Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 305
Offentligt
Notat
Tilbagemelding vedr. Banedanmarks brug af lærlinge på anlægs-,
fornyelses- og vedligeholdelsesprojekter
Ved henvendelse den 11. september 2023 har Transportministeriet
anmodet om
et notat vedrørende Banedanmarks lærlingeindsats i
forbindelse med baneprojekter. Notatet skal oversendes til
Transportudvalget. Bestillingen udspringer af, at udvalget har været på
studietur til Femern, hvor udvalget har hørt om udfordringer med at
skaffe lærlinge og indsatser for at skaffe lærlinge.
Banedanmark skal i den anledning fremkomme med følgende
bemærkninger.
Den retlige ramme
Folketinget vedtog den 9. juni 2022 lovforslag (L199) om ændring af
reglerne i bl.a. udbuds- og tilbudsloven. En af ændringerne var, at der i
udbudsloven i § 176, stk. 2-4 blev indsat regler om, at ordregiver – ved
visse typer af offentlige kontrakter – er
forpligtet
til at indføre krav i
kontrakten om anvendelse af ”personer
under oplæring”.
Tilsvarende
regler blev indsat i tilbudslovens § 7.
Derudover trådte bekendtgørelse nr. 1079 om krav om anvendelse af
personer under oplæring i offentlige kontrakter i kraft. Bekendtgørelse
regulerer, hvilke kontrakter der er omfattet, samt hvilke uddannelser
der er omfattet af oplæringskravet.
De nye regler trådte i kraft den 1. juli 2022, men dog således at udbud
iværksat forud for denne dato forsætter efter de hidtidig gældende
regler.
Det skal bemærkes, at der også forud for lovændringen var fokus i
Banedanmark på at sikre lærepladser i forbindelse med udbud. Dette
afspejler sig i Banedanmarks CSR-bilag, hvor der er udformet en særlig
model med bestemmelser om elever (bilag 1).
12.09.2023
Ole Clemens Petersen
Jura og Udbud
Jura
+45 -20926497
Banedanmark
Carsten Nieburhs Gade 43
1577 København V
+45 8234 0000
banedanmark.dk
CVR: 1863 2276
Version 1.0