En revitalisering af jernbanen i Danmark
Talepapir til foretræde for Transportudvalget, 31. januar 2023
Først og fremmest tillykke med jeres plads i folketingets nye transportudvalg.
Dernæst tak for foretrædet i dag, hvor vi introducerer jer til den 2. udgave af
oplægget ”En revitalisering af Jernbanen i Danmark” – et oplæg som vi allerede
har udleveret til jer.
Oplægget er en revideret udgave af det oprindelige fra september 2019, som efter
Corona nedlukningerne først blev fremlagt ved et foretræde for det daværende
Transportudvalg i juni 2020 - og senere var temaet ved en offentlig høring på
Christiansborg arrangeret af Folketinget i marts 2021. Forfatterne af oplægget er
erfarne folk fra branchen.
Nogle af jer tænker måske – hvad skal vi egentlig med jernbanen? Den fylder ikke meget i bevidstheden,
og den kræver mange penge! I ved allerede fra Transportministeriets introduktion til Transportområdet, at
drifts- og anlægsudgifter på jernbanen er mere end 25 milliarder kroner i 2023.
Fra pressen ved I, at der er generel utilfredshed med jernbanen. Af det omdelte bilag ses, at
passagertallene igennem en årrække har været faldende, mens de er stigende i vores nabolande. Det
forekommer nærliggende, at faldet i passagerer skyldes, at jernbanen ikke har leveret en tilstrækkelig
pålidelig transport – jernbanen er blevet utroværdig for både passagerer og godskunder.
Årsagerne? Der er mange, men vi ser de vigtigste som:
Punktligheden, som passagererne har oplevet i det seneste år, 2022, animerer ikke ligefrem til at bruge
toget. Arriva præsterer bedst med lige knap 90 %, hvorimod DSBs resultat er på knap 75 %. DSB har på
den baggrund udbetalt 25 millioner kroner i kompensation.
En anden hovedårsag synes at være sporarbejderne. Banedanmark planlægger og styrer tilsyneladende de
mange infrastrukturarbejder ud fra en alt for ensidig prioritering af teknisk gennemførelse og økonomi på
bekostning af jernbanens kunder. Banestrækninger spærres i længere tid, og passagererne er henvist til
busser, mens godskunderne møder indskrænkninger i muligheden for at køre godstog. Operatørerne, bl.a.
DSB og Arriva må betale for togbusser og udbetale kompensation ved forsinkelser og aflyste tog.
Vores analyse viser, at jernbanen har fået lov til at leve i sin egen lille verden. DSB og Banedanmark har for
frie rammer til at følge egne dagsordener, for jernbanen er fagligt kompliceret, og kun få udenfor forstår
ret meget. Ministeriet og I politikere har reelt kun input fra DSB og Banedanmark at holde sig til.
Der bruges mange penge på fornyelse af jernbanen uden en overordnet plan. De enkelte projekter er ikke
tilstrækkeligt indbyrdes koordinerede, og projekternes reelle positive effekt for kunderne er ikke
tilstrækkeligt belyst. Senest har vi jo kunnet læse i medierne, at der er brugt mere end 150 millioner kroner
på Togfondsprojektet ved blandt andet Vejle. Penge som tilsyneladende er hældt direkte ud i Vejle Fjord.
Det haster med at genskabe jernbanens betydning som transportmiddel. Det kan ikke vente på, at de
store investeringer er færdige. Penge er ikke nok. Problemerne er også strukturelle.
Og ud fra en grøn dagsorden er der ganske mange begrundelser for hurtigst muligt at få mere af gods- og
persontransportarbejdet over på jernbanen.
Talepapir til foretræde for Transportudvalget, 31. januar 2023, Side 1 af 2