TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Kopi til orientering af høringssvar til udkast til bekendtgørelse om krav til fremføring af S-togskøretøjer og arbejdskøretøjer på S-banen, fra Jernbanearbejdernes Landsklub

Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 30
Offentligt

Høringssvar vedr. nedenstående bekendtgørelsesudkast fra Jernbanearbejdernes Landsklub.

Det bemærkes indledningsvist, at ændringsforslag er markeret med rød skrift, og kommentarer er

anført i højre side af dette dokument.

Kommentarer i højre side kan læses ved at åbne dette dokument i Word eller open office.

Bekendtgørelse om krav til fremføring af S-togskøretøjer og arbejdskøretøjer

på S-banen

I medfør af § 65, stk. 2, § 66, stk. 1 og 3, § 68, stk. 1 og § 117, stk. 1, i jernbaneloven, lov nr. 686 af

27. maj 2015, som ændret ved lov nr. 2397 af 14. december 2021, fastsættes efter bemyndigelse i

henhold til

§ 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 2432 af 14. december 2021 om Trafikstyrelsens

opgaver og beføjelser, klageadgang og kundgørelse af visse af Trafikstyrelsens forskrifter:

§§ 65, stk. 2, 66, stk. 1 og 3 samt 117, stk. 1 er ikke omtalt i § 4 i ovenstående

bemyndigelsesbekendtgørelsen, om Trafikstyrelsens opgaver og beføjelser.

Kapitel 1

Anvendelsesområde

§ 1.

Bekendtgørelsen fastsætter krav til personer, der fremfører S-togskøretøjer og arbejdskøretøjer på

S-banen, og virksomheder, der beskæftiger disse personer.

Kommenterede [DDV1]:

bemyndigelsesbestemmelsen i

Bekendtgørelse 2021-12-14 nr. 2432 om

Trafikstyrelsens opgaver og beføjelser,

klageadgang og kundgørelse af visse af

Trafikstyrelsens forskrifter

er der i § 4, stk.

1 angivet en lang række beføjelsesparagraffer.

§§ 65, stk. 2, 66, stk. 1 og 3 samt 117, stk. 1

er ikke nævnt i § 4 stk. 1, i ovenstående

bekendtgørelsen om Trafikstyrelsens opgaver

og beføjelser.

Trafikstyrelsens bemyndigelse fremgår dog i de

omtalte §§ i

Lov 2015-05-27 nr. 686

Jernbanelov,

men ikke i § 4 stk.1 i

Bekendtgørelse 2021-12-14 nr. 2432.

Kapitel 2

Krav til udførelse af hvervet som S-banefører

§ 2.

For at fremføre S-togskøretøjer og arbejdskøretøjer på S-banen kræves

1) et førerbevis udstedt af virksomheden for hvem arbejdet udføres, og

2) en helbredsgodkendelse udstedt af Trafikstyrelsen.

Stk. 2.

Hvis en person er indehaver af et gyldigt EU-certifikat som lokomotivfører A eller B, med de

nødvendige trækkraftenheds- og infrastrukturkendskaber påført, kan der på denne baggrund udstedes

førerbevis som S-banefører uden yderligere uddannelse.

Kapitel 3

Førerbevis

§ 3.

Virksomheder, der er indehavere af et sikkerhedscertifikat, jf. § 58 i jernbaneloven, eller en

sikkerhedsgodkendelse, jf. § 59 i jernbaneloven eller virksomheder, der er certificeret efter § 11 i

jernbaneloven, udsteder en personlig ret til at fremføre S-togskøretøjer og arbejdskøretøjer på S-banen i

form af et førerbevis til S-baneføreren. Førerbeviset udstedes på baggrund af beståede prøver i teori og

praksis, jf. kravene i kapitel 4, eller udstedes jf. § 2, stk. 2.

Stk. 2.

S-baneføreren skal på Trafikstyrelsens og Havarikommissionens forlangende kunne fremvise et

gyldigt førerbevis.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 30: Kopi til orientering af høringssvar til udkast til bekendtgørelse om krav til fremføring af S-togskøretøjer og arbejdskøretøjer på S-banen, fra Jernbanearbejdernes Landsklub

Stk. 3.

Førerbeviset er gyldigt for de trækkraftenheder samt den infrastruktur, som er angivet i

førerbeviset.

Stk. 4.

Førerbeviset giver adgang til at føre trækkraftenheder i en eller flere af følgende kategorier:

1) Kategori A: rutekørsel, restricted mode (RM) eller begge dele

2) Kategori B: personbefordring

Stk. 5.

S-baneføreren, der har et førerbevis, kan udføre begrænsede og tilhørende funktioner, herunder

kørsel i ”restricted mode” (RM), som naturligt udføres i forbindelse med signalsystemet CBTC.

Stk. 6.

Førere, som er godkendt til kørsel på en veteranbane efter gældende regler, kan føre

veterantogskøretøjer ved udøvelse af ikke erhvervsmæssig jernbanedrift på jernbanenettet, hvis en

S-banefører med et gyldigt førerbevis for den pågældende infrastruktur efter denne bekendtgørelse,

sidder ved siden af føreren.

§ 4.

For at førerbevis kan udstedes, skal den ansatte opfylde følgende krav:

1) Personen skal være fyldt 18 år ved førerbevisets udstedelse.

”Personen

skal være fyldt 20 år ved licensens udstedelse, dog kan ansøgere, som er fyldt 18 år, få

udstedt licens, som kun er gyldig i Danmark”

2) Personen skal være i besiddelse af en gyldig helbredsgodkendelse, jf. kapitel 5.

3) Personen skal med tilfredsstillende resultat have gennemført en erhvervspsykologisk test under opsyn

af en autoriseret psykolog. Testen skal godtgøre, at ansøgeren ikke har nogen kendte

erhvervspsykologiske mangler, navnlig med hensyn til praktisk egnethed eller til relevante

personaspekter, der vil kunne have indvirkning på en sikker udførelse af arbejdet som S-banefører.

”stk. 3

Ansøgeren skal med tilfredsstillende resultat have gennemført en erhvervspsykologisk test under

opsyn af en autoriseret psykolog”

” Stk. 4

Testen, jf. stk. 3, skal godtgøre, at ansøgeren ikke har nogen kendte arbejdspsykologiske mangler,

navnlig med hensyn til praktisk egnethed eller til relevante personaspekter, der vil kunne indvirke på

en sikker udførelse af arbejdet som S-banefører”

4) Personen skal besidde de påkrævede kompetencer og have gennemført og bestået uddannelsen som

S-banefører, i overensstemmelse med kravene i kapitel 4 i denne bekendtgørelse.

Stk. 2.

Førerbeviset skal udformes i overensstemmelse med følgende:

Kommenterede [DDV2]:

Da jobbet som S-

banefører er identisk med jobbet som

lokomotivfører på S-banen (med undtagelse af,

at SR, SIN og HKT er udgået med indførelse af

CBTC systemet) anbefales det, at overføre

ordlyden fra: "Bekendtgørelse

2017-11-20

nr. 1212 om certificering af

lokomotivførere § 4. stk 2

som beskrevet

med rød tekst i dokumentet.

Da personpåkørsler forekommer med jævne

intervaller, anbefales det at hæve alderen til

min. 20 år på lige hvilkår med

lokomotivføreruddannelsen.

Kommenterede [DDV3]:

Anbefales at stk. 3 deles

op i to, som anført med rød tekst, så denne

følger samme ordlyd og opsætning som

Bekendtgørelse 2017-11-20 nr. 1212 om

certificering af lokomotivførere § 4, Stk. 4

og 5,

da den erhvervspsykologiske test bør

være identisk.

Kommenterede [DDV4]:

Hvilke påkrævede

kompetencer henvises der til her?

1) Førerbeviset skal have påført indehaverens fulde navn, arbejdsgiver, samt hvilke trækkraftenheds- og

infrastrukturkendskaber indehaveren har, herunder en angivelse af om der må køres på spor i drift,

værkstedsspor og depotspor.

2) Førerbeviset skal have påført et vellignende billede af indehaveren.

3) Førerbeviset skal fremvises i en fysisk udprintet form, eller i digital udgave.

4) Virksomheden skal sikre, at alle førerbeviser udstedt i virksomheden, udstedes i samme

standardiserede format.

§ 5.

Virksomheden fastsætter i overensstemmelse med denne bekendtgørelse

1) procedurer for udstedelse og ajourføring af førerbeviser som led i sit sikkerhedsledelsessystem og

2) klageprocedurer, der giver S-baneføreren mulighed for at anmode om fornyet behandling af en

beslutning i forbindelse med udstedelse, ajourføring, suspension eller inddragelse af et førerbevis.

Kommenterede [DDV5]:

Hvorfor varetages

klageproceduren af virksomheden, og ikke

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, da denne er

øverste instans og dermed ansvarlig for

udstedelse af virksomhedens

sikkerhedsledelsessystem iht.

Lov 2015-05-27

nr. 686 Jernbanelov

§§11, 58 og 59?

Kommenterede [DDV6]:

Hvorfor skal

virksomheden udforme uddannelsen for S-

baneførere, når Lokomotivfører uddannelsen er

hjemlet i

Bekendtgørelse 2010-06-22 nr.

689

om uddannelse til lokomotivfører

I medfør

af § 1, stk. 2, og § 38 i lov om institutioner for

erhvervsrettet uddannelse, jf.

lovbekendtgørelse nr. 951 af 2. oktober 2009,

som ændret ved

lov nr. 140 af 9. februar 2010

Arbejdet som S-banefører er identisk med

arbejdet som lokomotivfører på S-banen.

Forskellen hér er blot, at en S-banefører

udelukkende må fremfører tog på S-banen. Der

er her tale om personbefordrende trafik, så

reglerne bør være ens jf. Den

forvaltningsretslige lighedsgrundsætning.

Kommenterede [DDV7]:

Hvordan skal

"regelmæssigt overvåge S-baneførerens adfærd

under normale driftsforhold." forstås?

Kommenterede [DDV8]:

Dette fremgår allerede i

Lov 2015-05-27 nr. 686 Jernbanelov

kapitel

19, §§116-123.

Udviser S-baneførere en adfærd som er til fare

for jernbanesikkerheden, er de underlagt det

strafferetslige legalitetsprincip, på lige hvilkår

med lokomotivførere.

Kommenterede [DDV9]:

Hvorfor er dette blevet

uddelegeret til virksomheden, og ikke I medfør

af § 1, stk. 2, og § 38 i lov om institutioner for

erhvervsrettet uddannelse, jf.

lovbekendtgørelse nr. 951 af 2. oktober 2009,

som ændret ved

lov nr. 140 af 9. februar 2010

Bør dette ikke følge samme

uddannelsesmæssige tilgang som ved

Bekendtgørelse 2010-06-22 nr. 689

om uddannelse til lokomotivfører ?

Kapitel 4

Kompetence- og uddannelseskrav

Uddannelse og prøver for S-baneførere

§ 6.

Virksomheden skal udforme uddannelsen for S-baneførere, herunder efteruddannelse og

uddannelse i S-baneinfrastruktur og køretøjer jf. nedenstående:

1) Uddannelsen skal bestå af både teoretiske- og praktiske elementer, og herunder som minimum

indeholde de områder, som er angivet i bilag 1.

2) Uddannelsen skal afsluttes med en prøve, der består af både de teoretiske og praktiske elementer.

3) Efteruddannelse skal ske mindst hvert tredje år og i øvrigt efter behov. Efteruddannelsen skal afsluttes

med en prøve.

Stk. 2.

Trafikstyrelsen godkender virksomhedernes uddannelser for S-baneførere, herunder

efteruddannelser.

Stk. 3.

Virksomheden skal regelmæssigt overvåge S-baneførerens adfærd under normale driftsforhold.

Udviser S-baneføreren en adfærd, som vurderes at være til fare for jernbanesikkerheden, skal

virksomheden straks træffe de nødvendige foranstaltninger overfor S-baneføreren.

Kompetencekrav for S-baneførere

§ 7.

Virksomheden skal sikre, at dens ansatte S-baneførere til enhver tid besidder de nødvendige

kompetencer.

Stk. 2.

S-baneførerens kompetencer skal afspejle de konkrete driftsforhold, som gælder i den

pågældende virksomhed.

Stk. 3.

S-baneførerens kompetencer skal som minimum sikre, at føreren

1) har kendskab til samt forståelse for anvendelse af trafikale regler og driftsinstruktioner,

2) kan fremføre S-togskøretøjer eller arbejdskøretøjer, herunder under unormale trafikale forhold,

3) kan opfatte og kontrollere faresituationer, herunder forebygge og afværge faresituationer,

4) har viden og indsigt, som reducerer følgerne af køre- og betjeningsfejl, og som fremmer en realistisk

vurdering af egne evner i driften og

5) udviser ansvar for andres liv og helbred, miljø og ejendom.

Kommenterede [DDV10]:

Anbefales at samle

kompetencekravene for S-baneførere i en

uddannelsesmæssig bekendtgørelse på lige

vilkår med

Bekendtgørelse 2010-06-22 nr.

689 om uddannelse til lokomotivfører,

dermed ikke overlade kompetencekravene til

virksomheden.

Det vurderes at Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsen ikke kan varetage en

tilsynsordning der kvalitetssikrer

kompetencekravene og uddannelsesniveauet,

såfremt virksomheden er ansvarlig for at

fastsætte, hvad der er nødvendigt ift.

Kompetencer.

Dette bør fastlægges af Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsen og undervisningsministeriet i

fællesskab, i lov om institutioner for

erhvervsrettet uddannelse, for at skabe en

jernbanesikkerhedsmæssig uddannelse.

Kapitel 5

Anbefales at §§8-14 sløjfes og erstattes af en tilpasset version af kapitel 5, §§27-35 i

”Bekendtgørelse 2017-11-20 nr. 1212 om certificering af lokomotivførere” hvor ordet

lokomotivfører erstattes af S-banefører, så disse følger de samme helbredsmæssige

godkendelsesregler jf. Den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning:

Kapitel 5. Helbredsgodkendelse

§ 27

S-baneføreren må kun udføre deres hverv, hvis de er i besiddelse af en gyldig helbredsgodkendelse

udstedt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Helbredsgodkendelsens udløbsdato fastsættes i

godkendelsen.

Stk. 2.

Helbredsgodkendelser, der er udstedt i henhold til gældende EU-lovgivning af et andet EU-

medlemsland eller EØS-land, gælder i Danmark.

Stk. 3.

S-baneførere, som har opnået helbredsgodkendelse på anden måde end de i stk. 1 og 2 angivne, vil

kunne opnå helbredsgodkendelse efter denne bekendtgørelse, hvis den pågældende

helbredsgodkendelse anses for at svare til de krav, der er angivet i denne bekendtgørelse.

Stk. 4.

De i stk. 3 nævnte personer skal overfor Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen dokumentere, at den

pågældende helbredsgodkendelse svarer til de helbredskrav, der er angivet i kapitel 5 og bilag x. På

baggrund af den fremsendte dokumentation træffer Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen afgørelse om,

hvorvidt der kan udstedes helbredsgodkendelse.

§ 28

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udsteder helbredsgodkendelser til ansøgere, der ved

helbredsattest og synsattest dokumenterer at opfylde helbredskravene i bekendtgørelsens bilag x og

§ 32.

Stk. 2.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan udstede helbredsgodkendelser, hvortil der knytter sig særlige

vilkår med henblik på efterfølgende dokumentation for, at betingelserne er opfyldt.

Stk. 3.

Helbredsundersøgelsen med henblik på efterfølgende helbredsgodkendelse skal foretages af læge

eller speciallæge og udføres efter Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens anvisninger.

Stk. 4.

Krav til helbredsundersøgelser før ansættelse og ved de efterfølgende periodiske

helbredsundersøgelser er angivet i bilag x.

Stk. 5.

Personer, der jf. stk. 1 skal dokumentere at opfylde helbredskravene, skal benytte den til enhver tid

gældende helbredsattest og synsattest udstedt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Helbredsattest

og synsattest kan findes på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside.

§ 29

S-baneførere skal helbredsgodkendes med følgende intervaller:

1) Hvert tredje år i alderen til og med 55 år.

2) Hvert år i alderen fra 56 år.

Stk. 2.

Helbredsattest vedrørende periodisk helbredsundersøgelse skal foreligge hos Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsen senest 4 uger inden helbredsgodkendelsens udløbsdato. Helbredsgodkendelsen

bortfalder ved gyldighedsdatoens udløb. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan forny en

helbredsgodkendelse, hvorved helbredsgodkendelsens gyldighedsdato forlænges.

Stk. 3.

S-baneførere skal lægeundersøges, hvis de har mere end 30 dages sammenhængende sygefravær

eller har været involveret i en arbejdsulykke eller hændelse, hvor der opstår tvivl om, hvorvidt den

pågældende kan udføre sine funktioner forsvarligt.

Stk. 4.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan bestemme, at der skal ske hyppigere undersøgelser, hvis den

ansattes helbredstilstand fordrer det.

Stk. 5.

Ved mistanke om, at der foreligger et misbrug af alkohol eller lægemidler eller brug af

euforiserende stoffer, kan der udtages blod-, sved- og urinprøver i forbindelse med

helbredsundersøgelse af S-baneføreren.

§ 30

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan suspendere en helbredsgodkendelse, hvis der er begrundet

mistanke om, at indehaveren ikke længere opfylder helbredskravene i bilag x og § 32. S-baneførere,

der har fået suspenderet helbredsgodkendelsen, må ikke udføre funktioner som S-banefører, indtil

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens vurdering af helbredsforholdene foreligger.

§ 31

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan tilbagekalde en helbredsgodkendelse, hvis indehaveren ikke

længere opfylder helbredskravene i bilag x og § 32.

§ 32

S-baneførere kan ikke helbredsgodkendes efter denne bekendtgørelse, hvis vedkommende:

1) er afhængige af eller misbruger alkohol, eller har et alkoholoverforbrug,

2) misbruger lægemidler, eller

3) bruger euforiserende stoffer.

Stk. 2.

Lægemidler, der kan påvirke reaktionsevnen eller bevidsthedsniveauet, må ikke anvendes ved

udførelse af funktioner som S-banefører.

Informations- og indberetningspligt for helbredsgodkendelse

§ 33

Ledelsen i virksomheder, der er indehaver af et sikkerhedscertifikat, jf. § 58 i jernbaneloven, eller

en sikkerhedsgodkendelse, jf. § 59 i jernbaneloven, eller virksomheder, der er certificeret efter § 11

i jernbaneloven, skal informere de lokomotivførere, de beskæftiger, om helbredskravene i denne

bekendtgørelse.

§ 34

S-baneførere, der har begrundet mistanke om eller kendskab til, at de ikke længere opfylder

helbredskravene i denne bekendtgørelse, skal uden ugrundet ophold indberette dette på skrift til

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og må ikke udføre de funktioner, helbredsgodkendelsen giver

adgang til, indtil Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens vurdering af, om helbredskravene er opfyldt,

foreligger.

§ 35

Virksomheder, der har begrundet mistanke om eller kendskab til, at en S-banefører ikke opfylder

helbredskravene i denne bekendtgørelse, skal uden ugrundet ophold indberette dette på skrift til

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og fritage den pågældende fra at udføre de funktioner,

helbredsgodkendelsen giver adgang til, indtil Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens vurdering af, om

helbredskravene er opfyldt, foreligger

Helbredsgodkendelse

§ 8.

Trafikstyrelsen udsteder helbredsgodkendelse til ansøgere, der ved helbredsattest og synsattest

dokumenterer at leve op til helbredskravene i § 10 og bilag 3.

Stk. 2.

Trafikstyrelsen kan udstede helbredsgodkendelser, hvortil der knytter sig særlige vilkår med

henblik på efterfølgende dokumentation for, at betingelserne er opfyldt, jf. stk. 1.

Stk. 3.

Helbredsundersøgelsen med henblik på helbredsgodkendelse skal foretages af læge eller

speciallæge og udføres efter Trafikstyrelsens anvisninger.

Stk. 4.

Krav til førstegangshelbredsundersøgelser og ved de efterfølgende periodiske

helbredsundersøgelser er angivet i bilag 2.

Stk. 5.

Personer der, jf. stk. 1, skal dokumentere at opfylde helbredskravene, skal benytte den til

enhver tid gældende helbredsattest og synsattest offentliggjort af Trafikstyrelsen. Helbredsattest og

synsattest kan findes på Trafikstyrelsens hjemmeside.

Stk. 6.

Personer, der har en gyldig helbredsgodkendelse i henhold til bekendtgørelse om certificering af

lokomotivførere, betragtes som at leve op til kravene om helbredsgodkendelse, jf. stk. 1.

§ 9.

S-baneførere skal helbredsundersøges hvert femte år.

Stk. 2.

Ansøgning om periodisk helbredsgodkendelse skal foreligge hos Trafikstyrelsen senest 4 uger

inden helbredsgodkendelsens udløbsdato.

Stk. 3.

Helbredsgodkendelsen bortfalder ved gyldighedsdatoens udløb. Trafikstyrelsen kan forny en

helbredsgodkendelse, hvorved helbredsgodkendelsens gyldighedsdato forlænges.

Stk. 4.

S-baneførere skal lægeundersøges, hvis der efter helbredsgodkendelsens udstedelse opstår tvivl

om, hvorvidt S-baneføreren fortsat lever op til helbredskravene i § 10 og bilag 3, eller hvis den

pågældende har været involveret i en arbejdsulykke eller hændelse, hvorved der opstår tvivl om,

hvorvidt den pågældende kan udføre sine funktioner forsvarligt.

Stk. 5.

Trafikstyrelsen kan bestemme, at der skal ske hyppigere undersøgelser, hvis ansøgerens

helbredstilstand fordrer det.

Stk. 6.

Ved mistanke om, at der foreligger et misbrug af alkohol, euforiserende stoffer eller lægemidler,

kan der udtages blod-, sved- og urinprøver i forbindelse med helbredsundersøgelser.

§ 10.

S-baneførere kan ikke helbredsgodkendes, hvis vedkommende

1) er afhængig af eller misbruger alkohol, eller har et

alkoholoverforbrug,

2) misbruger lægemidler eller 3) bruger euforiserende stoffer.

Stk. 2.

Lægemidler, der kan påvirke reaktionsevnen eller bevidsthedsniveauet, må ikke anvendes ved

udførelse af hvervet som S-banefører.

§ 11.

Trafikstyrelsen kan suspendere en helbredsgodkendelse, hvis der er begrundet mistanke om, at

indehaveren ikke længere lever op til helbredskravene i § 10 og bilag 3. S-baneførere, hvis

helbredsgodkendelse er suspenderet, må ikke udføre funktioner som S-banefører.

§ 12.

Trafikstyrelsen kan tilbagekalde en helbredsgodkendelse, hvis indehaveren ikke længere lever op

til helbredskravene i § 10 og bilag 3.

Kapitel 6

Informations- og indberetningspligt

§ 13.

Virksomheder, der beskæftiger S-baneførere, skal informere disse om kravene i denne

bekendtgørelse.

§ 14.

S-baneførere, der har begrundet mistanke om eller kendskab til, at de ikke længere opfylder

helbreds- eller kompetencekravene i denne bekendtgørelse, skal uden ugrundet ophold indberette dette

til den pågældendes arbejdsgiver og Trafikstyrelsen. Personer må ikke udføre deres hverv som

Sbanefører, indtil Trafikstyrelsens vurdering af, om kravene i denne bekendtgørelse er opfyldt.

Stk. 2.

Virksomheder, der har en begrundet mistanke om eller kendskab til, at en S-banefører ikke

længere opfylder helbreds- eller kompetencekravene i denne bekendtgørelse, skal uden ugrundet ophold

indberette dette til Trafikstyrelsen og fritage den pågældende fra at udføre funktioner som S-banefører,

indtil Trafikstyrelsens vurdering af, om kravene i denne bekendtgørelse er opfyldt.

Kommenterede [DDV11]:

Anbefales slettes og

erstattes med ovenstående rød tekst.

Kapitel 7

Klageadgang

§ 15.

Klage over afgørelser truffet af Trafikstyrelsen kan påklages til transportministeren senest 4 uger

efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende, jf. bekendtgørelse om Trafikstyrelsens opgaver og

beføjelser, klageadgang og kundgørelse af visse af Trafikstyrelsens forskrifter.

Kapitel 8

Straf

§ 16.

Overtrædelse af § 2, stk. 1, og § 14, stk. 1 og 2, straffes med bøde.

Stk. 2.

Der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.

kapitel, jf. jernbanelovens § 119.

Kapitel 9 Ikrafttræden

§ 17.

Bekendtgørelsen træder i kraft den xx 2023.

Trafikstyrelsen, den xx 2023

Carsten Falk Hansen

/ Laura Meyer Harrison

Bilag 1

Indhold af grunduddannelse af S-baneførere

1. Driftskendskab og kundebetjening

1.1 Indføring i virksomheden

1.2 Organisation

1.3 Generelle driftsbestemmelser

Teknisk grunduddannelse

2. Teori

2.1 Myndighedsregler for S-baneførere

2.2 Driftsinstruktioner for S-baneførere

2.3 Grundlæggende teknik for skinnebårne køretøjer

2.4 Sporanlæg

2.5 Togkontrolanlæg

2.6 Kørehastigheder og Bremseteknik

2.7 Procedurer ved sikkerhedsmæssige hændelser

2.8 Procedurer ved uregelmæssigheder

2.9 Procedurer ved evakuering

2.10 Kørsel efter køreplan

2.11 Drift af køretøjer

2.12 Omsætning af driftsregler i praksis

2.13 Miljø og støj

3. Praksis

3.1 Forberedelse af kørsel

3.2 Betjening af køretøjet

3.3 Ibrugtagning og overlevering

3.4 Køre- /bremseteknik

3.5 Kørsel uden togkontrolanlæg

3.6 Henstilling af materiel

3.7 Håndtering af uregelmæssigheder

Kommenterede [DDV12]:

Bilag 1 bør samles og

udspecificeres i en

bekendtgørelse om

uddannelse til S-banefører

jf. § 1, stk. 2, og

§ 38 i lov om institutioner for erhvervsrettet

uddannelse, jf.

lovbekendtgørelse nr. 951 af 2.

oktober 2009,

som ændret ved

lov nr. 140 af 9.

februar 2010

som ved

Bekendtgørelse 2010-06-22 nr.

689

om uddannelse til lokomotivfører.

Bilag 1 mangler fundamentale kompetencekrav

i hvert punkt, der udspecificerer de

uddannelsesmæssige kriterier, der

kvalitetssikrer den sikkerhedsmæssige viden,

som det forventes at en uddannet S-banefører

besidder, før disse udfører sikkerhedsmæssigt

arbejde på jernbanen.

Bilag 2

Krav til helbredsundersøgelser

2. Førstegangshelbredsundersøgelser

2.1. Generelle krav til førstegangshelbredsundersøgelser for alle sikkerhedsklassificerede funktioner:

2.1.1.

2.1.2.

generel lægeundersøgelse,

undersøgelse af sansefunktioner (syn, hørelse, farvesans),

2.1.3.

undersøgelse af urin for sukkersyge (diabetes mellitus), og supplerende undersøgelser i det omfang, de er

nødvendige for at bedømme personens fysiske egnethed,

2.1.4.

test for euforiserende stoffer eller psykotrop medicin (herunder antidepressiva), samt for alkoholmisbrug, der kan

rejse tvivl om, hvorvidt personen er egnet til at udføre den pågældende sikkerhedsklassificerede funktion,

2.1.5.

undersøgelse af de kognitive egenskaber: opmærksomhed og koncentration, hukommelse, opfattelsesevne,

dømmekraft, 2.1.6. undersøgelse af kommunikationsevne, og

2.1.7. undersøgelse af psykomotoriske egenskaber: reaktionshastighed, koordinering af bevægelser.

2.2. Særlige førstegangshelbredsundersøgelser af S-baneførere

2.2.1.

elektrokardiogram (EKG) i hvile.

3. De periodiske helbredsundersøgelser

3.1. Generelle krav til de periodiske helbredsundersøgelser af S-baneførere

3.1.1.

3.1.2.

generel lægeundersøgelse,

undersøgelse af sansefunktioner (syn og hørelse),

3.1.3.

analyse af blod- eller urinprøve for at undersøge for sukkersyge (diabetes mellitus) og andre helbredstilstande

efter indikation fra den kliniske undersøgelse,

3.1.4.

3.1.5.

test for euforiserende stoffer, hvis den kliniske undersøgelse indikerer det, og

elektrokardiogram (EKG) i hvile, hvis personen er fyldt 40 år.

Bilag 3

Helbredskrav til S-baneførere

1. Generelle krav til helbred

Personen må ikke have noget helbredsproblem, være under medicinsk behandling eller tage medikamenter eller stoffer, der

kan forårsage:

1.1. pludselig bevidstløshed,

1.2. nedsat opmærksomhed eller koncentration,

1.3. pludseligt tab af arbejdsevnen,

1.4. nedsat balance- eller koordinationsevne, eller

1.5. betydelig begrænsning af bevægelsesevnen.

2. Krav til synsevnen

Der stilles følgende krav til synsevnen:

2.1. synsstyrke på afstand med eller uden korrektion: 1,0 med mindst 0,5 på det svagest seende øje,

2.2. maksimalværdier for korrigerende linser: langsynethed +5/nærsynethed -8. Trafikstyrelsen kan i særlige tilfælde, og efter

udtalelse fra en øjenlæge, tillade værdier, der ligger uden for dette interval,

2.3. synsstyrke på kort og mellemlang afstand: tilstrækkelig med eller uden korrektion,

2.4. kontaktlinser og briller er tilladt, hvis de regelmæssigt kontrolleres,

2.5. normalt farvesyn. Der anvendes en anerkendt test, f.eks. Ishihara, suppleret af en anden anerkendt test, hvis nødvendigt,

2.6. synsfelt: normalt (ingen abnormitet af betydning for det arbejde, der skal udføres),

2.7.

2.8.

2.9.

2.10.

2.11.

syn på begge øjne: fyldestgørende.

binokulært syn: skal være normalt og uden dobbeltsyn,

identificering af farvesignaler: testen skal baseres på genkendelse af enkeltfarver og ikke på relative forskelle,

kontrastfølsomhed: god,

ingen fremadskridende øjensygdom,

2.12.

øjenimplantater, keratotomi og keratektomi er kun tilladt, hvis de kontrolleres med en hyppighed, som

Trafikstyrelsen fastsætter,

2.13.

2.14.

evne til at modstå blænding, og

farvede kontaktlinser og farveskiftende glas må ikke benyttes. Linser med UV-filter må benyttes.

3. Krav til hørelse og tale

Tilstrækkelig hørelse skal være bekræftet ved audiogram, dvs.:

3.1. ingen anomali (svimmelhedssygdomme) i det vestibulære sanseapparat (balanceorganet),

3.2. ingen kroniske talevanskeligheder (jf. nødvendigheden af høj og klar udveksling af meddelelser), og

3.3. hørelsen skal være tilstrækkelig til, at personen kan føre en telefonsamtale og høre alarmtoner og radiomeddelelser.

3.4. Følgende værdier anses for vejledende:

3.4.1. hørenedsættelsen må ikke være større end 40 dB ved 500 og 1000 Hz, og

3.4.2. hørenedsættelsen må ikke være større end 45 dB ved 2000 Hz for det øre, hvor hørelsen ved luftledning er dårligst.

3.5. brug af høreapparat er tilladt i særlige tilfælde.