 1 og 2« til: »jf. stk. 1-3«.

§ 11, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.

§ 11, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.

10.

§ 11

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Virksomheder, der er certificeret efter regler fastsat i medfør af stk.

3, skal indgå en aftale med infrastrukturforvalteren om anvendelsen af jern-

baneinfrastrukturen, inden der kan udføres kørsel på jernbanenettet.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

11.

§ 16

indsættes som

stk. 6:

»Stk. 6.

Banedanmark kan mod betaling stille ERTMS-udstyr, ICI-ud-

styr, CBTC-udstyr, ERTMS-udrustet materiel og ICI-udrustet materiel til

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

rådighed for jernbanevirksomheder godkendt efter § 9, stk. 1, og virksom-

heder godkendt efter regler fastsat i medfør af § 11, stk. 3.«

12.

Efter § 24 indsættes:

»Ledningsarbejder

§ 24 a.

Arbejder på ledninger m.v. over, under eller langs baneareal, her-

under om nødvendigt flytning af ledninger, i forbindelse med arbejder, der

iværksættes af infrastrukturforvalteren inden for rammerne af de formål,

som infrastrukturforvalteren kan varetage på egne arealer, betales af led-

ningsejeren.

Stk. 2.

Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis andet er bestemt ved aftale,

kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til lov om

fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom eller afgø-

relse truffet af en kommunalbestyrelse efter vandforsyningslovens §§ 37 og

38, jf. § 40.

Stk. 3.

Foretages der i forbindelse med etablering af statslig jernbanein-

frastruktur arbejder på en kommunalt eller fælleskommunalt ejet ledning

placeret i en kommunevej, afholder staten udgifterne til dette ledningsa r-

bejde. Udgifter til senere arbejder på disse ledninger er dog omfattet af stk.

§ 24 b.

Arbejder på ledninger m.v. over, under eller langs baneareal udføres

af vedkommende ledningsejer, medmindre andet er aftalt.

Stk. 2.

Infrastrukturforvalteren kan kræve selv at udføre arbejder over,

under eller langs baneareal i forbindelse med ledningsarbejder, hvis

1) der er behov for at koordinere ledningsarbejdet med andre arbejder på

banearealet,

2) ledningsejeren ikke overholder vilkår, stillet i forbindelse med en tilla-

delse, eller

3) arbejdets udførelse kræver særlig faglig ekspertise.

Stk. 3.

Infrastrukturforvalteren kan i særlige tilfælde lade ledningsarbe j-

der udføre for ledningsejerens regning, når ledningsejeren, trods indskær-

pelse af vilkårene for ledningstilladelse, jf. § 24, nr. 2, ikke overholder disse.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

§ 24 c.

Ved infrastrukturforvalterens arbejder efter § 24 a skal infrastruktur-

forvalteren tage hensyn til ledninger m.v. over, under eller langs banearea-

let.

Stk. 2.

Infrastrukturforvalteren skal så tidligt som muligt drøfte et plan-

lagt arbejde med ledningsejeren med henblik på at undersøge, hvordan ar-

bejdet kan tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for infrastr uk-

turforvalteren og ledningsejeren.

Stk. 3.

Opnås der ikke enighed mellem infrastrukturforvalteren og led-

ningsejeren, kan infrastrukturforvalteren efter at have meddelt ledningse je-

ren, at det planlagte arbejde påbegyndes, gennemføre arbejdet og kræve

nærmere bestemte ledningsarbejder udført af ledningsejeren.

Stk. 4.

Infrastrukturforvalteren kan i særlige tilfælde lade de ledningsa r-

bejder, der er nævnt i stk. 3, udføre for ledningsejerens regning.

Stk. 5.

Tvister om betaling for arbejder på eller af hensyn til ledninger

kan indbringes for transportministeren.«

13.

Efter § 29 indsættes i

kapitel 5:

»Afvisning af nye anlæg samt omfattende ændringer på eksisterende anlæg

§ 29 a.

Transportministeren kan afvise nye anlæg samt omfattende ændrin-

ger på eksisterende anlæg på og i tilknytning til samt i nærheden af det stats-

lige jernbanenet, når det er nødvendigt af hensyn til jernbanenettets funkti-

onalitet og sikkerhed.

Stk. 2.

Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om afvisning af

projekter omfattet af stk. 1.«

14.

§ 30, stk. 2, nr. 7,

ændres »grundvand, eller« til: »grundvand«.

15.

§ 30, stk. 2, nr. 8,

ændres »tog.« til: »tog eller«.

16.

§ 30, stk. 2,

indsættes som

nr. 9:

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

»9) etablering af erstatningsbiotoper og andre foranstaltninger til kom-

pensation for banens indgreb i naturtilstanden.«

17.

Efter § 54 indsættes i

kapitel 10:

»§ 54 a.

Transportministeren kan fastsætte regler om transport af farligt

gods, herunder forbud mod transport af farligt gods, når det er begrundet i

andre hensyn end sikkerheden under transport.«

18.

Efter § 57 indsættes før overskriften før § 58:

»§ 57 a.

Gods skal være anbragt således, at det ikke kan frembyde fare

for personer eller medføre skade på ejendom. Gods må ikke kunne slæbe

eller falde af, forårsage forstyrrende ulemper eller kunne flytte sig uden for

togets profil under kørsel.«

19.

§ 61

affattes således:

»§ 61.

Trafikstyrelsen kan fastsætte regler om infrastrukturforvalte res

tekniske sikkerhedsregler, herunder krav om anvendelse af en uafhængig

tredjeparts vurderinger i forbindelse med udarbejdelse og ændring af tekni-

ske sikkerhedsregler.«

20.

§ 62, stk. 2, 1. pkt.,

udgår »omfattende« og efter »niveauoverkør se l«

indsættes: », som kan påvirke jernbanesikkerheden«.

21.

To steder i

§ 70, stk. 1,

to steder i

§ 72, stk. 1, 1. pkt.,

to steder i

§ 73,

stk. 1,

og to steder i

§ 74, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »§ 11, stk. 2« til: »§ 11, stk.

3«.

22.

§ 78, stk. 4,

ændres »i Trafikstyrelsen« til: »på Transportminister ie ts

ressortområde«.

23.

I § 80, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »virksomhedshjemmeværnet« til: »Hjem-

meværnet«.

24.

§ 83, stk. 6,

affattes således:

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

»Stk. 6.

Transportministeren kan anmode Havarikommissionen om at fo-

retage yderligere undersøgelser i en sag.«

25.

§ 103, stk. 1,

affattes således:

»Jernbanenævnet er en særskilt myndighed, der organisatorisk, funktio-

nelt, hierarkisk og med hensyn til beslutningstagning er retligt adskilt fra

og uafhængigt af enhver anden offentlig eller privat enhed. Jernbanenæv-

net er med hensyn til organisation, finansieringsbeslutninger, retlig struk-

tur og beslutningstagning være uafhængigt af enhver jernbanevirksomhed,

infrastrukturforvalter, ansøger af infrastrukturkapacitet og ethvert tilde-

lings- og afgiftsorgan. Jernbanenævnet er desuden funktionelt uafhængigt

af enhver kompetent myndighed, der tager sig af tildelingen af en kontrakt

om offentlig tjeneste. Jernbanenævnet er ikke undergivet transportministe-

rens instruktionsbeføjelse.«

26.

§ 103, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Jernbanenævnet varetager tilsyns- og klagefunktioner på jernba-

neområdet. Jernbanenævnet kan undersøge sager på eget initiativ eller efter

klage og kan træffe afgørelse i sådanne sager. Jernbanenævnets afgørelser

er bindende.«

27.

§ 103, stk. 7,

indsættes efter »opgaver,«: »indholdet og rækkevidden af

dets afgørelses- og tilsynskompetence,«.

28.

§ 109, stk. 6,

ophæves, og i

stk. 9,

der bliver stk. 8, indsættes efter »her-

under regler om«: »tidspunktet for opkrævning af afgiften og«.

Stk. 7-9 bliver herefter stk. 6-8.

29.

Efter § 110 indsættes:

»§ 110 a.

Transportministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr

for Banedanmarks beredskabsydelser, kurser og uddannelser samt om beta-

ling for opgaver i forbindelse med tredjepartsprojekter, herunder regler om

opkrævning, rentetilskrivning efter renteloven, rykkerskrivelser m.v.«

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

30.

§ 111, stk. 5,

ophæves, og i

stk. 8,

der bliver stk. 7, indsættes efter »her-

under regler om«: »tidspunktet for opkrævning af afgiften og«.

Stk. 6-9 bliver herefter stk. 5-8.

31.

§ 116, stk. 1, nr. 2,

ændres: »en tilladelse eller« til: »et certifikat, et

EU-certifikat, en tilladelse eller en«.

32.

§ 116, stk. 1, nr. 4,

indsættes efter »§ 48, stk. 1 og 2,«: »§ 57 a,«.

§2

I lov om DSB, jf. lovbekendtgørelse nr. 574 af 7. maj 2019, foretages føl-

gende ændring:

§ 13

affattes således:

»§ 13.

Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om krav til at

føre og offentliggøre særskilte regnskaber for DSB.«

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2023.

Stk. 2.

Regler fastsat i medfør af § 2, stk. 5, 2. pkt., § 5, stk. 6 og 7, § 8,

stk. 3, § 11, stk. 2, § 61, stk. 4 og 5, § 109, stk. 9, og § 111, stk. 7 og 8,

forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i med-

før af § 2, stk. 6, § 5, stk. 3 og 4, § 8, stk. 4, § 11, stk. 3, § 61, § 109, stk. 8,

og § 111, stk. 6 og 7, som ændres ved denne lovs § 1, nr. 2, § 1, nr. 3, § 1,

nr. 7, § 1, nr. 10, § 1, nr. 19, § 1, nr. 28, § 1, nr. 30.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ændringer som følge af EU-regulering

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Indgåelse af anvendelsesaftale med virksomheder certificerede efter

regler fastsat i medfør af § 11, stk. 2

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Udleje af ombordudstyr

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4. Knaphedsafgift og miljøpåvirkningsafgift

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5. Lovfæstelse af gæsteprincippet

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

2.6. Afvisning af nye anlæg samt omfattende ændringer på eksisterende an-

læg

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.7. Ekspropriationshjemmel til brug for etablering af erstatningsnatur

2.7.1. Gældende ret

2.7.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.8. Transport af farligt gods

2.8.1. Gældende ret

2.8.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.9. Tilpasning af regler om niveauoverkørsler

2.9.1. Gældende ret

2.9.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.10. Særlige bestemmelser om tavshedspligt

2.10.1. Gældende ret

2.10.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.11. Gebyrer

2.11.1. Gældende ret

2.11.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.12. Opkrævningstidspunkt for afgifter

2.12.1. Gældende ret

2.12.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

2.13. Straffebestemmelser

2.13.1. Gældende ret

2.13.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at gennemføre en revision af reglerne på jern-

baneområdet særligt med henblik på at opdatere og præcisere de nugæl-

dende regler i jernbaneloven, jf. lov nr. 686 af 27. maj 2015 med senere

ændringer.

Der er identificeret en række områder, hvor ændringer af lovgivningen er

nødvendig for at leve op til EU-reguleringen, herunder som følge af åb-

ningsskrivelse som Transportministeriet modtog i juni 2021 fra EU-Kom-

missionen. De relevante bestemmelser fra EU-reguleringen vil blive imple-

menteret ud fra principperne om minimumsimplementering og er i høj grad

præciseringer af den nuværende lovgivning, dvs. at der ikke sker en ændring

af den nuværende retsstilling.

Endvidere er det nødvendigt som følge af åbningsskrivelsen at tilpasse reg-

lerne om jernbanelovens anvendelsesområde for lokale og regionale jernba-

neinfrastrukturer, herunder særligt privatbanerne. Med lovforslaget foreslås

derfor en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter transportministeren kan

fastsætte regler om, at disse virksomheder og infrastrukturer kan undtages

delvist fra bestemmelserne i jernbaneloven. Forslaget til bestemmelsen skal

sikre, at undtagelsesbestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv 2012/34/EU om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde, Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/797 af 11. maj 2016 om inter-

operabilitet i jernbanesystemet i Den Europæiske Union og Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 2016/798/EU af 11. maj 2016 om jernbanesik-

kerhed implementeres korrekt og udnyttes fuldt ud til fordel for jernbane-

operatører. Herudover er det hensigten, at bemyndigelsesbestemmelsen skal

sikre, at jernbaneoperatører på en let og overskuelig måde skal kunne orien-

tere sig i, hvilke regler som de kan undtages fra.

Ud over præciseringer af gældende EU-regulering foreslås, som ny regule-

ring, bestemmelser, hvorefter Banedanmark mod betaling kan stille ombor-

dudrustet materiel til rådighed for blandt andet jernbanevirksomheder, der

ikke har fået deres egne togvogne ombordudrustet til at kunne køre på det

nye signalsystem, som er udrullet på flere togstrækninger i Danmark.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

Der foreslås ligeledes en bestemmelse, hvorefter gæsteprincippet kodifice-

res i jernbaneloven. Kodificeringen af gæsteprincippet skal sikre, at der und-

gås fortolkningstvivl om blandt andet ansvaret for arbejder vedrørende led-

ninger m.v. over, under eller langs banearealer. Gæsteprincippet er ligeledes

lovfæstet i vejlovens §§ 77-79.

I lovforslaget foreslås ligeledes en udvidelse af den nuværende ekspropria-

tionshjemmel, således, at der indføres en hjemmel til, at transportministe-

ren kan iværksætte ekspropriation i forbindelse med etablering af erstat-

ningsbiotoper og andre foranstaltninger til kompensation for banens ind-

greb i naturtilstanden. Når Banedanmark anlægger jernbane eller udfører

arbejder i tilknytning til jernbanen, vil det kunne medføre væsentlige på-

virkninger af naturområder, ved at naturen ændres, gennemskæres eller

nedlægges. Dette sker eksempelvis, når Banedanmark i forbindelse med et

anlægsarbejde skal igennem et beskyttet naturområde, hvor Banedanmark

herved tilpligtes at etablere erstatningsnatur for de generelt beskyttede na-

turtyper efter naturbeskyttelseslovens § 3 samt for etablering af erstat-

ningslevesteder for beskyttede arter. På nuværende tidspunkt har Banedan-

mark ikke hjemmel til at ekspropriere arealer til at opføre erstatningsnatur

på. En sådan hjemmel findes dog allerede i vejloven, og den foreslåede be-

stemmelse vil således ensarte lovgivningen i forbindelse med opførelsen af

erstatningsbiotoper og andre foranstaltninger til kompensation for banens

indgreb.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ændringer som følge af EU-regulering

2.1.1. Gældende ret

Jernbaneloven udgør en rammelovgivning, som blandt andet implemente rer

en række EU-direktiver på jernbaneområdet. Jernbaneloven og regler i med-

før heraf implementerer for eksempel direktiv 2012/34 om oprettelse af et

fælles europæisk jernbaneområde med senere ændringer, direktiv 2016/797

om interoperabilitet i jernbanesystemet i Den Europæiske Union med senere

ændringer og direktiv 2016/798 om jernbanesikkerhed med senere ændrin-

ger.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

Ovennævnte direktiver udgør ligeledes en del af rammen for EU-reguler in-

gen på jernbaneområdet, der i høj grad suppleres af EU-retlige gennemfø-

relsesretsakter udstedt af EU-Kommissionen.

Den EU-retlige regulering medfører således et løbende behov for justeringer

i national lovgivning, således at EU-reguleringen kan implementeres til-

strækkeligt i national lovgivning.

Efter gældende ret er ovennævnte direktiver hovedsagligt implementeret ud

fra en forudsætning om minimumsimplementering, så erhvervslivet bliver

underlagt færrest mulige byrder i forbindelse med den nationale impleme n-

tering.

2.1.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

På en række områder vil det, blandt andet som følge af en modtaget åbnings-

skrivelse fra EU-Kommissionen, være nødvendigt at foretage visse tilpas-

ninger til den eksisterende ramme med henblik på at sikre korrekt imple-

mentering af EU-reguleringen i national ret.

EU-reguleringen indeholder en række muligheder for at undtage visse dele

af jernbanen. Det omfatter blandt andet privatejede jernbaneinfrastrukturer

og lokale og regionale jernbaneinfrastrukturer, herunder privatbaner og by-

baner. Det har i forbindelse med den tidligere implementering været hensig-

ten at minimumsimplementere direktiverne, så erhvervslivet ville blive un-

derlagt færrest mulige byrder. Det er fortsat hensigten at sikre minimums-

implementering. Det vurderes, at visse bybaner og privatbaner/lokalba ner

udfører en sådan virksomhed, som giver grundlag for at undtage denne type

virksomhed fra visse dele af loven. Dette er delvist sikret med den nuvæ-

rende formulering af jernbanelovens § 2, men det foreslås imidlertid, at

transportministeren bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler som

gør det muligt for lokale og regionale infrastrukturer og virksomheder, der

udfører transport på sådanne infrastrukturer, herunder privatbaner, delvist at

blive undtaget bestemmelser i loven. En bemyndigelsesbestemmelse hertil

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

er hensigtsmæssig, idet jernbaneloven implementerer flere direktiver med

forskellige undtagelsesmuligheder. Derudover udstedes løbende ny regule-

ring fra EU, der gør det hensigtsmæssigt, at transportministeren løbende kan

foretage nødvendige tilpasninger med henblik på at sikre erhvervslivet fær-

rest mulige byrder under iagttagelse af EU-reguleringen.

Trafikale og tekniske sikkerhedsregler godkendes i dag af Trafikstyrelse n.

Med henblik på at sikre reglernes overensstemmelse med EU-reguleringe n,

foreslås denne godkendelsesordning ændret, hvorefter udarbejdelse og æn-

dring af sikkerhedsregler fremadrettet skal foretages af den pågældende

virksomhed i henhold til virksomhedens sikkerhedsledelsessystem. Med

lovforslaget foreslås således en ophævelse af den eksisterende ordning og

indførelsen af en bemyndigelsesbestemmelse, der giver mulighed for at fast-

sætte regler om en overgangsordning, der medfører, at de trafikale sikker-

hedsregler med lovforslagets ikrafttræden håndteres af virksomheder ne

selv, mens virksomhederne indtil juni 2024 kan lade de tekniske sikkerheds-

regler godkende af Trafikstyrelsen, som det sker i dag.

Endvidere ses behov for blandt andet at tilpasse jernbanelovens regler om

regnskaber og servicefaciliteter samt præcisere enkelte regler vedr. Jernba-

nenævnets virke og Havarikommissionens virke. Disse tilpasninger og præ-

ciseringer indebærer dog ikke egentlige materielle ændringer af gældende

ret, men foreslås foretaget med henblik på at sikre korrekt, formel imple-

mentering af EU-reguleringen. Forslagene til nye §§ 2, 5, 6, 8 og 103 i jern-

baneloven har baggrund i en modtaget åbningsskrivelse fra EU-Kommiss i-

onens i juni 2021.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2-7, 19 og 24-27, samt § 2, nr. 1, og

bemærkningerne hertil.

2.2. Indgåelse af anvendelsesaftale med virksomheder certificerede ef-

ter regler fastsat i medfør af § 11, stk. 2

2.2.1. Gældende ret

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

Som forvalter af statens infrastruktur stillede Banedanmark med virkning

pr. 1. januar 2018 krav om, at alle entreprenører, der indgik kontrakt med

Banedanmark, og som skulle køre på banen uden for sporspærringer, dvs.

på det åbne jernbanenet, skulle have eget sikkerhedscertifikat.

§ 11 sikrer således grundlaget for, at virksomheder, som certificeres til kør-

sel på eget ansvar, sidestilles med jernbanevirksomheder på sikkerhedsom-

rådet. Virksomheder, der certificeres efter regler fastsat i medfør af jernba-

nelovens § 11, stk. 2, der med lovforslaget bliver stk. 3, vil skulle efterleve

de samme regler som jernbanevirksomheder, dog uden at virksomheder ne

vil blive at betragte som jernbanevirksomheder, da de ikke vil kunne opnå

tilladelse til at drive jernbanedrift efter jernbanelovens § 9.

2.2.2. Transportministe r ie ts overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Formålet med lovforslaget er at indføre en bestemmelse i jernbanelo ve n

med krav om, at virksomheder, der har sikkerhedscertifikat efter regler fast-

sat i medfør af § 11, og infrastrukturforvalter skal indgå en aftale om anven-

delse af jernbaneinfrastrukturen.

Lovforslaget har baggrund i praktiske behov for både infrastrukturvalter og

sikkerhedscertificerede virksomheder og tilsigter at sikre de sikkerhedscer-

tificerede virksomheder faste vilkår om kapacitetstildeling, sporadgang til

servicefaciliteter og levering af services, ydelser som kørestrøm, forvarm-

ning og vand, miljø, inkl. oliesplid og støj, forsikring og erstatning.

Det er derfor hensigtsmæssigt at indarbejde en hjemmel i jernbanelo ve n,

således at virksomheden og infrastrukturforvalteren vil skulle indgå en an-

vendelsesaftale om samarbejdsrelationer, gensidige rettigheder og forplig-

telser.

Aftalen vil have karakter af en ”brugsaftale”, der fastsætter praktisk beto-

nede aftalevilkår mellem en sikkerhedscertificeret virksomhed og infra-

strukturforvalter.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

Det følger af den foreslåede § 11, stk. 2, at virksomheder, som er certifice ret

efter regler, der er fastsat i medfør af § 11, stk. 2, der med lovforslaget bliver

stk. 3, skal indgå en aftale med infrastrukturforvalteren om anvendelsen af

jernbaneinfrastrukturen, inden der kan udføres kørsel på jernbanenettet.

Formålet med ændringen er at sikre, at virksomheder, som certificeres efter

regler fastsat i medfør af § 11, der med lovforslaget bliver stk. 3, skal efter-

leve de samme regler som jernbanevirksomheder med de modifikatio ner,

der følger af, at sikkerhedscertificerede virksomheder ikke kan opnå tilla-

delse til at drive jernbanedrift efter § 9.

En anvendelsesaftale i henhold til den foreslåede § 11, stk. 2, vil stå i kon-

trast til jernbanevirksomhedernes adgangskontrakt efter § 20, idet det ikke

vil være relevant mellem infrastrukturforvalter og sikkerhedscertificerede

virksomhed at aftale vilkår som minimumsydelser, infrastrukturafgifter,

varslingsterminer og præstationsordning (bod/bonus).

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8-10, og bemærkningerne hertil.

2.3 Udleje af ombordudstyr

2.3.1. Gældende ret

Jernbaneloven indeholder ingen direkte regler om, at Banedanmark kan til-

byde ydelser, herunder udlejning af trækkraft med ombordudstyr, mod

særskilt betaling fra jernbanevirksomheder.

Transportministeriet har dog fortolket gældende ret således, at ombordud-

styr er omfattet af infrastrukturbegrebet i jernbanelovens § 16. Banedan-

mark har haft mulighed for at derved kunne udleje egen trækkraft eller til-

lade, eksempelvis DSB m.fl., at udleje trækkraft med Banedanmarks

ERTMS-ombordudstyr i til andre jernbanevirksomheder i medfør af jern-

banelovens § 21, stk. 3.

2.3.2. Transportministe r ie ts overvejelser og den foreslåede ord-

ning

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

I forbindelse med udrulningen af Signalprogrammet, der medfører at jern-

banen skal have udskiftet de nuværende signalsystemer, overgår stadigt

flere strækninger til nye digitale signaler på fjernbanen og S-banen. For at

kunne køre på strækninger med de nye signaler skal eksisterende togsæt,

lokomotiver, arbejdskøretøjer m.v. ombordudrustes med udstyr, der gør det

muligt for togene at kommunikere med de nye signaler. Dette betyder, at

togsæt, lokomotiver, arbejdskøretøjer m.v., som ikke har fået indbygget om-

bordudstyr, ikke vil kunne køre på strækninger, hvor nye digitale signaler er

taget i brug.

Dette kan indebære, at godstransport ad jernbane vil risikere at skulle ind-

stilles, hvis der ikke er nok udrustede lokomotiver m.v. Det samme gælder

for entreprenører, som skal gennemføre arbejder for Banedanmark.

Frem til at et tilstrækkeligt antal eksisterende lokomotiver og arbejdskøre-

tøjer er ombordudrustet, vil der være behov for at finde en løsning, hvor

gods og arbejdskøretøjer kan transporteres med trækkraft, der er ombordu-

drustet til at kunne køre på strækninger med de nye signaler. For Banedan-

mark gælder der desuden det forhold, at der på visse af Banedanmarks pro-

jekter er behov for, at Banedanmark udlejer trækkraft blandt andet i form af

arbejdskøretøjer til Banedanmarks entreprenører, som ikke selv råder over

relevant ombordudrustning.

Det foreslås, at hjemmelsgrundlaget præciseres, så Banedanmarks opgaver

også kan omfatte at stille ombordudstyr og ombordudrustet materiel til rå-

dighed mod betaling.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11 og bemærkningerne hertil.

2.5. Lovfæstelse af gæsteprincippet

2.5.1.Gældende ret

På nuværende tidspunkt indeholder jernbanelovens § 24, nr. 2, alene et krav

om, at der ikke uden tilladelse fra infrastrukturforvalteren må føres lednin-

ger over, under eller langs med banen. Jernbaneloven indeholder i dag ikke

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

bestemmelser om, hvordan omkostningerne i forbindelse med nødvendige

ledningsomlægninger skal afholdes.

Jernbaneinfrastrukturforvalteren har i dag ikke, på samme måde som

vejmyndighederne i medfør af vejloven, mulighed for på baggrund af jern-

baneloven at påtvinge en ledningsejer at udføre ledningsarbejder inden for

en given frist. I de situationer, hvor der ikke er hjemmel i en konkret an-

lægslov, og hvor der ikke kan opnås enighed med ledningsejerne om led-

ningsarbejderne, har jernbaneinfrastrukturforvalteren heller ikke mulighed

for at gennemføre ledningsarbejdet på ledningsejernes vegne og for deres

regning, hvilke kan have økonomiske og tidsmæssige konsekvenser for

store og komplekse anlægsprojekter med en stram tidsplan.

2.5.2. Transportministe r ie ts overvejelser og den forslåede ord ning

Der kan som led i Banedanmarks arbejder, inden for rammerne af de formål,

som anlægsmyndigheden kan varetage, opstå behov for, at der sker flytning

eller omlægning af ledninger m.v. samt andre forsyningsanlæg, eller etable-

ring af andre tekniske løsninger end flytning m.v.

Banedanmark har ikke haft samme mulighed for at påberåbe reglerne om

ledninger på gæsteprincippet som Vejdirektoratet, da reglerne ikke er lov-

fæstet i jernbaneloven som i vejloven. Dette har givet anledning til usikker-

hed om, hvordan nødvendige ledningsflytninger skal håndteres på jernbane-

området. Det har dog altid været muligt at påberåbe sig det ulovbeste mte

gæsteprincip.

”Gæsteprincippet” er en betegnelse for den udfyldende regel, der finder an-

vendelse i tilfælde, hvor der uden vederlag er givet tilladelse til at anbringe

en ledning på en ejendom. Reglen indebærer, at ledningsejeren som ”gæst”

skal bekoste ledningsarbejder, der er nødvendiggjort af arealejerens æn-

drede benyttelse af det areal, hvor ledningen er anbragt.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

På grund af behovet for at lade tilsvarende regler finde anvendelse også på

Banedanmarks område er der i samtlige anlægslove angående jernbanepro-

jekter indført tilsvarende regler om gæsteprincippet, blandt andet lov nr. 609

af 12. juni 2013 om elektrificering af jernbanen § 14, lov nr. 575 af 4 maj.

2015 om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhø-

rende landanlæg i Danmark samt i lov nr. 1424 af 17. december 2019 om

anlæg af en ny jernbane over Vestfyn § 8.

Der er ligeledes blevet afsagt en række domme om gæsteprincippet på om-

rådet, f.eks. dommen gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2000, side 2098,

hvor Vestre Landsret lagde vægt på, at der ikke var betalt vederlag parterne

imellem, samt at der ikke var indgået andre særlige aftaler. Under de om-

stændigheder fandt landsretten ikke, at den daværende Banestyrelse havde

afgivet noget af sin ejendomsret over arealerne, hvorover ledningerne be-

fandt sig. Resultatet blev, at elselskabet skulle tilbagebetale de udgifter, som

Banestyrelsen havde haft i forbindelse med ledningsflytningerne.

I forbindelse med anlægs-, vedligeholdelse- og fornyelsesprojekter på jern-

baneområdet opstår der som følge af projekternes størrelse og kompleksitet

ofte risici for forsinkelser og fordyrelser, hvilket kan medføre, at Banedan-

mark ifalder erstatningsansvar over for projektets entreprenør(er), som kan

have økonomiske konsekvenser for den eller de rådgivere, som er ansvarlig

for projekteringen af projektet, ligesom en forsinkelse vil kunne medføre, at

andre projekter, der grænser op til projektet, bliver forsinket. Banedanmark

er som anlægsmyndighed og infrastrukturforvalter grundlæggende forplig-

tet til at sikre, at et projekt færdiggøres rettidigt og inden for de økonomiske

rammer, der er stillet til rådighed for projektet grundet jernbaneområde ts

samfundsøkonomiske vigtighed.

Det er en kendt problemstilling, at der kan forekomme forsinkelser og for-

dyrelser i forbindelse med anlægs-, vedligeholdelses- og fornyelsesarbejder,

som enten kan skyldes, at infrastrukturforvalter og ledningsejer ikke kan nå

til enighed om, hvem der skal afholde udgiften til ledningsarbejdet, eller

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

skyldes, at der ikke kan opnås enighed om vilkårene for selve ledningsa r-

bejdet, herunder særligt om tidspunktet for, hvornår ledningsejeren skal

have udført det pågældende ledningsarbejde.

Med lovforslaget foreslås det at skabe mulighed for, at infrastrukturforva l-

teren, når der skal udføres anlægsarbejder, vedligeholdelses- eller fornyel-

sesarbejder inden for rammerne af de formål, som infrastrukturforvaltere n

kan varetage, kan kræve nærmere bestemte ledningsarbejder udført af led-

ningsejeren. Der ønskes herved med dette lovforslag, at det ulovbeste mte

gæsteprincip lovfæstes i jernbaneloven efter principperne i lov nr. 1520 af

27. december 2014 om offentlige veje m.v. §§ 77-79.

Det bemærkes, at bestemmelserne ikke er afgrænset til alene at omfatte Ba-

nedanmark. Andre infrastrukturforvaltere er ligeledes omfattet af de fore-

slåede bestemmelser.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12, og bemærkningerne hertil.

2.6. Afvisning af nye anlæg samt omfattende ændringer på eksisterende

anlæg

2.6.1. Gældende ret

Banedanmark udfører i dag opgaver for og i samarbejde med tredjeparter

om nye anlæg og omfattende ændringer på eksisterende anlæg på og i til-

knytning til samt i nærheden af det statslige jernbanenet. En tredjepart er en

virksomhed eller offentlig myndighed, der er bygherre på et projekt i nær-

heden af jernbanen, f.eks. en kommune, der bygger en bro eller støttekon-

struktion op ad jernbanen, eller et boligselskab, der laver en elevatorskakt i

umiddelbar nærhed til jernbanen.

Jernbaneloven indeholder ikke i dag en bestemmelse, som gør det muligt for

transportministeren at kunne afvise sådanne arbejder, når det er nødvendigt

af hensyn til jernbanenettets funktionalitet og sikkerhed.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

Banedanmarks eneste mulighed for at afvise et tredjepartsprojekt er, hvor

der kan meddeles afslag på en gravetilladelse på grund af sikkerhedsmæs-

sige årsager. Det fremgår af jernbanelovens § 24, nr. 1, at der ikke uden

infrastrukturforvalterens tilladelse kan foretages udgravninger eller opfyld-

ninger eller anbringes materiel eller materialer i en sådan nærhed af infra-

strukturforvalterens område, at der derved kan opstå fare for driften. Be-

stemmelsen giver dermed infrastrukturforvalteren mulighed for at afværge

handlinger, som tredjemand ønsker iværksat i nærheden af infrastrukturfo r-

valterens grund for at sikre jernbanedriften. Bestemmelsen finder anven-

delse for områder, som ejes af eller forvaltes af Banedanmark.

2.6.2. Transportministe r ie ts overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Det vurderes hensigtsmæssigt at indføre en hjemmel til, at transportminis te-

ren kan afvise tredjeparters ønsker om, at infrastrukturforvaltere, for eksem-

pel statens infrastrukturforvalter Banedanmark, iværksætter nye arbejder i

nærheden af jernbanen, når det har væsentlig betydning for jernbaneinfra-

strukturens funktionalitet samt ud fra mere generelle samfundsøkonomiske

hensyn.

Transportministeren vil kunne delegere kompetencen til eksempelvis Ba-

nedanmark. Såfremt Banedanmark får delegeret denne kompetence, vil det

være forventningen, at der samtidigt indføres en klageadgang til transport-

ministeren.

Banedanmark forvalter statens jernbaneinfrastruktur og har til opgave at va-

retage planlægning, udvikling, anlæg, drift, vedligeholdelse og fornyelse af

den statslige jernbaneinfrastruktur, herunder spor, sikringssystemer, broer

m.v., jf. jernbanelovens § 16, stk. 1, og § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1470

af 29. juni 2021 om Banedanmarks opgaver og beføjelser med senere æn-

dringer. Hertil kan Banedanmark, jf. bekendtgørelsens § 2 stk. 2, endvidere

udøve anden virksomhed, der ligger i naturlig forlængelse af de opgaver,

der er nævnt i stk. 1, hvilke omfatter tredjepartsprojekter.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

Jernbaneloven indeholder i dag ikke en specifik hjemmel til, at Banedan-

mark kan afvise tredjeparters ønsker om at foretage arbejder m.v. i nærhe-

den af jernbaneinfrastrukturen, på nær hvor der kan meddeles afslag på en

gravetilladelse på grund af sikkerhedsmæssige årsager, jf. jernbanelovens §

24, nr. 1.

Dette kan kollidere med Banedanmarks opgaveportefølje og det politiske

opdrag, som Banedanmark får til opgave at udføre. Eksempelvis indbefatter

gennemførelsen af Signalprogrammet en gennemgang med dertilhøre nde

ændringer af samtlige overkørsler på banenettet. Såfremt der f.eks. skal

etableres nye overkørsler på en kommunes initiativ, vil disse skulle indpas-

ses i Banedanmarks anlægsplan. Såfremt dette ikke er muligt, vil det med-

føre forsinkelse og/eller fordyrelse af Signalprogrammets udrulning.

Nye anlæg, eksempelvis i forbindelse med krydsning af jernbanenettet, kan

medføre negative konsekvenser i trafikafviklingen på grund af eksempelvis

reduceret strækningshastighed og deraf følgende reduceret køreplanlæg-

ningskapacitet.

På samme måde kan andre tredjepartsprojekter, som kan omfatte alt fra små

arbejder, hvor en entreprenør ønsker at nedgrave eller udskifte ledninger ,

som krydser Banedanmarks areal, til store sammensatte projekter, udgøre

en risiko for sikkerheden, forsinkelse eller fordyrelse af et jernbaneprojekt.

Det foreslås på den baggrund, at der indføres en ny § 29 a i jernbanelo ve n,

der vil give transportministeren mulighed for, efter dialog med Banedan-

mark, at afvise nye anlæg samt omfattende ændringer på eksisterende anlæg

på og i tilknytning til samt i nærheden af det statslige jernbanenet, når det er

nødvendigt af hensyn til jernbanenettets funktionalitet og sikkerhed.

Det skal bemærkes, at bemyndigelsesbestemmelsen ligeledes kan udnyttes

til at fastsætte nærmere regler for andre infrastrukturforvaltere end Ba-

nedanmark.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13 og bemærkningerne hertil.

2.7. Ekspropriationshje mmel til brug for opførelse af erstatningsnatur

2.7.1. Gældende ret

Transportministeren kan efter jernbanelovens § 30, stk. 1, til statslige anlæg,

når det er nødvendigt af hensyn til almenvellet, iværksætte eller, for så vidt

angår ikke statslige anlæg, tillade, at anlægsmyndigheden iværksætter ek-

spropriation til de formål, der er oplistet i bestemmelsens stk. 2.

Ekspropriation kan i henhold til stk. 2 ske til 1) nyanlæg af jernbaner, 2)

udvidelse eller ændring af eksisterende jernbaneanlæg, 3) nyanlæg, udvi-

delse eller ændring af veje i forbindelse med anlæg efter nr. 1 og 2, 4) sikring

og regulering af færdslen ved krydsninger mellem veje og jernbaner, 5) ved-

ligehold af jernbaneanlæg, nødvendige supplerende foranstaltninger og

fyldtagning, 6) foranstaltninger af hensyn til udnyttelse, betjening, sikring,

synlighed og drift på hensigtsmæssig måde af de anlæg, der er nævnt i nr.

1-5, herunder til etablering af fornødne adgangsveje, arbejdsarealer, gara-

ger, værksteder, administrationsbygninger, signaler, kørestrømsanlæg og

sikringsanlæg, 7) klimarelaterede afværgeforanstaltninger, herunder ved

etablering af regnvandsbassiner, kontrollerede oversvømmelser og etable-

ring og vedligeholdelse af dræn og afvandingsanlæg samt sikring af grund-

vand, eller 8) nyanlæg, ændring eller vedligehold af master og dertilhøre nde

tekniske anlæg til brug for mobil- og internetdækning i tog.

2.7.2. Transportministe r ie ts overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Når Banedanmark anlægger jernbane eller udfører arbejder i tilknytning til

jernbanen, vil det kunne medføre væsentlige påvirkninger af naturområder,

ved at naturen ændres, gennemskæres eller nedlægges. Dette sker eksem-

pelvis, når Banedanmark i forbindelse med et anlægsarbejde skal igenne m

natur, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3, hvor Banedanmark

herved kan tilpligtes at skulle etablere erstatningsbiotoper for de generelt

beskyttede naturtyper.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

I denne forbindelse kan der opstå behov for som kompensation at kunne

etablere erstatningsbiotoper, som er krav der kan fremsættes af kommune n,

men Banedanmark har i dag ikke ekspropriationshjemmel til at kunne ek-

spropriere arealer eller rettigheder over arealer til sådanne formål. Der fore-

slås derfor med lovforslaget at give transportministeren hjemmel til at fore-

tage ekspropriationer med henblik på at etablere erstatningsbiotoper, så Ba-

nedanmark kan overholde sine forpligtigelser efter navnlig naturbeskytte l-

sesloven.

Ekspropriation til dette formål vil alene forekomme, såfremt det er nødven-

digt at erhverve de pågældende arealer m.v., og hvis ikke det er muligt at

indgå en frivillig aftale med lodsejere inden for projektets tidsramme.

Ekspropriationen vil ske i medfør af lovbekendtgørelse nr. 1161 af 20. no-

vember 2008 om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejen-

dom som senest ændret ved lov nr. 1896 af 29. december 2015 og blive

behandlet af Ekspropriationskommissionen, som foretager en prøvelse af

Banedanmarks forslag om ekspropriation og fastsætter erstatning for de ek-

spropriationer som foretages, jf. lovens §§ 5 og 11-21.

Efter lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje m.v. (Vejloven)

gælder der en bredere adgang til at foretage ekspropriation, idet der efter

vejlovens § 97, stk. 1, kan eksproprieres til nyanlæg, udvidelse og ændring

af bestående anlæg, tilbehør og nødvendige supplerende foranstaltninger.

Af bemærkningerne til loven fremgår en række eksempler på de tilfæ lde,

hvor bestemmelsen kan benyttes med henblik på at foretage ekspropriation.

Det fremgår f.eks. af bemærkningerne til vejlovens § 97, jf. Folketingsti-

dende 2014-15, Tillæg A, L 20 som fremsat, side 75, at ”eksempler på så-

danne anlæg og foranstaltninger f.eks. kan være erstatningsbiotoper og an-

dre foranstaltninger til kompensation for vejenes indgreb i naturtilstande n ”.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

Banedanmark og Vejdirektoratet agerer begge som offentlige bygherrer og

varetager et alment hensyn til at etablere infrastruktur i Danmark. Det fore-

slås derfor med den foreslåede ændring i § 30, at der – svarende til Vejlovens

§ 97 – etableres hjemmel til, at Banedanmark i forbindelse med anlægsar-

bejde, der skal igennem beskyttet naturområder, kan foretage ekspropriation

af andre områder med henblik på at yde kompensation ved at etablere er-

statningsbiotoper.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 14-16, og bemærkningerne hertil.

2.8. Transport af farligt gods

2.8.1. Gældende ret

Reglementet for international jernbanetransport af farligt gods (RID) blev

gennemført i dansk ret den 1. januar 1997 ved implementering af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 96/49/EF af 23. juli 1996 om indbyrdes til-

nærmelse af medlemsstaternes lovgivning om jernbanebefordring af farligt

gods. Som følge heraf skal RID også anvendes for national transport af far-

ligt gods og ikke kun for grænseoverskridende transport. I Danmark er RID

derfor det overordnede regelsæt, som alle infrastrukturforvaltere og jernba-

nevirksomheder skal følge, når det drejer sig om transport af farligt gods på

jernbanen. RID fastsætter detaljerede regler for blandt andet godsets embal-

lering, læsning og mærkning, ligesom der fastsættes krav til det materiel,

hvori godset befordres. RID pålægger endvidere godsforsenderen at embal-

lere og læsse godset efter forskrifterne samt at give alle informationer, der

er nødvendige for godsets befordring. RID regelsættet kan hentes på Trafik-

styrelsens hjemmeside. Der udkommer en ny udgave af RID hvert andet år.

Den seneste udgave er RID 2021, der har fundet anvendelse fra den 1. januar

2021.

Herudover fastsætter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF

af 24. september 2008 om indlandstransport af farligt gods krav til indlands-

transport af farligt gods. Direktivet blev gennemført i dansk ret ved bekendt-

gørelse nr. 601 af 23. juni 2009 om jernbanetransport af farligt gods og er

senest ændret ved bekendtgørelse nr. 1305 af 8. juni 2021. Direktivet giver

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

medlemsstaterne mulighed for at regulere eller forbyde transport af farligt

gods på deres område, når det er begrundet i andre hensyn end sikkerheden

under transport jf. artikel 1, stk. 5. Denne fakultative bestemmelse er imid-

lertid ikke implementeret i dansk ret.

Det følger af gældende § 54, 1. pkt., i jernbaneloven, at transportministere n

kan fastsætte regler om transport af farligt gods på jernbaneområdet, herun-

der om virksomhedernes indberetninger om forhold vedrørende farligt gods.

Af § 54, 2. pkt., fremgår det endvidere, at transportministeren kan fastsætte

regler om afsenders erstatningsansvar over for jernbanevirksomheden, så-

fremt der ved indlevering af gods afgives urigtig, unøjagtig eller ufuldstæ n-

dig betegnelse eller der sker overtrædelse af gældende sikkerhedsforskrifter.

Med baggrund i jernbanelovens § 54 er udstedt bekendtgørelse nr. 541 af

12. juni 2012 om anvendelse af RID i national transport og transport af far-

ligt gods i håndbagage m.v. Bekendtgørelsen indeholder regler om, at RID

finder anvendelse i national transport. Derudover giver § 54 mulighed for ,

at reglerne om farligt gods løbende kan tilpasses på baggrund af udviklinge n

i de internationale regelsæt på området for farligt gods på jernbaneområdet.

Reglerne om farligt gods på jernbaneområdet har en tæt sammenhæng med

jernbanelovens § 56, hvorefter transportministeren kan fastsætte regler om

sikkerhed og interoperabilitet på jernbanen. Det er således allerede efter

gældende ret muligt at regulere og forbyde transport af farligt gods i trans-

portsikkerhedsmæssige hensyn. Med baggrund i transportsikkerhedsmæs-

sige hensyn er blandt andet udstedt BJ 5-070.001-2017, Bestemmelser om

transport af eksplosiver i jernbanetunnelerne på Storebælt og Øresund (be-

kendtgørelse nr. 9539 af 11. maj 2017).

Jernbanelovens § 54 er således afgrænset til at give transportministere n

hjemmel til at fastsætte regler med henblik på at sikre, at Danmarks forplig-

telser i henhold til international regulering er iagttaget. Derudover er der

mulighed for at fastsætte regler om indberetninger om transporter med far-

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

ligt gods. Med hjemmel i jernbanelovens § 56 er der mulighed for at fast-

sætte regler om farligt gods (herunder restriktioner og forbud), når dette er

begrundet i sikkerhedsforhold. Efter de gældende regler kan der imidler tid

ikke udstedes regler om restriktioner og forbud relateret til farligt gods i

andre hensyn end sikkerhed under transport.

2.8.2. Transportministe r ie ts overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Det foreslås at indsætte en bemyndigelsesbestemmelse i jernbaneloven, der

giver transportministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler om trans-

port af farligt gods, herunder forbud mod transport af farligt gods, når det er

begrundet i andre hensyn end sikkerheden under transport. Bestemme lse n

vil medføre en implementering af artikel 1, stk. 5 i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2008/68/EF af 24. september 2008 om indlandstransport af

farligt gods krav til indlandstransport af farligt gods. En sådan bestemme lse

vil dog have visse EU-retlige begrænsninger, idet reglerne om fri bevæge-

lighed fortsat skal iagttages. Der vil alene kunne fastsættes restriktioner eller

forbud, såfremt der er legitime og vægtige grunde, der taler herfor. Som ek-

sempel på sådanne hensyn kan nævnes miljøbeskyttelsesmæssige hensyn

eller hensynet til national sikkerhed.

Ifølge RID inddeles farligt gods i 9 klasser. Som eksempel kan nævnes

klasse 1 om eksplosivstoffer og genstande med eksplosivstoffer. Denne

klasse er som omtalt i afsnit 2.9.1. reguleret ved BJ 5-070.001-2017, Be-

stemmelser om transport af eksplosiver i jernbanetunnelerne på Storebælt

og Øresund (bekendtgørelse nr. 9539 af 11. maj 2017) med baggrund i trans-

portsikkerhedsmæssige forhold. Der kan dog efter omstændighederne være

behov for at regulere eller forbyde transporter med særlige klasser af farligt

gods i hensyn, der ikke omfattes af de transportsikkerhedsmæssige hensyn.

Dette kunne f.eks. være klasse 7, som omfatter transporter med radioaktive

stoffer.

En eventuel udmøntning af bemyndigelsesbestemmelsen vil kræve overve-

jelser om, hvorvidt udnyttelsen af beføjelsen og reglerne fastsat i medfør

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

heraf vil være i overensstemmelse med reglerne om fri bevægelighed. Det

er således relevant at vurdere, hvilke legitime hensyn de pågældende restrik-

tioner eller forbud tager udgangspunkt i samt at proportionalitetshe ns yn

iagttages.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 19 og bemærkningerne hertil.

2.9. Tilpasning af regler om niveauoverkørsler

2.9.1. Gældende ret

Bestemmelsen i § 62 i jernbaneloven fastslår det såkaldte ”skadevolderpr in-

cip”, hvorefter den instans, der er ansvarlig for et anlægsprojekt, der med-

fører ændrede forhold i sikkerhedsniveauet i niveauoverkørslen, som hoved-

regel også er den, der skal afholde udgifterne til, at ændringerne fortsat lever

op til gældende sikkerhedskrav. Dog er det altid infrastrukturforvalteren for

overkørslen, uanset hvilken instans som har opført eller ændret i anlægget,

der skal afholde udgifter til almindelig drift og vedligeholdelse af sikker-

hedsforanstaltninger i niveauoverkørsler, der er åbne for almindelig færdsel.

Begrundelsen ligger i, at det er infrastrukturforvalteren, der er ansvarlig for

sikkerheden i niveauoverkørsler.

Vejmyndighederne betaler derved udgifter for etablering af nye anlæg til

sikring af vejtrafikken i niveauoverkørsler, hvis formålet med anlægget er

at forøge kapaciteten af motorkøretøjer. Vejmyndigheden afholder yder-

mere udgifter til ændring af eksisterende anlæg, såfremt ændringen er så

omfattende, at udgifterne til ændringen er at sidestille med udgifterne til

etablering af et nyt anlæg. Infrastrukturforvalteren afholder tilsvarende ud-

gifter til sikring af vejtrafikken ved sikrede niveauoverkørsler, hvor ændrin-

gen ikke har til formål at forøge kapaciteten for motorkøretøjer, herunder at

sikre de svage trafikanter. Ved svage trafikanter sigtes der f.eks. til cyklister

og fodgængere.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

Sikrede niveauoverkørsler er blandt andet udstyret med klokker, blinklys

eller automatiske bomme. Disse sikkerhedsforanstaltninger er reguleret i be-

kendtgørelse nr. 115 af 31. januar 2014 om sikkerhedsforanstaltninger i

jernbaneoverkørsler, der er åbne for almindelig færdsel.

Udgifter til ændringer i anlæg til sikring af vejtrafikken i niveauoverkørs ler,

der ikke kan henføres til et anlægsprojekt på enten vej- eller banenettet, af-

holdes af infrastrukturforvalteren, der som ansvarlig for sikkerheden i ni-

veauoverkørslen skal sørge for, at niveauoverkørslen lever op til gældende

sikkerhedskrav. På samme vis er det infrastrukturforvalteren, der afholder

udgifterne, såfremt Trafikstyrelsen i medfør af § 5 og § 16 i bekendtgørelse

nr. 115 af 31. januar 2014 om sikkerhedsforanstaltninger i jernbaneover-

kørsler, der er åben for almindelig færdsel, som tilsynsmyndighed vurderer,

at der er behov for at pålægge infrastrukturforvalteren at etablere eller ændre

anlæg til sikring af vejtrafikken i niveauoverkørsler.

Transportministeren kan på baggrund af en høring af infrastrukturforvalte-

ren og vejmyndigheden

pålægge enten infrastrukturforvalteren

eller

vejmyndigheden at anlægge eller udbygge viadukter til sikring af vejtrafik-

ken i jernbaneoverkørsler, der er åbne for almindelig færdsel, hvor udgif-

terne afholdes af staten. Såfremt anlæg eller udbygning af en viadukt vil

medføre fremtidige lettelser i infrastrukturforvalterens årlige udgifter, skal

infrastrukturforvalteren afholde et beløb, der svarer til den kapitaliserede

værdi af udgiftsbesparelsen og andre indvundne fordele. Transportminis te-

ren vil i disse tilfælde fastsætte beløbets størrelse, hvis ikke der forekommer

enighed herom.

Transportministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte

regler om anlæg til sikring af vejtrafikken i niveauoverkørsler, der er åbne

for almindelig færdsel. Der kan herved fastsættes regler om, hvem der har

ansvaret for vejbelægningen i niveauoverkørsler fra nærmeste skinne og ud

mod vejen. Reglerne finder anvendelse for anlæg i både eksisterende og nye

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

niveauoverkørsler. Nye niveauoverkørsler anlægges hovedsageligt, når ek-

sisterende niveauoverkørsler, der er sikret med krydsmærker, nedlægges, og

der etableres en ny niveauoverkørsel som erstatning.

I øvrigt bemærkes det, at hvor færdselsloven ikke er gældende, gælder jern-

banelovens regler for niveauoverkørsler ligeledes for letbaner.

2.9.2. Transportministe r ie ts overvejelser og den forslåede ord ning

Det vurderes, at ordlyden ”omfattende ændring” i § 62, stk. 2, 1. pkt., kan

give anledning til fortolkningstvivl om, hvor omfattende en ændring af ek-

sisterende anlæg til sikring af vejtrafikken i niveauoverkørsel skal være, før

udgifterne afholdes af vedkommende vejmyndighed.

Det er således fundet nødvendigt, at begrebet ”omfattende” udgår, hvorved

alle ændringer i udgangspunktet vil kunne være omfattet af bestemme lse n

uanset omfanget heraf.

Hertil foreslås det, at ”som kan påvirke jernbanesikkerheden” indsættes, så

det præciseres, at ændringen skal have en karakter, der kan påvirke jernba-

nesikkerheden, og som ligger ud over infrastrukturforvalterens alminde lige

vedligeholdelses- og driftspligt. Da vedligeholdelse primært består i udskift-

ning af komponenter med samme funktion og ydeevne, kan dette ikke for-

tolkes som en ændring, hvorfor ”ændring” og særligt ”omfattende ændring”,

må ligge uden for infrastrukturforvalterens drift- og vedligeholdelsespligt.

Det er herved skadevolderen, som uanset ændringens størrelse skal afholde

udgifterne til etablering eller ændring af anlægget, så længe det påvirker

jernbanesikkerheden.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 20 og bemærkningerne hertil.

2.10. Særlige bestemmelser om tavshedspligt

2.10.1. Gældende ret

Den gældende jernbanelovs § 78, stk. 4, medfører, at ansatte i Trafikstyre l-

sen og eventuelle tilkaldte sagkyndige under ansvar efter straffelovens §§

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

152-152 e er forpligtet til over for uvedkommende at hemmeligholde oplys-

ninger, som indberettes efter stk. 1-3 eller efter regler fastsat i medfør af stk.

2.10.2. Transportminister iets overvejelse r og den forslåede ord-

ning

Jernbanelovens § 78, stk. 2 har til formål at sikre, at virksomheder på jern-

baneområdet eller deres ansatte giver indberetning til Trafikstyrelsen til

brug for styrelsens forebyggende jernbanesikkerhedsmæssige arbejde om

ulykker og forløbere til ulykker samt sikkerhedsmæssige uregelmæssighe-

der på jernbaneområdet. Ansatte i virksomheder skal også give indberetning

til den virksomhed, som de er ansat i, om ulykker og forløbere for ulykker

samt sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder m.v. på jernbaneområdet.

Jernbanelovens bestemmelser om pligt til at indberette sikkerhedsmæs s ige

uregelmæssigheder m.v. har til formål at fremme sikkerheden i jernbane-

virksomheder og sikre indberetninger til Trafikstyrelsen. Indberetningso rd-

ningen sikrer, at den pågældende jernbanevirksomhed og Trafikstyrelsen får

kendskab til visse sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder m.v., der har be-

tydning for jernbanesikkerheden. Henset til det forebyggende arbejde om-

kring jernbanesikkerhed er det vigtigt og nødvendigt, at Trafikstyrelse n,

som sikkerhedsmyndighed, delagtiggøres i de erfaringer, der indhentes un-

der det daglige arbejde i jernbanesektoren, uanset om dette omfatter mere

eller mindre farlige situationer, således, at disse erfaringer kan bearbejdes

og analyseres, til gavn for sikkerheden på jernbanen. Såfremt personer og

virksomheder er i besiddelse af sådanne oplysninger, men ikke meddeler

forholdene til Trafikstyrelsen, har det stor betydning for jernbanesikker he-

den. Det er endvidere af stor betydning for denne indberetningsordning og

det heraf afledte jernbanesikkerhedsmæssige arbejde i Trafikstyrelsen, at de

virksomheder eller enkeltpersoner, der indberetter data, ikke behøver at

overveje form og indhold ved udleveringen af disse data, da oplysninger ne

ikke vil være offentligt tilgængelige. Dette gør sig blandt andet gældende,

fordi nogle af de uregelmæssigheder, forløbere til ulykker og ulykker, som

forventes indberettet, vil være opstået med kun den person til stede, som har

været impliceret i hændelsen. Hvis der ikke skabes fortrolighed om de fejl,

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

der skal indrapporteres, er der stor risiko for, at Trafikstyrelsen kun får rap-

porter om forhold, som påregnes også at blive indrapporteret af andre, som

har været impliceret i eller observeret en given hændelse.

Såfremt der ikke er fortrolighed om indberetningerne, bliver konsekvensen,

at hverken myndigheder, lokomotivførere, virksomhederne eller andre får

indsigt i arten eller mængden af de fejl, der begås inden for jernbanedrifte n,

til skade for jernbanesikkerheden.

Der foreslås en udvidelse af den personkreds, der er underlagt tavshedspligt

i henhold til oplysninger omfattet af § 78, stk. 4. Det vil således ikke kun

være ansatte i Trafikstyrelsen og eventuelle tilkaldte sagkyndige, der er om-

fattet bestemmelsen, men ansatte på Transportministeriets ressortområde,

herunder selvstændige statsejede virksomheder som Sund og Bælts ansatte

samt ansatte i DSB, der omfattes.

Baggrunden for den foreslåede udvidelse af personkredsen omfattet af tavs-

hedspligten er, at Transportministeriets departement, som ansvarlig for lov-

givningen på jernbaneområdet, Sund & Bælt som følge af deres rolle som

infrastrukturforvalter på udvalgte banestrækninger, DSB som en selvstæn-

dig offentlig virksomhed under Transportministeriets ressortområde og Ba-

nedanmark, som følge af deres rolle som infrastrukturforvalter på statens

jernbane, kan være i besiddelse af oplysninger, som er indberetningspligtige

i medfør af § 78, stk. 3, eller regler fastsat i medfør af stk. 5.

Tavshedspligten vil således indebære, at f.eks. ansatte på Transportminis te-

riets ressortområde ikke uberettiget må videregive oplysninger omfattet af

jernbanelovens § 78, stk. 1-3, eller efter regler fastsat i medfør af stk. 5. Det

er nødvendigt at udvide bestemmelsens anvendelsesområde, så oplysninger

omfattet af § 78, stk. 1-3, nyder samme beskyttelse, uanset hvilken offentlig

myndighed eller selvstændig offentlig virksomhed oplysninger kommer i

hænde, da det ellers vil udhule beskyttelsen af de indberetningspligtige op-

lysninger, hvis der kan ske offentliggørelse af det indberettede materiale, jf.

lov nr. 606 af 12 juni 2013 om offentlighed i forvaltningen (herefter benævnt

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

offentlighedsloven), herunder efter reglerne om meroffentlighed hos Trans-

portministeriet og Banedanmark. Med den foreslåede udvidelse af bestem-

melsens anvendelsesområde vil oplysningerne, der måtte blive ansøgt om

aktindsigt i, blive undtaget efter offentlighedslovens § 35 uanset hvilke n

myndighed på Transportministeriets ressortområde, der ansøges ved.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 22, og bemærkningerne hertil.

2.11. Gebyrer

2.11.1. Gældende ret

Grundlovens § 43, 1. led, bestemmer, at ingen skat kan pålægges, forandres

eller ophæves uden ved lov.

Bestemmelsen indeholder et delegationsforbud, således at reguleringen af

skatter kun kan ske umiddelbart ved lov.

Skattebegrebet i grundlovens § 43 omfatter ikke alene direkte skatter, men

også indirekte skatter, herunder afgifter.

Uden for skattebegrebet – og dermed delegationsforbuddet i grundlovens §

43 – falder blandt andet gebyrer for udstedelse af offentlige tilladelser m.v.,

for så vidt gebyrerne ikke overstiger de omkostninger, der er forbundet med

den pågældende ordning, men står i forhold til de administrative omkostnin-

ger, der er forbundet med at udstede den pågældende tilladelse m.v. Inden

for disse rammer vil størrelsen af betalingen og reguleringen heraf kunne

delegeres til en administrativ myndighed. Det bemærkes i den forbinde lse,

at offentlig myndighedsudøvelse som f.eks. meddelelse af tilladelser i al-

mindelighed sker uden betaling, og opkrævning af et gebyr for myndigheds-

udøvelse kræver derfor lovhjemmel.

Det følger af Finansministeriets Budgetvejledning kapitel 2.3.1.2, at taksten

for gebyrer skal fastsættes, så der opnås fuld dækning for omkostninger, der

er forbundet med det pågældende gebyrbelagte område, over en løbende pe-

riode på maksimalt fire år. Det følger endvidere, at det mindst en gang årligt

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

skal vurderes, om omkostningerne skal reduceres eller gebyrsatsen justeres

for at sikre balance. Hvis der opstår over- eller underdækning, skal der så-

ledes foretages en justering på enten omkostningernes størrelse eller gebyr-

satsen.

Jernbanelovens kapitel 17 indeholder regler om afgifter og gebyrer inden

for jernbaneområdet, herunder § 110, hvorefter transportministeren kan fast-

sætte regler om gebyrer til dækning af Trafikstyrelsens omkostninger ved

eksempelvis varetagelse af de øvrige opgaver i henhold til jernbanelo ve n

eller regler fastsat i medfør af EU-regler på jernbaneområdet. Bestemme lse n

er udmøntet i bekendtgørelse nr. 2544 af 15. december 2021 om Trafiksty-

relsens og Jernbanenævnets gebyrer og afgifter på jernbaneområdet.

2.11.2. Transportminister iets overvejelse r og den forslåede ord-

ning

Formålet med lovforslaget er at indføre en bestemmelse i jernbanelo ve n,

hvorefter transportministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling af

gebyr for Banedanmarks opgaver, og derved sikre samme hjemmel til Ba-

nedanmark, som Trafikstyrelsen har ved dækning af gebyrbaserede omkost-

ninger.

Der foreslås med lovforslaget, at der kan fastsættes gebyrer for Banedan-

marks beredskabsydelser, kurser og uddannelser samt opgaver i forbinde lse

med tredjepartsprojekter, herunder regler om opkrævning, rentetilskrivning

efter renteloven, rykkerskrivelser m.v.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 29, og bemærkningerne hertil.

2.12 Opkrævningstidspunkt for afgifter

2.12.1 Gældende ret

Det gælder i dag, jf. jernbanelovens § 109, at jernbanevirksomheder, virk-

somheder, der er certificerede efter regler fastsat i medfør af jernbanelo ve ns

§ 11, stk. 2, der bliver til stk. 3, og infrastrukturforvaltere, herunder bybaner,

opkræves en afgift for Trafikstyrelsens tilsyn. Afgiften består af et årligt

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

grundbeløb og en aktivitetsafgift baseret på antal kørte togkilometer. Afgif-

terne reguleres årligt pr. 1. januar med den sats for det generelle pris- og

lønindeks, der er fastsat af Finansministeriet.

Grundbeløbet skal i dag ifølge lovens § 109, stk. 6, opkræves for det pågæl-

dende år i januar måned. Aktivitetsafgiften skal ligeledes opkræves i januar

måned med regulering i september måned på grundlag af det foregående års

opgjorte antal togkilometer.

De udgifter, der er forbundet med Jernbanenævnets drift, betales af de jern-

banevirksomheder, som Jernbanenævnet fører tilsyn med efter loven eller

regler fastsat i medfør heraf, jf. lovens § 111, stk. 1. Bybaner og privatbaner,

der ikke kører på jernbaneinfrastruktur på det transeuropæiske transportnet

(TEN-T-nettet), er undtaget fra betalingsforpligtelsen, jf. lovens § 111, stk.

3. Afgiften opgøres pr. kørt togkilometer på statens jernbaneinfrastruk tur,

jernbaneinfrastruktur ejet af A/S Storebælt eller A/S Øresund og anden jern-

baneinfrastruktur beliggende på den danske del af det transeuropæiske

transportnet (TEN-T-nettet), jf. § 111, stk. 2. Afgiften reguleres årligt pr. 1.

januar med den sats for det generelle løn- og prisindeks, der er fastsat af

Finansministeriet.

Det følger af lovens § 111, stk. 5, at afgiften opkræves for det pågældende

år i januar måned med regulering i september måned på grundlag af det fo-

regående års opgjorte antal togkilometer.

2.12.2. Transportminis ter iets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Det er fundet uhensigtsmæssigt, at opkrævningen af afgifterne sker ad to

omgange i løbet af året. Det giver unødigt administrativt arbejde for både

virksomhederne og Trafikstyrelsen at skulle henholdsvis beregne, udsende

og håndtere betalingen af fakturaer i både januar og september måned. Tog-

kilometer-tallene, der er beregningsgrundlaget for aktivitetsafgiften og Jern-

banenævnets tilsyn, er først tilgængelige i løbet af året, hvorfor det vurderes

nemmere for både virksomhederne og styrelsen at opkræve både grundbeløb

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

og aktivitetsafgift samt afgift for Jernbanenævnets tilsyn samlet én gang i

slutningen af året.

Det foreslås derfor at ændre loven, således at det ikke længere fremgår di-

rekte af loven, at afgifterne for Trafikstyrelsens og Jernbanenævnets tilsyn

skal opkræves i januar og september måned.

Det er fundet hensigtsmæssigt, at opkrævningstidspunktet i loven erstattes

af en bemyndigelse til, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om op-

krævningstidspunkt ved bekendtgørelse. På den måde sikres mulighed for

løbende at kunne fastsætte det betalingstidspunkt, der er mest hensigtsmæs-

sigt for både virksomhederne og styrelsen.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 28 og 30, og bemærkningerne hertil.

2.13. Straffebestemmelser

2.13.1. Gældende ret

Jernbanelovens § 116, stk. 1, nr. 1, medfører, at det straffes med bøde eller

fængsel indtil 4 måneder, hvis man påbegynder eller driver virksomhed

uden fornødne certifikater, jf. §§ 39 og 58, godkendelser, jf. §§ 39 a, 39 b,

59, 60 og 60 a, eller tilladelser, jf. § 9.

Lovens § 116, stk. 1, nr. 2, medfører, at det straffes med bøde eller fængsel

indtil 4 måneder, hvis man tilsidesætter vilkår eller betingelser knyttet til en

tilladelse eller godkendelse efter nr. 1.

Lovens § 116, stk. 1, nr. 4, medfører, at en række overtrædelser af jernba-

nelovens bestemmelser straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Efter lovens § 119 kan juridiske personer, herunder selskaber, pålægges

strafansvar for overtrædelser af bestemmelser i loven.

2.13.2. Transportminister iets overvejelse r og den forslåede ord-

ning

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

Det er Transportministeriets vurdering, at nogle overtrædelser af lovgivnin-

gen udgør så væsentlig en risiko for jernbanesikkerhed, at der uanset indbe-

retningsordningen i jernbanelovens § 78, skal kunne ifaldes et strafansvar,

når jernbanelovens bestemmelser med dertilhørende bekendtgørelser og

regler m.v., bliver overtrådt. Dette skal blandt andet være tilfældet, når jern-

banevirksomheder overtræder vilkår fastsat i deres godkendelse, tillade lse ,

sikkerheds- eller EU-sikkerhedscertifikat eller de tilfælde, hvor virksomhe-

ders sikkerhedsledelsessystem ikke opfylder og efterlever kravene i jernba-

nelovgivningen vedrørende sikkerhed.

Der er særligt tænkt på tilfælde, hvor en virksomhed handler på en sådan

måde, at det bringer jernbanesikkerheden i fare, f.eks. ved ikke i tilstrække-

lig grad at sikre at rullende materiel er korrekt vedligeholdt, såfremt det be-

nyttes til kørsel af en virksomhed. Derudover anses hændelser og ulykker,

hvor gods eksempelvis er til fare for personer og ejendom fordi det er uden

for profil eller falder af selve togvognen for, at være så alvorlige tilfælde, at

anvendelsen af strafansvar over for den ansvarlige virksomhed er nødven-

dig.

Lovforslaget har til hensigt at skabe endnu højere grad af sikkerhed på den

danske jernbane, forebygge ulykker, hvor gods ikke er fastspændt tilstræk-

keligt samt at kunne gøre virksomheder strafferetligt ansvarlige, når deres

togmateriel er årsag til ulykker eller farlige situationer. Det er hensigten, at

lovens straffebestemmelser skal omfatte tilfælde, hvor en overtrædelse af

jernbanelovgivningen er så sikkerhedsmæssigt alvorlig, at politianmelde lse

og strafansvar bør kunne komme på tale uden, at der på forhånd er udstedt

påbud eller forbud efter jernbanelovens §§ 72-75.

Hvis der sker en overtrædelse af den foreslåede § 57 a, vil der kunne ifaldes

strafansvar på baggrund af den foreslåede ændring af § 116, stk. 1, nr. 4.

Transportministeriet er herudover blevet opmærksom på, at det vil være

hensigtsmæssigt at præcisere den gældende § 116, stk. 1, nr. 2, således at

der også vil kunne pålægges straf for overtrædelse af vilkår og betingelser i

et sikkerheds- og et EU-sikkerhedscertifikat. Et sikkerhedscertifikat er det

certifikat, der udstedes til jernbanevirksomheder, der opererer på bybaner

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

på baggrund af virksomhedens sikkerhedsledelsessystem, mens et EU-sik-

kerhedscertifikat er det tilsvarende certifikat, der udstedes på baggrund af

sikkerhedsledelsessystemet til jernbanevirksomheder, der opererer på den

konventionelle jernbane samt virksomheder, der udfører kørsel på eget an-

svar (§ 11-virksomheder).

Der kan i medfør af § 116, stk. 1, nr. 2, straffes for overtrædelse af vilkår og

betingelser knyttet til en tilladelse eller godkendelse efter § 116, stk. 1, nr.

1. Sikkerheds- og EU-sikkerhedscertifikater er tilladelser, der indholdsmæs-

sigt svarer til sikkerhedsgodkendelserne, der er klart omfattet af bestemme l-

sen i dag. Sikkerheds- og EU-sikkerhedscertifikater udstedes til jernbane-

virksomheder, mens sikkerhedsgodkendelser udstedes til infrastrukturfo r-

valtere. § 116, stk. 1, nr. 2, omfatter dog efter sin nuværende ordlyd ikke

overtrædelse af vilkår eller betingelser i et sikkerheds- og et EU-sikkerheds-

certifikat, hvilket må antages ikke har været hensigten med bestemmelse n.

Idet ordet certifikat ikke fremgår eksplicit af bestemmelsen, kan det give

anledning til fortolkningstvivl, om overtrædelse af vilkår og betingelser fast-

sat i et certifikat vil medføre strafansvar. Da det må antages, at det ikke har

været hensigten, at der skulle være forskel på, hvordan overtrædelse af vil-

kår og betingelser skal sanktioneres, foreslås bestemmelsen præciseret.

Den foreslåede ændring af jernbanelovens § 116, stk. 1, nr. 2, vil således

medføre, at virksomheder vil kunne straffes med bøde, når vilkår og betin-

gelser knyttet til deres sikkerheds- eller EU-sikkerhedscertifikat overtrædes.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 18 og 31-32, og bemærkningerne her-

til.

3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

For så vidt angår ekspropriationshjemmel om oprettelse af erstatningsbio to-

per vil forslaget understøtte FN’s Verdensmål 15 ”Livet på land”, særligt

delmål 15.5:

”Der skal tages omgående og væsentlig handling for at begrænse forringe lse

af naturlige levesteder, stoppe tab af biodiversitet og, inden 2020, beskytte

og forhindre udryddelse af truede arter”.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

For så vidt angår lovforslagets bestemmelse om en ny ekspropriationshje m-

mel til brug for etablering af erstatningsnatur vil lovforslaget ikke have væ-

sentlige økonomiske og administrative konsekvenser for staten. Banedan-

mark, som er en styrelse under Transportministeriet, afholder almindeligvis

samtlige omkostninger ved tinglysning. Det vurderes, at der ikke vil fore-

komme væsentlige merudgifter i forbindelse med indføring af ekspropriati-

onshjemlen, da Banedanmark på samme vis som i dag indgår aftaler i

samme størrelsesorden som ekspropriation.

Der vil endvidere for staten, herunder særligt Banedanmark og Ekspropria-

tionskommissionerne potentielt forekomme enkelte implementeringsmæs-

sige konsekvenser, idet der forventes få supplerende sager for Ekspropriati-

onskommissionen. Omfanget er dog uvist men forventes at være under ba-

gatelgrænsen, da det er forventningen, at Banedanmark fortsat vil håndtere

størstedelen af ekspropriationssager ved indgåelse af aftaler med lodsejer.

For så vidt angår de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning be-

mærkes det, at bestemmelserne i lovforslaget er udarbejdet så enkelt og klart

som muligt (princip nr. 1) med anvendelse af eksisterende IT-løsninger

(princip nr. 6) og genbrug af begreber, herunder erstatningsbiotoper, der

kendes fra Miljøministeriets ressort (princip nr. 4.). For så vidt angår princip

2 er det udgangspunktet, at der anvendes digital kommunikation ved bor-

gernes kommunikation med Transportministeriet og underliggende styrel-

ser. For så vidt angår princip 3 om at muliggøre hel eller delvis automatisk

sagsbehandling bemærkes det bl.a., at udleje af ombordudstyr og ombordu-

drustet materiel og afvisning af nye anlæg samt omfattende ændringer på

eksisterende anlæg er baseret på manuel sagsbehandling. Efterlevelse af

disse principper er således fraveget for så vidt angår kontrollen med ordnin-

gen som følge af, at det ikke er muligt at lave en model, hvor sagsbehand ling

sker automatisk, men er underlagt en konkret vurdering. For princip nr. 5,

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

der omhandler tryg og sikker datahåndtering, og princip nr. 7, om forebyg-

gelse af snyd og fejl, har lovforslaget ikke givet anledning til nye, særlige

opmærksomhedspunkter.

Lovforslaget forventes dermed ikke at have væsentlige økonomiske konse-

kvenser og implementeringskonsekvenser for staten.

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser og implementeringsko n-

sekvenser for regionerne og kommunerne.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

For så vidt angår forslag til ny ekspropriationshjemmel til brug for etable-

ring af erstatningsnatur vurderes det, at lovforslaget ikke i sig selv har væ-

sentlige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Banedanmark har før

dette lovforslag indgået aftaler med lodsejere om rådighedsbegrænsning af

deres ejendom til udlæg til erstatningsbiotoper. Lodsejere har derfor haft

mulighed for at afslå Banedanmarks forespørgsel om aftaler mod erstatning.

Med den foreslåede ekspropriationshjemmel vil lodsejerne nu kunne blive

pålagt at afstå ejendom til erstatningsbiotoper. Lodsejere vil både ved ek-

spropriation og ved aftale blive pålagt at vedligeholde det etablerede erstat-

ningsnatur. Lodsejere vil som regel bevare ejerskabet, men miste den fulde

råderet over den pågældende del af deres ejendom, idet arealet udlægges

som beskyttet natur.

Der kan være tale om privatøkonomiske og erhvervsøkonomiske konse-

kvenser som f.eks. mere begrænsede muligheder for landbrug og skovbrug

som følge af kravet om friholdelse af erstatningsnaturarealet.

De administrative konsekvenser vil primært bestå i form af midlertidige ad-

ministrative konsekvenser afledt af processen omkring ekspropriation. Så-

ledes vil lodsejerne af de berørte ejendomme blandt andet blive inddraget

direkte ved korrespondance med Banedanmark og ekspropriationskommis-

sionen.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

For så vidt angår trafikale sikkerhedsregler medfører et ændret sikkerheds-

regelregime, som den foreslåede ændring af § 61 skal sikre, at infrastruktur-

forvalteres og jernbanevirksomheders trafikale sikkerhedsregler (og infra-

strukturforvalteres tekniske sikkerhedsregler på sigt) ikke længere skal god-

kendes af Trafikstyrelsen, hvorfor virksomhederne ikke længere vil skulle

afholde udgifter hertil. Overholdelse af krav vil fremover skulle påses ved

styrelsens tilsyn med virksomhederne. Virksomhedernes fremadrettede ar-

bejde med at udarbejde tekniske og trafikale regler vil som udgangsp unkt

være uændret. Det er muligt, at nogle virksomheder i den første periode i

forbindelse med skiftet vil bruge mere tid på udarbejdelsen af sikkerheds-

regler end under godkendelsesregimet i dag, hvor Trafikstyrelsen kvalitets-

sikrer og godkender virksomhedernes sikkerhedsregler. Dette vurderes dog

at aftage over tid. De økonomiske og administrative konsekvenser således

vurderes at være positive over tid, men under bagatelgrænsen.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører ingen konsekvenser for borgere.

7. Klimamæssige konsekvenser

Erstatningsbiotoperne anlægges som erstatning for den nedlagte beskyttet

natur, og oftest også i en større størrelsesorden, jf. afsnit 8, om: ”Miljø- og

naturmæssige konsekvenser”. Det vil sige, at de positive konsekvenser i ud-

gangspunktet opvejer de negative konsekvenser. Erstatningsbiotoperne dan-

ner sig over tid, hvorfor ny skov eksempelvis ikke vil bidrage i samme grad

til CO

reduktionen som ældre skov vil.

Klimaeffekten vil afhænge af, hvilke arealer der konkret udpeges til erstat-

ningsnatur. Det er derfor ikke muligt på forhånd at give et entydigt billede

af klimaeffekten. Forskellige faktorer kan bidrage til klimaeffekten og både

trække i en positiv og negativ retning.

F.eks. kan der ved udlægning af arealer til urørt skov være en midlertid ig

positiv klimaeffekt ved kulstoflagring i vedmasse og i skovbunden i de før-

ste år. Samtidig kan en rydning af træarter af hensyn til biodiversiteten give

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

en umiddelbar negativ klimaeffekt, og græsningen kan modvirke opvækst

af ny skov.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Med forslaget tillægges infrastrukturforvalteren beføjelse til at kunne op-

kræve en afgift, der tager hensyn til omkostningerne ved miljøvirkninger,

der er forårsaget af togdriften, og som skal differentieres efter omfanget af

den forårsagede virkning. Eventuelle afgifter for støjgener skal støtte en mo-

dernisering af jernbanevogne med den mest økonomisk levedygtige brem-

seteknologi med lavt støjniveau.

Det er vurderingen, at dette vil tilskynde jernbanevirksomhederne til at in-

vestere i og anvende mere miljøvenlige teknologier i deres jernbanedrift.

Når Banedanmark anlægger jernbane eller udfører arbejder i tilknytning til

jernbanen, kan det medføre væsentlige påvirkninger af naturområder, ved at

naturen ændres, gennemskæres eller nedlægges. Banedanmark skal ind-

hente de nødvendige dispensationer fra f.eks. bestemmelserne i bekendtgø-

relse af lov nr. 1986 af 27. oktober 2021 om naturbeskyttelse, om § 3 natur,

skovbyggelinje, sø- og å-beskyttelseslinjer samt forbud mod etablering af

anlæg i fredskov i bekendtgørelse af lov nr. 315 af 28. marts 2019 om skove,

når dette er påkrævet. Der vil foregå en dialog med de berørte myndigheder,

herunder kommunerne.

I anledning af at Banedanmark opnår dispensation til at nedlægge beskyttet

natur mod at opføre erstatningsbiotoper, kan Banedanmark pålægges at

skulle genoprette erstatningsbiotoper i størrelsesorden 1:2 eller 1:3. Der kan

stilles vilkår om erstatningsnaturtypen, der om muligt bør være af samme

type som det nedlagte naturareal, om erstatningsarealets størrelse og place-

ring på kort. Efter behov kan der stilles vilkår om fremgangsmåde ved etab-

lering af naturområdet, om evt. behov for naturpleje for at sikre at området

udvikler sig som ønsket, således at det er muligt at overholde og føre tilsyn

med at vilkåret overholdes. Erstatningsarealet tinglyses ofte på ejendomme n

for at sikre, at det bibeholdes.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

For så vidt angår ekspropriationshjemmel om oprettelse af erstatningsbio to-

per vil forslaget medføre, at erstatningsbiotoper samlet set på sigt vil kunne

tilbyde nye og større naturområder og dermed levesteder for en række nye

og eksisterende arter.

9. Forholdet til EU-retten

Jernbaneloven, som udgør en rammelovgivning på jernbaneområdet, imple-

menterer en lang række bestemmelser fra EU-retlige direktiver. Jernbanelo-

ven og regler fastsat i medfør heraf implementerer blandt andet direktiv

2008/68/EF om indlandstransport af farligt gods med senere ændringer,

2012/34/EU om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde med se-

nere ændringer, direktiv 2016/797/EU om interoperabilitet i jernbanesyste-

met i Den Europæiske Union med senere ændringer

2016/798/EU om jernbanesikkerhed med senere ændringer.

og direktiv

Implementeringen af ovenstående direktiver i jernbaneloven og regler i

medfør heraf sker efter principperne om minimumsimplementering med

henblik på at sikre mindst mulig regulering over for erhvervslivet.

De bemyndigelsesbestemmelser, der foreslås med nærværende lovfors la g,

forventes ligeledes udmøntet under iagttagelse af principperne om mini-

mumsimplementering.

Det bemærkes, at forslag til § 54 a og forslag til ændring af § 116, stk. 1, nr.

4 som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 18 og 32 vil være forbundet med

en væsentlig procesrisiko, idet Det Europæiske Jernbaneagentur har gjort

gældende, at reglerne er i strid med punkt 4.2.2.4.1. i bilaget til EU-Kom-

missionens forordning (EU) 2019/773 af 16. maj 2019 om den tekniske spe-

cifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet Drift og trafiksty-

ring i jernbanesystemet i Den Europæiske Union. Det er overordnet Det Eu-

ropæiske Jernbaneagentur’s vurdering, at udkastet til de foreslåede regler

ikke er i overensstemmelse med kravet om, at ansvaret for en sikker drift af

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

Unionens jernbanesystem og kontrollen med de risici, der opstår i dette sy-

stem, ligger hos infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder, hver for

sin del af systemet jf. direktiv 2016/798 af 11. maj 2016 om jernbanesikker-

hed artikel 4, stk. 1(d).

Det er dog regeringens opfattelse, at bestemmelserne er nødvendige at ind-

føre i dansk ret med henblik på at sikre, at virksomhederne der opererer på

jernbaneområdet kan stilles til ansvar i strafferetlig forstand, såfremt virk-

somhederne har anbragt gods til fare for personer eller ejendom og ikke le-

ver op til det ansvar der følger af førnævnte regler.

Med den foreslåede ændring af lovens § 61 indføres en bemyndigelse til at

fastsætte regler om en overgangsordning, der bringer den gældende ordning

i overensstemmelse med de grundlæggende principper bag EU-reguleringe n

på jernbaneområdet, særligt direktiv 2016/798/EU om jernbanesikker hed.

Direktivet indeholder regler om, at det er virksomhederne, der er ansvarlige

for sikkerheden på deres del af jernbanesystemet, og at håndteringen af jern-

banesikkerheden skal være systembåret og ske i et sikkerhedsledelsess y-

stem.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 30. juni 2022 til den 18. august

2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Ankenævnet for Bus, Tog og Metro, Arriva Danmark A/S, Banedanmark,

Captrain, CFL Cargo Danmark ApS, COWI, Dansk Erhverv, Dansk Indu-

stri, Dansk Banegods, Danske Advokater, Dansk Jernbaneforbund, Dansk

Transport og Logistik – DTL, Danske Shipping – Havnevirksomheder, Dan-

ske Regioner, DB Cargo Scandinavia A/S, DB Schenker Rail Scandinavia

A/S, Den Danske Dommerforening, DI Transport, DSB, Erhvervsstyrelse n,

Fredericia Shipping, Green Cargo AB, Havarikommissionen, Hector Rail

AB, Hovedstadens Letbane I/S, HK Trafik og Jernbane, ITD, Jernbanenæv-

net, Kommunernes Landsforening (KL), Landdistrikternes Fællesråd, Lo-

kaltog A/S, Metroselskabet I/S, Midtjyske Jernbaner, Nordjyllands Trafik-

selskab, Nordjyske Jernbaner, Odense Letbane P/S, Rådet for Bæredygtig

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

Trafik, SJ AB, Sund & Bælt Holding A/S, Sydtrafik, Trafikforbundet, Tra-

fikselskaberne i Danmark Trafikstyrelsen, TX Logistik AB, Vestbanen A/S,

Øresundsbro Konsortiet og Aarhus Letbane I/S.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser for

stat, kommune r

og regioner

Implemente-

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

Jernbanevirksomhedernes

og infra- Der kan opstå erhvervsøkonomiske

Ingen

Der forventes en mindre øget admi-

nistrationsbyrde for Banedanmark i

forbindelse med håndtering af ek-

spropriationshjemlen.

Ingen

før »Ingen«)

konsekvenser for strukturforvalternes udgifter til god- tab for særligt lodsejere som følge af

erhvervslivet

kendelse af trafikale sikkerhedsregle r ekspropriation til erstatningsnatur.

bortfalder med lovforslaget

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Der kan opstå midlertidige admini-

strative konsekvenser i forbinde lse

med eventuel behandling af ekspro-

priationssager

vedrørende

erstat-

ningsnatur og i forbindelse med virk-

somhedernes omlægning til at indar-

bejde processer om trafikale og tek-

niske sikkerhedsregler i deres sikker-

hedsledelsessystemer.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

Administrative

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Banedanmarks opretholdelse af erstat- Ingen

ningsbiotoper vil reducere tabet af

biodiversitet og bevare naturlige leve-

steder. Erstatningsnaturen anlægges i

en større størrelsesorden end den ned-

lagte natur, hvilket medfører at de po-

sitive konsekvenser opvejer de nega-

tive.

Miljø- og natur- I anledning af at Banedanmark opnår Ingen

mæssige

kvenser

konse- dispensation til at nedlægge beskyttet

natur mod at opføre erstatningsbioto-

per, kan Banedanmark pålægges at

skulle genoprette erstatningsbiotoper i

størrelsesorden 1:2 eller 1:3. Samlet

set vil erstatningsbiotoperne på sigt

kunne tilbyde nye og større naturom-

råder og dermed levesteder for en

række nye og eksisterende arter.

Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder forslag til bestemmelser, der implementerer dele af

retten

direktiv 2012/34/EU af 21. november 2012 om oprettelsen af et fælles eu-

ropæisk jernbaneområde og dele af direktiv 2008/68/EF af 24. november

2008 om indlandstransport af farligt gods.

Det bemærkes, at forslag til § 54 a og forslag til ændring af § 116, stk. 1, nr.

4 som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 18 og 32 vil være forbundet med

en væsentlig procesrisiko. Der henvises nærmere til afsnit 9.

Er i strid med de

fem

principper

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

for impleme nte-

ring af erhvervs-

rettet EU-regule-

ring/ Går videre

end minimums-

krav i EU-regu-

lering (sæt X)

Nej

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Før Kongelig resolution af 21. januar 2021, hvor Transport- og Boligmini-

steriet fik ændret navn til Transportministeriet, hed Trafikstyrelsen: Trafik-

Bygge- og Boligstyrelsen. Styrelsen har også tidligere heddet Trafik- og

Byggestyrelsen.

Efter det foreslåede nr. 1 ændres overalt i loven ”Trafik-, Bygge- og Bolig-

styrelsen” og ”Trafik- og Byggestyrelsen” til: ”Trafikstyrelsen” samt ”Tra-

fik-, Bygge- og Boligstyrelsens” og ”Trafik- og Byggestyrelsens” til: ”Tra-

fikstyrelsens”.

Styrelsen ændrede navn til Trafikstyrelsen efter den Kongelige resolution af

21. januar 2021, om end dette ikke direkte fremgik af resolutionen. Bestem-

melsen har til formål at bringe den tidligere betegnelse for styrelsens for-

skellige navne i jernbaneloven i overensstemmelse med det korrekte navn

efter gældende ret (Trafikstyrelsen).

Til nr. 2

Jernbanelovens § 2 omhandler lovens anvendelsesområde og undtagels es-

muligheder. Det fremgår af stk. 1, at loven gælder for jernbaner, herunder

bybaner. Dog gælder jernbanelovens kapitel 8 om veteranbaner alene for

veteranbaner jf. stk. 2. Stk. 3, bestemmer, at bybaner ikke er omfattet af

kapitel 3, § 9, stk. 2, §§ 10, 17 og 18, § 53, stk. 3, og §§ 58-60 c. Bestem-

melsen i stk. 4 indskrænker yderligere jernbanelovens anvendelsesområde

for letbaner og metro, idet §§ 20-22 og §§ 66-68 er undtaget ud over de

bestemmelser, der også fremgår af stk. 3. Bestemmelsen i stk. 5, 1. pkt.,

bestemmer, at privatbaner ikke er omfattet af kapitel 3 og § 17. Stk. 5, 2.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

pkt., giver dog hjemmel til at transportministeren kan fastsætte regler om, at

kapitel 3 og § 17 delvist skal gælde for privatbaner. Denne hjemmel er del-

vist udnyttet ved bekendtgørelse nr. 2023 af 9. november 2021 om regn-

skabsreglement og konkurrenceretlige vilkår for privatbanerne, hvor der er

fastsat supplerende krav til privatbanerne blandt andet i relation til regnska-

ber, ud over de bestemmelser, der er angivet i årsregnskabsloven. Bestem-

melsen i stk. 6 bestemmer at, loven ikke gælder for privatejet jernbaneinfra-

struktur, herunder sidespor, der anvendes af ejeren eller af en operatør i for-

bindelse med deres respektive godstransportaktiviteter eller personbefor-

dring i ikkekommercielt øjemed, og køretøjer, der udelukkende bruges på

sådan infrastruktur.

Det foreslås med

§ 2, stk. 1,

at loven gælder for jernbaner, herunder bybaner,

jf. dog stk. 2-6.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en videreførelse af gældende ret,

hvorefter loven gælder for jernbaner, herunder bybaner, med undtagelse af

de følgende stykker 2-6, der omhandler hhv. veteranbaner, bybaner (herun-

der særlige undtagelser for metro og letbaner), privatejet infrastruktur og

lokal og regionale infrastrukturer, herunder privatbaner.

Det foreslås med

§ 2, stk. 2,

at for veteranbaner gælder alene kapitel 8.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en videreførelse af gældende ret

for veteranbanerne.

Det foreslås med

§ 2, stk. 3,

at bybaner ikke vil være omfattet af §§ 4-8, §

9, stk. 2, §§ 10, 17 og 18, § 20, stk. 1, 2. pkt., § 21, § 53, stk. 3 og §§ 58-60

c. Jernbanelovens § 8 finder dog anvendelse for jernbanevirksomheder, der

forestår transport i byer og forstæder samt regional transport på lokale og

regionale særskilte banenet til befordring på jernbaneinfrastrukturer eller på

net, der kun er beregnet til jernbanepassagertransport i byer og forstæder,

hvis en sådan jernbanevirksomhed står under direkte eller indirekte kontrol

af en virksomhed eller en anden enhed, der udfører eller integrerer andre

jernbanetransportydelser end transport i byer og forstæder samt regional

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

transport. Stk. 3, pkt. 2, gælder dog kun for så vidt angår forbindelser ne

mellem jernbanevirksomheden og den virksomhed eller enhed, som direkte

eller indirekte kontrollerer den.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en videreførelse af gældende ret

dog med den ændring, at opremsningen af bestemmelser, der vil blive und-

taget for bybaner fra jernbanelovens anvendelsesområde, udvides med jern-

banelovens § 20, stk. 1, 2. pkt. og § 21.

Bybaner er defineret i jernbanelovens § 3, stk. 1, nr. 4 som: Metro, letbaner

og S-baner, som udfører transport i byer og forstæder.

§ 20, stk. 1, 2. pkt. foreslås undtaget for bybaner og det vil medføre, at der

ikke mellem infrastrukturforvalteren og jernbanevirksomheden skal indgås

vilkår om præstationsordning på bybaner, der ejes af staten (statens infra-

struktur). Der vil fortsat skulle indgås en adgangskontrakt efter § 20, stk. 1,

1. pkt.

Reglerne om præstationsordninger udspringer af direktiv 2012/34/EU om

oprettelsen af et fælleseuropæisk jernbaneområde artikel 35. Formålet med

at indføre en præstationsordning er at tilskynde jernbanevirksomheder og

infrastrukturforvalteren til at minimere forstyrrelser på jernbanenettet og

forbedre nettets ydeevne. Dette er dog ikke aktuelt hvor andre operatører

ikke bliver påvirket på bybanenettet, når nettet alene opereres af en aktør.

§ 21 foreslås undtaget for bybaner, og dette vil medføre, at der ikke kan

opkræves infrastrukturafgifter med hjemmel i jernbanelovens § 21 på sta-

tens jernbaneinfrastruktur. § 21 er en bemyndigelsesbestemmelse, der giver

transportministeren mulighed for at fastsætte regler om dels jernbanevirk-

somhedernes betaling for at benytte statens jernbaneinfrastruktur jf. stk. 1,

dels regler om en kompensationsordning, der kan understøtte konkurrence-

mæssig ligestilling af jernbanegodstransport med andre former for gods-

transport jf. stk. 2 og sidst men ikke mindst kan transportministeren be-

stemme, at jernbanevirksomheder mod særskilt betaling kan købe særlige

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

ydelser af infrastrukturforvalteren, der ikke er omfattet af betaling i stk. 1,

herunder forvarmning af passagertog jf. stk. 3.

Banedanmark er ejer af infrastrukturen på S-banen, hvor alene DSB opere-

rer. Efter gældende ret er der ikke med hjemmel i § 21 fastsat regler om

opkrævning af infrastrukturafgifter på S-banen. Det er endvidere ikke på

nuværende tidspunkt hensigten, at dette skal ske for fremtiden. Det bemær-

kes dog, at reglerne på området forventes revideret ved indførelsen af fører-

løse tog på S-banen, når dette implementeres.

Det foreslåede pkt. 2 og 3, vil medføre at jernbanevirksomheder, der forestår

transport på bybaner, og samtidigt står under direkte eller indirekte kontrol

af en virksomhed eller en anden enhed, der udfører eller integrerer andre

jernbanetransportydelser end transport på bybanenet vil være omfattet af

kravene i jernbanelovens § 8. Dette gælder dog kun for så vidt angår forbin-

delserne mellem jernbanevirksomheden og den virksomhed eller enhed,

som direkte eller indirekte kontrollerer den.

Den foreslåede § 2, stk. 3, 2. og 3. pkt. vil medføre en korrekt implemente-

ring af direktiv 2012/34/EU om oprettelsen af et fælles europæisk jernbane-

område artikel 2, stk. 1, sidste pkt. og udgør en del af den modtagende åb-

ningsskrivelse fra EU-Kommissionen fra juni måned 2021.

Bestemmelsen har således en tæt tilknytning til direktivets artikel 6 om kra-

vet om at udarbejde adskilte regnskaber, som er implementeret i jernbane-

lovens § 8.

Det foreslås med

§ 2, stk. 4,

at metro og letbaner ud over de bestemmelser,

der er angivet i stk. 3, ikke omfattes af §§ 20, 22 og §§ 66-68.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en videreførelse af gældende ret

for metro og letbaner. Metro og letbaner var tidligere undtaget fra både §

20, stk. 1, 2. pkt., og § 21, der nu udvides til også at blive undtaget S-banen

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

jf. stk. 3. Ændringen vil derfor ikke føre til ændringer af retsstillingen for

metro og letbaner.

Det foreslås med

§ 2, stk. 5,

at loven ikke vil gælde for privatejet jernbane-

infrastruktur, herunder sidespor, der anvendes af ejeren eller af en operatør

i forbindelse med deres respektive godstransportaktiviteter eller personbe-

fordring i ikkekommercielt øjemed, og køretøjer, der udelukkende bruges

på sådan infrastruktur.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en videreførelse af gældende ret

dog med den formelle ændring at bestemmelsen vil være placeret i lovens §

2, stk. 5 i stedet for efter gældende ret i § 2, stk. 6.

Det foreslås med

§ 2, stk. 6,

at transportministeren vil kunne fastsætte regler

om, at lokale og regionale jernbaneinfrastrukturer og virksomheder der ud-

fører transport på sådanne infrastrukturer, herunder privatbaner, delvist kan

undtages bestemmelserne i loven.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i stk. 6 har til formål at sikre, at

løbende tilpasninger til lovens anvendelsesområde effektivt kan impleme n-

teres i national lovgivning, der ofte også udmøntes ved bekendtgørelse. Be-

myndigelsesbestemmelsen nødvendiggøres på grund af den løbende dialog

med Europa-Kommissionen om direktivernes anvendelsesområde og beho-

vet for at udnytte de muligheder, der er for at undtage privatbaner (og even-

tuelt andre lokale og regionale jernbaneinfrastrukturer) fra EU-reguleringe n.

Direktiverne omfatter blandt andet Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2012/34/EU om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde, Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2016/797 af 11. maj 2016 om interoperab i-

litet i jernbanesystemet i Den Europæiske Union og Europa-Parlamente ts

og Rådets direktiv 2016/798/EU af 11. maj 2016 om jernbanesikkerhed.

Bestemmelsen i det foreslåede stk. 6 vil i forhold til den eksisterende be-

myndigelsesbestemmelse medføre en mulighed for at kunne undtage yder-

ligere bestemmelser for privatbanerne inden for rammerne af EU-direktive r-

nes minimumskrav. Der er efter direktiverne i et vist omfang mulighed for

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

at undtage privatbanerne for en række yderligere bestemmelser. Af direktiv

2012/34 artikel 2 fremgår blandt andet, at regional transport på lokale og

regionale særskilte banenet til befordring på jernbaneinfrastrukturer eller på

net, der kun er beregnet til jernbanetransport i byer og forstæder kan undta-

ges visse af direktivets bestemmelser. Tilsvarende gælder for lokale og re-

gionale særskilte net, hvor der kun udføres passagertransport.

Det er således formålet med bemyndigelsesbestemmelsen, at samtlige krite-

rier vedrørende mulighederne for at undtage privatbaner udnyttes med den

foreslåede bestemmelse. Det bemærkes dog, at enkelte gældende regler om-

kring jernbanesikkerhed forventes bevaret for visse lokale og regionale jern-

baneinfrastrukturer, herunder privatbaner, idet der fortsat er ønske om at

sikre et højt sikkerhedsniveau på disse dele af jernbanen. Dette vurderes i

forbindelse med den konkrete udmøntning i samarbejde med Trafikstyre l-

sen, som er sikkerhedsmyndighed på jernbaneområdet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

§ 5 i jernbaneloven indeholder regler om markedsadgangen til jernbanere-

laterede servicefaciliteter.

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2177 af 22. novem-

ber 2017 om adgang til servicefaciliteter og jernbanerelaterede tjenesteyde l-

ser opstiller nærmere regler for tjenesteydelser, som skal leveres i de ser-

vicefaciliteter, der er anført i punkt 2, 3 og 4 i bilag II til direktivet, og finder

direkte anvendelse for operatører af jernbanerelaterede servicefaciliteter.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af principperne i den nu-

gældende jernbanelovs § 5 og er en præcisering af gældende ret med henblik

på at bringe bestemmelsen i overensstemmelse med Europa-Parlamente ts

og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21. november 2012 om oprettelse af et

fælles europæisk jernbaneområde. Forslaget ændrer således ikke på den nu-

værende retsstilling.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

Det følger af det foreslåede

§ 5, stk. 1,

at forvaltere af jernbanerelaterede

servicefaciliteter uden forskelsbehandling og mod betaling, skal give alle

jernbanevirksomheder adgang, herunder sporadgang, til faciliteterne og til

de ydelser, der leveres heri.

En servicefacilitet skal fortolkes i overensstemmelse med artikel 3, nr. 11, i

direktivet, som et anlæg, herunder grunde, bygninger og udstyr som er sær-

ligt indrettet, helt eller delvist, med henblik på levering af en eller flere ydel-

ser, der er omhandlet i bilag II, punkt 2-4.

Lovforslagets forvalterbegreb skal fortolkes i overensstemmelse med direk-

tivets artikel 3, nr. 12, som en offentlig eller privat enhed, der er ansvarlig

for forvaltningen af en eller flere servicefaciliteter eller for leveringen af en

eller flere ydelser til jernbanevirksomheder, der er omhandlet i bilag II,

punkt 2-4.

Ikke-diskriminerende adgang til servicefaciliteter og levering af jernbane-

relaterede tjenester i disse faciliteter bør sætte jernbanevirksomhederne i

stand til at yde bedre service til brugerne af personbefordring og godstrans-

port.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at forvaltere stiller faciliteten og

dens øvrige faciliteter til rådighed for jernbanevirksomheder på ikke-diskri-

minerende vilkår.

Det er infrastrukturforvalteren, der tildeler kapacitet (kanaler) frem til ser-

vicefaciliteten, mens forvalteren tildeler betjeningskapacitet (kanaler) inden

for og på servicefacilitetens område. Samarbejdet mellem forvalter af ser-

vicefaciliteter og infrastrukturforvalter skal sikre, at der sker bedst mulig

sammenhæng mellem togtrafikken frem til en servicefacilitet.

Kanaler skal forstås i overensstemmelse med direktivets artikel 3, nr. 27,

og er den infrastrukturkapacitet

der er nødvendig for, at et tog kan køre fra

et punkt til et andet i en bestemt periode.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

Bestemmelsen i stk. 1 vil alene finde anvendelse for jernbanerelaterede ser-

vicefaciliteter som nævnt under bilag II, punkt 2, litra a-i i Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21. november 2012 om oprettelse

af et fælles europæisk jernbaneområde, samt på de ydelser, der leveres i

disse.

Det vil således være direktivets bilaget II, punkt 2, der definerer hvilke jern-

banerelaterede faciliteter, der betragtes som en servicefacilitet og derved er

omfattet af den foreslåede § 5.

Det følger af det foreslåede

§ 5, stk. 2,

at forvaltere af jernbanerelaterede

servicefaciliteter uden forskelsbehandling reserverer betjeningskapacitet i

tilknytning til tildelt jernbaneinfrastruktur på den jernbanerelaterede ser-

vicefacilitet til ansøgere, der ikke er jernbanevirksomheder.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre omarbejdningen af 1. jernba-

nepakke og fastslår, at ansøgere, der ikke er jernbanevirksomheder, og som

ansøger om at reservere infrastrukturkapacitet, kan søge om kapacitet på

jernbanerelaterede servicefaciliteter ved den strækning, hvortil der søges ka-

naler.

Ansøgere, der ikke er jernbanevirksomheder, har mulighed for at reservere

jernbanekapacitet med henblik på at kunne planlægge en bestemt trafik, der

skal gennemføres af en jernbanevirksomhed, med hvem ansøgeren indgår

kontrakt. I konsekvens heraf har ansøgere adgang til at forberede og reser-

vere ressourcer til den til trafikkens gennemførelse svarende hensigtsmæs-

sige brug af servicefaciliteter. Det foreslåede skal give mulighed for, at an-

søgere kan planlægge alle led i transportkæden for den del, der vedrører

jernbanen.

Det følger af det foreslåede

§ 5, stk. 3,

at transportministeren kan fastsætte

regler om betaling for betjeningskapacitet på stationer, herunder om betaling

for at stille billetsalgsudstyr til rådighed.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

Bestemmelsen er en bemyndigelsesbestemmelse og har til formål at sikre,

at forvaltere af stationer stiller eksisterende billetsalgsudstyr til rådighed

uden omkostninger for jernbanevirksomheder.

Det følger af det foreslåede

§ 5, stk. 4,

at transportministeren kan fastsætte

nærmere regler om forvaltning og betaling for brug af jernbanerelaterede

servicefaciliteter og de ydelser, der leveres i disse faciliteter.

Bestemmelsen er en bemyndigelsesbestemmelse og har til formål at sikre,

at transportministeren kan fastsætte nærmere regulering af jernbanerela te-

rede servicefaciliteter og sikre, at reguleringen heraf er i overensstemme lse

med EU-regler på området, herunder direktivet. Dette omfatter særligt prin-

cipperne for betaling og brugen af servicefaciliteterne, jf. direktivets artikel

13 og 31. Det er ikke hensigten med en kommende bekendtgørelse, at trans-

portministeren fastsætter selve taksterne og priserne for brugen af service-

faciliteterne.

Transportministeren vil endvidere kunne fastsætte nærmere regler for brug

og adgang til jernbanerelaterede servicefaciliteter og vil ved nærmere regu-

lering kunne fastsætte kriterier for, hvorvidt der er tale om en jernbanerela-

teret servicefacilitet, herunder hvorvidt arealer med tilhørende bygninger,

faciliteter og ydelser, hører med til servicefaciliteten.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

§ 6 i jernbaneloven indeholder regler om markedsadgangen til jernbanere-

laterede servicefaciliteter.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af principperne i den nu-

gældende jernbanelovs § 6 og er en præcisering af gældende ret med henblik

på at bringe bestemmelsen i overensstemmelse med Europa-Parlamente ts

og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21. november 2012 om oprettelse af et

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

fælles europæisk jernbaneområde. Den foreslåede bestemmelse ændrer så-

ledes ikke på den nuværende retsstilling.

Det følger af det foreslåede

§ 6, 1. pkt.,

at forvaltere af jernbanerelaterede

servicefaciliteter, jf. § 5, der kontrolleres direkte eller indirekte af en jern-

banevirksomhed, der har en dominerende stilling på det nationale transport-

marked, hvor servicefaciliteten benyttes, skal være organiseret således, at de

er uafhængige af den pågældende virksomhed med hensyn til organisatio n

og beslutningstagning.

Af det foreslåede § 6,

2. pkt.,

fremgår, at en sådan uafhængighed ikke inde-

bærer krav om, at virksomheden opretter en særskilt juridisk enhed for ser-

vicefaciliteten for at sikre uafhængighed, men kan opnås med to særskilte

afdelinger inden for én og samme juridiske enhed.

Bestemmelsen vil sikre, at forvaltere af jernbanerelaterede servicefacilite ter,

som samtidig kontrolleres direkte eller indirekte af en jernbanevirksomhed,

der har en dominerende stilling på jernbanetransportmarkedet, hvor facilite-

ten benyttes, forvalter tildelingen på servicefaciliteten uafhængigt af den på-

gældende virksomhed.

Bestemmelsen vil sikre adgang uden forskelsbehandling til servicefacilite ter

og til de ydelser, der leveres i disse faciliteter.

Udtrykket ”dominerende stilling” kommer fra omarbejdningen af 1. jernba-

nepakke og skal forstås i almindelig konkurrenceretlig forstand, hvoraf det

følger, at en virksomhed er dominerende, når den i høj grad kan handle uaf-

hængigt af sine konkurrenter og kunder. Hvorvidt en virksomhed har en do-

minerende stilling på et marked, afhænger af, hvordan konkurrencen på det

pågældende marked er. Det vil blandt andet være af betydning, hvor stor en

markedsandel virksomheden har på det pågældende marked. Samtidig er det

væsentligt, hvor store og effektive virksomhedens konkurrenter er, og om

det er vanskeligt for andre virksomheder at komme ind eller ekspandere på

markedet, f.eks. som følge af strukturelle eller lovgivningsmæssige barrie-

rer. Det, at en virksomhed er stor, behøver derfor ikke at være det samme

som, at virksomheden er dominerende.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det følger af jernbanelovens § 8, stk. 1, at jernbanevirksomheder skal føre

og offentliggøre særskilte driftsregnskaber og balancer for aktiviteter i for-

bindelse med jernbanegodstransport og for aktiviteter i forbindelse med

passagertransport. Offentlige midler, der udbetales til aktiviteter i forbin-

delse med transporttjenester som led i offentlig tjeneste, skal figurere sær-

skilt i de relevante regnskaber, og de må ikke overføres til aktiviteter i for-

bindelse med andre transporttjenester eller anden form for aktivitet.

Bestemmelsen implementerer artikel 6, stk. 3 og 4, i direktiv 2012/34 om

oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde. Det følger af de speci-

elle bemærkninger til § 8 i lov nr. 686 af 27. maj 2015, jf. Folketingsti-

dende 2014-15, A, L 162 som fremsat, side 37, at det ikke er fundet rele-

vant at implementere artikel 6, stk. 1 og 2, der vedrører adskillelse mellem

infrastrukturforvaltning og jernbanevirksomhed, i bestemmelsen, idet Ba-

nedanmark allerede er organisatorisk adskilt fra DSB. Der gælder således

ingen regler om, at der skal føres og offentliggøres særskilte driftsregnska-

ber og balancer for aktiviteter i forbindelse med jernbanevirksomheders

udførelse af transport og for aktiviteter i forbindelse med forvaltning af

jernbaneinfrastrukturen.

Det foreslås, at der i

§ 8

indsættes et nyt

stk. 2,

hvorefter jernbanevirksom-

heder skal føre og offentliggøre særskilte driftsregnskaber og balancer for

aktiviteter i forbindelse med jernbanevirksomheders udførelse af transport

og for aktiviteter i forbindelse med forvaltning af jernbaneinfrastrukturen.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at gennemføre forpligtelsen ef-

ter direktivets artikel 6, stk. 1 og 2, i national ret. Selvom Banedanmark og

DSB blev adskilt i to forskellige organisationer, indebærer direktivet fort-

sat en forpligtelse til at implementere reglerne i artikel 6, stk. 1 og 2, om

adskillelse mellem infrastrukturforvaltning og jernbanedrift på trods af, at

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

reglerne hverken på daværende eller nuværende tidspunkt er af praktisk re-

levans. Bestemmelsen er udfærdiget på baggrund af EU-Kommissionens

modtagende åbningsskrivelse fra juni 2021.

Direktivbestemmelser bør implementeres i national lovgivning, hvis der er

risiko for at sådanne regler kan blive relevante på et senere tidspunkt. Det

kan ikke udelukkes, at jernbanevirksomheder i visse tilfælde kan ende med

at have infrastrukturforvalterelementer i deres virksomhedsportefølje,

hvorefter reglerne kan blive relevante. Bestemmelsen vil således sikre, at

forpligtelsen til at implementere artikel 6 er fuldt ud imødekommet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Der er tale om en konsekvensændring, hvorefter bestemmelsen i § 8, stk. 2,

som bliver stk. 3, også vil finde anvendelse for det foreslåede stk. 2, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 5.

Til nr. 7

Der er tale om en konsekvensændring, hvorefter bemyndigelsesbestem-

melsen i § 8 stk. 3, som bliver stk. 4, også vil give mulighed for at fast-

sætte nærmere regler om forhold, der relaterer sig til det foreslåede § 8 stk.

2, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

I denne sammenhæng kan fremhæves, at opfyldelsen af adskillelse af regn-

skaber ifølge direktiv 2012/34 om oprettelse af et fælles europæisk jernba-

neområde artikel 6, stk. 2, kan ske ved, at der er særskilte organisatoriske

afdelinger i samme virksomhed, eller at forvaltningen af infrastruktur og

transportvirksomhed varetages af særskilte enheder. Bemyndigelsesbe-

stemmelsen kan således udnyttes til at fastsætte regler om, at en af oven-

nævnte løsninger skal anvendes. Såfremt bemyndigelsesbestemmelsen

ikke udnyttes til at fastsætte regler om metode for adskillelse af regnskaber

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

og balancer, vil der være en valgfrihed for virksomhederne til at iagttage

reglerne i det foreslåede stk. 2.

Til nr. 8-9

Der er tale om lovtekniske konsekvensændringer af jernbanelovens § 11,

stk. 1, som følge af lovforslagets § 1, nr. 10, som med den foreslåede ind-

sættelse af et nyt stk. 2 i § 11 vil indebære, at de to nuværende henvisninger

til stk. 2 vil skulle ændres til stk. 3.

Til nr. 10

Det fremgår af § 20, stk. 1, 1. pkt., i jernbaneloven, at infrastrukturforvalte-

ren indgår en kontrakt med jernbanevirksomheden om samarbejdsrelatio ner

og betingelser for benyttelse af jernbaneinfrastrukturen. En tilsvarende be-

stemmelse gælder ikke for virksomheder, der er sikkerhedscertificerede ef-

ter regler fastsat i medfør af § 11, stk. 2, som bliver stk. 3, til trods for et

praktisk behov for at aftale betingelser for anvendelse af jernbaneinfrastr uk-

turen mellem infrastrukturforvalter og sikkerhedscertificerede virksomhe-

der efter regler fastsat i medfør af § 11, stk. 2, som bliver stk. 3.

Det følger af den foreslåede

§ 11, stk. 2,

at virksomheder, som er certifice ret

efter regler, der er fastsat i medfør af stk. 3, skal indgå en aftale med infra-

strukturforvalteren om anvendelsen af jernbaneinfrastrukturen, inden der

kan udføres kørsel på jernbanenettet.

Det foreslåede § 11, stk. 2, vil indebære, at virksomheder, som certifice res

efter regler fastsat i medfør af § 11, stk. 2, som bliver stk. 3, skal efterleve

de samme regler som jernbanevirksomheder, med de modifikationer, der

følger af, at sikkerhedscertificerede virksomheder ikke kan opnå tillade lse

til at drive jernbanedrift efter § 9.

Det foreslåede § 11, stk. 2, vil endvidere indebære, at en sikkerhedscertifi-

ceret virksomhed skal indgå en aftale med infrastrukturforvalteren om an-

vendelse af jernbaneinfrastrukturen. Anvendelsesaftalen vil fastlægge sam-

arbejdsrelationer, gensidige rettigheder og forpligtelser. Anvendelsesafta le n

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

vil have karakter af en praktisk betonede aftale, der vil kunne indeholde be-

stemmelser om kapacitetstildeling, sporadgang til servicefaciliteter og leve-

ring af services, ydelser som kørestrøm, forvarmning og vand, miljø, inkl.

oliesplid og støj, forsikring og erstatning.

En anvendelsesaftale i henhold til den foreslåede § 11, stk. 2, vil have fæl-

lestræk i forhold til den adgangskontrakt jernbanevirksomhederne indgår

med infrastrukturforvalteren efter § 20. Det vil dog ikke være relevant mel-

lem infrastrukturforvalter og sikkerhedscertificerede virksomhed at aftale

vilkår som minimumsydelser, infrastrukturafgifter, varslingsterminer og

præstationsordning (bod/bonus).

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Gældende ret indeholder ingen direkte regler om, at jernbanevirksomhe-

derne kan leje ombordudrustningsudstyr til brug for de nye Signalprogra m-

mer. Virksomhederne er forpligtet til selv løbende at sikre ombordudrust-

ningsudstyr til sit togmateriel, i takt med at signalprogrammerne udrulles.

Det foreslås at indsætte nyt

§ 16, stk. 6,

i jernbaneloven, hvorefter Banedan-

mark mod betaling kan stilles ERTMS-udstyr, ICI-udstyr, CBTC-udstyr,

ERTMS-udrustet materiel og ICI-udrustet materiel til rådighed for jernba-

nevirksomheder godkendt efter § 9, stk. 1 og virksomheder godkendt efter

regler fastsat i medfør af § 11, stk. 2, som bliver stk. 3, jf. lovforslagets § 1,

nr. 10.

Forslaget vil medføre, at Banedanmark kan udleje ERTMS-udstyr, ICI-ud-

styr, CBTC-udstyr, ERTMS-udrustet materiel og ICI-udrustet materiel til

jernbanevirksomheder godkendt i henhold til § 9, stk. 1 og virksomheder,

som er certificeret efter regler fastsat i medfør af § 11, stk. 2, som bliver stk.

3, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

Med forslaget vil Banedanmarks opgaver også kunne omfatte tilrådigheds-

stillelse af ERTMS-udstyr, ICI-udstyr, CBTC-udstyr, ERTMS-udrustet ma-

teriel og ICI-udrustet materiel mod betaling. ERTMS-udrustet materiel og

ICI-udrustet materiel kan eksempelvis omfatte arbejdskøretøjer.

Jernbanevirksomheder godkendt i henhold til jernbanelovens § 9, stk. 1, om-

fatter jernbanevirksomheder, der både opererer på et kommercielt såvel som

et ikke-kommercielt marked. Virksomheder, som certificeres efter regler

fastsat i medfør af § 11, stk. 2, som bliver stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 10,

omfatter ligeledes virksomheder, der opererer på et kommercielt såvel som

et ikke-kommercielt marked.

Forslaget vil indebære, at ERTMS-udstyret, ICI-udstyret, CBTC-udstyr,

ERTMS-udrustede materiel og ICI-udrustede materiel kan stilles til rådig-

hed med henblik på kommerciel anvendelse såvel som ikke-kommerciel an-

vendelse. Det betyder, at tilrådighedsstillelsen også kan ske til aktører, som

agerer kommercielt uden en trafikaftale med en offentlig trafikkøber. Dette

kunne eksempelvis være godsoperatører eller virksomheder, som certifice-

res efter regler fastsat i medfør af § 11, stk. 2, som bliver stk. 3, jf. lovfors la-

gets § 1, nr. 10. Denne opgave med tilrådighedsstillelse skal ses som en del

af Banedanmarks rolle som infrastrukturforvalter og det sektoransvar, der

ligger i naturlig forlængelse af denne rolle.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

I dag gælder det ulovbestemte gæsteprincip i forbindelse med ledningsa r-

bejder, når ikke andet fremgår ved aftale. Gæsteprincippet er betegnelsen

for en udfyldende regel, der anvendes i de tilfælde, hvor der vederlagsfrit er

givet tilladelse til at anbringe en ledning på en ejendom. Ledningsejere n

agerer herved som ”gæst” og skal bekoste ledningsarbejder, der er nødven-

diggjort af arealejerens ændrede benyttelse af det areal, hvor ledningen er

anbragt. Gæsteprincippet er påberåbt i flere domme og er fastslået i U

2009.2978 H (M3-dommen).

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

På Transportministeriets ressortområde er gæsteprincippet kodificeret i vej-

lovens § 77-79 og en række anlægslove, herunder blandt andet lov nr. 609

af 12. juni 2013 om elektrificering af jernbanen § 14, lov nr. 575 af 04 maj.

2015 om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhø-

rende landanlæg i Danmark samt i lov nr. 1424 af 17. december 2019 om

anlæg af en ny jernbane over Vestfyn § 8. Gæsteprincippet er ikke imple-

menteret i jernbaneloven.

De foreslåede §§ 24 a-c er udarbejdet med baggrund i vejlovens §§ 77-79

jf. lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje m.v. som senest

ændret ved lov nr. 434 af 16. marts 2021. Hensigten med det foreslåede §§

24 a-c er, at ensarte lovgivningen for vej- og baneprojekter vedrørende gæ-

steprincippet.

Der indsættes ”Ledningsarbejder” som overskrift til de foreslåede §§ 24 a-

c, dvs. efter lovens § 24.

Det følger af det foreslåede

§ 24 a, stk. 1,

at arbejder på ledninger m.v. over,

under, eller langs banearealet, herunder om nødvendigt flytning af lednin-

ger, i forbindelse med arbejder, der iværksættes af infrastrukturforvaltere n

inden for rammerne af de formål, som infrastrukturforvalteren kan varetage

på egne arealer, betales af ledningsejeren.

Det foreslåede § 24 a, stk. 1, vil medføre, at det ulovbestemte gæsteprinc ip

kodificeres i loven på jernbaneområdet. Ledningsejere kan herved placere

deres ledninger over, under eller langs banearealet uden bekostning, så

længe de selv gennemfører og afholder udgifterne til arbejder på deres led-

ninger over, under eller langs banearealet, såfremt dette måtte være nødven-

digt af hensyn til gennemførelse af et arbejde, der iværksættes af infrastr uk-

turforvalteren inden for rammerne af de formål, som myndigheden kan va-

retage.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

Arbejderne på ledningerne kan ligeledes indebære flytning af ledninger, om-

lægning af ledninger m.v. samt andre forsyningsanlæg, eller etablering af

andre tekniske løsninger end flytning m.v. Dette skal ske i forbindelse med

infrastrukturforvalteren arbejder inden for rammerne af de formål, som kan

infrastrukturforvalteren kan varetage på egne arealer.

Det følger af det foreslåede

§ 24 a, stk. 2,

at stk. 1 ikke finder anvendelse,

hvis andet er bestemt ved aftale, kendelse afsagt af en ekspropriationsko m-

mission nedsat i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation

vedrørende fast ejendom eller afgørelse truffet af en kommunalbestyre lse

efter vandforsyningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40.

Det foreslåede § 24 a, stk. 2 vil medføre, at arbejder efter stk. 1 kan fraviges,

såfremt andet er særligt bestemt ved overenskomst eller kendelse afsagt af

en ekspropriationskommission eller afgørelse truffet af en kommunalbes ty-

relse.

Det følger af det foreslåede

§ 24 a, stk. 3,

at såfremt der foretages arbejder i

forbindelse med etablering af statslig jernbaneinfrastruktur på en kommuna l

eller fælleskommunal ejet ledning placeret i en kommunevej, afholder staten

udgifterne til dette ledningsarbejde. Udgifter til senere arbejder på disse led-

ninger er dog omfattet af stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at staten vil afholde udgifterne til

ledningsarbejde ved etablering af statslig jernbaneinfrastruktur på en kom-

munalt eller fælleskommunalt ejet ledning placeret i en kommunevej. Ud-

gifterne til senere arbejder på omtalte ledninger vil dog blive omfattet af det

foreslåede stk. 1. Dette omfatter dog ikke ledninger ejet af privatretlige sel-

skaber, hvor en kommune er medejer eller eneejer.

Det følger af det foreslåede

§ 24 b, stk.1,

at arbejder på ledninger m.v. over,

under eller langs banearealet udføres af vedkommende ledningsejer, med-

mindre andet særligt er aftalt.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

Bestemmelsen i det foreslåede stk. 1 vil omhandle arbejder på banearealet

med henblik på f.eks. at finde frem til ledninger over, under eller langs ba-

nearealet og om nødvendigt at frilægge ledningen eller retablere banearealet

efter endt ledningsarbejde.

Det bør fortsat være undtagelsesvist, at infrastrukturforvalteren udfører ar-

bejder i form af frilægning af ledningen, ledningsgraven eller retablerer ba-

nearealet efter et ledningsarbejde.

Det følger af det foreslåede

§ 24 b, stk. 2, nr. 1-3,

at infrastrukturforvaltere n

kan kræve selv at udføre arbejder over, under eller langs baneareal i forbin-

delse med ledningsarbejder, hvis der er behov for at koordinere ledningsa r-

bejdet med andre arbejder på banearealet, ledningsejeren ikke overholder

vilkår stillet i forbindelse med en tilladelse, eller arbejdets udførelse kræver

særlig faglig ekspertise.

Bestemmelsen i det foreslåede stk. 2, vil udgøre en undtagelse til det fore-

slåede stk. 1 og vil give mulighed for, at infrastrukturforvalteren selv kan

udføre arbejder over, under eller langs baneareal i forbindelse med lednings-

arbejder i de i bestemmelsens nævnte situationer. Det gælder eksempelvis i

de situationer, hvor der forekommer et behov for at koordinere ledningsa r-

bejdet med andre vejarbejder, hvor ledningsejeren ikke overholder vilkår

stillet i forbindelse med en tilladelse eller hvor arbejdet kræver en særlig

faglig ekspertise eksempelvis i henhold til kritisk jernbaneinfrastruktur.

Det følger af det foreslåede

§ 24 b, stk. 3,

at infrastrukturforvalteren i særlige

tilfælde kan lade ledningsarbejder udføre for ledningsejerens regning, når

ledningsejeren trods indskærpelse af vilkårene for ledningstilladelse, jf. §

24, nr. 2, ikke overholder disse.

Bestemmelsen i det foreslåede stk. 3 vil medføre, at infrastrukturforvaltere n

kan udføre de påbudte ledningsarbejder for ledningsejerens regning, hvis

ledningsejeren ikke selv udfører de krævede ledningsarbejder og dermed

forsinker infrastrukturforvalterens arbejde. Det vil blandt andet kunne være

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

i de tilfælde, hvor en forsinkelse af færdiggørelsen af ledningsarbejder vil

medføre store fordyrelser for infrastrukturforvalteren i form af erstatnin-

ger/kompensation til andre entreprenører, eller hvor baneprojekter og trafik-

spærringer forsinkes.

Bestemmelsen vil have karakter af en undtagelse og skal derved kun anven-

des efter, der er fastsat realistiske frister for udførelse af ledningsarbejder ne.

Det følger af det foreslåede

§ 24 c, stk. 1,

at ved infrastrukturforvalte re ns

arbejder efter § 24 a skal infrastrukturforvalteren tage hensyn til ledninger

m.v. over, under eller langs banearealet.

Det foreslåede stk. 1 vil indebære en pligt for infrastrukturforvalteren til i

videst muligt omfang at tage hensyn til de omkringliggende ledninger m.v.,

over, under eller langs banearealet.

Bestemmelsen vil ikke medføre at infrastrukturforvalteren forpligtes til at

betale for fordyrende ændringer i det påtænkte infrastrukturarbejde af hen-

syn til beskyttelse af andres ledninger, der er omfattet af gæsteprincippet.

Bestemmelsen er alene en kodificering af den allerede eksisterende forplig-

telse til at tage hensyn til andre ledningsejere.

Det følger af det foreslåede

§ 24 c, stk. 2,

at infrastrukturforvalteren så tidligt

som muligt skal drøfte et planlagt arbejde med ledningsejeren med henblik

på at undersøge, hvordan arbejdet kan tilrettelægges på den mest hensigts-

mæssige måde for infrastrukturforvalteren og ledningsejeren.

Bestemmelsen i det foreslåede stk. 2 vil medføre, at infrastrukturforvaltere n

så tidligt som muligt skal drøfte planlagte arbejder med ledningsejeren med

henblik på at tilrettelægge de kommende arbejder på den mest hensigtsmæs-

sige måde for alle parter. Formålet med bestemmelsens er at sikre, at led-

ningsejeren får mulighed for at fremsætte forslag til ændring af infrastr uk-

turforvalterens planlagte arbejde, når dette medfører, at ledningsejeren skal

afholde udgifter til arbejder på eller af hensyn til ledningen. Ledningsejere n

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

skal således inddrages i planlægningen af, hvordan infrastrukturforvalte re ns

arbejder efter forslagets § 24 c, stk. 1, kan tilrettelægges på den samfunds-

økonomisk mest hensigtsmæssige og forsvarlige måde.

Det følger af det foreslåede

§ 24 c, stk. 3,

at såfremt der ikke opnås enighed

mellem infrastrukturforvalteren og ledningsejeren, kan infrastrukturforva l-

teren efter at have meddelt ledningsejeren, at det planlagte arbejde påbegyn-

des, gennemføre arbejdet og kræve nærmere bestemte ledningsarbejder ud-

ført af ledningsejeren.

Bestemmelsen i det foreslåede stk. 3 vil medføre at infrastrukturforvaltere n

kan kræve, at ledningsejeren udfører de ledningsarbejder, som er nødven-

dige for gennemførelse af infrastrukturforvalterens planlagte arbejder. Be-

stemmelsen i stk. 3 skal herved sikre, at infrastrukturforvalterens arbejder

kan gennemføres rettidigt. Samtidig skal bestemmelsen administreres med

respekt for pligten, jf. stk. 2, for at udvise hensyn til ledningsejerne og drøfte

med henblik på at finde frem til brugbare løsninger, der i videst muligt om-

fang respekterer de forskellige forsyningsbehov.

Det følger af det foreslåede

§ 24 c, stk. 4,

at infrastrukturforvalteren i særlige

tilfælde kan lade de ledningsarbejder, der er nævnt i stk. 3, udføre for led-

ningsejerens regning.

Bestemmelsen i det foreslåede stk. 4 vil give mulighed for, at infrastruktur-

forvalteren kan udføre de påbudte ledningsarbejder for ledningsejerens reg-

ning, såfremt ledningsejeren ikke udfører de påkrævede ledningsarbejder og

dermed forsinker infrastrukturforvalterens arbejde. Denne bestemmelse er

alene tiltænkt anvendt for at kunne fastsætte realistiske frister for udførelse

af ledningsarbejder, og at disse arbejder udføres af ledningsejeren som for-

udsat.

Det følger af det foreslåede

§ 24 c, stk. 5,

at tvister om betaling for arbejder

på eller af hensyn til ledninger kan indbringes for transportministeren.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

Det foreslåede stykke vil medføre, at der indføres en klageadgang til trans-

portministeren. Ved behandlingen af tvisten, vil det skulle vurderes, om der

reelt har være taget hensyn til begge parter, og om drøftelserne om tilrette-

læggelsen har fundet sted. Hermed sikres, at parterne kan få prøvet omfan-

get af betalingsforpligtelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Jernbaneloven indeholder ikke hjemmel til, at transportministeren kan af-

vise opførsel af nye anlæg eller omfattende arbejder på eksisterende anlæg

på og i tilknytning til samt i nærheden af det statslige jernbanenet. På samme

vis hjemler loven ikke, at transportministeren kan afvise tredjeparters ønske

om at foretage arbejder på og i tilknytning til samt i nærheden af det statslige

jernbanenet, på nær hvor der kan meddeles afslag på en gravetilladelse på

grund af sikkerhedsmæssige årsager jf. jernbanelovens § 24, nr. 1.

Det følger af det forslåede §

29 a, stk. 1,

at transportministeren kan afvise

nye anlæg samt omfattende ændringer på eksisterende anlæg på og i tilknyt-

ning til samt i nærheden af det statslige jernbanenet, når det er nødvendigt

af hensyn til jernbanenettets funktionalitet og sikkerhed.

Den foreslåede § 29 a, stk. 1, vil medføre, at eksempelvis transportminis te-

ren med en sådan hjemmel får mulighed for at afvise anmodninger om ar-

bejder i nærheden af jernbanen ud fra hensyn til jernbanenettets funktio na-

litet, herunder samfundsøkonomiske hensyn samt sikkerhedsmæssige hen-

syn.

Baggrunden for bestemmelsen er, at etablering af nye eller ændring af eksi-

sterende anlæg samt arbejder i nærheden af jernbanen kan have betydning

for trafikafviklingen, skabe forsinkelse eller fordyrelse af et jernbaneproje kt

samt have direkte betydning for rettidigheden. Eksempelvis indbefatter Ba-

nedanmarks gennemførelse af Signalprogrammet blandt andet gennemga ng

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

og ændringer af samtlige overkørsler. Såfremt der ved et tredjepartsprojekt

skal etableres nye overkørsler på vejmyndighedens initiativ, vil disse skulle

indpasses i Banedanmarks projektportefølje. Er dette ikke muligt, vil det

medføre forsinkelse og/eller fordyrelse af Signalprogrammets udrulning.

Det er forventningen at transportministerens beføjelse i § 29 a, stk. 1 dele-

geres til Banedanmark vedr. statens infrastruktur.

Det følger af det forslåede

§ 29 a, stk. 2,

at transportministeren kan fastsætte

nærmere regler om afvisning af projekter omfattet af stk. 1.

Den foreslåede § 29 a, stk. 2, vil medføre, at der gives mulighed for at fast-

sætte nærmere regler om afvisning af projekter, herunder nye anlæg samt

omfattende ændringer på eksisterende anlæg på og i tilknytning til samt i

nærheden af det statslige jernbanenet. Der er forventningen, at kompetencen

vil blive delegeret til Banedanmark, som herefter vil fastsætte nærmere reg-

ler om sagsbehandling af sager omfattet af bestemmelsen.

Det bemærkes at bestemmelsen også kan være af relevans for anden infra-

struktur end statens infrastruktur.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Der er tale om lovteknisk konsekvensændring af jernbanelovens § 30, stk.

2, nr. 7, som følge af indsættelse af et nyt nr. 9.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 16.

Til nr. 15

Der er tale om lovteknisk konsekvensændring af jernbanelovens § 30, stk.

2, nr. 8, som følge af indsættelse af et nyt nr. 9.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 16.

Til nr. 16

Når en anlægsmyndighed, herunder Banedanmark, anlægger jernbane eller

udfører arbejder i tilknytning til jernbanen, vil det kunne medføre væsent-

lige påvirkninger af naturområder, ved at naturen ændres, gennemskæres

eller nedlægges. Naturbeskyttelsesloven, som har til formål at beskytte na-

turen med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder og de

landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisningsmæs-

sige værdier, indeholder eksempelvis et forbud mod tilstandsændring af ud-

peget naturtyper, jf. § 3 i lovbekendtgørelse nr. 1986 af 27. oktober 2021

om naturbeskyttelse. Herudover indeholder lovbekendtgørelse nr. 315 af 28.

marts 2019 om skove ligeledes forbud mod at opføre bygninger, etablering

af anlæg samt gennemførsel af terrænændringer eller anbringes affald på

fredskovspligtige arealer, jf. lovens § 11, stk. 1.

I nogle tilfælde vil det være nødvendigt, at anlægsmyndigheden anlægger

jernbane eller udføre jernbanerelaterede arbejder i beskyttet natur. I sådanne

tilfælde vil anlægsmyndigheden skulle søge dispensation til at kunne udføre

arbejder på et sådant areal.

Erstatningsbiotoperne skal ofte efter krav fra kommunen anlægges som er-

statning for den nedlagte beskyttet natur i en større størrelsesorden (1:2 eller

1:3). Erstatningsbiotoperne vil danne sig over tid, hvorefter ny skov eksem-

pelvis ikke vil bidrage i samme grad til CO

reduktionen som ældre skov

vil.

Ved den nuværende praksis søger Banedanmark at indgå aftale med lodsejer

om ret til at kunne opføre erstatningsbiotoper på lodsejers areal. I praksis

betyder det, at Banedanmark, efter indgåelse af aftale med lodsejeren, ting-

lyser en servitut på lodsejerens ejendommen med Banedanmark som påta-

leberettiget. Servitutten pålægger lodsejeren at vedligeholde det etablerede

erstatningsbiotop indtil aftalens ophør. Banedanmark afholder almindelig-

vis samtlige omkostninger ved tinglysning.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

Muligheden for at kunne indgå aftaler med lodsejere om etablering af erstat-

ningsbiotoper begrænses af saglige, herunder blandt andet naturfaglige, hen-

syn til erstatningsbiotoperne. Det anbefales blandt andet ofte, at erstatnings-

natur udlægges tættest muligt på det sted, hvor et naturområde fjernes af

hensyn til den økologiske funktionalitet, andelen af naturareal i det lokale

landskab og for at bevare de rekreative muligheder lokalt.

Miljø- og Fødevareklagenævnet anfører i flere af sine afgørelser, at erstat-

ningsnaturen som udgangspunkt bør udlægges på arealer i nærheden af de

naturområder, der påvirkes af projektet, når det er muligt.

Når der skal opsøges et egnet areal til erstatningsbiotopen, vil det dog ikke

nødvendigvis være muligt, at det ligger i umiddelbar forlængelse af den ned-

lagte natur. Nærhedskriteriet kan ligeledes fremgå som et vilkår i en dispen-

sation til naturbeskyttelseslovens § 3 og er fremhævet i bemærkningerne til

nogle anlægslove, jf. f.eks. Folketingstidende 2009-10, A, L 134 som frem-

sat, side 13, hvor det i afsnit 8.2.3.9 om Jersie Mose er anført, at: ”Erstat-

ningsnatur kan placeres i lavbundsarealer inden for den biologiske spred-

ningskorridor ved Jersie Mose”.

Banedanmark og Vejdirektoratet foretager begge store anlægsarbejder, hvor

det er nødvendigt at kunne ekspropriere til statslige formål, herunder til brug

for etablering af erstatningsbiotoper. I den nugældende jernbanelovgivning

er der ikke udtrykkelig hjemmel til, at Banedanmark kan tilegne sig arealer

eller rettigheder til arealer ved ekspropriation med henblik på at opføre er-

statningsbiotoper, når dette er påkrævet som et vilkår udstedt af kommune n

i form af en dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 3. Dette har Vejdi-

rektoratet mulighed for i vejlovens § 97.

Det foreslås med den foreslåede ændring af bestemmelsen i

§ 30, stk. 2,

indføre en ny hjemmel i et nyt

nr. 9,

hvorefter transportministeren, til stats-

lige anlæg, kan iværksætte eller, for så vidt angår ikke-statslige anlæg, til-

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

lade, at anlægsmyndigheden iværksætter ekspropriation til etablering af er-

statningsbiotoper og andre foranstaltninger til kompensation for banens ind-

greb i naturtilstanden.

Ved det foreslåede § 30, stk. 2, nr. 9, foretages der, med afsæt fra vejlovens

ekspropriationshjemmel i § 97, en udvidelse af ekspropriationshjemlen på

jernbaneområdet. Det foreslåede § 30, stk. 2, nr. 9, skal sikre en ensartet

anvendelse og fortolkning af hvilke formål og foranstaltninger, der kan ek-

sproprieres til, herunder at denne skal afhænge af den til enhver tid relevante

tekniske udvikling. Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 1520 af 27.

december 2014 om offentlige veje m.v., jf. Folketingstidende 2014-15, A,

L 20, som fremsat, side 75, at § 97 eksempelvis kan anvendes til at ekspro-

priere til erstatningsbiotoper og andre foranstaltninger til kompensation for

vejenes indgreb i naturtilstanden. Der er med nærværende lovforslag til æn-

dring af jernbaneloven valgt at benytte samme formulering, som der er an-

vendt fra bemærkningerne til vejloven.

Det foreslåede § 30, stk. 2, nr. 9, vil medføre, at der kan foretages ekspro-

priation til etablering af erstatningsbiotoper og andre foranstaltninger til

kompensation for banens indgreb i naturtilstanden. Det foreslåede § 30, stk.

2, nr. 9, vil sidestille anlægsprojekter på vej- og baneområdet, hvor det er

nødvendigt, at ekspropriere til etablering af erstatningsbiotoper og andre

foranstaltninger til kompensation for banens indgreb i naturtilstanden.

Ekspropriation i henhold til den foreslåede § 30, stk. 2, nr. 9, skal ske efter

de gældende regler i jernbaneloven, jf. lovens kapitel 6, hvilket betyder, at

enten Kommissarius ved Statens Eksproportioner i Jylland eller på Øerne,

afhængig af placeringen af erstatningsbiotopen, foretager en prøvelse af, om

den enkelte ekspropriation er nødvendig. Nødvendighedskravet er udtryk

for, at det almindelige proportionalitetsprincip skal være opfyldt.

Banedanmark vil som udgangspunkt afsøge muligheden for at indgå privat-

retlige aftaler med lodsejere om afståelse eller rådighedsbegrænsning af are-

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

aler til brug for ved etablering af erstatningsbiotoper og andre foranstaltnin-

ger til kompensation for banens indgreb i naturen. Såfremt en aftale kan op-

nås med lodsejer på acceptable vilkår, vil Banedanmark indgå sådanne afta-

ler. Såfremt det ikke er muligt at indgå en privatretlig aftale med en lodsejer

om afståelse eller rådighedsbegrænsning af et areal, vil det være nødvendigt

at foretage ekspropriation i medfør af den foreslåede § 30, stk. 2, nr. 9.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 17

Efter gældende ret kan transportministeren med hjemmel i § 54 i jernbane-

loven fastsætte regler om transport af farligt gods på jernbaneområdet, her-

under om virksomhedernes indberetninger om forhold vedrørende farligt

gods. Når det gælder muligheden for at fastsætte restriktioner eller forbud

relateret til farligt gods, er der efter gældende ret alene hjemmel hertil, når

dette kan begrundes i jernbanesikkerhedsmæssige hensyn. Hjemmel hertil

er fastsat i jernbanelovens kapitel 11 om jernbanesikkerhed og interopera-

bilitet. Det fremgår blandt andet af § 56, at transportministeren kan fastsætte

regler om sikkerhed og interoperabilitet på jernbaneområdet. Beføjelsen ef-

ter § 56 er delegeret til Trafikstyrelsen, og det er også Trafikstyrelsen, der

fører tilsyn med jernbanevirksomhederne. Såfremt Trafikstyrelsen kan kon-

statere, at gældende lovgivning ikke lever op til de sikkerhedsmæssige for-

skrifter, kan Trafikstyrelsen udstede påbud og forbud, jf. §§ 70-75. Trans-

portministeren kan efter gældende ret imidlertid ikke fastsættes regler, der

regulerer eller forbyder transport af farligt gods ud fra andre hensyn end

sikkerheden under transport.

Det foreslås at indsætte en ny

§ 54 a

i jernbaneloven, hvorefter transportmi-

nisteren kan fastsætte regler om at regulere eller forbyde transport af farligt

gods, når det er begrundet i andre hensyn end sikkerheden under transport.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse skal fortolkes i lyset af artikel 1, stk. 5, i Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF af 24. september 2008 om

indlandstransport af farligt gods. Bestemmelsens anvendelsesområdet vil

dog være begrænset, idet reglerne om EU-rettens fri bevægelighed fortsat

skal iagttages. Såfremt der fastsættes regler om at regulere eller forbyde

transport af farligt gods, skal dette således være begrundet i hensyn, som er

i overensstemmelse med EU-retten. Det omfatter blandt andet restriktio ner

eller forbud af hensyn til miljøbeskyttelse eller hensynet til den nationa le

sikkerhed, som det fremgår af direktivets præambel nr. 11. Derudover kan

øvrige legitime hensyn såsom hensynet til den offentlige orden, offentlige

sikkerhed og offentlige sundhed efter EU-domstolens praksis ligeledes efter

omstændighederne konkret begrunde en restriktion eller et forbud mod

transport af farligt gods på jernbaneområdet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 18

Der findes ikke i dag bestemmelser i jernbaneloven, der fastlægger hvordan

gods skal være anbragt under transport. Det skyldes, at det ifølge EU-reg-

lerne på området er op til virksomheden selv at fastsætte, hvordan gods

transporteres sikkert. Det følger af Kommissionens gennemførelsesforo rd-

ning (EU) 2019/773 af 16. maj 2019 om den tekniske specifikation for in-

teroperabilitet gældende for delsystemet Drift og trafikstyring i jernbanesy-

stemet i Den Europæiske

Union

og om ophævelse

af afgørelse

2012/757/EU, at jernbanevirksomheder skal sørge for, at godsvogne er læs-

set på en sikker og forsvarlig måde under hele transporten. Jernbanelove n

indeholder ikke en bestemmelse, hvorefter der kan ifaldes strafansvar, hvis

gods ikke er anbragt sikkerhedsmæssigt forsvarligt under transport.

Det følger af den foreslåede

§ 57 a,

at gods skal være anbragt således, at det

ikke kan frembyde fare for personer eller medføre skade på ejendom. Det

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

må endvidere ikke kunne slæbe eller falde af, forårsage forstyrrende ulem-

per eller kunne flytte sig uden for togets profil under kørsel.

Den foreslåede § 57 a vil medføre, at virksomheder skal sikre, at deres gods

er fastspændt på en sådan måde, at det ikke kan frembyde fare for personer

eller medføre skade på ejendom.

Bestemmelsen skal ses som et skærpet ansvar for virksomheder til at sikre ,

at deres gods er sikkerhedsmæssigt forsvarligt anbragt inden transport. Det

er ikke nødvendigt for at have overtrådt bestemmelsen, at der har været kon-

kret fare for personer eller fare for skade på ejendom. Godset vil alene skulle

have være anbragt således, at det er egnet til at kunne frembyde fare for

personer og skade på ejendom.

Gods, som defineret i den foreslåede § 57 a, skal fortolkes bredt og dækker

bl.a. over almindeligt gods, herunder varer, men dækker ligeledes over sæt-

tevognstrailere på lommevogne, trailer med sidesmækker og presenninger,

som ligeledes skal anses som gods. Også andre genstande og objekter, der

stammer fra en togvogn omfattes af begrebet. Materialer og genstande fra

arbejdskøretøjer er også omfattet af bestemmelsen. Opregningen er ikke ud-

tømmende.

Den foreslåede § 57 a anses for overtrådt når eksempelvis gods eller tredje-

mandsgenstande falder af togvogne, herunder når presenninger helt eller

delvist falder af togvogne under kørsel, når sættevognstrailere på lomme-

vogne eller andet på togmateriellet er profiloverskridende under kørsel. Det

vil eksempelvis sige, hvor dele overskrider et af de foreskrevne læsseprofi-

ler, som er gældende for den pågældende strækning under kørsel m.m. Frit-

rumsprofilet er højden og bredden på det frie rum, der altid skal være til

stede omkring et jernbanespor for at sikre den frie passage af rullende ma-

teriel.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.13 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 19

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

Det følger af jernbanelovens § 61, stk. 1, at Trafik-, Bygge- og Boligstyre l-

sen (nu Trafikstyrelsen) godkender de sikkerhedsregler, herunder trafikale

sikkerhedsregler, som infrastrukturforvaltere udarbejder, jf. dog stk. 3. Efter

bestemmelsens stk. 2 godkender Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen jernba-

nevirksomheders trafikale sikkerhedsregler, jf. dog stk. 3. Det følger af be-

stemmelsens stk. 3, at infrastrukturforvaltere kan udarbejde og ændre egne

sikkerhedsregler, herunder trafikale sikkerhedsregler, i henhold til virksom-

hedens sikkerhedsledelsessystem uden Trafik-, Bygge- og Boligstyrelse ns

godkendelse, hvis de krav, der er fastsat i medfør af stk. 4, er opfyldt. Til-

svarende gælder for jernbanevirksomheder i forbindelse med udarbejdelse

og ændring af trafikale sikkerhedsregler. Stk. 4 giver Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsen mulighed for at fastsætte regler om, hvilke krav infrastr uk-

turforvaltere og jernbanevirksomheder skal opfylde, for at de kan udarbejde

og ændre sikkerhedsregler, herunder trafikale sikkerhedsregler i henhold til

deres sikkerhedsledelsessystem uden Trafik-, Bygge- og Boligstyrelse ns

godkendelse. Dette indbefatter regler om brug af en uafhængig tredjeparts

vurdering i forbindelse med udarbejdelse og ændringer af sikkerhedsregler,

herunder trafikale sikkerhedsregler. Efter stk. 5 kan transport-, bygnings- og

boligministeren fastsætte nærmere regler om godkendelse af sikkerhedsreg-

ler, jf. stk. 1 og 2.

Trafikstyrelsen har i medfør af den nuværende bestemmelse i jernbanelo ve n

godkendt trafikale og tekniske sikkerhedsregler og i vidt omfang gjort brug

af uafhængige tredjeparters vurderinger i den forbindelse.

Der er udstedt bekendtgørelse nr. 814 af 3. juni 2022 om infrastrukturfo r-

valteres tekniske sikkerhedsregler på jernbanen, som fastsætter krav om

Trafikstyrelsens godkendelse af infrastrukturforvalteres tekniske sikker-

hedsregler, herunder krav om brug af en uafhængig tredjeparts vurdering i

forbindelse med udarbejdelse og ændring af tekniske sikkerhedsregler.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

Der er samtidigt i bekendtgørelsen fastsat regler indeholdende krav, som

gør, at infrastrukturforvaltere kan udarbejde og ændre tekniske sikkerheds-

regler i henhold til deres sikkerhedsledelsessystem uden forudgående god-

kendelse fra Trafikstyrelsen.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 61,

at Trafikstyrelsen kan fastsætte

regler om infrastrukturforvalteres tekniske sikkerhedsregler, herunder regler

om krav om brug af en uafhængig tredjeparts vurdering i forbindelse med

udarbejdelse og ændring af sikkerhedsregler.

Det foreslås, at der også fremover er hjemmel til at kræve, at infrastruktur-

forvaltere gør brug af uafhængige tredjeparters vurderinger i forbinde lse

med udarbejdelse og ændring af tekniske sikkerhedsregler.

Det foreslås samtidigt, at den nuværende bestemmelses krav om blandt an-

det Trafikstyrelsens godkendelse af trafikale sikkerhedsregler udgår, hvor-

efter infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder i overensstemme lse

med EU-reguleringen skal sikre sig, at udarbejdelse og ændring af trafikale

sikkerhedsregler sker i overensstemmelse med den pågældende virksom-

heds sikkerhedsledelsessystem, og i fornødent omfang med inddragelse af

vurdering fra uafhængig tredjepart.

Det vil være hensigten, at føromtalte bekendtgørelse om infrastrukturforva l-

teres tekniske sikkerhedsregler på jernbanen videreføres.

Det bemærkes, at Trafikstyrelsen efter lovens almindelige tilsynsregler også

fremover vil føre tilsyn med jernbanevirksomheders og infrastrukturforva l-

teres sikkerhedsledelsessystemer, herunder om virksomhedernes sikker-

hedsledelsessystemer indeholder de nødvendige processer for udarbejdelse

og ændring af sikkerhedsregler.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

Tilsvarende har Trafikstyrelsen fortsat mulighed for at udstede påbud og

forbud i de tilfælde, hvor sikkerhedsledelsessystemerne er mangelfulde, el-

ler hvor manglende overholdelse af de krav, der følger af EU-reguleringe n,

kan udgøre en fare for jernbanesikkerheden.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 20

Bestemmelsen i § 62, stk. 2, fastslår det såkaldte ”skadevolderprinc ip ”,

hvorefter den instans, der er ansvarlig for et anlægsprojekt, der medfører

ændrede forhold i sikkerhedsniveauet i niveauoverkørslen, som hovedregel

også er den, der skal afholde udgifterne til de ændringer i anlæg til sikring

af vejtrafikken i niveauoverkørsler, der er påkrævet for, at niveauoverkø rs-

len lever op til gældende sikkerhedskrav. Det betyder, at hvis sikkerhedsni-

veauet i niveauoverkørslen ændres som følge af et anlægsarbejde på vejnet-

tet, afholdes udgifterne til ændringer eller etablering af anlæg til sikring af

vejtrafikken i niveauoverkørsler af vejmyndigheden. Efter vejloven er

vejmyndigheden den myndighed, som administrerer en offentlig vej. Tilsva-

rende afholdes udgifterne til ændringer eller forbedringer af anlæg til sikring

af vejtrafikken i niveauoverkørsler af infrastrukturforvalteren, hvis sikker-

hedsniveauet i niveauoverkørslen ændres som følge af et anlægsarbejde på

banenettet.

Udgifterne til den fremtidige drift og vedligeholdelse af sikkerhedsfora n-

staltningerne afholdes dog altid af infrastrukturforvalteren, jf. stk. 1, uanset

hvem der har afholdt udgiften til ændringen eller etableringen af anlæg til

sikring af vejtrafikken i niveauoverkørslen. Anlæg til sikring af vejtrafikke n

i niveauoverkørsler er blandt andet krydsmærker, klokker, advarselssigna l-

anlæg og bomanlæg, og er blandt andet udstyret med klokker, blinklys eller

automatiske bomme.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

Ud fra gældende ret skal pågældende vejmyndighed alene betale for anlægs-

arbejder på vejnettet ved etablering af nye eller omfattende ændringer på det

eksisterende anlæg til sikring af vejtrafikken i niveauoverkørsel. Ordlyden

”omfattende” kan give anledning til fortolkningstvivl.

Det foreslås at ændre

§ 62, stk. 2, 1. pkt.,

således at ”omfattende” udgår, og

at ”som kan påvirke jernbanesikkerheden” indsættes efter ”niveauoverkø r-

sel”.

Hermed præciseres, at ændringens omfang skal have en karakter, der kan

påvirke jernbanesikkerheden, og som ligger ud over infrastrukturforvaltere n

almindelige vedligeholdelses- og driftspligt. På denne måde er det skade-

volderen, som uanset ændringens størrelse skal afholde udgifterne til etab-

lering eller ændring af anlægget, så længe det påvirker jernbanesikkerhede n.

Der er ikke med ændringen tiltænkt en ændring af gældende ret, men har i

første række været et ønske om en sproglig præcisering.

Ændringen af lovteksten har yderligere til formål at tydeliggøre, hvorvidt

det er infrastrukturforvalteren eller vejmyndigheden, der skal finansiere ud-

gifterne til sikring af svage trafikanter. Ved svage trafikanter sigtes der f.eks.

til cyklister og fodgængere.

Det foreslås således tydeliggjort, at vejmyndighederne betaler udgifterne for

etablering af nye anlæg til sikring af vejtrafikken i niveauoverkørsler, hvis

formålet med anlægget er at forøge kapaciteten af motorkøretøjer, herunder

til sikring af de svage trafikanter. Vejmyndigheden skal ligeledes afholde

udgifter ved ændring af eksisterende anlæg.

Derimod betaler infrastrukturforvalteren for udgifter til sikring af vejtrafik-

ken ved sikrede niveauoverkørsler, hvor ændringen foretages af hensyn til

togtrafikken, og som ikke har til formål at forøge kapaciteten for motorkø-

retøjer eller at sikre de svage trafikanter.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

Udgifter til ændringer i anlæg til sikring af vejtrafikken i niveauoverkørs ler,

der ikke kan henføres til et anlægsprojekt på enten vej- eller banenettet, af-

holdes af infrastrukturforvalteren, der som ansvarlig for sikkerheden i ni-

veauoverkørslen skal sørge for, at niveauoverkørslen lever op til gældend e

sikkerhedskrav. Det vil typisk være tilfældet, hvor infrastrukturforvaltere n

selv vurderer, f.eks. som følge af den almindelige udvikling i vejtrafikke n,

at yderligere anlæg til sikring af vejtrafikken i niveauoverkørslen er påkræ-

vet. Herudover kan Trafikstyrelsen som tilsynsmyndighed vurdere, at der er

behov for at pålægge infrastrukturforvalteren at etablere eller ændre anlæg

til sikring af vejtrafikken i niveauoverkørsler. Også i disse tilfælde afholdes

udgifterne af infrastrukturforvalteren.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 21

Der er tale om en konsekvensændring, idet § 11, stk. 2, bliver til § 11, stk.

3, med henvisning til lovforslagets § 1, nr. 10.

Til nr. 22

Den gældende bestemmelse i § 78, stk. 4, medfører, at ansatte i Trafiksty-

relsen og eventuelle tilkaldte sagkyndige under ansvar efter straffelovens §

152-152 e er forpligtet til over for uvedkommende at hemmeligholde oplys-

ninger, som indberettes i henhold til § 78, stk. 1-3, samt i henhold til regler

fastsat i medfør af det forslåede stk. 5

Der er tale om en særlig bestemmelse om tavshedspligt for så vidt angår

oplysninger, der er indberetningspligtige efter lovens § 78, stk. 1-3, samt i

henhold til regler fastsat i medfør af det foreslåede stk. 5.

De særlige hensyn bag tavshedspligten er at sikre, at sikkerhedsmyndighe-

den i forbindelse med det forebyggende jernbanesikkerhedsarbejde modta-

ger flest mulige oplysninger. Det er vurderingen, at sikkerhedsmyndighede n

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

kun vil få et tilstrækkeligt stort antal indberetninger til brug for det forebyg-

gende jernbanesikkerhedsmæssige analysearbejde, hvis det sikres, at indbe-

retningerne er underlagt særlige bestemmelser om tavshedspligt i forbin-

delse med myndighedernes efterfølgende håndtering af indberetningerne.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 78, stk. 4,

at, ansatte på Transport-

ministeriets ressortområde og eventuelle tilkaldte sagkyndige under ansvar

efter straffelovens § 152-152 e er forpligtet til over for uvedkommende at

hemmeligholde oplysninger, som indberettes i henhold til § 78, stk. 1-3 samt

i henhold til regler fastsat i medfør af det forslåede stk. 5.

Den foreslåede bestemmelse i § 78, stk. 4, vil medføre, at omfanget af per-

soner, der er forpligtet til at hemmeligholde oplysninger, der skal indberettes

i henhold til § 78, stk. 1-3, samt i henhold til regler fastsat i medfør af det

forslåede stk. 5, udvides. Det er således ikke alene ansatte i Trafikstyre lse n

og eventuelle tilkaldte sagkyndige, der vil være omfattet, men derimod an-

satte på Transportministeriets ressortområde som vil blive omfattet af be-

stemmelsen. Der er tale om en tavshedspligt, som svarer til den tavsheds-

pligt, der gælder i forbindelse med ulykker og hændelser luftfartsomr ådet

efter luftfartslovens § 89 b.

Ansatte på Transportministeriets område skal forstås bredt. Bestemme lse n

vil bl.a. omfatte offentlige myndigheder på Transportministeriets ressortom-

råde, men herudover også offentlige virksomheder som Sund & Bælt Hol-

ding A/S og DSB. Det betyder blandt andet også, at ansatte i f.eks. Trans-

portministeriets departement, Banedanmark og DSB fremadrettet er omfat-

tet af tavshedspligten. Transportministeriet kan, som ansvarlig for lovgiv-

ningen på jernbaneområdet, komme i besiddelse af oplysninger om indbe-

retninger omfattet af jernbanelovens § 78, stk. 1-3, samt indberetninger efter

bekendtgørelse nr.707 af 20. maj 2020 om indberetning af data på jernbane-

området vedrørende ulykker og forløbere til ulykker m.v. til Trafikstyrelse n.

Herudover kan Banedanmark, som følge af deres rolle som infrastrukturfo r-

valter på statens jernbane, ligeledes være i besiddelse af sådanne oplysnin-

ger. Det er på den baggrund nødvendigt at udvide bestemmelsens anvendel-

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

sesområde, så oplysninger omfattet af § 78, stk. 1-3, nyder samme beskyt-

telse, uanset hvem på Transportministeriets ressortområde de omhandle nde

oplysninger forelægger hos, da det ellers vil udhule beskyttelsen af indbe-

retningspligtige oplysninger og indebære risiko for, at kvaliteten og mæng-

den af data, der indberettes til Trafikstyrelsen, vil blive sænket til skade for

sikkerheden på jernbanen.

Det fremgår af bestemmelsen, at indberetninger skal hemmeligholdes for

uvedkommende. Uvedkommende skal forstås som, at oplysningerne alene

må deles med personer, der beskæftiger sig med jernbanesikkerhedsrela te-

rede arbejde, eller personer, der er direkte involveret i, eller fremtidigt skal

deltage i behandlingen af sager, der omfatter oplysningerne, der er indberet-

ningspligtige efter § 78, stk. 1-3. I tilfælde, hvor oplysninger om indberet-

ninger allerede er offentligt tilgængelige andre steder, vil de offentligt til-

gængelige oplysninger ikke være underlagt tavshedspligt efter § 78, stk. 4,

og derfor kunne videregives, for eksempel ved aktindsigt.

Oplysninger omfattet af bestemmelsen kan videregives til udenlandske

myndigheder og internationale organisationer, når det følger af Danmarks

internationale forpligtelse og den pågældende myndighed eller organisatio n

er undergivet tavshedspligt i samme omfang som Trafikstyrelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 23

Efter den gældende § 80, stk. 1, i jernbaneloven skal jernbanevirksomheder

og infrastrukturforvaltere indbyrdes koordinere planlægning og udførelse af

beredskabsopgaver, herunder også vedrørende jernbanesikringsopgaver og

opgaver varetaget af virksomhedshjemmeværnet.

Det foreslås, at der i

§ 80, stk. 1, 2. pkt.,

foretages en ændring, således at

”virksomhedshjemmeværnet” ændres til: ”Hjemmeværnet”.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

Virksomhedshjemmeværnet blev pr. 1. januar 2017 nedlagt som selvstæn-

dig myndighed. Ændringen fremgår af Forsvarsministeriets cirkulære nr.

9014 af 10. januar 2017 om Hjemmeværnets inddeling m.v. i medfør af § 5

i lov om hjemmeværnet, jf. lovbekendtgørelse nr. 198 af 9. februar 2007,

som ændret ved lov nr. 1552 af 13. december 2016 i lov om ændring af lov

om hjemmeværnet. Virksomhedshjemmeværnet har herefter haft status som

underafdelinger ved hærhjemmeværnsdistrikterne. Der er ikke ud over den

organisatoriske ændring af Hjemmeværnet med bestemmelsen tiltænkt

nogle materielle ændringer af retstilstanden. Det er fortsat hensigten, at det

er den del af Hjemmeværnet, der løbende modtager uddannelse i, hvordan

man færdes på jernbanen, der omfattes af bestemmelsen i jernbanelovens §

80, stk. 1.

Til nr. 24

Den gældende bestemmelse i lovens § 83, stk. 6, bestemmer, at transport-

ministeren på ethvert tidspunkt kan pålægge Havarikommissionen, at fore-

tage yderligere undersøgelser i en sag.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 83, stk. 6,

at transportministere n

kan anmode Havarikommissionen om at foretage yderligere undersøgelser

i en sag.

Den foreslåede ændring af § 83, stk. 6, er en videreførelse af principperne i

den nugældende jernbanelovs § 83, stk. 6, og vil medføre, at der sker en

præcisering af gældende ret, således at bestemmelsen bringes i overensstem-

melse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/798/EU af 11. maj

2016 om jernbanesikkerhed.

Bestemmelsen ændrer således ikke på den nuværende retsstilling og skal ses

i lyset af, at Havarikommissionen er en uafhængig myndighed, jf. jernbane-

lovens § 94, stk. 2. Transportministerens adgang til at kunne anmode Hava-

rikommissionen om at foretage yderligere undersøgelser relaterer sig såle-

des alene til undersøgelsens omfang og ikke dens resultat.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

Til nr. 25

Efter gældende ret er Jernbanenævnet uafhængigt og ikke undergivet in-

struktionsbeføjelse fra transportministeren. Jernbanenævnet skal i sin sam-

mensætning, organisering og virke være uafhængigt af enhver jernbanevirk-

somhed, infrastrukturforvalter og ansøger og ethvert afgiftsorgan. Jernbane-

nævnet skal desuden være funktionelt uafhængigt af enhver kompetent

myndighed, der tager sig af tildelingen af en kontrakt om offentlig tjeneste.

Bestemmelsen er en implementering af direktiv 2012/34 om oprettelse af et

fælles europæisk jernbaneområde artikel 55, stk. 1. Bestemmelsen er i dag

implementeret i jernbanelovens § 103, stk. 2.

Med lovforslaget foreslås det, at

§ 103, stk. 1,

affattes således, at Jernbane-

nævnet er en særskilt myndighed, der organisatorisk, funktionelt, hierarkisk

og med hensyn til beslutningstagning er retligt adskilt fra og uafhængigt af

enhver anden offentlig eller privat enhed. Jernbanenævnet er med hensyn til

organisation, finansieringsbeslutninger, retlig struktur og beslutningsta g-

ning være uafhængigt af enhver jernbanevirksomhed, infrastrukturforvalter,

ansøger af infrastrukturkapacitet og ethvert tildelings- og afgiftsorgan. Jern-

banenævnet er desuden funktionelt uafhængigt af enhver kompetent myn-

dighed, der tager sig af tildelingen af en kontrakt om offentlig tjeneste. Jern-

banenævnet er ikke undergivet transportministerens instruktionsbeføjelse.

Der er med den foreslåede bestemmelse alene tale om en præcisering af be-

stemmelsen, således at bestemmelsen får en mere tekstnær ordlyd i forhold

til artikel 55, stk. 1, i direktiv 2012/34 om oprettelse af et fælles europæisk

jernbaneområde. Det foreslås imidlertid, at bestemmelser om Jernbanenæv-

nets oprettelse og krav til uafhængighed vil blive placeret indledningsvist i

stk. 1, hvor den tidligere har været placeret i stk. 2. Bestemmelsen relaterer

sig til EU-Kommissionens åbningsskrivelse fra juni 2021 og medfører en

korrekt implementering af artikel 55, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse har ikke til formål at ændre materielt på Jern-

banenævnets virke, og der er med justeringerne i forhold til den eksisterende

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

bestemmelse alene tale om at fremhæve nævnets uafhængighed fra andre

myndigheder. Det bemærkes dog hertil, at Jernbanenævnet organisator isk

kan slås sammen med Trafikstyrelsen, der er sikkerhedsmyndighed på jern-

baneområdet, såfremt en sådan fælles enhed opfylder de krav om uaf-

hængighed, som fremgår af den foreslåede § 103, stk. 1, jf. direktivets arti-

kel 55, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 26

Efter gældende ret varetager Jernbanenævnet tilsyns- og klagefunktioner på

jernbaneområdet, og Jernbanenævnet kan undersøge sager på eget initia tiv

eller efter klage. Dette følger af jernbanelovens § 103, stk. 1. Det følger

imidlertid ikke direkte af bestemmelsens ordlyd, at Jernbanenævnet kan

træffe bindende afgørelser for virksomheder på jernbaneområdet, trods dette

har været hensigten med bestemmelsen, der implementerer direktiv 2012/34

om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde.

Højesteret har ved dom af 15. juni 2020 (gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen

2020, side 2922) slået fast, at jernbanelovens § 103, stk. 1, jf. stk. 3, generelt

må forstås således, at Jernbanenævnet som tilsynsmyndighed på eget initia-

tiv kan træffe bindende afgørelser med henblik på at korrigere forskelsbe-

handling af ansøgere, markedsforvridning og alle andre former for uønsket

udvikling på de nævnte markeder. Højesteret anførte videre, at en sådan

hjemmel må være forudsat i § 107, nr. 2, om tvangsbøder og fremgår her-

udover af den dagældende § 4 (nugældende § 9) i bekendtgørelse nr. 2424

af 13. december 2021 om Jernbanenævnet. Det i forarbejderne anførte om,

at Jernbanenævnet kan afgive vejledende udtalelser er ifølge Højesteret

alene et eksempel på nævnets beføjelser som tilsynsmyndighed og ikke ud-

tryk for at nævnet ikke har kompetence til at træffe afgørelser med bindende

virkning.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

Med lovforslaget foreslås det, at

§ 103, stk. 2,

affattes således, at Jernbane-

nævnet varetager tilsyns- og klagefunktioner på jernbaneområdet. Jernba-

nenævnet kan undersøge sager på eget initiativ eller efter klage og kan træffe

afgørelse i sådanne sager. Jernbanenævnets afgørelser er bindende.

Den foreslåede ændring vil medføre at Jernbanenævnets kompetencebe-

stemmelse flyttes ned i et stk. 2 efter stk. 1 om nævnets organisering. Der-

udover vil det medføre, at bestemmelsen præciseres, hvorefter det udtryk-

keligt vil fremgå, at Jernbanenævnet har beføjelse til at træffe afgørelser

med bindende virkning. Præciseringen er på linje med Højesterets dom af

15. juni 2020, som omtalt ovenfor. Jernbanenævnets afgørelser er ikke un-

derlagt klageadgang til anden offentlig myndighed, men vil dog fortsat være

underlagt domstolsprøvelse, såfremt Jernbanenævnets afgørelser indbringes

inden for de nærmere angivne frister. Klagefrist fastsættes ved bekendtgø-

relse og fremgår i dag ved bekendtgørelse om Jernbanenævnet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 27

Det følger af gældende jernbanelovens § 103, stk. 7, at transportministere n

fastsætter nærmere regler om Jernbanenævnet, herunder om udpegning af

medlemmer, udførelse af dets virksomhed, opgaver, sammensætning, sekre-

tariatsbetjening og uafhængighed. Det fremgår imidlertid ikke udtrykkeligt

af denne bestemmelse, at transportministeren kan fastsætte nærmere regler

om indholdet og rækkevidden af Jernbanenævnets afgørelses- og tilsyns-

kompetence. Reglerne er i dag udmøntet ved bekendtgørelse om Jernbane-

nævnet.

Med lovforslaget foreslås det, at

§ 103, stk. 7,

affattes således, at transport-

ministeren kan fastsætte nærmere regler om Jernbanenævnet, herunder om

udpegning af medlemmer, udførelse af dets virksomhed, opgaver, indholdet

og rækkevidden af dets afgørelses- og tilsynskompetence, sammensætning,

sekretariatsbetjening og uafhængighed.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

Med den foreslåede ændring af § 103, stk. 7, vil det blive præciseret, at

kompetencen til at fastsætte nærmere regler om de opgaver, Jernbanenævnet

skal varetage, også vil omfatte mulighed for at fastsætte nærmere regler om

indholdet og rækkevidden af Jernbanenævnets afgørelses- og tilsynskompe-

tence. Det fremgår ikke udtrykkeligt af ordlyden efter gældende ret, at trans-

portministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet og rækkevidden

af Jernbanenævnets afgørelses- og tilsynskompetence. Dette har dog været

hensigten, og kan blandt andet udledes af bemærkningerne til jernbanelo-

ven, jf. Folketingstidende 2014-15, A, L 162 som fremsat, side 88.

Endvidere kan det udledes af Højesterets dom af 15. juni 2020 (gengivet i

Ugeskrift for Retsvæsen 2020 side 2922), at Jernbanenævnet generelt, men

dog ikke i den konkrete sag, blandt andet har hjemmel til at træffe bindende

afgørelser med henvisning til bekendtgørelse om Jernbanenævnets § 4 (nu

§ 9), der er udstedt med hjemmel i jernbanelovens § 103, stk. 7. Østre Lands-

ret var kommet til det modsatte resultat.

Formålet med præciseringen af bemyndigelsesbestemmelsen er således at

tilvejebringe en udtrykkelig hjemmel til, at regler om afgørelses- og tilsyns-

kompetencen nærmere kan fastsættes ved bekendtgørelse. Bemyndigels es-

bestemmelsen har hovedsagligt til formål at fastsætte regler om afgørelses-

og tilsynskompetencer, der følger af EU-reguleringen på jernbaneområdet.

Sådanne regler fremgår i dag ved bekendtgørelse om Jernbanenævnet. Det

er ikke forventningen, at lovforslaget giver anledning til at ændre reglerne i

bekendtgørelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 28

Den gældende bestemmelse i § 109, stk. 6, medfører, at den afgift, som jern-

banevirksomheder, virksomheder, der er certificerede efter regler fastsat i

medfør af § 11, stk. 2, der bliver til stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, og

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

infrastrukturforvaltere, herunder bybaner, betaler, skal opkræves i januar

med regulering i september måned. Mere specifikt skal grundbeløbet for det

pågældende år opkræves i januar måned, og aktivitetsafgiften skal ligeledes

opkræves i januar måned med regulering i september måned på grundlag af

det foregående års opgjorte antal kørte togkilometer.

Den gældende bestemmelse i § 109, stk. 9, medfører, at transportministere n

kan fastsætte nærmere regler om opkrævning m.v. af afgiften nævnt i stk. 1-

4, herunder regler om betaling for rykkerskrivelser. Bemyndigelsen i § 109,

stk. 9, er i dag delegeret til Trafikstyrelsen, jf. bekendtgørelse nr. 2432 om

Trafikstyrelsens opgaver og beføjelser, klageadgang og kundgørelse af visse

af Trafikstyrelsens forskrifter.

Det foreslås at ophæve

§ 109, stk. 6

og at der i

stk. 9,

der bliver stk. 8, efter

”herunder regler om” indsættes: ”tidspunktet for opkrævning af afgifte n

og”.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen i

§ 109, stk. 9,

der bliver stk. 8 vil

medføre, at bemyndigelsen ligeledes vil indeholde mulighed for fastsættelse

af regler om opkrævningstidspunkt.

Det foreslåede forventes udmøntet således, at opkrævningstidspunktet frem-

over fastsættes ved bekendtgørelse, så afgiften ikke længere skal opkræves

i januar med regulering i september måned. Det er hensigten at fastsætte

opkrævningstidspunktet til slutningen af året, hvor togkilometertallet er

kendt, så der fremover ikke er behov for at opkræve virksomhederne to

gange i løbet af året. Med bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om

blandt andet opkrævningstidspunkt sikres, at processen er nemmere at ad-

ministrere for både virksomheder og Trafikstyrelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 29

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

Den gældende bestemmelse i § 110, stk. 1, i jernbaneloven medfører, at

transportministeren kan fastsætte regler om gebyrer til dækning af Trafik-

styrelsens omkostninger ved varetagelse af de øvrige opgaver i henhold til

denne lov eller regler fastsat i medfør af EU-regler på jernbaneområdet, her-

under regler om opkrævning, rentetilskrivning efter renteloven, rykkerskri-

velser m.v. Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1544 af 15.

december 2021 om Trafikstyrelsens og Jernbanenævnets gebyrer og afgifter

på jernbaneområdet.

En tilsvarende bestemmelse gælder ikke for Banedanmarks opgavevareta-

gelse.

Banedanmark leverer beredskabsydelser til jernbanevirksomheder, virk-

somheder med eget sikkerhedscertifikat efter regler fastsat i medfør af jern-

banelovens § 11, stk. 2, der bliver stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, samt

andre private og offentlige parter. En beredskabsydelse kan eksempelvis

ydes, hvor et tog eller anden type af maskine skal sporsættes efter et uheld

eller en ulykke. Med den foreslåede bestemmelse vil der kunne fastsættes

regler om brugerbetaling i form af timesatser.

Banedanmark er som infrastrukturforvalter forpligtet til at udbyde uddan-

nelser for sikre af kompetencer og vedligeholdelse af disse. Dette følger af

Banedanmarks sikkerhedsgodkendelse, jf. jernbanelovens § 59, stk. 1, og

bekendtgørelse nr. 147 af 30. januar 2017 om sikkerhedsgodkendelse og

sikkerhedscertifikat på jernbaneområdet. Der er ikke andre steder i jernba-

neloven eller tilknyttede bekendtgørelser hjemmel til opkrævning af beta-

ling for den uddannelse, som Banedanmark stiller til rådighed som infra-

strukturforvalter.

Banedanmark udfører opgaver for og i samarbejde med eksterne aktører, på

jernbaneinfrastrukturen, der ikke foranlediges af Banedanmark, men som

f.eks. er, i en sådan nærhed af jernbanen, at arbejdet kan have betydning for

jernbanenettets funktionalitet og sikkerhed. Fakturering for disse såkaldte

tredjepartsprojekter udføres på baggrund af et skadevolderprincip, der

blandt andet findes i jernbanelovens § 62 og på ulovbestemt grundlag, såle-

des at Banedanmark ikke får omkostninger forbundet med projektet.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

Det følger af den foreslåede

§ 110 a,

at transportministeren vil kunne fast-

sætte regler om betaling af gebyr for Banedanmarks opgavevaretagelse i

forhold til beredskabsydelser, kurser og uddannelser og gebyr for opgaver i

forbindelse med tredjepartsprojekter. De nærmere fastsatte regler vil kunne

omfatte regler om opkrævning, rentetilskrivning efter renteloven, rykker-

skrivelser m.v.

Den foreslåede bestemmelse i § 110 a vil medføre, at transportministere n

kan fastsætte regler om, at Banedanmark kan opkræve gebyr for en række

ydelser. Gebyrerne vil være omkostningsbaserede og blive udregnet i over-

ensstemmelse med Finansministeriets budgetvejledning.

Med den foreslåede bestemmelse i § 110 a, vil der kunne fastsættes regler

om gebyr i form af deltagerbetaling, herunder betaling forud for deltagelse,

udeblivelse, tilbagebetaling m.v.

Den foreslåede bestemmelse i § 110 a vil medføre, at transportministere n

vil kunne fastsætte regler om gebyr i form af timesatser, således at der opnås

en klar hjemmel til faktureringen for samtlige af Banedanmarks udgifter i

forbindelse med alle tredjepartsprojekter, herunder for sagsbehandlingen og

myndighedsopgaver i relation til det konkrete tredjepartsprojekt, samt for de

udgifter, Banedanmark måtte afholde til Trafikstyrelsen ved deres godken-

delse af projektet.

Der henvises i øvrigt til den foreslåede § 29 a og pkt. 2.6 i lovforsla ge ts

bemærkninger om afvisning af nye anlæg samt omfattende ændringer på

eksisterende anlæg.

Den foreslåede bestemmelse i § 110 a, vil derudover også medføre, at der

kan fastsættes regler om opkrævning, rentetilskrivning efter renteloven, ryk-

kerskrivelser m.v.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 30

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

Den nugældende § 111, stk. 5, medfører, at den afgift, der skal betales for

Jernbanenævnets tilsyn, opkræves for det pågældende år i januar måned

med regulering i september måned på grundlag af det foregående års op-

gjorte antal kørte togkilometer.

Den nugældende § 111, stk. 8, medfører, at transportministeren kan fast-

sætte nærmere regler om opkrævning m.v. af afgiften nævnt i stk. 1-4, her-

under regler om betaling for rykkerskrivelser. Bemyndigelsen i § 111, stk.

8, er i dag delegeret til Trafikstyrelsen, jf. bekendtgørelse nr. 2432 om Tra-

fikstyrelsens opgaver og beføjelser, klageadgang og kundgørelse af visse af

Trafikstyrelsens forskrifter.

Det foreslås at ophæve

§ 111, stk. 5,

og at der i

stk. 8,

der bliver stk. 7, efter

”herunder regler om" indsættes: ”tidspunktet for opkrævning af afgiften og”.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 111, stk. 8, der bliver til stk. 7

vil medføre, at bemyndigelsen i den gældende stk. 8, ændres således, at be-

stemmelsen ligeledes indeholder fastsættelse af regler om opkrævningstids-

punkt.

Det foreslåede forventes udmøntet således, at opkrævningstidspunktet for

afgiften fremover fastsættes ved bekendtgørelse, så afgiften ikke længere

skal opkræves i januar med regulering i september måned. Det er hensigte n,

at opkrævningstidspunktet fastsættes til slutningen af året, hvor togkilo me-

tertallet er kendt, så der fremover ikke er behov for at opkræve virksomhe-

derne to gange i løbet af året. Med bemyndigelsen til at fastsætte nærmere

regler om blandt andet opkrævningstidspunkt sikres, at der fleksibelt kan

fastsættes det tidspunkt, der er nemmest at administrere for både virksom-

heder og Trafikstyrelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 31

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

Det følger af § 116, stk. 1, nr. 1, i jernbaneloven, at det straffes med bøde

eller fængsel indtil 4 måneder, hvis man påbegynder eller driver virksomhed

uden fornødne certifikater, jf. §§ 39 og 58, godkendelser, jf. §§ 39 a, 39 b,

59, 60 og 60 a, eller tilladelser, jf. § 9. Det følger af § 116, stk. 1, nr. 2, at

det straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, hvis man tilsidesætter

vilkår og betingelser knyttet til en tilladelse eller godkendelse efter nr. 1.

Det foreslås at ændre

§ 116, stk. 1, nr. 2,

således at det fremgår, at med bøde

eller fængsel indtil 4 måneder straffes den, der tilsidesætter vilkår eller be-

tingelser knyttet til et certifikat, et EU-certifikat, en tilladelse eller godken-

delse efter nr. 1.

Den foreslåede ændring af § 116, stk. 1, nr. 2, vil medføre, at det kommer

til at fremgå klart, at det ikke alene er tilsidesættelse af vilkår og betingelser

knyttet til en tilladelse eller godkendelse, som er strafbelagt, men også til-

fælde, hvor vilkår og betingelser i et certifikat tilsidesættes. Et vilkår eller

betingelse kan f.eks. være, at jernbanevirksomheden ikke må befare stræk-

ninger, der er udstyret med ERTMS (European Rail Traffic Management

System), at jernbanevirksomheden skal levere en handlingsplan til Trafik-

styrelsen for arbejdet med bestemte emner i sikkerhedsledelsessystemet el-

ler, at jernbanevirksomheden skal gennemføre kompetencevurdering af

medarbejdere i sikkerhedskritiske funktioner.

Det vil også være en betingelse i § 116´s forstand, at man lever op til de

regler, der er grundlaget for, at man kan opretholde sikkerheds- og EU-sik-

kerhedscertifikatet. Ud over muligheden for at kunne pålægge straf, vil sik-

kerheds- og EU-sikkerhedscertifikatet kunne tilbagekaldes, hvis grundla get

for sikkerheds- og EU-sikkerhedscertifikatet ikke efterleves, jf. bekendtgø-

relse nr. 712 af 20. maj 2020 om sikkerhedsgodkendelse, EU-sikkerheds-

certifikat og sikkerhedscertifikat på jernbaneområdet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.13 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 32

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

Det fremgår af § 116, stk. 1, nr. 4, i jernbaneloven, at det straffes med bøde

eller fængsel indtil 4 måneder, hvis §§ 24 eller 26, § 42, stk. 1, §§ 43-46, §

48, stk. 1 og 2, § 80, stk. 1 og 2, eller § 85, overtrædes.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 116, stk. 1, nr. 4,

at med bøde eller

fængsel indtil 4 måneder straffes den, der overtræder den foreslåede § 57 a.

Den foreslåede ændring af § 116, stk. 1, nr. 4, vil medføre et strafansvar,

hvorefter overtrædelse af den foreslåede § 57 a om krav til anbringelse af

gods straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Den foreslåede ændring vil endvidere indebære, at straffen for overtrædelse

af den foreslåede § 57 a vil kunne stige til fængsel indtil 2 år, hvis overtræ-

delsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved over-

trædelsen er forvoldt skade på personer, materiel eller miljø eller fremkaldt

nærliggende fare herfor, jf. jernbanelovens § 116, stk. 5.

Det er Transportministeriets vurdering, at nogle overtrædelser af jernbane-

lovgivningen udgør så væsentlig en risiko for jernbanesikkerhed, at anven-

delsen af strafansvar over for den ansvarlige virksomhed er nødvendig.

Dette skal blandt andet være tilfældet, når f.eks. jernbanevirksomheder

handler på en sådan måde, at det bringer jernbanesikkerheden i fare, f.eks.

ved ikke at sikre, at rullende materiel er korrekt vedligeholdt, såfremt det

benyttes til kørsel af en virksomhed. eller når der sker hændelser eller ulyk-

ker, hvor gods eksempelvis er til fare for personer og ejendom fordi det er

uden for profil eller falder af selve togvognen.

Bestemmelsen tænkes anvendt i de situationer, hvor manglende iagttage lse

af § 57 a har medført en ulykke, en forløber til en ulykke eller hvor der er

tale om særlige omstændigheder i forbindelse med sikkerhedsmæssige ure-

gelmæssigheder f.eks. gentagelsestilfælde af samme sikkerhedsmæs s ige

uregelmæssigheder. Det er således ikke hensigten, at der generelt skal ske

politianmeldelse på baggrund af indberetninger foretaget efter § 78. Ved

vurderingen af, om der skal ske politianmeldelse bør der f.eks. ses på hvor

ofte indberetninger af samme karakter har fundet sted, og om virksomhede n

i øvrigt i tilstrækkeligt omfang har implementeret nødvendige processer i sit

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

sikkerhedsledelsessystem om korrekt sikring af gods med henblik på at mi-

nimere fare for personer og ejendom. I praksis vil det som udgangsp unkt

være Trafikstyrelsen, der i medfør af sin rolle som sikkerhedsmyndighed på

jernbaneområdet, politianmelder forhold efter § 57 a jf. § 116, stk. 1, nr. 4.

Pligten efter den foreslåede § 57 a påhviler primært virksomheden som så-

dan. Det betyder, at det først og fremmest vil være virksomheden som vil

være ansvarlig for overtrædelser af den foreslåede § 57 a og at overtrædelser

sanktioneres med bødestraf til den ansvarlige virksomhed. Der kan i en

række tilfælde være anledning til – ud over tiltalen mod virksomheden –

tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, såfremt den eller de

pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed i forbin-

delse med det sikkerhedsmæssige ved sikringen af gods inden kørsel. Har

ledelsen af virksomheden eller en overordnet ansat, herunder direktøren el-

ler virksomhedens sikkerhedsansvarlige, handlet forsætligt eller udvist grov

uagtsomhed, skal tiltalen foruden imod virksomheden som udgangsp unkt

rejses mod den eller de personligt ansvarlige. Tiltale mod underordnede an-

satte skal i almindelighed ikke rejses, medmindre der foreligger særlige om-

stændigheder. Dette kan f.eks. være tilfældet, såfremt der er tale om en grov

overtrædelse, som den underordnede ansatte har begået forsætligt og even-

tuelt tillige på eget initiativ. I dette tilfælde bør der tillige rejses tiltale mod

virksomheden. I henhold til nærmere bemærkninger vedrørende ansvarssub-

jekt se bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 18.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.13 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af regnskabsreglement for DSB, at formålet med reglementet er,

at sikre indsigt i anvendelsen af statens konktraktbetaling for indkøb af of-

fentlige serviceydelser efter forhandlet kontrakt i DSB og DSB’s dattersel-

skaber og sikre grundlag for, at midlerne kun anvendes til dette formål.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

Regnskabsreglementet tilvejebringer blandt andet et detaljerede overblik

over DSB’s faktiske anvendelse af kontraktbetaling på offentlige service-

ydelser med tilhørende redegørelse for opgørelsesmetode. Derudover opstil-

les blandt andet regler, der sikrer, at DSB ikke direkte eller indirekte betaler

overpris for ydelser, der er nødvendige for udførelsen af offentlig service-

trafik.

Det fremgår af den foreslåede

§ 13,

at transportministeren kan fastsætte nær-

mere regler om krav til at føre og offentliggøre særskilte regnskaber for

DSB.

Den foreslåede § 13, vil medføre, at der med hjemmel i lov om DSB kan

udstedes regler om krav til at føre og offentliggøre særskilte regnskaber for

DSB. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med årsregnskabsloven, lige-

som bestemmelsen skal ses i sammenhæng med gældende ret vedrørende

skattelovgivning, konkurrenceret, statsstøtteret og eventuel særlovgivning.

Formålet med bemyndigelsesbestemmelsen er, at kunne fastsætte regler, der

skal sikre indsigt i anvendelsen af statens kontraktbetaling for indkøb af of-

fentlige serviceydelser efter forhandlet kontrakt i DSB og DSB’s dattersel-

skaber, og sikre grundlag for, at midlerne blot anvendes til dette formål.

Bestemmelsen forventes udmøntet i bekendtgørelse om regnskabsregle me nt

for DSB og vil i det væsentligste videreføre reglerne fra det eksisterende

DSB regnskabsreglement.

Til § 3

Det foreslås i lovforslagets

§ 3, stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. januar

2023.

Ændringsloven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, da hverken jern-

baneloven eller lov om DSB gælder for Færøerne og Grønland og heller

ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

Det foreslås i lovforslagets § 3, stk. 2, at regler fastsat i medfør af jernba-

nelovens § 2, stk. 5, 2. pkt., § 5, stk. 6 og 7, § 8, stk. 3, § 11, stk. 2, § 20,

stk. 2, § 61, stk. 4 og 5, § 109, stk. 9 og § 111, stk. 7 og 8 forbliver i kraft,

indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af lovens § 2,

stk. 6, § 5, stk. 3 og 4, § 8, stk. 4, § 11, stk. 3, § 20, stk. 3, § 61, §109, stk.

8 og § 111, stk. 6 og 7.

Den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 2, vil medføre at allerede udstedte

bekendtgørelser i medfør af de opremsede bemyndigelsesbestemmelser

fortsat vil have gyldighed, indtil nye bekendtgørelser udstedes i medfør af

de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I jernbaneloven, jf. lov nr. 686 af

27. maj 2015, som ændret bl.a. ved

lov nr. 1558 af 19. december 2017,

lov nr. 1562 af 18. december 2018,

lov nr. 510 af 1. maj 2019 og se-

nest ved § 1 i lov nr. 2397 af 14.

december 2021, foretages følgende

ændringer:

Overalt i loven ændres »Trafik- ,

Bygge-

og Boligstyrelsen«

Byggestyrelsen«

til:

»Trafik-og

»Trafikstyrelsen«

Bygge-

samt »Trafik- ,

og Boligstyrelsens«

»Trafik- og Byggestyrelsens« til:

»Trafikstyrelsens«.

§ 2.

Loven gælder for jernbaner,

herunder bybaner, jf. dog stk. 2-6.

Stk. 2.

For veteranbaner

gælder alene kapitel 8.

Stk. 3.

§ 2

affattes således:

»§ 2.

Loven gælder for jernbaner,

herunder bybaner, jf. dog stk. 2-6.

Stk. 2. For veteranbaner gælder

alene kapitel 8.

Stk. 3. Bybaner er ikke omfattet af

Bybaner er ikke omfattet af kapitel §§ 4-8, § 9, stk. 2, §§ 10, 17 og 18,

3, § 9, stk. 2, §§ 10, 17 og 18, § 53, § 20, stk. 1, 2. pkt., § 21, § 53, stk.

stk. 3, og §§ 58-60 c.

Stk. 4.

Ud over de bestemmelser,

der er angivet i stk. 3, er metro og

3 og §§ 58-60 c. Jernbanelovens §

8 finder dog anvendelse for jernba-

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

letbaner ikke omfattet af §§ 20-22 nevirksomheder, der forestår trans-

og 66-68.

Stk. 5.

Privatbaner er ikke omfattet

af kapitel 3 og § 17. Transportmini-

port i byer og forstæder samt regio-

nal transport på lokale og regionale

særskilte banenet til befordring på

steren kan dog bestemme, at kapitel jernbaneinfrastrukturer eller på net,

3 og § 17 helt eller delvis skal der kun er beregnet til jernbanepas-

gælde for privatbaner.

Stk. 6.

Loven gælder ikke for pri-

vatejet jernbaneinfrastruktur, her-

under sidespor, der anvendes af eje-

ren eller af en operatør i forbinde lse

med deres respektive godstrans-

portaktiviteter

eller

personbefor-

sagertransport i byer og forstæder,

hvis en sådan jernbanevirkso mhed

står under direkte eller indirekte

kontrol af en virksomhed eller en

anden enhed, der udfører eller inte-

grerer andre jernbanetransportyde l-

ser end transport i byer og forstæder

dring i ikkekommercielt øjemed, og samt regional transport. Stk. 3, 2.

køretøjer, der udelukkende bruges

på sådan infrastruktur.

pkt., gælder dog kun for så vidt an-

går forbindelserne mellem jernba-

nevirksomheden og den virksom-

hed eller enhed, som direkte eller

indirekte kontrollerer den.

Stk. 4. Ud over de bestemmelser,

der er angivet i stk. 3, er metro og

letbaner ikke omfattet af §§ 20, 22

og §§ 66-68.

Stk. 5. Loven gælder ikke for pri-

vatejet jernbaneinfrastruktur, her-

under sidespor, der anvendes af eje-

ren eller af en operatør i forbinde lse

med deres respektive godstrans-

portaktiviteter

eller personbefor-

dring i ikkekommercielt øjemed, og

køretøjer, der udelukkende bruges

på sådan infrastruktur.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

Stk. 6. Transportministeren

kan

fastsætte regler om, at lokale og re-

gionale jernbaneinfrastrukturer og

virksomheder der udfører transport

på sådanne infrastrukturer, herun-

der privatbaner, delvist kan undta-

ges bestemmelser i loven.«

§ 5.

Forvaltere af stationer

tildeler uden forskelsbehandling

jernbanevirksomheder

betjenings-

§ 5

affattes således:

»§ 5.

Forvaltere af jernbanerela-

terede servicefaciliteter omfattet af

bilag II, punkt 2, litra a-i i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv om

kapacitet på stationer og tilhøre nde

faciliteter, der ligger på de baneaf-

snit,

som jernbanevirksomhede n oprettelse af et fælles europæisk

jernbaneområde, giver uden for-

skelsbehandling alle jernbanevirk-

befærder.

Stk. 2.

Forvaltere af kombitermina-

ler tildeler uden forskelsbehand ling somheder adgang, herunder spor-

og mod betaling Jernbanevirkso m-

heder betjeningskapacitet på kom-

biterminaler. Tildeling sker i sam-

arbejde med den infrastrukturfor-

valter, der forvalter det baneafsnit,

adgang, til faciliteterne og til de

ydelser, der leveres i disse facilite-

ter.

Stk. 2.

Forvaltere omfattet af stk.

1 reserverer uden forskelsbeha nd-

hvorved kombiterminalerne er be- ling betjeningskapacitet på en jern-

liggende.

Stk. 3.

Forvaltere af jernbanerela te-

banerelateret servicefacilitet i til-

knytning til tildelt jernbaneinfra-

rede servicefaciliteter tildeler uden struktur til ansøgere, der ikke er

forskelsbehandling og mod beta-

ling jernbanevirksomheder betje-

ningskapacitet til de pågældende

faciliteter og deri leverede ydelser.

jernbanevirksomheder.

Stk. 3.

Transportministeren kan

fastsætte regler om betaling for be-

tjeningskapacitet på stationer, her-

Stk. 4.

Forvaltere som angivet i stk. under om betaling for at stille bil-

1-3 og 5 reserverer uden forskels-

behandling

betjeningskapacitet

100

letsalgsudstyr til rådighed.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

tilknytning til tildelt jernbaneinfra-

Stk. 4.

Transportministeren fast-

struktur til ansøgere, der ikke er sætter nærmere regler om forvalt-

jernbanevirksomheder.

Stk. 5.

I havne, hvortil der er knyttet

jernbaneaktiviteter

og dertil hø-

ning og betaling for brug af jernba-

nerelaterede servicefaciliteter og de

ydelser, der leveres i disse facilite-

ter.«

rende faciliteter til omladning, gæl-

der tilsvarende bestemmelser for

betjeningskapacitet som angivet i

stk. 1-3.

Stk. 6.

Transportministeren fastsæt-

ter regler om betaling for tildeling

af betjeningskapacitet på stationer,

jf. stk. 1, på statens jernbaneinfra-

struktur

og jernbaneinfrastruktur

ejet af A/S Storebælt eller A/S Øre-

sund, herunder om betaling for at

stille billetsalgsudstyr til rådighed.

På stationer på jernbaneinfrastr uk-

tur, der ikke ejes af staten, kan for-

valtere af stationer fastsætte krav

om, at tildeling af betjeningskapa-

citet sker mod betaling.

Stk. 7.

Transportministeren fastsæt-

ter nærmere regler om forvaltning

af og adgang til stationer, kombiter-

minaler og jernbanerelaterede ser-

vicefaciliteter

ydelser.

§ 6.

Hvis forvaltere af de facilite ter,

der er nævnt i § 5, stk. 1-3 og 5,

samtidig kontrolleres direkte eller

indirekte af en jernbanevirkso m-

§ 6, stk. 1, affattes således:

» § 6. Er en forvalter jf. § 5, kon-

trolleret direkte eller indirekte af en

jernbanevirksomhed, der har en do-

og heri leverede

hed, der har en dominerende stilling minerende stilling på det nationale

101

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

på jernbanetransportmarkedet, hvor

jernbanetransportmarked, hvor ser-

faciliteten benyttes, skal tildelinge n vicefaciliteten benyttes, skal for-

efter § 5 forvaltes uafhængigt af valteren af faciliteten være organi-

den pågældende virksomhed.

seret på en måde, der sikrer, at for-

valteren er uafhængig af den pågæl-

dende virksomhed med hensyn til

organisation og beslutningstagning.

En sådan uafhængighed indebærer

ikke krav om, at der skal oprettes en

særskilt juridisk enhed for service-

faciliteterne, men kan opnås med to

særskilte afdelinger inden for én og

samme juridiske enhed.«

§ 8.

Jernbanevirksomheder

skal

I § 8 indsættes efter stk. 1 som

nyt stykke:

føre og offentliggøre

særskilte

driftsregnskaber og balancer for ak- »Stk. 2. Jernbanevirksomheder skal

tiviteter i forbindelse med jernbane-

føre og offentliggøre

særskilte

godstransport og for aktiviteter i driftsregnskaber og balancer for ak-

forbindelse med passagertransport.

tiviteter i forbindelse med udførelse

Offentlige midler, der udbetales til af transport og for aktiviteter i for-

aktiviteter i forbindelse med trans-

porttjenester som led i offentlig tje-

bindelse med virksomhedernes for-

valtning

af jernbaneinfrastruk tu-

neste, skal figurere særskilt i de re- ren.«

levante regnskaber, og de må ikke

overføres til aktiviteter i forbin-

delse med andre transporttjenes ter

eller anden form for aktivitet.

Stk. 2.

Regnskaberne vedrørende de

I § 8, stk. 2, der bliver stk. 3, ind-

forskellige aktivitetsområder,

der sættes efter »stk. 1«: »og 2«.

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og

henvises til i stk. 1, skal føres såle-

des, at det er muligt at overvåge for-

buddet mod overførsel af offentlige

102

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

midler, der er betalt til ét aktivite ts-

område, til et andet og at overvåge

anvendelsen af overskud fra andre

forretningsaktiviteter.

Stk. 3.

Transportministeren

I § 8, stk. 3, der bliver stk. 4, æn-

kan dres »jf. stk. 1 og 2« til: »jf. stk. 1-

3«.

fastsætte nærmere regler om virk-

somhedernes pligt til at føre og of-

fentliggøre særskilte regnskaber, jf.

stk. 1 og 2.

§ 11.

For virksomheder, som er cer-

I § 11, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk.

tificeret efter regler, der er fastsat

efter stk. 2, gælder §§ 15, 21, 39,

50-54, 57, 58, 61, 64, 67, 69, 71, 76,

I § 11, stk. 1, 2. pkt., ændres »stk.

76 a, 77, 79 og 103 og kapitel 12 og 2« til: »stk. 3«.

13 og regler, der er udstedt i medfør

heraf.

10.

I § 11 indsættes efter stk. 1 som

2« til: »stk. 3«.

Reglerne i §§ 50-54 finder dog kun nyt stykke:

anvendelse ved skader på ejendom »Stk. 2. Virksomheder, der er certi-

eller personer, der ikke befordres

med virksomheder, som er certifi-

ceret efter regler, der er fastsat efter

stk. 2.

ficeret efter regler fastsat i medfør

af stk. 3, skal indgå en aftale med

infrastrukturforvalteren om anven-

delsen af jernbaneinfrastrukture n,

Stk. 2.

Transport-, bygnings- og bo- inden der kan udføres kørsel på

ligministeren kan fastsætte regler

om sikkerhedscertificering af virk-

somheder, som udfører kørsel på

eget ansvar på jernbanenettet, og

som ikke er omfattet af § 9 om til-

ladelse til at drive

jernbanevirksomhed.

Transport- ,

jernbanenettet.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

bygnings- og boligministeren kan

endvidere fastsætte regler om for-

sikring for disse virksomheder.

103

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

§ 16. - - -

Stk. 2-3 - - -

Stk. 4.

Banedanmark kan endvidere

varetage kapacitetstildeling på jern-

11.

I § 16 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Banedanmark kan mod be-

taling stille ERTMS-udstyr, ICI-

baneinfrastruktur ejet af Femern udstyr, CBTC-udstyr, ERTMS-ud-

A/S.

Stk. 5.

Banedanmark kan forvalte

anden jernbaneinfrastruktur i hen-

hold til aftale med infrastrukture je-

ren.

rustet materiel og ICI-udrustet ma-

teriel til rådighed for jernbanevirk-

somheder godkendt efter § 9, stk. 1,

og virksomheder godkendt efter

regler fastsat i medfør af § 11, stk.

3.«

12.

Efter § 24 indsættes:

»Ledningsarbejder

§ 24 a.

Arbejder på ledninger

m.v. over, under eller langs bane-

areal, herunder om nødvendigt flyt-

ning af ledninger, i forbindelse med

arbejder, der iværksættes af infra-

strukturforvalteren inden for ram-

merne af de formål, som infrastr uk-

turforvalteren kan varetage på egne

arealer, betales af ledningsejeren.

Stk.

2. Stk. 1 finder ikke anven-

delse, hvis andet er bestemt ved af-

tale, kendelse afsagt af en ekspro-

priationskommission nedsat i hen-

hold til lov om fremgangsmåde n

ved ekspropriation vedrørende fast

ejendom eller afgørelse truffet af en

kommunalbestyrelse efter vandfor-

syningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40.

Stk. 3.

Foretages der i forbinde lse

med etablering af statslig jernbane-

infrastruktur arbejder på en kom-

munalt eller fælleskommunalt ejet

104

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

ledning placeret i en kommune vej,

afholder staten udgifterne til dette

ledningsarbejde. Udgifter til senere

arbejder på disse ledninger er dog

omfattet af stk. 1.

§ 24 b.

Arbejder på ledninger m.v.

over, under eller langs baneareal

udføres af vedkommende lednings-

ejer, medmindre andet er aftalt.

Stk. 2.

Infrastrukturforvalteren kan

kræve selv at udføre arbejder over,

under eller langs baneareal i forbin-

delse med ledningsarbejder, hvis

1) der er behov for at koordinere

ledningsarbejdet med andre arbej-

der på banearealet,

2) ledningsejeren ikke overholder

vilkår, stillet i forbindelse med en

tilladelse, eller

3) arbejdets udførelse kræver sær-

lig faglig ekspertise.

Stk. 3.

Infrastrukturforvalteren kan

i særlige tilfælde lade lednings ar-

bejder udføre for ledningsejere ns

regning, når ledningsejeren, trods

indskærpelse af vilkårene for led-

ningstilladelse, jf. § 24, nr. 2, ikke

overholder disse.

§ 24 c.

Ved infrastrukturforvalte-

rens arbejder efter § 24 a skal infra-

strukturforvalteren tage hensyn til

105

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

ledninger m.v. over, under eller

langs banearealet.

Stk. 2.

Infrastrukturforvaltere n

skal så tidligt som muligt drøfte et

planlagt arbejde med ledningse je-

ren med henblik på at undersøge,

hvordan arbejdet kan tilrettelæ gges

på den mest hensigtsmæssige måde

for infrastrukturforvalteren og led-

ningsejeren.

Stk. 3.

Opnås der ikke enighed

mellem infrastrukturforvalteren og

ledningsejeren,

kan infrastruktur-

forvalteren efter at have meddelt

ledningsejeren, at det planlagte ar-

bejde påbegyndes, gennemføre ar-

bejdet og kræve nærmere bestemte

ledningsarbejder

ningsejeren.

Stk. 4.

Infrastrukturforvaltere n

kan i særlige tilfælde lade de led-

ningsarbejder, der er nævnt i stk. 3,

udføre for ledningsejerens regning.

Stk. 5.

Tvister om betaling for

arbejder på eller af hensyn til led-

ninger kan indbringes for transport-

ministeren.«

13.

Efter § 29 indsættes i kapitel 5:

»Afvisning af nye anlæg samt om-

fattende ændringer på eksisterende

anlæg

§ 29 a.

Transportministeren kan

afvise nye anlæg samt omfattende

ændringer på eksisterende anlæg på

106

udført

af led-

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

og i tilknytning til samt i nærheden

af det statslige jernbanenet, når det

er nødvendigt af hensyn til jernba-

nenettets funktionalitet og sikker-

hed.

Stk. 2.

Transportministeren kan

fastsætte nærmere regler om afvis-

ning af projekter omfattet af stk. 1.«

§ 30. ---

Stk. 2.

Ekspropriation i henhold til

14.

I § 30, stk. 2, nr. 7, ændres

stk. 1 kan ske til

»grundvand,

vand«.

1-6) ---

eller«

til:

»grund-

7) klimarelaterede

afværgefora n-

15.

I § 30, stk. 2, nr. 8, ændres

staltninger, herunder ved etablering »tog.« til: »tog eller«.

af regnvandsbassiner, kontrollerede

oversvømmelser og etablering og

vedligeholdelse af dræn- og afvan-

dingsanlæg samt sikring af grund-

vand, eller

16.

I § 30, stk. 2, indsættes som nr.

» 9) etablering af erstatningsbio to-

per og andre foranstaltninger til

8) nyanlæg, ændring eller vedlige-

hold af master og dertilhørende tek-

niske anlæg til brug for mobil- og

internetdækning i tog.

kompensation for banens indgreb i

naturtilstanden.«

107

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

Stk. 3-5 ---

17.

Efter § 54 indsættes i kapitel 10:

»§

54 a.

Transportministeren kan

fastsætte regler om transport af far-

ligt gods, herunder forbud mod

transport af farligt gods, når det er

begrundet i andre hensyn end sik-

kerheden under transport.«

18.

Efter § 57 indsættes før over-

skriften før § 58:

»§ 57 a.

Gods skal være anbragt

således, at det ikke kan frembyde

fare for personer eller medføre

skade på ejendom. Gods må ikke

kunne slæbe eller falde af, forår-

sage forstyrrende

ulemper

eller

kunne flytte sig uden for togets pro-

fil under kørsel.«

§ 61.

Trafik-, Bygge- og Boligsty-

relsen godkender de sikkerheds-

regler, herunder trafikale sikker-

hedsregler, som infrastrukturfor-

valtere udarbejder, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

Infrastrukturforvalteren kan

udarbejde og ændre egne sikker-

hedsregler i henhold til virksomhe-

dens sikkerhedsledelsessystem

uden Trafikstyrelsens godkendelse,

hvis de krav, der er fastsat i med-

før af stk. 3, er opfyldt.

19.

§ 61

affattes således:

»§ 61.

Trafikstyrelsen kan fast-

sætte regler om infrastrukturforva l-

teres

tekniske

sikkerhedsregler,

herunder krav om anvendelse af en

uafhængig tredjeparts vurderinger i

forbindelse med udarbejdelse og

ændring af tekniske sikkerhedsreg-

ler.«

108

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

Stk. 3.

Trafikstyrelsen fastsætter,

hvilke krav sikkerhedsledelsessy-

stemet skal opfylde, for at infra-

strukturforvaltere kan udarbejde og

ændre sikkerhedsregler i henhold

til deres sikkerhedsledelsessystem.

Stk. 4.

Trafikstyrelsen godkender

jernbanevirksomhedens og infra-

strukturforvalterens trafikale sik-

kerhedsregler.

Stk. 5.

Transportministeren fast-

sætter nærmere regler om jernba-

nevirksomhedens og infrastruktur-

forvalterens trafikale sikkerheds-

regler, jf. stk. 4. Niveauoverkørs-

ler, der er åbne f

§ 62.

---

Stk. 2.

Når anlægsarbejder på vej-

nettet medfører behov for etable-

ring af nye eller omfattende æn-

dring af eksisterende anlæg til sik-

ring af vejtrafikken i niveauover-

kørsel, afholdes udgifterne hertil af

vedkommende vejmyndighed. Ud-

gifterne afholdes af infrastruktur-

forvalteren, hvis etablering af eller

ændring i sikkerhedsforanstaltnin-

gerne skyldes anlægsarbejder på

banenettet.

Stk. 3-4 ---

20.

I § 62, stk. 2, 1. pkt., udgår »om-

fattende« og efter »niveauoverkør-

sel« indsættes: », som kan påvirke

jernbanesikkerheden«.

109

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

21.

To steder i § 70, stk. 1, to steder

i § 72, stk. 1, 1. pkt., to steder i §

73, stk. 1, og to steder i § 74, stk. 1,

1. pkt., ændres »§ 11, stk. 2« til: »§

11, stk. 3«.

§ 78.

Stk. 1-3 ---

Stk. 4.

Ansatte i Trafikstyrelsen og

eventuelle tilkaldte sagkyndige er

under ansvar efter straffelovens §§

152-152 e forpligtet til over for

uvedkommende at hemmeligholde

oplysninger, som indberettes efter

stk. 1-3 eller efter regler fastsat i

medfør af stk. 5.

Stk. 5 ---

§ 80.

Jernbanevirksomheder og in-

frastrukturforvaltere skal foretage

nødvendig planlægning og træffe

nødvendige foranstaltninger for at

sikre jernbanen og jernbanedriften

i beredskabssituationer og andre

ekstraordinære situationer. Jernba-

nevirksomheder og infrastruktur-

forvaltere skal indbyrdes koordi-

nere planlægning og udførelse a

beredskabsopgaver, herunder også

vedrørende jernbanesikringsopga-

ver og opgaver varetaget af virk-

somhedshjemmeværnet.

Stk. 2-8 ---

§ 83.

Stk. 1-5 ---

110

22.

I § 78, stk. 4, ændres »i Trafik-

styrelsen« til: »på Transportmini-

steriets ressortområde«.

23.

I § 80, stk. 1, 2. pkt., ændres

»virksomhedshjemmeværnet«

»Hjemmeværnet«.

til:

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

Stk. 6.

Transportministeren kan på

24.

§ 83, stk. 6, affattes således:

ethvert tidspunkt pålægge Havari-

kommissionen at foretage yderli-

gere undersøgelser i en sag

»Stk.

Transportministeren kan

anmode Havarikommissionen om

at foretage yderligere undersøgel-

ser i en sag.«

Stk. 7 ---

§ 103.

Jernbanenævnet varetager

tilsyns- og klagefunktioner på jern-

25.

§ 103, stk. 1,

affattes således:

» Jernbanenævnet er en særskilt

der

organisator isk,

baneområdet. Jernbanenævnet kan myndighed,

undersøge sager på eget initiativ el-

ler efter klage.

funktionelt, hierarkisk og med hen-

syn til beslutningstagning er retligt

adskilt fra og uafhængigt af enhver

anden offentlig eller privat enhed.

Jernbanenævnet er med hensyn til

organisation,

finansieringsbeslut-

ninger, retlig struktur og beslut-

ningstagning være uafhængigt af

enhver jernbanevirksomhed, infra-

strukturforvalter, ansøger af infra-

strukturkapacitet og ethvert tilde-

lings- og afgiftsorgan. Jernbane-

nævnet er desuden funktionelt uaf-

hængigt af enhver kompetent myn-

dighed, der tager sig af tildelinge n

af en kontrakt om offentlig tjeneste.

Jernbanenævnet er ikke undergivet

transportministerens

beføjelse.«

instruktio ns-

26.

§ 103, stk. 2,

affattes således:

111

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

Stk. 2.Jernbanenævnet

er uaf-

hængigt og er ikke undergivet in-

struktionsbeføjelse fra transportmi-

nisteren. Jernbanenævnet skal i sin

sammensætning, organisering og

virke være uafhængigt af enhver

jernbanevirksomhed, infrastruktur-

forvalter og ansøger og ethvert af-

giftsorgan. Jernbanenævnet skal

desuden være funktionelt uaf-

hængigt af enhver kompetent myn-

dighed, der tager sig af tildelingen

af en kontrakt om offentlig tjene-

ste.

»Stk. 2.

Jernbanenævnet vareta-

ger tilsyns- og klagefunktioner på

jernbaneområdet.

Jernbanenævnet

kan undersøge sager på eget initia-

tiv eller efter klage og kan træffe af-

gørelse i sådanne sager. Jernbane-

nævnets afgørelser er bindende.«

Stk. 3-5 ---

Stk. 6.

Jernbanenævnets øvrige

medlemmer, jf. stk. 5, udpeges af

erhvervs- og vækstministeren efter

høring af transportministeren.

Stk. 7.Transportministeren

fastsæt-

ter nærmere regler om Jernbane-

nævnet, herunder om udpegning af

medlemmer, udførelse af dets virk-

somhed, opgaver, sammensætning,

sekretariatsbetjening og uaf-

hængighed.

27.

I § 103, stk. 7, indsættes efter

»opgaver,«: »indholdet og række-

vidden af dets afgørelses- og til-

synskompetence,«.

§ 109.

Stk. 1-5 ---

Stk. 6.

Grundbeløbet, jf. stk. 2-4,

opkræves for det pågældende år i

112

28.

§ 109, stk. 6, ophæves, og i stk.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

januar måned. Aktivitetsafgiften

opkræves ligeledes i januar måned

med regulering i september måned

på grundlag af det foregående års

opgjorte antal kørt togkilometer.

9, der bliver stk. 8, indsættes efter

»herunder regler om«: »tidspunk tet

for opkrævning af afgiften og«

Stk. 7-9

bliver herefter stk. 6-8.

Stk. 7.

En virksomhed, der er un-

derlagt det tilsyn, der er nævnt i

stk. 1, betaler grundbeløbet og ak-

tivitetsafgiften, jf. stk. 2-4, uanset

om virksomheden ophører eller på-

begyndes i løbet af det pågældende

år.

Stk. 8.Ved

oparbejdelse af store

overskud i ordningen kan over-

skuddet tilbagebetales til de virk-

somheder, som har betalt afgift.

Stk. 9.Transportministeren

kan

fastsætte nærmere regler om op-

krævning m.v. af afgiften nævnt i

stk. 1-4, herunder regler om beta-

ling for rykkerskrivelser.

29.

Efter § 110 indsættes:

»§ 110 a.

Transportministere n

kan fastsætte regler om betaling af

gebyr for Banedanmarks bered-

skabsydelser, kurser og uddannel-

ser samt om betaling for opgaver i

forbindelse med tredjepartsprojek-

113

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

ter, herunder regler om opkræv-

ning, rentetilskrivning efter rente-

loven, rykkerskrivelser m.v.«

§ 111.

Stk.

1-4 ---

Stk. 5. Det beløb, der er anført i stk.

30.

§ 111, stk. 5, ophæves, og i stk.

2, opkræves for det pågældende år i 8, der bliver stk. 7, indsættes efter

januar måned med regulering i sep- »herunder regler om«: »tidspunk tet

tember måned på grundlag af det for opkrævning af afgiften og«. Stk.

foregående års opgjorte antal kørte

togkilometer.

6-9 bliver herefter stk. 5-8.

Stk. 6. Ved oparbejdelse af store

overskud i ordningen kan over-

skuddet tilbagebetales til de virk-

somheder, som har betalt afgift.

Stk. 7. Transportministeren

kan

fastsætte nærmere regler om beta-

ling for Jernbanenævnets tilsyn,

herunder om, at jernbanevirkso m-

heder, der ikke i fuldt omfang er un-

derlagt tilsynet, kan undtages fra

betalingsforpligtelsen.

Stk. 8. Transportministeren

kan

fastsætte nærmere regler om op-

krævning m.v. af afgiften nævnt i

stk. 1-4, herunder regler om beta-

ling for rykkerskrivelser.

Stk. 9. For behandling af klager,

der indbringes for Jernbanenævnet,

114

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

betaler klager et gebyr på 4.000 kr.

Transportministeren kan fastsætte

nærmere regler om gebyret.

§ 116.

Med bøde eller fængsel ind-

til 4 måneder straffes den, der

31.

I § 116, stk. 1, nr. 2, ændres: »en

tilladelse eller« til: »et certifikat, et

1) ---

2) tilsidesætter vilkår eller betinge l-

ser knyttet til en tilladelse eller god-

kendelse efter nr. 1,

3) ---

4) overtræder §§ 24 eller 26, § 42,

stk. 1, §§ 43-46, § 48, stk. 1 og 2, §

80, stk. 1 og 2, eller § 85 eller

5) ---

32.

I § 116, stk. 1, nr. 4, indsættes

efter »§ 48, stk. 1 og 2,«: »§ 57 a,«.

EU-certifikat,

en«.

en tilladelse

eller

Stk. 2-5 ---

§2

I lov om DSB, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 574 af 7. maj 2019, med de

ændringer, der følger af lov nr.

1402 af 23. december 2012, § 125 i

lov nr. 686 af 27. maj 2015, § 1 i

lov nr. 172 af 27. februar 2016 og

lov nr. 276 af 26. marts 2019, fore-

tages følgende ændring:

§ 13

affattes således:

»§ 13.

Transportministeren kan

fastsætte nærmere regler om krav

til at føre og offentliggøre særskilte

regnskaber for DSB.«

115

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 45: Udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (fornyet høring)l, fra transportministeren

UDKAST

116