Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 302
Offentligt
Dato
Sagsbehandler
Mail
Telefon
Dokument
Side
18. september 2023
Leif Hald Pedersen
21/14884-9
1/5
Høringsnotat supplerende idefasehøring
Gråmose - Nedre Hvam
Der blev i perioden fra 27. februar til 27. marts 2023 gennemført en supplerende idéfasehøring for to dels-
trækninger på projektet. I den supplerende offentlige høring for strækningen Gråmose til Nedre Hvam er der
indkommet 42 høringssvar.
De to supplerende høringer gennemføres, fordi der i den indledende offentlige høring for det samlede projekt
fremkom saglige forslag til justeringer af de oprindeligt præsenterede forslag til linjeføringer. På to delstræk-
ninger er justeringerne så store, at de nye forslag til placering af vejen ligger udenfor de oprindeligt udmeldte
korridorer.
I det følgende er de væsentligste synspunkter i de indkomne høringssvar refereret sammen med Vejdirekto-
ratets bemærkninger til synspunkterne i høringssvarene.
Støj
Flere udtrykker bekymring for øget trafikstøj ved den skitserede placering af vejen mellem Gråmose og
Nedre Hvam.
Således udtrykkes bekymring for mere støj i Thorning som følge af vejens vestlige placering, hvorfra vinde
oftest kommer. Knudstrup Borgerforening fremfører den samme bekymring for Knudstrup
Flere påpeger, at boliger placeret mellem den nuværende rute 13 og den vestlige linjeføring vil være udsat
for støj uanset vindretningen. Det frygtes at ejendomspriserne vil falde og livskvaliteten generelt vil blive for-
værret.
Det påpeges desuden, at Kompedal Plantage i kommuneplanen for Silkeborg Kommune er udpeget til stille-
område. Der er ønske om, at vejen anlægges i afgravning med støjreducerende belægning og at der opsæt-
tes støjværn ved landsbyerne på strækningen.
Vejdirektoratets bemærkninger:
Som en del af miljøkonsekvensvurderingen gennemføres der modelberegning for vejstøjen. Modelberegnin-
gerne vil vise den nuværende situation, en fremtidig situation uden nye veje, samt støjudbredelse med nye
veje og med nye veje og støjafskærmning ved nærtliggende sammenhængende beboelsesområder.
Det er i arbejdet med placeringen af motorvejen tilstræbt at holde en vis afstand til sammenhængende by-
områder.
Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
Telefon +45 7244 3333
vejdirektoratet.dk
SE 60729018
EAN 5798000893450