Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 3
Offentligt
Prioriteret forespørgsel til skriftlig besvarelse P-002929/2022
til Kommissionen
jf. forretningsordenens artikel 138
Søren Gade
(Renew)
Om:
Momsfradrag – fly – konkurrenceforvridning
I besvarelsen af en klage til EU-Kommissionen med sagsnummeret CHAP (2019)1139 og senere
overført til EU Pilot med sagsnummer (2019)9580 anfører Kommissionen, at dens tjenestegrene på et
kommende møde i EU's Momskomité vil tage spørgsmålet op om fradragsret for moms i forbindelse
med en leasingtagers indførsel et fly fra et tredjeland til et EU-medlemsland.
Kommissionen oplyste samtidig, at dette møde sandsynligvis ville finde sted i november 2021.
Formålet med at tage spørgsmålet op i Momskomiteen er undgå den konkurrenceforvridning, der i
øjeblikket finder sted, fordi nogle lande indrømmer leasingtager momsfradragsret i den pågældende
situation, mens andre lande ikke gør.
Spørgsmålet har imidlertid endnu ikke været taget op i Momskomiteen.
Vil EU-Kommissionen påse, at spørgsmålet tages op i EU’s Momskomité som bebudet og gerne så
snart som muligt?
PE736.280v01-00