Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 303
Offentligt
2754797_0001.png
Helhedsplan for Baneterrænet i Silkeborg
Jernbaneterrænet i Silkeborg, har siden anlæggelsen af jernbanen skåret byen over i to.
Jernbanen er en fysisk barriere, der i dag skiller syd- og midtbyen og fremstår som et
stort delvist ubenyttet område i en central og attraktiv del af Silkeborg.
Jernbanebommene ved Frederiksberggade giver flere gange i timen trafikale
udfordringer, og kompleksiteten ved krydset er blevet større efter Nordskovvejens
åbning okt. 2021. En ønsket ny Silkeborgbane via Galten skal give flere togafgange til
Aarhus, men vil samtidig øge de trafikale gener ved baneoverskæringen på grund af
øget antal krydsninger.
Foreningen Skøn på Silkeborg har i en længere periode arbejdet på et idéoplæg, som
går ud på at nedgrave jernbanen fra Gudenåen og frem til Søndre Ringvej. Arbejdet er
udført af frivillige borgere uden økonomisk støtte eller tilknytning til særlige interesser.
Silkeborg Kommune har støttet ideoplægget i forhold til behandling i Folketingets
Transportudvalg. Transportudvalget har således bl.a. på baggrund af Skøn på Silkeborgs
forslag udvirket, at der er afsat 267 mio.kr til
”Opgradering af overkørsel ved Silkeborg” i
Folketingets brede ”Aftale om Infrastrukturplan 2035”.
Silkeborg Kommune skal bidrage
med infrastruktur omkring det nye stationsområde og nye og ændrede veje i det
berørte område.
Skøn på Silkeborgs ideoplæg er således ved at udvikle sig til et rigtigt projekt, hvor
Banedanmark vil tage ansvar for de næste realiseringsfaser ved i første omgang at
igangsætte en VVM undersøgelse for opgradering af overkørsel.
- Skøn på Silkeborg, oktober 2022.
-
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 303: Præsentationer fra udvalgets endagstur til Aarhus og Silkeborg 13/9-23
2754797_0002.png
Helhedsplan for Baneterrænet i Silkeborg
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Indledning ................................................................................................................................................ 3
Gennemgang af oplægget ....................................................................................................................... 3
Teknisk notat om underføring af jernbanen ved Frederiksberggade ..................................................... 6
Økonomien ............................................................................................................................................ 13
Materialet der danner baggrund for foreningens notat ....................................................................... 14
Bilag: ...................................................................................................................................................... 14
Baggrund
En gruppe frivillige borgere har dannet en Banegruppe i regi af foreningen Skøn på Silkeborg.
Denne Banegruppe har fra 2019 til 2022:
•
•
•
•
Udarbejdet ideoplæg og visualiseringsforslag
Lavet tekniske og økonomiske budgetter for at vurdere og sikre gennemførlighed
Indhentet såvel teknisk som beregningsbistand fra specialister bl.a. Aarsleff Rail
Gennemført og justeret forslag i dialog med Silkeborg Kommune, medlemmer af Folketingets
Transportudvalg, Transportminister m.fl.
Banegruppens medlemmer:
•
Niels Præstkær (formand)
•
Kjeld Nørregaard
•
Egild Prinds
•
Michael Boye
•
Finn Kjelstrøm
•
Torben Krath
•
Hans Okholm (fra nov. 2021)
Yderligere information:
Foreningen Skøn på Silkeborg
Banegruppen
v/Niels Præstkær
[email protected]
40 19 43 09
Foreningen skøn på Silkeborg
Formand
Torben Krath
[email protected]
40 19 42 40
Side 2 af 33
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 303: Præsentationer fra udvalgets endagstur til Aarhus og Silkeborg 13/9-23
2754797_0003.png
Helhedsplan for Baneterrænet i Silkeborg
1. Indledning
Foreningen Skøn på Silkeborg har i en længere periode arbejdet på et idéoplæg for
baneterrænet, der siden anlæggelsen af jernbanen har skåret byen over i to.
Jernbanen skiller i dag syd- og midtbyen og fremstår som et stort delvist ubenyttet område.
Trafikalt giver jernbanebommene ved Frederiksberggade udfordringer, og kompleksiteten ved
krydset er blevet større efter Nordskovvejens åbning. Ny Silkeborgbane via Galten ventes at øge
de trafikale gener ved baneoverskæringen yderlige i form af ventetid.
Foreningens forslag går ud på at nedgrave jernbanen fra Gudenåen og frem til Søndre Ringvej.
Det frivillige arbejde med dette notat er primært gennemført ud fra nuværende banebetjening
på Skanderborg-Skjern banen, og notatet er i oktober 2022 netop justeret på baggrund af Trafik
og Byggestyrelsens forundersøgelse af en ny jernbane til Aarhus, ‘Ny Bane Aarhus-Galten-
Silkeborg’.
Fremtidig jernbanedrift er forudsat med Kjeldstrøm ikke-elektrificerede togsæt, og i en ikke alt
for fjern fremtid batteritog - eller brinttog. Køreledninger er således fravalgt, hvilket falder fint i
tråd med de seneste forslag om elektrificering af lokalbanerne og Notat fra Banedanmark om
omstilling til batteridrift.
2. Gennemgang af oplægget
Delstrækning A
–
Jernbanebroen over Remstrup Å til Frederiksberggade.
Jernbanebroen som er fredet og bevares af historiske og arkitektoniske grunde.
Den eksisterende jernbanebro har et vertikalt pivot-punkt i vestenden. Det vil derfor være
relativt enkelt at hæve østenden af broen ca. en halv meter, for at reducere den vertikale
overgangskurve, der tillader spor passage under Frederiksberggade. Den strukturelle styrke af
broen ved en hævning i østenden skal naturligvis ekspertvurderes. Under forudsætning af at
sporene har fast træk-fæste på østsiden af broen, så broen alene skal understøtte vægten af
togene, anser en erfaren statiker umiddelbart, at en nærmere undersøgelse kan være relevant.
Hæves den østlige ende med ca. 0,5 meter, vil det give en stor del af nødvendige hældning mod
den fortsatte rampe under vejen.
Jernbanedæmningen på Nordskovsiden skal tilsvarende reguleres over ca. 300 meter for at
udligne øgede højde ved broen.
Jernbanen sænkes på den 224m lange strækning fra Remstrup Å til Frederiksberggade, for at
Frederiksberggade kan bevare sin nuværende kote i krydset.
Krydset Nordskovvej/Frederiksberggade/Drewsensvej/Chr. 8.s vej ligger ca. 1.25m højere end
jernbanesporet på broen over Remstrup Å. Infrastrukturfritrumsprofilen for en ikke elektrificeret
jernbane er 4,80 m højt. Dækket på broen over jernbanen ved Frederiksberggade vil afhænge af
valgt forstærkningsmetode for tunneltag. Vælges der en afdækning af stålbjælker med tynd
asfalt-dækning bør stigningen på rampen kunne holdes under 18 promille .
Krydset ved Frederiksberggade Drewsensvej og mod jernbaneoverskæringen falder ca. 1 meter.
Det ville være færdselsmæssigt acceptabelt at hæve Frederiksberggade lidt, men der skal tages
hensyn til oversigtsforhold og beboerindkørsler på østsiden syd for krydset. Jernbanestræde
Side 3 af 33
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 303: Præsentationer fra udvalgets endagstur til Aarhus og Silkeborg 13/9-23
2754797_0004.png
Helhedsplan for Baneterrænet i Silkeborg
parallelt med banen på sydsiden kan aflukkes helt for kørende trafik, under forudsætning af at
der etableres en vendeplads.
Der skal etableres en spunsvæg på begge sider af jernbanesporets vestligste halvdel op mod
Frederiksberggade.
Der kan overvejes en afdækning mod nedfaldne blade og våde skinner?
Delstrækning B
–
Frederiksberggade til Amaliegade
Jernbanesporet fortsætter over i en overgangskurve under Frederiksberggade og mod første
sporskifte fra øst.
Langs Drewsensvej bliver der plads til f.eks. parkeringshuse for byens gæster, med god adgang
fra Frederiksberggade og Nordskovvej via Amaliegades forlængelse mod Jernbanevej.
Parkeringshusene kan opnå en god stor størrelse, hvis de kan ligge hen over jernbanesporet.
Adgangen til Parkeringshusene kan placeres tæt på Frederiksberggade, eventuelt i en rundkørsel
eller et kryds ved Amaliegade.
Langs Drewsensvej imellem parkeringshuset og Restaurant Roma/Arriva er der plads til et par
længehuse i 2-3 etager i samme skala som den bygning, der huser Restaurant Roma-Arriva.
Pølsevognen får sin egen lille park på hjørnet ud mod Frederiksberggade.
Delstrækning C
–
Amaliegade- Hostrupsgade
Hostrupsgade føres frem til Richtersvej, hvilket giver den første nye forbindelse imellem Midt- og
Sydbyen. Kongeremisen bevares, og der etableres et åbent grønt område omkring denne og
busgaden imellem Drewsensvej og Jernbanevej.
Delstrækning D
–
Hostrupsgade til Estrupsgade
Dette område skal i endnu højere grad være et centralt trafikknudepunkt for offentligt-transport
med tog, busser, taxa, cyklende, pendlere med parkering og gående. Området må gerne fremstå
imødekommende så det kan blive et mål for lokale gåture.
Stationsbygningen bevares på grund af arkitektonisk værdi. Stationsfunktioner som ventesal,
kiosk, toilet og café ønskes centralt i området så der skabes forbindelser nord-syd, øst-vest og
oppe-nede og med et trygt miljø. Det nedgravede perron område overdækkes transparant.
Delstrækning E
–
Estrupsgade til Vesterbrogade
På området vest for stationen bliver der plads til forhusbebyggelse i karré i klassisk byhus stil i 3
1/2 etager. Disse karreer bliver delt af nogle flere nye gadegennembrud mellem Midtbyen og
Sydbyen. Toldbodgade forlænges frem til Valdemarsgade og Grønnegade forlænges frem til
Jernbanevej til et punkt nord for Sydbyhallerne. Jernbanevej nord for Sydbyhallerne kan
eventuelt føres frem til Dalgasgade.
Den nuværende tunnel for enden af Drewsensvej (ved Vesterbrogade) afbrydes som følge af
terræn-forholdene, idet det ikke er muligt at føre Drewsensvej under den fortsat sænkede
jernbane.
Side 4 af 33
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 303: Præsentationer fra udvalgets endagstur til Aarhus og Silkeborg 13/9-23
2754797_0005.png
Helhedsplan for Baneterrænet i Silkeborg
Delstrækning F
–
Vesterbrogade til Søndre Ringvej
På denne delstrækning hæves banen igen til sit normale niveau og går som nu under Sdr. Ringvej.
Det er ligeledes her supercykelstien har sit ene startpunkt ind mod byen
Fordele ved en banegrav
Forslaget om en banegrav ved Silkeborg Station vil give flere fordele.
Den helt store fordel, som idéoplægget medfører, er en fjernelse af byens trafikale problem
nummer ét jernbaneoverskæringen i Frederiksberggade. Ved at føre jernbanen under
Frederiksberggade bevares det eksisterende vue ned ad Frederiksberggade set fra Chr. 8.s vej.
Midtbyen og Sydbyen integreres til sammenhængende bydele, idet en sænkning af jernbanen
muliggør, at tværgående gader på begge sider af jernbanen kan gøres sammenhængende i det
eksisterende gadeplan. Det kan bidrage til en bedre afvikling af lokaltrafikken i den
nord/sydgående akse, tillige med en bedre vejbetjening af Sydbyhallerne. Således kan Richtersvej
forbindes med Hostrupsgade, Valdemarsgade med Toldbodgade og Grønnegade med en forlagt
Jernbanevej frem til/nord om Sydbyhallerne.
Der kan bygges en markant mængde nye offentlige parkeringspladser over sporområderne og
yderligere ved siden af sporene under jorden. Ved samtidig opbygning af underjordisk
parkeringsanlæg vil væggene langs sporet erstatte spunsvægge de pågældende steder.
Etablering af mange nye parkeringspladser tæt på Nordskovvejs udmunding i Frederiksberggade
medfører en forbedret afvikling af trafikken til midtbyen, idet parkeringspladserne vil kunne
fungere som primær parkering for gæster til midtbyen, der kommer ad Nordskovvej, Chr. 8.s vej
og Frederiksberggade.
Der sikres en aflastning af lokaltrafikken på Frederiksberggade/Chr. 8.s vej, da lokaltrafikken kan
fordeles på flere gader.
Supercykelstinettet kan få et bedre forløb omkring Drewsensvej med direkte kontakt til centralt
trafikknudepunkt.
Der etableres nedgange til underjordiske togperroner , hvilket gør adgangen til sporene let.
Der kan etableres en smuk og varieret husrække langs Drewsensvejs sydlige side, så Drewsensvej
kommer til at fremstå som en harmonisk bygade med ensartet bebyggelse på begge gadens sider
og enkelte grønne elementer. Husrækken kan bygges som sluttet forhusbebyggelse i form af
korte huse i 3-4 etager med saddeltag og evt. kviste. En arkitektkonkurrence kunne her være en
oplagt mulighed.
Et sådant samlet projekt kan give en god økonomi som følge af byfortætning af banearealet uden
etablering af de hidtil meget brugte punkthusbebyggelser. Der tænkes primært etableret
erhvervsejendomme/butikker og parkeringspladser omkring stationen og boliger i den vestlige
ende.
Video af projektet
http://skoenpaasilkeborg.dk/helhedsplan-for-baneterraen/
Side 5 af 33
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 303: Præsentationer fra udvalgets endagstur til Aarhus og Silkeborg 13/9-23
2754797_0006.png
Helhedsplan for Baneterrænet i Silkeborg
3. Teknisk notat om underføring af jernbanen ved Frederiksberggade
Indledning:
Den ideelle løsning ville være en
tunnelløsning under Gudenåen og videre ud forbi Lysbro ville være
optimal, men det anses for urealistisk at kunne strække den allerede afsatte finansiering til
opgradering af overkørslen hertil.
Dette notat beskriver de tanker, der ligger bag arbejdsgruppens visualisering af banearealet og
en mulig nedgravning af banen.
Omkostningerne ved flytning og nyanlæggelse af jernbanespor er
væsentlige.
Genbrug af brugbare materialer kan spare penge og ressourcer og således øge
bæredygtigheden af projektet.
En række afgrænsende valg er opsat som forudsætninger herunder med
henblik på at øge muligheden for genbrug, men også reducere omfang af nødvendigt entreprenørarbejde
og gener.
Af hensyn til gennemførlighed har der været ganske meget fokus på resulterende vertikal
gradient ved underføring af banen under Frederiksberggade. Det er måske ikke et absolut krav,
men det har været et ønske fra arbejdsgruppen at holde gradienten under 20 promille hvis
muligt, da stigningen ligger tæt på stationsområdet. Det vil dog være Banedanmarks
beregninger, som giver de retvisende strækningsdata.
Banedanmark angiver den maksimale, acceptable stigning på banen til 20 promille
(25 promille uden stop), hvis også gods og vedligeholdsmateriel skal kunne passere
sikkert. Ved rene passagertog tillades op til 35 promille stigning.
Bakken i Vejle er under 10 promille. Opkørsel fra Storebæltstunnellen er 15,6
promille, men Vejle-bakken giver ofte udfordringer med hjulslip pga. nedfaldne
blade.
I oplægget til ”Ny bane Århus-Galten-Silkeborg”
er der arbejdet med gradienter
(stigninger) på op til 35 promille på visse dele af strækningsforslag fra Svejbæk og
ud mod Låsby.
Opsatte forudsætninger for praktisk løsning
Forslag og forudsætninger herunder er det valgte grundlag for Skøn på Silkeborgs praktisk
løsning.
3.1.1.
Mest muligt af den eksisterende infrastruktur anvendes/genanvendes, hvis den er egnet
hertil
3.1.1.1. den eksisterende jernbanebro bevares . Den forudsættes derfor anvendt, med en
mindre justering i hældning, og med uændret gennemsejlingshøjde i den centrale
sejlrende i åen.
3.1.1.2. Sporanlæg omkring perroner tænkes genanvendt med samme geometrier, således
at eksisterende spor og sporskifter kan genanvendes i størst muligt omfang.
3.1.2.
Udgravning og fundering udgør 65% af entreprenør omkostningen i en overslagsberegning
Skøn på Silkeborg, har fået foretaget. Beregningen har konservativt taget udgangspunkt
Side 6 af 33
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 303: Præsentationer fra udvalgets endagstur til Aarhus og Silkeborg 13/9-23
2754797_0007.png
Helhedsplan for Baneterrænet i Silkeborg
perroner i 9 meters dybde, hvilket giver rigelig plads til overgangskurve. Det er dog håbet
at perronerne faktisk kan lægges i kun 6 meters dybde, da dette vil attraktivt for
togpassagerer, vil give reducerede gener ved byggeriet og samtidigt være mere
omkostningseffektivt (bortgravning, spuns, jordankre og bortkørsel) Det er sandsynligt at
en stor del af det bortgravede materiale vil være sand af god kvalitet, der kan
genanvendes.
3.1.3.
Forudsætningen for overslagsberegningen var med udgangspunkt i den eksisterende
Skanderborg-Skjern bane via Ry. Her er kompleksiteten og omkostninger reduceret
gennem opbygning af én underjordisk perron (ved anlæggelse af kun to perron-dækkede
spor langs én fælles perron samt et ikke perron-dækket omløbsspor).
3.1.4.
Med servicering af ny bane over Galten vil der sandsynligvis være behov for flere perron-
dækkede spor. Her bør det undersøges om to kortere fælles perroner med fire parallelle
spor vil give bedre passager faciliteter (perronbredde) i en mindre og omkostningseffektiv
udgravning, frem for den nuværende model med en enkelt stationsperron (mod ydervæg)
+ en dobbelt fællesperron-ø.
3.1.5.
Krav til ventilation på den underjordisk perron reduceres ved batteritog (Det er uklart om
eventuel fremtidig drift med brinttog vil påvirke krav til ventilation på stationer, hvor der
ikke sker takning.)
Gradient forhold
3.1.6.
Banedanmark Sporregler opsætter en række restriktive krav til hvordan jernbanespor kan
ændre retning i såvel horisontalt som vertikalt plan
Sporregler: https://www.bane.dk/da/Leverandoer/Krav/Tekniske-normer-og-
regler/Vigtige-regelvaerker/Sporregler-1987.
Der findes i afsnit 2.10 undtagelsesbestemmelser for stigningsforhold, hvorfra følgende
relevante punkter er uddraget:
3.1.6.1. Såfremt der ikke findes trafikale krav om, at tog skal kunne standses eller sættes i
gang på delstrækningen under normal drift kan gradienter på hoved-, togvejsspor og
sidespor med blandet gods- og passagertrafik være op til 2,5%, men kun over
kortere strækninger under 500 m.
3.1.6.2. Skift i gradient skal ske jævnt via en cirkelformet overgangskurve med radius på
mindst 10.000m for hastigheder under 100 km/h
3.1.6.3. Gradientændringer søges adskilt fra horisontale kurveændringer
3.1.6.4. Der må ikke være gradientændringer i nærheden af sporskifter.
3.1.6.5. Forud for en eventuel ansøgning om brug af undtagelsesbestemmelser for andre
hoved- og togvejsspor samt sidespor, skal det konkrete projekt vurdere
konsekvenserne med hensyn til sammenhørende krav vedrørende hastighed,
toglængde og bremseprocent jf. TIB Ø/V samt konsekvenserne vedrørende
trækkraft for de tog, der allerede har eller som fremover kan tænkes at få en
tilladelse til at køre på strækningen.
3.1.7.
Det overlades til Banedanmark at definere den bedste kosteffektive løsning på sporforløb.
Tanker omkring sporføringer og genbrug er anvendt som forudsætninger for den
overslagsberegning Aarsleff-Rail har udført for foreningen Skøn på Silkeborg. I forhold til
Banedanmarks undersøgelser skal dette dog kun ses som eventuel inspiration
Side 7 af 33
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 303: Præsentationer fra udvalgets endagstur til Aarhus og Silkeborg 13/9-23
2754797_0008.png
Helhedsplan for Baneterrænet i Silkeborg
Krav til tunnelhøjde
3.1.8.
Den minimale tunnelhøjde findes ud fra infrastruktur fritrumsprofil for fjernbaner - ikke
elektrificerede hovedspor 80 km/h < v < 200km/h”.
https://www.bane.dk/da/Leverandoer/Krav/Tekniske-normer-og-regler/Vigtige-
regelvaerker/Fritrumsprofiler (Publiceringsdato: 01.01.2014)
3.1.8.1. Se figur 1 hvor profil B gælder for broer og lignende. Samme dokument foreskriver
også der skal tillægges en reserve på 50mm i bredden og 100 mm i højden til
fremtidige sporjusteringer (Afsnit 0.2).
3.1.8.2. Dette resulterer i en minimal tunnelhøjde på 4900mm over skinneoverkant.
3.1.8.3. Der budgetteres med 80 cm fra tunnelloft til vejbanetop: 5700mm
3.1.8.4. Blot til information: Det giver god plads til de 4240 mm høje Lint41 tog
(fritrumsprofilet for rullende fjernbane materiel kræver 4680mm over skinne
overkant - jf. banenorm BN 1- 741B).
Forslag til ny rampe i forhold til Banedanmark krav
For den nye rampe fra underføringen under Frederiksberggade og op over Gudenåen
imødekommes ovenstående krav med følgende forudsætninger:
3.1.9.
Stigningen på strækning ønskes holdt under 20 promille over en strækning på 260 meter +
overgangskurver. Der skal foretages en nøjere udmåling for at afgøre om krav i 2.1
herover opfyldes uden videre. Figur 3 illustrerer eksisterende forløb og en
minimumsrampe.
3.1.10.
Ved en maksimal gradient på 20 promille er afstanden fra bro-kant til minimal
gennemførselshøjde ved vejkant på Frederiksberggade dimensionerende i forhold til
hældning på jernbanebro. Der er ikke plads til overgangskurve hvorfor banebroen hæves
til samme gradient som rampen. (Banedanmark krav i ovenstående pkt. 2.2 opfyldes ved
følgende forudsætninger):
3.1.10.1. Med en meget enkel spunskonstruktion vil tunnel-bredde i toppen være mindst 5,10
m. Der er plads til stærke jernprofiler over tunneltop som kan give en meget høj
belastningsevne på vejbanen. Den minimale tykkelse med tilstrækkelig bæreevne
for vejbanen (baseret primært på jern-profiler) anses at være ca. 40 cm, men der
anvendes 80 cm i følgende analyse. Skitse til illustration af en enkel
tunneludformning med indtegnet fritrumsprofil kan ses på figur 2.
3.1.10.2. Skinnen stiger på eksisterende bane 1,30 m fra kanten af jernbanebroen til kant af
Frederiksberggade, men skal i det nye forslag falde 4,40 m med vejbanen i
nuværende højde. Med 2,0% over 218,5 m kan der maksimalt opnås 4,37 cm fald.
Dette giver ingen plads/behov for en overgangskurve mod broen.
3.1.10.3. Frederiksberggades højde anbefales hævet mindst 5 cm over tunnel, men som
minimum fastholdt. Det nuværende niveau ved baneoverførsel er ca. 20 cm under
fodgængerovergangen på nordside af nuværende overkørsel
–
blot få meter fra
banen.
3.1.10.4. Over de første 500 m spor fra østenden af jernbanebroen stiger banen 3,5 m. Der er
således plads til at en overgangskurve tilpasses fra jernbanebroens østside så den
rammer den eksisterende bane 300 m til 400 m ude med eksisterende
kurvegeometri.
3.1.11.
Umiddelbart tænkes eksisterende sporgeometri i horisontalt plan stort set bevaret, med
justering for gradient overgang i forhold til eksisterende bane.
Side 8 af 33
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 303: Præsentationer fra udvalgets endagstur til Aarhus og Silkeborg 13/9-23
2754797_0009.png
Helhedsplan for Baneterrænet i Silkeborg
3.1.12.
Moderne tog som starter fra den nye underjordiske station, bør have trækkraft til at
forcere stigningen. Faktisk ventes togene at få lidt start-hjælp i form af en mindre faldende
gradient inden stigningen op over jernbanebroen.
Reserver
3.1.13.
Reserver, der kan inddrages til at planlægge såvel en reduceret gradient eller mere plads
til rør-infrastruktur og mindre dybde på ny station.
3.1.13.1. Krydset med baneoverskæring og Nordskovvejen på Frederiksberggade har et
betydeligt fald fra nordvestside til sydøstsiden. Det vil således være muligt at
udjævne krydset forbi den nuværende baneoverføring, hvilket vil give kunne ca. 80
cm ekstra højde på vejbane og dermed tunnelloft.
3.1.13.2. Jernbanebroen kan sænkes mindst 30 cm i vestsiden uden at reducere
gennemsejlingshøjden når broen samtidig hæves 50 cm i østsiden. Det kan således
give 30 cm ekstra højde reserve.
3.1.13.3. Når der ikke planlægges stop på rampen kan noget af rampen have en gradient på
25 promille, men det nok være mere attraktivt at benytte reserver til at reducere
gradienten på rampen.
3.1.13.4. Med anvendelse af jernprofiler frem for jernbeton som dække over tunnel, vil der
kunne vindes højdereserve.
Side 9 af 33
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 303: Præsentationer fra udvalgets endagstur til Aarhus og Silkeborg 13/9-23
2754797_0010.png
Helhedsplan for Baneterrænet i Silkeborg
Figur
1
Fritrumsprofil for ikke elektrificerede hovedspor 80<v<200kmh. Profil B gælder for broer og lignende. Dertil skal tillægges
reserve til fremtidige sporjusteringer: 50mm i bredde og 100 mm i højde.
https://www.bane.dk/da/Leverandoer/Krav/Tekniske-
normer-og-regler/Vigtige-regelvaerker/Fritrumsprofiler
(Publiceringsdato: 01.01.2014). Den kraftige stiplede profillinje + reserve
anvendes som udgangspunkt for Silkeborg tunnel.
Side 10 af 33
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 303: Præsentationer fra udvalgets endagstur til Aarhus og Silkeborg 13/9-23
2754797_0011.png
Helhedsplan for Baneterrænet i Silkeborg
Side 11 af 33
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 303: Præsentationer fra udvalgets endagstur til Aarhus og Silkeborg 13/9-23
2754797_0012.png
Helhedsplan for Baneterrænet i Silkeborg
Figur 3 Grundlaget for analyserne er udmålt på kortmateriale hos Styrelsen for dataforsyning og effektivisering med offentlig
adgang
https://sdfekort.dk/spatialmap
. Selvom kortmaterialet er overraskende godt viste en hurtig laser opmåling af
højdeforskel på skinne top fra vestside bro til Frederiksberggade viste 20cm større stigning end kortmaterialet. Det er ikke
umiddelbart muligt at gennemskue en enkel årsag, men anses som en indikation af at der bør gennemføres en kvalificeret
opmåling til detailprojektering
Side 12 af 33
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 303: Præsentationer fra udvalgets endagstur til Aarhus og Silkeborg 13/9-23
2754797_0013.png
Helhedsplan for Baneterrænet i Silkeborg
4. Økonomien
Økonomiberegningen er Skøn på Silkeborgs eget overslag, men underbygget med en prisindikation fra
Aarsleff Rail. Prisindikationen fra Aarsleff Rail er baseret på de forudsætninger, der er beskrevet i
overstående notat.
Aarsleff Rail
Sporanlæg
Fundering (spuns, fjernelse af jord)
Baneteknik
i alt Aarsleff prisindikation maj 2021
Andre udgifter
Udgifter til ændring ved hældning ved bro
Overdækning af perronområdet
Elevator og trapper
Overdækning af Aarsleff banen
Kommunens andel af infrastruktur(vej)
Andre infrastruktur udgifter
Grand total
Potentiel finansiering
Opgradering af overkørsel ved Silkeborg
*)
Salg af byggeret (32675m2*5000 kr.)
Kommunens andel
Potentiel finansiering i alt
*) jf. Aftale om Infrastrukturplan 2035
(hvori der også er afsat yderligere 20 mio.kr til VVM o.lign.)
1000 Kr.
95.000
210.000
20.000
325.000
10.000
15.000
10.000
15.000
75.000
125.000
450.000
267.000
163.385
75.000
505.385
Side 13 af 33
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 303: Præsentationer fra udvalgets endagstur til Aarhus og Silkeborg 13/9-23
2754797_0014.png
Helhedsplan for Baneterrænet i Silkeborg
5. Materialet der danner baggrund for foreningens notat
Banedanmarks rapport om elektrificering med køretråd i forhold til batteritog (9. februar 2021):
https://www.bane.dk/da/Borger/Baneprojekter/Elektrificeringsprogrammet/Publikationer/Omstilling-af-
jernbaneinfrastruktur-til-batteridrift
Undersøgelse vedr. overskæring i Silkeborg:
https://www.bane.dk/da/Borger/Baneprojekter/Kommende-baneprojekter/Opgradering-af-overkoersel-
i-Silkeborg
Forundersøgelse af ny bane Aarhus-Galten-Silkeborg :
https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/tru/bilag/9/1672981.pdf
Banenorm for rullende materiel:
https://www.bane.dk/Leverandoer/Krav/-/media/7A9EB1D197844CF49DA65C88C9405FCD.ashx
Den samfundsøkonomiske analyse:
https://www.trm.dk/media/2762/manual-for-samfundsoekonomisk-analyse-paa-transportomraadet-
netversion.pdf
Togfonden DK- Højhastighed og elektrificering på den danske jernbane
https://www.ft.dk/samling/20131/almdel/TRU/bilag/11/1286773.pdf
Statistik om offentlig trafik
https://passagertal.dk/
6. Bilag:
•
Aarsleff Rail præsentation 17 sider, følger på de næste sider
•
Sidste side er en skitse i stort format fra Aarsleff Rail.
Kopi af samme skitse er indsat i A4-format på siden før (side 32). Det burde således
være muligt at printe siderne 1-32 på A4 papir.
Yderligere information:
Foreningen Skøn på Silkeborg
Banegruppen
v/Niels Præstkær
[email protected]
40 19 43 09
Foreningen skøn på Silkeborg
Formand
Torben Krath
[email protected]
40 19 42 40
Side 14 af 33
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 303: Præsentationer fra udvalgets endagstur til Aarhus og Silkeborg 13/9-23
2754797_0015.png
Helhedsplan for baneterrænet i Silkeborg
Baneteknik
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 303: Præsentationer fra udvalgets endagstur til Aarhus og Silkeborg 13/9-23
2754797_0016.png
Signaturforklaring:
Eksisterende spor
Midlertidig spor/perron
Optaget spor
Udgravning
Åben spor
Overdækket spor
Spuns
Perron
Fremtidig perron
Blivende bygninger
Baggrund for overslag
•
•
Helhedsplan for baneterrænet Silkeborg
Teknisk notat om underføring af jernbanen ved
Frederiksberggade; Løsning 2
•
•
•
•
•
•
Maks. stigning på banen er 20 promille
Spor og sporskifter genanvendes
•
•
•
•
Ændring af linjeføring af spor 1 mod nord
Togdrift bibeholdes så længe som muligt
Der er ikke taget stilling til tværgående tunneller, veje og
ledninger
Forudsætter at eksisterende spor, sporskifte drev kan
genanvendelse
Nedbringning af spuns kan udføres ved ramning
Fremtidig tunnel overdrages som åben rå spunsgrube
Der er ikke taget højde for de eksisterende jordbundsforhold
Der ses bort fra håndtering af grundvand
•
•
•
•
Omlægningen af trafik er ikke medregnet
Ingen indregning af nød- og panikbelysning, alm. belysning og ABA
anlæg (brandsikringsanlæg)
Forsyning til elevator inkluderet
Alt sikring- og stærkstrømsinstallation regnes nyt, da det er nede i
en tunnel
Signaler er regnet monteret på spunsvæg
Der er ikke regnet med evt. større tavler til eks. permanent
grundvandssænkning og ventilation
Underjordisk perron anlægges, kun to spor langs én fælles
•
perron
•
Reducerer krav til frihøjde, da strækningen i fremtiden
•
bliver betjent af batteritog
Min. bredde på fritrumsprofil 5,10 m
Figur 2. Længdesnit
•
•
Forudsætter at spor 3 og 4 kan bruges som midlertidig spor i drift
•
•
Baggrund samt forudsætninger for overslag
Baneteknik
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 303: Præsentationer fra udvalgets endagstur til Aarhus og Silkeborg 13/9-23
2754797_0017.png
Signaturforklaring:
SPSK 10
SPSK 9
SPSK 05
SPSK S7
SPSK 04a
OVK 56
Eksisterende spor
Midlertidig spor/perron
Optaget spor
Udgravning
Åben spor
Overdækket spor
Spuns
Perron
Fremtidig perron
Blivende bygninger
Remstrup Å
Kort beskrivelse af stadier
Stadie 0 – Omlægning af togdrift til spor 3 og 4 samt opstart af sikring- og el-arbejder
Stadie 1 – Fjerne spor 1 og 2 samt opstart funderingsarbejder
Stadie 2 – Udgrave spor 1 og 2 og bygge fremtidig perron
Stadie 3 – Fjerne hovedspor vest for station samt funderingsarbejder
Stadie 4 – Udgrave hovedspor vest for station og etablere spor til ny perron
Stadie 5 – Fjerne spor 3 og 4 samt hovedspor frem til OVK 56 samt funderingsarbejder
Stadie 6 – Udgrave hovedspor øst for station frem til OVK 56 og etablere spor
Stadie 7 – Fjerne hovedspor fra Remstrup Å til OVK 56 samt funderingsarbejder
Stadie 8 – Udgrave hovedspor fra Remstrup Å til OVK 56 og etablere spor inkl. OVK 56
Stadie 9 – Fjerne hovedspor fra Remstrup Å til KM 29.0, opbygge dæmning og reetablere spor
Estimeret tidsplan
Kvt. 1
Kvt. 2
Stadie 0
Stadie 1
Stadie 2
Stadie 3
Stadie 4
Stadie 5
Stadie 6
Stadie 7
Stadie 8
Stadie 9
Kvt. 3
Kvt. 4
Kvt. 1
Kvt. 2
Kvt. 3
Kvt. 4
Stadiebeskrivelse og tidsplan
Baneteknik
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 303: Præsentationer fra udvalgets endagstur til Aarhus og Silkeborg 13/9-23
2754797_0018.png
Signaturforklaring:
SPSK 10
SPSK 9
SPSK 05
SPSK S7
SPSK 04a
OVK 56
Eksisterende spor
Midlertidig spor/perron
Optaget spor
Udgravning
Åben spor
Overdækket spor
Spuns
Perron
Fremtidig perron
Blivende bygninger
Remstrup Å
Ovk 60
km 32,1
Fra Skjern
km 30,9
Silkeborg (SI)
km 30,1
1
2
3
4
Ovk 56
km 29,7
Mod Skanderborg
km 29,1
Ovk 49
km 25,7
Trafikale forhold
Stadie 0:
Stadie 1-2:
Stadie 3-4:
Stadie 5-9:
Spor 1 og 2 aktive, bibeholdelse af normal togdrift
Spor 3 og 4 aktive, bibeholdelse af normal togdrift
Lukning af togdrift til/fra Skjern og indsættelse af togbusser
Lukning af togdrift på hele stationen og indsættelse af togbusser
Evt. reetablering af togdrift til/fra Skjern
Vejtrafik lukkes så sent som muligt ved OVK 56 Frederiksberggade
TIB-S 35. Skjern - Skanderborg
Stadie 8:
Trafikale forhold
Baneteknik
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 303: Præsentationer fra udvalgets endagstur til Aarhus og Silkeborg 13/9-23
2754797_0019.png
Ovk 60
km 32,1
Fra Skjern
km 30,9
Silkeborg (SI)
km 30,1
1
2
3
4
Ovk 56
km 29,7
Mod Skanderborg
km 29,1
Ovk 49
km 25,7
Signaturforklaring:
TIB-S 35. Skjern - Skanderborg
SPSK 10
SPSK 9
SPSK 04b
Midlertidig
Perron
SPSK 05
SPSK S7
SPSK 04a
SPSK 04b
OVK 56
Eksisterende spor
Midlertidig spor/perron
Optaget spor
Udgravning
Åben spor
Overdækket spor
Spuns
Perron
Fremtidig perron
Blivende bygninger
Remstrup Å
Ilægning af eksisterende sporskifte 4b til spor 4
Rydning og opbygning af midlertidig perron og
overgang ved spor 4
Eksisterende sporskifte 04b udskiftes med midlertidig sporramme, flyttes til stationens vestende og
bruges som sporskifte mellem spor 3 og 4.
Der laves midlertidig perron syd for spor 4.
Togdrift fortsætte igennem Stadie 1 og 2 via
spor 3 og 4 med udstigning på eksisterende
ø-perron mellem spor 2 og 3 og den
midlertidige perron syd for spor 4.
Udføres sideløbende.
Sikring- og el-arbejder
Stadie
Baneteknik
0 - Forberedende arbejder
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 303: Præsentationer fra udvalgets endagstur til Aarhus og Silkeborg 13/9-23
2754797_0020.png
Ovk 60
km 32,1
Fra Skjern
km 30,9
Silkeborg (SI)
km 30,1
1
2
3
4
Ovk 56
km 29,7
Mod Skanderborg
km 29,1
Ovk 49
km 25,7
Signaturforklaring:
TIB-S 35. Skjern - Skanderborg
SPSK 10
SPSK 9
SPSK 04b
Midlertidig
Perron
SPSK 05
SPSK S7
SPSK 04a
OVK 56
Eksisterende spor
Midlertidig spor/perron
Optaget spor
Udgravning
Åben spor
Overdækket spor
Spuns
Perron
Fremtidig perron
Blivende bygninger
Remstrup Å
Optagning af spor 1 og 2 ekskl. SPSK
samt fjernelse af perroner
Installation af spuns inkl. forankring
Sikring- og el-arbejder
Der optages ca. 1050 m spor, sporet lægges i depot til senere genanvendelse.
Den nordlige halvdel af ø-perronen mellem spor 2 og 3 samt perron 1 nedbrydes.
Det forventes ikke at eksisterende perronelementer kan genbruges til den fremtidige perron.
Der installeres spunsvægge på en strækning á 400 m i længder af 18 m.
Der etableres midlertidige jordankre i 2–3 niveauer.
Der etableres afstivning med indvendig tværafstivning i 1 niveau under sporkassen.
Udføres sideløbende.
Stadie
Baneteknik
1
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 303: Præsentationer fra udvalgets endagstur til Aarhus og Silkeborg 13/9-23
2754797_0021.png
Ovk 60
km 32,1
Fra Skjern
km 30,9
Silkeborg (SI)
km 30,1
1
2
3
4
Ovk 56
km 29,7
Mod Skanderborg
km 29,1
Ovk 49
km 25,7
Signaturforklaring:
TIB-S 35. Skjern - Skanderborg
SPSK 10
SPSK 9
SPSK 04b
Midlertidig
Perron
SPSK 05
SPSK S7
SPSK 04a
OVK 56
Eksisterende spor
Midlertidig spor/perron
Optaget spor
Udgravning
Åben spor
Overdækket spor
Spuns
Perron
Fremtidig perron
Blivende bygninger
Remstrup Å
Udgravning
Bygning af fremtidig perron
Sikring- og el-arbejder
Udgravning udføres i etaper af hensyn til etablering af jordankre.
Spor 1 flyttes ca. 7 m mod nord og der etableres en ø-perron i samme dimension som eksisterende.
Den nye perron opbygges af L-elementer og med en belægning af fliser.
Der gøres klar til fremtidig trappe, elevator og perronudstyr.
Udføres sideløbende.
Stadie
Baneteknik
2
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 303: Præsentationer fra udvalgets endagstur til Aarhus og Silkeborg 13/9-23
2754797_0022.png
Ovk 60
km 32,1
Fra Skjern
km 30,9
Silkeborg (SI)
km 30,1
1
2
3
4
Ovk 56
km 29,7
Mod Skanderborg
km 29,1
Ovk 49
km 25,7
Signaturforklaring:
TIB-S 35. Skjern - Skanderborg
SPSK 10
SPSK 9
SPSK 04b
Midlertidig
Perron
SPSK 05
SPSK S7
SPSK 04a
OVK 56
Eksisterende spor
Midlertidig spor/perron
Optaget spor
Udgravning
Åben spor
Overdækket spor
Spuns
Perron
Fremtidig perron
Blivende bygninger
Remstrup Å
Lukning af togdrift fra Skjern til Silkeborg
Optagning af spor fra og med SPSK 04b til KM 31.1
Installation af spuns inkl. forankring
Der indsættes togbusser på strækningen Engesvang – Silkeborg.
Togdrift kan fortsætte fra spor 3 og 4 mod Skanderborg.
Der optages ca. 700 m spor. Hovedspor og sporskifte 10 lægges i depot til senere genanvendelse.
Der installeres spunsvægge på strækningen i længder fra 6-18 m.
På den åbne del af strækningen etableres der permanente jordankre i 1 niveau.
I den overdækkede del etableres der midlertidige jordankre i 2–3 niveauer samt afstivning med
indvendig tværafstivning i 1 niveau under sporkassen.
Sikring- og el-arbejder
Udføres sideløbende.
Stadie
Baneteknik
3
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 303: Præsentationer fra udvalgets endagstur til Aarhus og Silkeborg 13/9-23
2754797_0023.png
Ovk 60
km 32,1
Fra Skjern
km 30,9
Silkeborg (SI)
km 30,1
1
2
3
4
Ovk 56
km 29,7
Mod Skanderborg
km 29,1
Ovk 49
km 25,7
Signaturforklaring:
TIB-S 35. Skjern - Skanderborg
SPSK 10
Midlertidig
Perron
SPSK 05
SPSK S7
SPSK 04a
OVK 56
Eksisterende spor
Midlertidig spor/perron
Optaget spor
Udgravning
Åben spor
Overdækket spor
Spuns
Perron
Fremtidig perron
Blivende bygninger
Remstrup Å
Udgravning
Der udgraves mellem spuns.
Mængden af jord kan minimeres, såfremt sporskifte 10 flyttes tættere på den nye perron, hvorved
sporforløbet med to spor forkortes.
Spor hentes i depot og genindbygges.
Etablering af nyt spor fra KM 31.1 forbi
den nye perron til KM 30.05
Sikring- og el-arbejder
Udføres sideløbende.
Stadie
Baneteknik
4
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 303: Præsentationer fra udvalgets endagstur til Aarhus og Silkeborg 13/9-23
2754797_0024.png
Ovk 60
km 32,1
Fra Skjern
km 30,9
Silkeborg (SI)
km 30,1
1
2
3
4
Ovk 56
km 29,7
Mod Skanderborg
km 29,1
Ovk 49
km 25,7
Signaturforklaring:
TIB-S 35. Skjern - Skanderborg
Midlertidig
Perron
SPSK 05
SPSK S7
SPSK 04a
OVK 56
Eksisterende spor
Midlertidig spor/perron
Optaget spor
Udgravning
Åben spor
Overdækket spor
Spuns
Perron
Fremtidig perron
Blivende bygninger
Remstrup Å
Lukning af togdrift på strækningen
Der indsættes togbusser på strækningen Engesvang – Svejbæk.
Der kan evt. genoptages togdrift mellem Herning og Silkeborg, såfremt den nye perron inkl. elevator
og trapper er klar til drift.
Det optages ca. 1050 m spor, hovedspor og sporskifte 04a lægges i depot til senere genanvendelse.
Nedbrydning af anden halvdel af ø-perronen mellem spor 2 og 3, samt midlertidige perron ved spor 4.
Optagning af spor 3, 4 samt hovedspor frem til OVK
56. Fjernelse af perron 2 og midlertidig perron
Installation af spuns inkl. forankring
Der installeres spunsvægge på en strækning á 300 m i længder af 18 m.
Der etableres midlertidige jordankre i 2–3 niveauer samt afstivning med indvendig tværafstivning i 1
niveau under sporkassen.
Udføres sideløbende.
Sikring- og el-arbejder
Stadie
Baneteknik
5
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 303: Præsentationer fra udvalgets endagstur til Aarhus og Silkeborg 13/9-23
2754797_0025.png
Ovk 60
km 32,1
Fra Skjern
km 30,9
Silkeborg (SI)
km 30,1
1
2
3
4
Ovk 56
km 29,7
Mod Skanderborg
km 29,1
Ovk 49
km 25,7
Signaturforklaring:
TIB-S 35. Skjern - Skanderborg
SPSK 04a
SPSK 10
OVK 56
Eksisterende spor
Midlertidig spor/perron
Optaget spor
Udgravning
Åben spor
Overdækket spor
Spuns
Perron
Fremtidig perron
Blivende bygninger
Remstrup Å
Udgravning
Etablering af spor fra KM 30.05 til OVK 56
Sikring- og el-arbejder
Udgravning udføres i etaper af hensyn til etablering af jordankre.
Spor hentes i depot og genindbygges.
Udføres sideløbende.
Stadie
Baneteknik
6
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 303: Præsentationer fra udvalgets endagstur til Aarhus og Silkeborg 13/9-23
2754797_0026.png
Ovk 60
km 32,1
Fra Skjern
km 30,9
Silkeborg (SI)
km 30,1
1
2
3
4
Ovk 56
km 29,7
Mod Skanderborg
km 29,1
Ovk 49
km 25,7
Signaturforklaring:
TIB-S 35. Skjern - Skanderborg
OVK 56
Eksisterende spor
Midlertidig spor/perron
Optaget spor
Udgravning
Åben spor
Overdækket spor
Spuns
Perron
Fremtidig perron
Blivende bygninger
Remstrup Å
Optagning af spor fra Remstrup Å til OVK 56
Installation af spuns inkl. forankring
Der optages ca. 200 m spor, sporet lægges i depot til senere genanvendelse.
Der installeres spunsvægge på en strækning i længder af 6-18 m.
På den åbne del af strækningen etableres der permanente jordankre i 1 niveau.
I den overdækkede del etableres der midlertidige jordankre i 2–3 niveauer samt afstivning med
indvendig tværafstivning i 1 niveau under sporkassen.
I østenden mod Remstrup Å etableres en spuns på tværs af traceet for at sikre mod indsivning fra åen.
Lukning af OVK 56 Frederiksberggade
Sikring- og el-arbejder
Når spunsen er etableret øst for Frederiksberggade, lukkes overkørslen, hvorefter spor og asfalt
fjernes og spunsen igennem overkørslen etableres.
Udføres sideløbende.
Stadie
Baneteknik
7
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 303: Præsentationer fra udvalgets endagstur til Aarhus og Silkeborg 13/9-23
2754797_0027.png
Ovk 60
km 32,1
Fra Skjern
km 30,9
Silkeborg (SI)
km 30,1
1
2
3
4
Ovk 56
km 29,7
Mod Skanderborg
km 29,1
Ovk 49
km 25,7
Signaturforklaring:
TIB-S 35. Skjern - Skanderborg
OVK 56
Eksisterende spor
Midlertidig spor/perron
Optaget spor
Udgravning
Åben spor
Overdækket spor
Spuns
Perron
Fremtidig perron
Blivende bygninger
Remstrup Å
Udgravning
Etablering af nyt spor fra Remstrup Å til OVK 56
Sikring- og el-arbejder
Der udgraves mellem spuns.
Spor hentes i depot og genindbygges.
Udføres sideløbende.
Etablering af vejbro Frederiksberggade
Vejbroen er ikke en del af denne entreprise.
Stadie
Baneteknik
8
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 303: Præsentationer fra udvalgets endagstur til Aarhus og Silkeborg 13/9-23
2754797_0028.png
Ovk 60
km 32,1
Fra Skjern
km 30,9
Silkeborg (SI)
km 30,1
1
2
3
4
Ovk 56
km 29,7
Mod Skanderborg
km 29,1
Ovk 49
km 25,7
Signaturforklaring:
TIB-S 35. Skjern - Skanderborg
Eksisterende spor
Midlertidig spor/perron
Optaget spor
Udgravning
Åben spor
Overdækket spor
Spuns
Perron
Fremtidig perron
Blivende bygninger
Remstrup Å
Optagning af hovedspor fra KM 29.0 – 29.4
Opbygning af dæmning
Reetablering af spor
Sikring- og el-arbejder
Der optages ca. 400 m spor, sporet lægges i depot til senere genanvendelse.
Dæmningen hæves ca. 1,8 m over ca. 400 m.
Spor hentes i depot og genindbygges.
Udføres sideløbende.
Regulering af broen over Remstrup Å
Regulering af broen er ikke en del af denne entreprise, men kan udføres sideløbende i Stadie 9.
Stadie
Baneteknik
9
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 303: Præsentationer fra udvalgets endagstur til Aarhus og Silkeborg 13/9-23
2754797_0029.png
Ovk 60
km 32,1
Fra Skjern
km 30,9
Silkeborg (SI)
km 30,1
1
2
3
4
Ovk 56
km 29,7
Mod Skanderborg
km 29,1
Ovk 49
km 25,7
Signaturforklaring:
TIB-S 35. Skjern - Skanderborg
SPSK 04a
SPSK 10
Eksisterende spor
Midlertidig spor/perron
Optaget spor
Udgravning
Åben spor
Overdækket spor
Spuns
Perron
Fremtidig perron
Blivende bygninger
Remstrup Å
Længdesnit
Tværsnit
Længde- og tværsnit
Baneteknik
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 303: Præsentationer fra udvalgets endagstur til Aarhus og Silkeborg 13/9-23
2754797_0030.png
Ovk 60
km 32,1
Fra Skjern
km 30,9
Silkeborg (SI)
km 30,1
1
2
3
4
Ovk 56
km 29,7
Mod Skanderborg
km 29,1
Ovk 49
km 25,7
Signaturforklaring:
TIB-S 35. Skjern - Skanderborg
SPSK 04a
SPSK 10
Eksisterende spor
Midlertidig spor/perron
Optaget spor
Udgravning
Åben spor
Overdækket spor
Spuns
Perron
Fremtidig perron
Blivende bygninger
Remstrup Å
Prisoverslag
Spor og Anlæg
Fundering
Baneteknik
Sum
95.000.000,00 kr.
210.000.000,00 kr.
20.000.000,00 kr.
325.000.000,00 kr.
Spor og Anlæg
Pris
Fundering
Baneteknik
Pris
Baneteknik
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 303: Præsentationer fra udvalgets endagstur til Aarhus og Silkeborg 13/9-23
2754797_0031.png
Signaturforklaring:
Eksisterende spor
Midlertidig spor/perron
Optaget spor
Udgravning
Åben spor
Overdækket spor
Spuns
Perron
Fremtidig perron
Blivende bygninger
Emner der bør overvejes i det videre projektforløb
•
Flytte SPSK 10 tættere på perron
•
•
•
•
•
•
•
Minimere udgravnings volumen
Mulighed for reduktion af rampe hældning
•
•
•
•
•
•
•
•
Nødvendig bredde af perron
Metoder til nedringning af spuns (ramning eller bentonitslidsevæg)
Belysning i tunnel
Nød- og panikbelysning
Brandalarm (ABA)
Overfladebehandling af spunsvægge (holdbarhed, sikkerhed ifm. brand, udseende m.v.)
Bredde af tværprofil (flugtveje, vedligehold af spor, signaler og skilte m.v.)
Ladestation til batteritog
Reducere længden af ø-perron
Fornyelse af skinner, sveller og sporskifter
Håndtering af grundvand inkl. etablering af pumper til permanent grundvandssænkning
Nødvendigheden af et ventilationsanlæg
Adgangsveje til ø-perron i tunnel (elevator, trappe, rulletrappe inkl. overdækning)
Optimerings muligheder
Baneteknik
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 303: Præsentationer fra udvalgets endagstur til Aarhus og Silkeborg 13/9-23
2754797_0032.png
Side 32 af 32
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 303: Præsentationer fra udvalgets endagstur til Aarhus og Silkeborg 13/9-23
2754797_0033.png