Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 290
Offentligt
2750299_0001.png
Dato
12. september 2023
Øget kapacitet på Motorring 3
Vejstøjen langs Motorring 3 og analyse af muligheder for at reducere støjen
Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
Telefon +45 7244 3333
[email protected]
vejdirektoratet.dk
SE 60729018
EAN 5798000893450
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 290: Orientering om høring af MKV'er for Motorring 3 og Amagermotorvejen
2750299_0002.png
Indhold
Resume .............................................................................................................................................................3
Fakta om vejstøj...............................................................................................................................................6
Vejledende støjgrænser for vejstøj .......................................................................................................6
Sammenhæng mellem støjniveau og oplevet støjgene ........................................................................6
Støjbelastningstallet (SBT) ...................................................................................................................7
Vejdirektoratets støjhandlingsplan ........................................................................................................7
Støjkortlægning langs Motorring 3 ................................................................................................................9
Nordlige delstrækning – nord for Frederikssundmotorvejen ...............................................................11
Sydlige delstrækning – syd for Frederikssundmotorvejen ..................................................................14
Undersøgelse af virkemidler til støjreduktion.............................................................................................17
Metode for undersøgelsen ..................................................................................................................17
Støjforholdene med eksisterende støjafskærmning............................................................................19
4 m støjskærme i midterrabat .............................................................................................................20
8 meter støjskærm i vejkant ................................................................................................................22
”Hamborgskærme” på begge sider af motorvejen ..............................................................................24
”Hamborgskærme” i yderkant og midterrabat .....................................................................................26
Overdækning af motorvejen ................................................................................................................28
Hastighedsreduktion til 80 km/t inkl. automatisk strækningshastighedskontrol ..................................30
Støjreducerende drænasfalt ...............................................................................................................32
Sammenfatning af undersøgelser om virkemidler til reduktion af støj ................................................34
2
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 290: Orientering om høring af MKV'er for Motorring 3 og Amagermotorvejen
2750299_0003.png
Resume
Som en del af miljøkonsekvensvurderingen om øget kapacitet på Motorring 3 ”Øget kapacitet på Motorring 3,
Miljøkonsekvensvurdering” (COWI, maj 2023), hvor motorvejens nødspor inddrages som kørespor, er der
gennemført kortlægninger af støjen fra motorvejen med henblik på at vurdere de støjmæssige konsekvenser
af kapacitetsforbedringen. Som en del af undersøgelsen er det beskrevet i kommissoriet for
miljøkonsekvensvurderingen at der gennemføres analyser af mulighederne for generelt at reducere
støjgenerne langs motorvejen ”Øget kapacitet på Motorring 3, Undersøgelse af muligheder for
støjreducerende foranstaltninger” (teknisk notat, COWI, april 2023).
Denne rapport er en sammenfatning af miljøkonsekvensvurderingens støjkortlægning, som omfatter
kortlægning af den nuværende og forventede fremtidige støj langs motorvejen. Herudover sammenfattes
undersøgelsen for generelt at forbedre støjforholdene langs Motorring 3, som har haft til formål, på et
overordnet niveau, at skitsere forskellige typer af støjreducerende løsninger med tilhørende anlægsoverslag.
Motorring 3 er en bynær motorvej, den centrale ringforbindelse omkring København og en af Danmarks mest
befærdede motorveje. Motorvejsstrækningen er ca. 17 km lang og der kører dagligt ca. 140.000 biler.
Boligområdernes nærhed til Motorring 3, trafikmængden og hastigheden på vejen, betyder at naboerne til
vejen generelt er støjbelastet med støj over Miljøstyrelsens grænseværdi for boliger på 58 dB, og de fleste
boliger der ligger tættest på motorvejen er stærkt støjbelastede over 68 dB. Det vurderes, at der i
nærområdet omkring Motorring 3 er ca. 29.000 boliger som er støjbelastede over Miljøstyrelsens vejledende
støjgrænse på 58 dB, heraf er godt 10% af boligerne stærkt støjbelastede med støjniveauer over 68 dB,
hvilket også gælder boliger hvor der allerede er opsat støjafskærmning.
Tabel 1 viser antal støjbelastede boliger samt tilhørende støjbelastningstal (SBT) fordelt på den nordlige og
sydlige del af Motorring 3. En beskrivelse af støjbelastningstallet (SBT) findes i afsnittet ”Fakta om vejstøj”.
På den nordlige del af motorvejen ligger boligområderne meget tæt på motorvejen samtidig med at
boligtætheden er høj. På trods af eksisterende ca. 4 m høje støjskærme ved boligområderne i dag er de
væsentligt støjbelastede. Syd for Frederikssundmotorvejen er boligerne generelt placeret i længere afstand
fra motorvejen, hvilket resulterer i at boligerne generelt er mindre støjeksponerede end boligområderne på
den nordlige del af motorvejen. Kapacitetsforbedringen af Motorring 3 vurderes ikke i sig selv at medføre
øget støj fra Motorring 3. En forudsat hastighedsnedsættelse til 90 km/t vurderes støjmæssigt at kunne
kompensere for at trafikken på Motorring 3 vil stige yderligere frem mod 2035.
Tabel 1 Antal støjbelastede boliger samt støjbelastningstal langs nordlige og sydlige del af Motorring 3 år 2035
jf. Miljøkonsekvensvurdering
Antal støjbelastede boliger
58 -63 dB 63-68 dB > 68 dB
Nordlig del af Motorring 3
(Nord for Frederikssundmotorvejen)
Sydlig del af Motorring 3
(Syd for Frederikssundmotorvejen)
I alt
11.149
5.297
16.446
6.901
1.577
8.478
3
Samlet støjbelastning
SBT
4.517
1.320
5.837
I alt
20.910
7.667
28.577
SBT/km
451
188
335
2.860
793
3.653
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 290: Orientering om høring af MKV'er for Motorring 3 og Amagermotorvejen
2750299_0004.png
I forbindelse med arbejdet med miljøkonsekvensvurderingen af kapacitetsudvidelsen af Motorring 3, er en
bred vifte af mulige virkemidler til reduktion af støj langs Motorring 3 blevet vurderet.
Som led i arbejdet blev de mest lovende og realistiske støjvirkemidler prioriteret og underkastet nærmere
analyser. Resultaterne at disse analyser er sammenfattet og præsenteret i denne rapport. Det drejer sig om
analyse af følgende virkemidler til reduktion af støj:
Støjafskærmningsløsninger
•
8 m høje støjskærme langs motorvejens yderrabat
•
”Hamborgskærme” langs motorvejens yderrabat. ”Hamborgskærme” er 9 meter høje støjskærme,
der bøjer 5 meter ind over motorvejen.
•
”Hamborgskærme” langs motorvejens yder- og midterrabat
•
Overdækning af motorvejen
•
4 m høje støjskærme i motorvejens midterrabat
Reduktion af dækvejbanestøj
•
Etablering af støjdæmpende drænasfalt
•
Hastighedsreduktion til 80 km/t inkl. automatisk trafikkontrol
Tabel 2 sammenfatter støjreduktion og anlægsoverslag af undersøgte støjreducerende virkemidler.
Herudover henvises til tabel 7 for sammenfatning af omkostningseffektiviteten (sammenhæng mellem udgift
og opnået støjreduktion) for de forskellige virkemidler.
Af de undersøgte virkemidler som vil give den mest markante støjreduktion langs Motorring 3 er dels
overdækning af motorvejen samt Hamborgskærme langs motorvejens yder- og midterrabat. Af disse to
undersøgte virkemidler er den lette overdækning at foretrække da den støjreducerende effekt er en smule
højere, mens prisen er sammenlignelig. Det skal hertil bemærkes, at den undersøgte overdækningsløsning
er en såkaldt ”let” overdækning, med det ene formål at reducere støjen fra motorvejen. Såfremt en
overdækningsløsning også skal tjene andre formål, f.eks. rekreative formål, vurderes prisen at være
væsentligt højere, da anlægskonstruktionen derved bliver mere omfattende.
Hamborgskærme langs yderrabat vurderes også at kunne give en markant støjreduktion, som dog er
væsentligt lavere, men også væsentligt billigere end de to ovennævnte løsninger.
8 meter støjskærme langs Motorring 3 vurderes generelt at medføre en begrænset støjreducerende effekt, i
det det kun er de nærmest beliggende boliger til motorvejen der vil få en markant støjreduktion. 8 meter
støjskærme vil være relativt dyre at anlægge sammenlignet med prisen for Hamborgskærme, som giver en
markant og væsentlig større støjbeskyttelse end 8 m høje støjskærme.
4 m støjskærme i motorvejens midterrabat vurderes at medføre en meget begrænset støjreduktion. Dette
virkemiddel blev medtaget i analyserne for at undersøge mulighederne for at reducere støjgenerne uden at
ændre på de eksisterende støjskærme langs Motorring 3. Vurderingen er, at 4 m støjskærme ikke alene vil
være relevant som støjvirkemiddel pga. den relativt lille støjreduktion sammenholdt med anlægsudgifterne.
Støjreducerende drænasfalt vurderes ligeledes at kunne give en moderat støjreduktion alt efter type af
drænasfalt. Støjreduktionen vurderes at være sammenlignelig eller en smule bedre end støjskærme i
midterrabat, men til ca. den halve pris. Indtil videre er det vurderet, at der for nuværende er for mange
4
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 290: Orientering om høring af MKV'er for Motorring 3 og Amagermotorvejen
2750299_0005.png
usikkerheder ved anvendelsen af drænasfalt på Motorring 3, at der skal opnås erfaring med anlæg og drift
med drænasfalt i Danmark, før det kan anbefales anvende i stor skala som på Motorring 3.
Hastighedsrektion til 80 km/t inkl. etablering af automatisk trafikkontrol, vurderes at kunne medføre en
mindre, men dog hørbar reduktion af støjen. For at få den fulde støjmæssige effekt forudsættes det, at
bilisterne generelt overholder hastighedsbegrænsningen. Hvis det forudsættes at hastigheden 80 km/t
overholdes af trafikanterne ved etablering af ATK, vurderes støjen fra motorvejen at blive reduceret ca. 2 dB
som gennemsnit over døgnet. I forhold til udbygningsscenarie med 90 km/t vurderes en hastighedsreduktion
til 80 km/t, at medføre et tidstab på ca. 1,2 mio. timer i 2035, hvad der svarer til et samfundsøkonomisk tab
på ca. 230 mio. kr. per år.
Tabel 2 Vurderede støjreduktion og anlægsoverslag af undersøgte støjreducerende virkemidler
4 m skærm
i midterrabat
8 m skærm
i yderrabat
Hamborg-
skærm
i yderrabat
Hamborg-
skærme i
yder- og
midterrabat
Let
overdækning
Drænasfalt
Hastighed
80 km/t
inkl. ATK
Generel
støjreduktion
1)
Anlægspris
(DKK per meter)
2)
1)
Vurderet
2 - 3 dB
56.000
2 - 10 dB
250.000
6 - 18 dB
305.000
10 - 26 dB
470.000
10 til >26 dB
428.000
2 - 5 dB
8.000 -
15.000
2 dB
3)
reduktion af støjbidrag fra motorvejen ved over 50 % af boligerne,
2)
Overslag per meter motorvej dvs. med støjskærme i
begge sider. Overslag indeholdende enterpriseomkostninger, arealerhvervelse, projektering, tilsyn, administration samt 40 %
korrektionstillæg
3)
Anlægsudgifterne er ikke vurderet men forventes relativt i forhold til de andre virkemidler at være ubetydelige
Sammenfattende kan det konkluderes at det vil kræve meget store anlægsinvesteringer såfremt man ønsker
at reducere støjen markant langs Motorring 3. For aflastning af nordlige del af Motorring 3 vurderes
omkostningerne at være i størrelsesordenen 305 - 430 mio. kr. per kilometer med henholdsvis
Hamborgskærme i yderrabat og let overdækning af motorvejen. Den nordlige del af Motorring 3 er ca. 10 km
lang.
Det skal desuden understreges, at der ikke er gennemført tekniske eller miljømæssige vurderinger af
tiltagene der gør, at der kan træffes en endelig beslutning om tiltagene. Før dette kan ske, skal der
gennemføres yderligere tekniske og miljømæssige analyser.
Mindre anlægsøkonomisk krævende løsninger vil medføre en mindre markant støjreduktion. Eksempelvis
vurderes drænasfalt kombineret med hastighedsnedsættelse til 80 km/t inkl. ATK potentielt kunne give
4 - 7 dB støjreduktion til en anlægsudgift der er en faktor 10 billigere end ovennævnte løsninger. Dog er der
usikkerhed omkring den strukturelle og akustiske holdbarhed af drænasfalt i en dansk kontekst, ligesom
nedsættelse af hastigheden vurderes at medføre nedsat rejsetid for trafikanter og deraf afledt
samfundsøkonomisk tab.
5
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 290: Orientering om høring af MKV'er for Motorring 3 og Amagermotorvejen
2750299_0006.png
Fakta om vejstøj
Til opgørelse af vejstøj benyttes støjindikatoren L
den
, der er en årsmiddelværdi baseret på et vægtet
gennemsnit over et døgn beregnet for et helt år. Selvom vejstøj ikke er konstant over tid, er der en god
sammenhæng mellem menneskers opfattelse af støjen og støjen angivet som en årsmiddelværdi.
Vejstøj opleves mere generende om natten og aftenen end om dagen. Derfor vægtes støj fra et køretøj om
aftenen tre gange så meget som støjen fra et køretøj om dagen, mens støjen fra et køretøj om natten tæller
10 gange så meget. Det svarer til et tillæg på + 5 dB i aftenperioden og + 10 dB i natperioden.
Hvis en bolig udsættes for støj over L
den
58 dB, betragtes den som støjbelastet. Er støjen over L
den
68 dB,
betragtes boligen som stærkt støjbelastet, det svarer til at det oplevede støjniveau er ca. dobbelt så højt som
ved L
den
58 dB.
Vejledende støjgrænser for vejstøj
Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj fra veje er grundlaget for danske myndigheders vurdering
af vejstøj. De vejledende grænseværdier udtrykker en støjbelastning, der efter Miljøstyrelsens vurdering er
miljømæssigt og sundhedsmæssigt acceptabel (Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007 om ”Støj fra veje”).
Der skelnes mellem rekreative områder i eller nær byområder, boligområder, offentlige formål og liberale
erhverv. Grænseværdierne er ikke udtryk for en rettighed til at udsende støj til et bestemt niveau, men der
findes heller ikke en generel pligt til at overholde de vejledende støjgrænser, bortset fra når der via
kommuneplanlægningen udlægges nye støjfølsomme områder. Her er det kommunens pligt at sikre de nye
funktioner imod fremtidige støjgener
I Tabel 3 herunder er vist Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj for forskellige områdetyper.
Tabel 3 Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for vejstøj
Vejledende
grænseværdi, L
den
Rekreative områder i eller nær byområder (parker, kolonihaver, nyttehaver):
Boligområder (boligbebyggelse, daginstitutioner m.v., udendørs opholdsarealer):
Offentlige formål (hospitaler, uddannelsesinstitutioner, skoler):
Liberale erhverv m.v. (hoteller, kontorer m.v.):
58 dB
58 dB
58 dB
63 dB
Sammenhæng mellem støjniveau og oplevet støjgene
Det er almindeligt anerkendt, at der er sammenhæng mellem støjpåvirkning og den oplevede gene. Jo
højere gennemsnitlig støjpåvirkning, desto større opleves genen. Denne sammenhæng er relevant, fordi
gener fra vejstøj kan medføre nedsat livskvalitet og negative helbredseffekter. Vejdirektoratet har gennemført
flere større undersøgelser af sammenhængen mellem støjbelastning og oplevet gene. I 2016 udgav
Vejdirektoratet rapporten ”Støjgener fra byveje og motorveje” (Rapport 551, 2016) som er veldokumenteret
og anses at være et godt grundlag for estimering af støjgener i Danmark. Undersøgelsen viste, at ca. 12 %
af befolkningen vil føle sig stærkt generet ved en støjeksponering på over 53 dB, mens ca. 22 % af
6
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 290: Orientering om høring af MKV'er for Motorring 3 og Amagermotorvejen
2750299_0007.png
befolkningen vil føle sig stærkt generet ved en støjeksponering over 58 dB fra en motorvej. Den oplevede
støjgene fra motorveje er væsentligt større end fra byveje, selvom man er udsat for det samme støjniveau fra
vejtrafikken.
100%
80%
Procent
60%
40%
20%
0%
45
50
55
60
L
den
dB
65
70
75
Stærkt generet (byveje)
Stærkt generet (motorvej)
Figur 1 Dosis-responskurver for byveje og motorveje. De punkterede kurver angiver 95% konfidensintervaller
1
for kurverne
Støjbelastningstallet (SBT)
Som redskab til vurdering af en vejstræknings støjpåvirkning på boliger anvendes det såkaldte
støjbelastningstal (SBT). Støjbelastningstallet er et udtryk for et områdes samlede støjpåvirkning.
Støjbelastningstallet er sammensat sådan, at et område med mange mindre støjbelastede boliger kan være
udsat for samme samlede gene (støjbelastningstal) som et område med få, men stærkt støjbelastede
boliger.
Støjbelastningstallet for et område bestemmes ved støjberegninger, hvor det individuelle støjniveau ved hver
bolig i området fastlægges. Denne opgørelse kombineres med en genefaktor, der er et tal, som svarer til den
oplevede støjgene ved et bestemt støjniveau. I praksis beregnes en boligs genefaktor med et formeludtryk,
hvor boligens støjniveau indsættes. Summen af genefaktorerne for alle boligerne i et undersøgelsesområde
angiver støjbelastningstallet (SBT), som dermed er et udtryk for den samlede støjgene i området.
Ved hjælp af støjbelastningstallet kan man bl.a. sammenligne effekter af forskellige støjreducerende tiltag
eller få en forståelse for hvilke områder langs en vej, der samlet set er mest støjpåvirkede.
Vejdirektoratets støjhandlingsplan
Vejdirektoratet støjhandlingsplan for statens veje 2018-2023 (Rapport 593 – 2018) opgør støjbelastningen
langs statens veje og beskriver principper for arbejdet med at forebygge og reducere støjen. I
1
95% konfidensintervallet er et interval indenfor hvilket ”den sande kurve” med 95% sandsynlighed formodes at befinde sig. Som
håndregel kan man gå ud fra at to kurver er signifikant forskellige, hvis de ikke har overlappende konfidensinterval
7
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 290: Orientering om høring af MKV'er for Motorring 3 og Amagermotorvejen
2750299_0008.png
støjhandlingsplanen er der på baggrund af en screening af hele statsvejnettet udpeget særligt støjudsatte
boligområder, som er udsat for støjniveauer over 65 dB.
Langs den nordlige del af Motorring 3, fra Frederikssundmotorvejen til Helsingørmotorvejen, er hele
strækningen i princippet udpeget som særligt støjbelastet, da de nærmeste boliger til motorvejen generelt er
belastet over 65 dB. På den sydligste del af Motorring 3, fra Frederikssundsmotorvejen til Køge Bugt
Motorvejen, er boligområderne ved Park Alle øst for motorvejen (Brøndby Kommune) udpeget som særligt
støjbelastet.
Indtil videre har Motorring 3 ikke indgået i prioriteringen af udmøntningen af støjpuljemidler. I
støjhandlingsplanen 2018-2023 har en af kriterierne været at prioritere særligt støjbelastede områder, hvor
der endnu ikke er opsat støjskærme. Vejdirektoratet reviderer støjhandlingsplanen i 2024 på baggrund af en
opdateret støjkortlægning af statsvejnettet.
Udbygningen af Motorring 3 fra 4 til 6 spor mellem Jægersborg og Holbækmotorvejen i perioden 2005-2008
betød etablering af ca. 17 km støjskærme på nordlige del af Motorring 3 mellem Jyllingevej og
sammenfletningen med Helsingørmotorvejen. Herudover blev boliger der var udsat for et støjniveau over 60
dB (L
Aeq,24h
) tilbudt tilskud til støjisolering. I alt var der 55 boliger (inkl. 44 lejligheder) som fik et samlet tilskud
på kr. 2.496.096.
Den udbyggede Motorring 3 blev samtidig forsynet med et støjreducerende asfaltslidlag. Vejdirektoratet
konstaterede i 2019 at støjreducerende slidlag (SRS) har en mindre støjreducerende effekt (ca. 1,1 dB
mindre) end først vurderet.
Udbygningen af Motorring 3 i 2008 betød en forbedring af støjforholdene for de boliger hvor der blev opsat
støjskærme, hvilket drejer sig om strækningen nord for Frederikssundmotorvejen. På den sydlige del af
strækningen, blev det på daværende tidspunkt vurderet, at opsætning af støjskærme ville have ringe effekt,
hvorfor støjskærme på den sydligste del ikke indgik i udbygningsprojektet.
8
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 290: Orientering om høring af MKV'er for Motorring 3 og Amagermotorvejen
2750299_0009.png
Støjkortlægning langs Motorring 3
I forbindelse med udarbejdelsen af miljøkonsekvensvurderingen af øget kapacitet på Motorring 3 er
støjbelastningen fra Motorring 3 i hhv. årene 2025 og 2035 blevet beregnet og kortlagt.
Boligområdernes nærhed til Motorring 3, trafikmængden og hastigheden på vejen, betyder at naboerne til
vejen generelt er støjbelastet med støj over Miljøstyrelsens grænseværdi for boliger på 58 dB, og de fleste
boliger der ligger tættest på motorvejen er stærkt støjbelastede over 68 dB.
I Tabel 4 fremgår det, at den forventede antal støjbelastede boliger i 2025 vurderes at være i
størrelsesordenen 29.000.
Der er jf. de anvendte digitale adresser med BBR-oplysninger i alt 77.079 boliger eller anden støjfølsom
anvendelse indenfor det valgte undersøgelsesområde. Samtidig ses det, at den fremtidige støjbelastning i
2035 vurderes at være stort set identisk med støjbelastningen 2025 uden kapacitetsforbedring.
Hastighedsnedsættelsen til 90 km/t vurderes således støjmæssigt at opveje en marginal forøgelse af støj
som følge af trafikvæksten frem til 2035.
Tabel 4 Opgørelse af støjbelastningen i områderne omkring Motorring 3,
kilde: Miljøkonsekvensvurdering af øget kapacitet på Motorring 3, april 2023
Antal boliger* belastet med støjniveau (L
den
)
58 - 63 dB
Støjbelastning år 2025
(uden kapacitetsforøgelse)
Fremtidig støjbelastning år 2035
(med øget kapacitet og 90 km/t)
16.810
63 - 68 dB
8.616
68 - 73 dB
2.892
over 73 dB Over 58 dB
689
29.007
SBT
5.708
16.446
8.478
2.943
710
28.577
5.700
*Boliger er alle enheder med støjfølsom anvendelse, herunder boliger, kollegier, døgn- og daginstitutioner, hospitaler,
bygninger til undervisning m.m. Ca. 10% af andelen der er opgjort, er kolonihavehuse. Ca. 100 er undervisning,
daginstitutioner og hospitaler.
Kortet på Figur 2 viser de beregnede støjniveauer på boligernes facader. I beregningen indgår støj fra
Motorring 3 og de større skærende veje langs strækningen. Den største tæthed af støjbelastede boliger
(over 58 dB) og stærkt støjbelastede boliger (over 68 dB) findes langs den del af motorvejen der ligger nord
for Frederikssundmotorvejen. Dette skyldes at boligerne på denne del af strækningen er placeret helt tæt på
motorvejen, så at de, til trods for eksisterende støjafskærmning, er særligt støjeksponerede. Syd for
Frederikssundmotorvejen er også støjbelastede og stærkt støjbelastede boliger, men her ligger størstedelen
af boligerne generelt placeret i længere afstand fra motorvejen, hvilket resulterer i at boligerne generelt er
mindre støjeksponerede end boligerne på den nordlige del af motorvejen.
I forhold til at kunne vurdere brugen af virkemidlerne for støjreduktion langs Motorring 3, er det derfor
relevant at skelne mellem områder med boliger placeret tæt på motorvejen og boligområder i større afstand
til motorvejen. Det skal bemærkes, at støjbidrag fra øvrige større veje i undersøgelsesområdet langs
Motorring 3, bidrager væsentligt til antallet af støjbelastede boliger. Eksempelvis vurderes de øvrige
motorveje og større kommunale lokalveje at bidrage til ca. halvdelen af boligerne i undersøgelsesområdet
som er udsat for støj over 63 dB.
9
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 290: Orientering om høring af MKV'er for Motorring 3 og Amagermotorvejen
2750299_0010.png
Figur 2 Støjbelastede boliger i 2035, kort fra Miljøkonsekvensvurdering af øget kapacitet på Motorring 3
10
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 290: Orientering om høring af MKV'er for Motorring 3 og Amagermotorvejen
2750299_0011.png
Nordlige delstrækning – nord for Frederikssundmotorvejen
På delstrækningen mellem Lyngby Omfartsvej og Jyllingevej er boliger generelt placeret helt tæt på
motorvejen. På Figur 3 er vist et eksempel fra Gladsaxe Kommune, som er karakteristisk for områderne
langs hele delstrækningen. Denne delstrækning udgør ca. 10 km af den i alt 17 km lange
motorvejsstrækning Motorring 3.
Figur 3 Fremtidig støjbelastning (år 2035 med 90 km/t) for boliger beliggende tæt langs Motorring 3 i område med 4 meter høj
støjafskærmning
Områderne langs strækningen består primært af boligområder, men der er flere rekreative områder eller
områder der vurderes at have en rekreativ værdi, fx Gladsaxefortet, Gammelmosen, Kagsåparken,
Kagsmosen og Vestvolden, Viemoseparken, større haveforeninger, og på den sydligste del af strækningen
forløber Vestvolden parallelt med Motorring 3. Desuden er der flere skoler og daginstitutioner i nærhed til
motorvejen, som er belastet over de vejledende støjgrænseværdier. I den nordvestlige del af områder er
desuden erhvervsområde og tekniske anlæg som i støjmæssig sammenhæng vurderes at være mindre
følsomme.
På Figur 4 og Figur 5 ses støjkonturkort udarbejdet ifm. miljøkonsekvensvurderingen af Motorring 3.
Støjkonturerne er beregnet for år 2035 hvor det er forudsat at projektet om kapacitetsudvidelse er
gennemført Motorring 3, og hastigheden er reduceret til 90 km/t. Der er i dag eksisterende støjafskærmning
langs størstedelen af strækningen. Støjskærmene varierer i højden 3 til 4 meter.
De mest støjbelastede boliger er placeret langs motorvejsnettet, i dette tilfælde langs Motorring 3,
Helsingørmotorvejen, Lyngbyvej og Hillerødmotorvejen. Især områderne mellem Motorring 3 og
Hillerødmotorvejen er særligt støjbelastet, da disse områder er påvirket af støjen fra begge motorveje og
dermed flere retninger.
I Tabel 5 fremgår det, at det forventede antal støjbelastede boliger i 2035 vurderes at være i
størrelsesordenen 21.000 på den nordlige delstrækning. Dette svarer til 2.100 støjbelastede boliger pr. km af
11
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 290: Orientering om høring af MKV'er for Motorring 3 og Amagermotorvejen
2750299_0012.png
strækning og at SBT/km er 451. Omkring 2.900 boliger vurderes at være stærkt støjbelastede med støj over
68 dB.
Tabel 5 Antal støjbelastede boliger/enheder på den nordlige delstrækning i områderne omkring Motorring 3, kilde:
Miljøkonsekvensvurdering af øget kapacitet på Motorring 3, april 2023
Antal boliger* belastet med støjniveau (L
den
)
58 - 63
dB
Fremtidig støjbelastning år 2035,
med øget kapacitet og 90 km/t
63 - 68
dB
6.901
68 - 73
dB
2.201
Over 73
dB
659
Over 58
dB
20.910
SBT
4.517
SBT/km
451
11.149
*Boliger er alle enheder med støjfølsom anvendelse, herunder boliger, kollegier, døgn- og daginstitutioner, hospitaler,
bygninger til undervisning m.m. Ca. 10% af andelen der er opgjort, er kolonihavehuse. Ca. 100 er undervisning,
daginstitutioner og hospitaler.
Figur 4 Støjudbredelsen langs Motorring 3 i år 2035, hastighed 90 km/t
12
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 290: Orientering om høring af MKV'er for Motorring 3 og Amagermotorvejen
2750299_0013.png
Figur 5 Støjudbredelsen langs Motorring 3 i år 2035, hastighed 90 km/t
13
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 290: Orientering om høring af MKV'er for Motorring 3 og Amagermotorvejen
2750299_0014.png
Sydlige delstrækning – syd for Frederikssundmotorvejen
Denne delstrækning udgør i alt ca. 7 km af den i alt 17 km lange Motorring 3 og er beliggende syd for
Frederikssundmotorvejen/Jyllingevej og til Køge Bugt Motorvejen.
Figur 6 Fremtidig støjbelastning (år 2035 med 90 km/t) for boliger beliggende langs Motorring 3 i område uden
støjafskærmning
Langs østsiden af denne delstrækning er områderne i umiddelbar nærhed til motorvejen primært rekreative
områder, bestående af Vestvolden der forløber parallelt med motorvejen. Vestvolden er et stort fredet
rekreativt område med en række naturoplevelser og stisystemer. Boligområderne på denne delstrækning er
generelt mindre støjbelastede i forhold til den nordlige del af Motorring 3, da boligerne ligger i en større
afstand fra vejen. Til trods for afstanden til motorvejen, er boligområderne stadig støjbelastede og
boligområdet i Brøndby Øster mellem Park Allé og Roskildevej er særligt støjbelastede. Området ved Park
Alle er desuden udpeget i Vejdirektoratets støjhandlingsplan 2018-2023 som særligt støjbelastet.
Derudover er der planlagt anlagt en 6 meter høj støjskærm for boligområdet langs Korsdalsvej mellem
Nørregårdsvej og Rødovre Parkvej i Rødovre Kommune. Støjskærmen indgår i nærværende støjkortlægning
af Motorring 3.
Langs vestsiden af motorvejen er et større erhvervsområde Priorparken og tekniske anlæg beliggende.
Herudover består områderne langs vestsiden af boligområder og områder til offentlige formål. Boligområdet
Hvissinge i Glostrup vest for motorvejen er beliggende i samme afstand som Brøndbyøster. Den nordlige del
af Hvissinge er i perioden 2008-2020 blevet udbygget med boliger. Der er etableret en ca. 10 meter høj
støjvold. Det nye boligområde samt det ældre boligområde i Hvissinge syd er dog stadig udsat for
støjniveauer væsentligt over 58 dB.
De rekreative områder mellem Holbækmotorvejen, Motorring 3 og Køge Bugt Motorvejens sammenfletning
vurderes at være er især støjbelastet, da disse områder er påvirket af støjen fra begge motorveje og dermed
flere retninger.
14
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 290: Orientering om høring af MKV'er for Motorring 3 og Amagermotorvejen
2750299_0015.png
I Tabel 6 fremgår det, at det forventede antal støjbelastede boliger i 2035 vurderes at være i
størrelsesordenen 7.700 på den sydlige delstrækning. Dette svarer til knapt 800 støjbelastede boliger pr. km
af strækning og at SBT/km er 188. Omkring 800 boliger vurderes at være stærkt støjbelastede med støj over
68 dB.
Tabel 6 Antal støjbelastede boliger/enheder på den nordlige delstrækning i områderne omkring Motorring 3,
kilde: Miljøkonsekvensvurdering af øget kapacitet på Motorring 3, april 2023
Antal boliger* belastet med støjniveau (L
den
)
58 – 63
dB
Fremtidig støjbelastning
år 2035, med øget kapacitet
og 90 km/t
63 – 68
dB
1.577
68 – 73
dB
742
over 73
dB
51
Over 58
dB
7.667
SBT
SBT/km
5.297
1.320
188
15
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 290: Orientering om høring af MKV'er for Motorring 3 og Amagermotorvejen
2750299_0016.png
Figur 7 Støjudbredelsen langs Motorring 3 i år 2035, hastighed 90 km/t
16
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 290: Orientering om høring af MKV'er for Motorring 3 og Amagermotorvejen
2750299_0017.png
Undersøgelse af virkemidler til støjreduktion
Metode for undersøgelsen
Som en del af kommissoriet for miljøkonsekvensvurderingen om kapacitetsforbedring af Motorring 3, har det
været et politisk ønske at få undersøgt mulighederne for generelt at forbedre støjforholdene langs Motorring
3.
På den baggrund er en bred vifte af mulige virkemidler til reduktion af støj langs Motorring 3 blevet screenet
for at vurdere potentialet for at reducere støjen langs Motorring 3. Som led i arbejdet blev de mest lovende
og realistiske støjvirkemidler prioriteret og underkastet nærmere analyser med det formål, på et overordnet
niveau, at skitsere forskellige typer af støjreducerende løsninger med tilhørende vurderinger af
støjreducerende effekter og anlægsomkostninger. Resultaterne at disse analyser er sammenfattet og
præsenteret i det følgende. Det drejer sig om følgende virkemidler til reduktion af støj:
•
•
•
•
•
•
•
4 m høje støjskærme i motorvejens midterrabat
8 m høje støjskærme langs motorvejens yderrabat
”Hamborgskærme” langs motorvejens yderrabat. ”Hamborgskærme” er 9 meter høje støjskærme,
der bøjer 5 meter ind over motorvejen.
”Hamborgskærme” langs motorvejens yder- og midterrabat
Overdækning af motorvejen
Etablering af støjdæmpende drænasfalt
Hastighedsreduktion til 80 km/t inkl. automatisk trafikkontrol
Der er udført støjberegninger af støjforholdene med eksisterende støjafskærmning i år 2035, og af de
ovenfor nævnte udvalgte støjreducerende tiltag på en undersøgelsesstækning af den eksisterende motorvej.
Undersøgelsesstrækning går fra syd for Gladsaxe Ringvej til nord for Jyllingevej (se Figur 8).
Delstrækningen vurderes at være repræsentativ for den nordligste halvdel af Motorring 3 (mellem
Helsingørmotorvejen og Frederikssundmotorvejen), hvor støjkortlægningen viser der er den højeste tæthed
af støjbelastede boliger, og hvor der i dag allerede er opsat 4 meter høje støjskærme på det meste af
strækningen.
Det skal bemærkes, at støjberegningerne alene har medtaget støjbidraget fra Motorring 3. Støjbidrag
lokalvejnettet indgår ikke i beregningsresultaterne i denne analyse. Det betyder, at den støjreducerende
effekt af de undersøgte tiltag er overestimerede i længere afstand fra motorvejen, hvor støjniveauerne også
kan være bestemt af støjbidrag fra lokalvejnettet og krydsende motorveje.
17
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 290: Orientering om høring af MKV'er for Motorring 3 og Amagermotorvejen
2750299_0018.png
Figur 8 Oversigtskort der viser området for undersøgelser af virkninger af virkemidler. De fede røde streger langs Motorring 3
indikerer placering af støjskærme og overdækning
I følgende afsnit er resultaterne af undersøgelsen af støjreducerende virkemidler præsenteret. For hvert
virkemiddel indgår en kort beskrivelse af løsningen samt tilhørende anlægsøkonomi og støjreducerende
effekt. Indledningsvist præsenteres resultaterne af støjberegningerne for de eksisterende forhold, som
anvendes til at sammenligne virkemidlernes støjreduktion med.
18
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 290: Orientering om høring af MKV'er for Motorring 3 og Amagermotorvejen
2750299_0019.png
Støjforholdene med eksisterende støjafskærmning
For at sammenholde effekterne af de støjreducerende
tiltag, er der udført beregninger af støjen, på en afgrænset
delstrækning, i en fremtidig situation i år 2035, hvor
Motorring 3 er kapacitetsforbedret og hvor den skiltede
hastighed er sat ned til 90 km/t.
På den undersøgte delstrækning, vist på figur 9, er der i
dag ca. 4 m høje støjskærme på stort set hele
strækningen.
Figur 9 viser de beregnede facadestøjniveauer ved boliger
beliggende langs strækningen. Som det ses, er det tættest
på motorvejen at støjniveauerne er højest. I en afstand af
op til knap 700 meter fra motorvejen ses støjniveauer over
Miljøstyrelsens vejledende støjgrænse for acceptabel støj
ved boliger på 58 dB
På baggrund af de beregnede støjniveauer er der optalt
4.310 boliger med støjniveauer over 58 dB, heraf er 960
boliger belastet med 63 - 68 dB, mens 233 er belastet
over 68 dB. Støjbelastningstallet, som er et udtryk for den
samlede støjbelastning langs hele strækningen er
beregnet til 729.
Figur 9 Facadestøjniveau ved boliger med eksisterende
4 meter høje støjskærme
Antal støjbelastede boliger og støjbelastningstal (SBT) for eksisterende forhold (år 2035)
Antal boliger belastet med støjniveau (L
den
)
58 - 63 dB
3.117
63 - 68 dB
960
Over 68 dB
233
19
I alt
4.310
SBT
729
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 290: Orientering om høring af MKV'er for Motorring 3 og Amagermotorvejen
2750299_0020.png
4 m støjskærme i midterrabat
Med denne løsning er der undersøgt en 4 m høj
støjskærm i motorvejens midterrabat, som kan udføres
som et supplement til de eksisterende støjskærme,
eller eventuelt i kombination med andre
støjreducerende virkemidler.
På den nordligste del af Motorring 3 er der et
eksisterende betonautoværn i midterrabatten (New
Jersey autoværn) fra jernbanekrydsningen ved
Jægersborg i nord og til Jyllingevej. Fra Jyllingevej og
mod syd er der generelt anvendt traditionelt
vejautoværn.
Det er relativt kompliceret at anlægge en støjskærm i
midterrabatten på Motorring 3. Det skyldes, at
motorvejens eksisterende afvanding er placeret i
midterrabatten. For at fundere støjskærmen er der
behov for at ændre afvandingssystemet for
Figur 10 Tværsnit 4 m støjskærm i midterrabat
motorvejen, hvilket er relativt dyrt. Ligeledes er den
eksisterende vejbelysning placeret i midterrabatten, hvilket også komplicerer integration af en støjskærm i
midterrabatten.
Anlæg af støjskærme i midterrabat vurderes at skulle udføres som weekendarbejde med spærring af de to
nærmeste spor på hver side af midterrabatten.
Anlægsøkonomi og omkostningseffektivitet
Udgift for etablering af 4 meter støjskærme i midterrabat på en 4 km lang stækning af Motorring 3 er skønnet
til 223 mio. kr. eller ca. 56.000 kr. pr. meter motorvej.
Støjreducerende effekt
Reduktionen af støjen vil generelt være meget begrænset i størrelsesordenen 2 - 3 dB, hvilket kan betegnes
som en lille men netop hørbar effekt. Tiltaget vurderes at kunne reducere antallet af støjbelastede boliger
over 58 dB med ca. 40 %, heraf reduceres antallet af boliger over 63 dB med ca. 51 %. Det er beregnet at
ca. 10 % af boligerne kan opnå en tydelig hørbar reduktion støjreduktion på 4 - 6 dB (se figur og tabel
nedenfor).
20
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 290: Orientering om høring af MKV'er for Motorring 3 og Amagermotorvejen
2750299_0021.png
Figur 12 Facadestøj boliger med 4 meter høje støjskærme i
midterrabat og 4 meter skærme i vejkant
Figur 11 Støjreduktion ved boliger i forhold til nuværende
forhold
Antal støjbelastede boliger
Antal boliger belastet med støjniveau
(L
den
)
58-63 dB
Før
Efter
Forskel
3.117
2.006
-36%
63-68 dB
960
472
-51%
Over 68 dB
233
118
-49%
I alt
4.310
2.596
-40%
Andel af boliger der opnår en støjreduktion
2-4 dB
54%
4-6 dB
10%
6-10 dB
1%
10-18 dB
0%
Over 18 dB
0%
21
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 290: Orientering om høring af MKV'er for Motorring 3 og Amagermotorvejen
2750299_0022.png
8 meter støjskærm i vejkant
Med denne løsning forudsættes det, at de eksisterende
4 meter skærme erstattet af nye 8 meter støjskærme,
som udføres med en let hældning mod motorvejen.
Der vil blive behov for nye fundamenter langs hele
støjskærmsstrækningerne, både ved etablering af nye
skærme, eller forhøjelse af eksisterende skærme,
hvilket betyder at der vil skulle foregå et større
anlægsarbejde.
Der vurderes ikke behov for at ændre selve
vejanlægget, men i anlægsperioden vil der være behov
for at indskrænke trafikarealet til 2 spor i køreretning -
alternativt 3 smalle spor. Trafikgenerne i
anlægsperioden vil være moderate.
På nabosiden vil der blive behov for inddragelse af
arealer langs støjskærmsstrækningerne. De store
maskiner, der er nødvendige for at udføre arbejderne,
vil på størstedelen af stækningen skulle arbejde også
fra nabosiden. Det vurderes umiddelbart at have
Figur 13 Tværsnit af med 8 m skrå støjskærm funderet
konsekvenser for eksisterende naboarealer, bygninger
på pæle
mv. i en afstand af ca. 10 meter fra eksisterende
støjskærm.
Der er på dette stadie ikke undersøgt hvordan støjskærmen integreres med skilteportaler, broer og andre
vejtekniske elementer.
En forhøjelse af de eksisterende 4 meter høje skærme er også undersøgt, men denne løsning vurderes dog
både prismæssigt og anlægs- og driftsteknisk at være mindre hensigtsmæssig end etablering af helt nye
støjskærme.
Anlægsøkonomi
Udgift for etablering af 8 meter støjskærme i vejkant på begge sider af en 4 km lang strækning af Motorring 3
er skønnet til 1.001 mio. kr. eller ca. 250.000 kr. pr. meter motorvej langs begge sider.
Støjreducerende effekt
En 8 meter støjskærm langs Motorring 3 vurderes generelt at medføre en begrænset støjreducerende effekt,
i det det kun er de nærmest beliggende boliger til motorvejen der vil få en markant støjreduktion. Tiltaget
vurderes at kunne halvere antallet af støjbelastede boliger over 58 dB, heraf reduceres antallet af boliger
over 63 dB med ca. 70 %. Det er beregnet at ca. 6 % af boligerne opnår en markant effekt på 6-10 dB, 34 %
22
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 290: Orientering om høring af MKV'er for Motorring 3 og Amagermotorvejen
2750299_0023.png
får en moderat reduktion på 4-6 dB, mens ca. 41 % får en mindre reduktion på 2-4 dB (se figur og tabel
nedenfor).
Figur 15 Facadestøj boliger med 8 m støjskærme
Figur 14 Støjreduktion ved boliger i forhold til
nuværende forhold
Antal støjbelastede boliger
Antal boliger belastet med støjniveau
(L
den
)
58 - 63 dB
Eksisterende
8 m støjskærme
Forskel
3.117
1.782
-43%
63 - 68 dB
960
319
-67%
Over 68 dB
233
42
-82%
I alt
4.310
2.143
-50%
Andel af boliger der opnår en støjreduktion i forhold til eksisterende forhold
2-4 dB
41%
4-6 dB
34%
6-10 dB
6%
10-18 dB
0%
Over 18 dB
0%
23
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 290: Orientering om høring af MKV'er for Motorring 3 og Amagermotorvejen
2750299_0024.png
”Hamborgskærme” på begge sider af motorvejen
”Hamborgskærmen” er inspireret af en
støjskærmsløsning som er anvendt på motorvej A7
gennem Hamborg. Her har man opført en 7,5 m høj,
lodret støjskærm med et halvtag, der rækker ca. 5 m
ind over motorvejen, hvorved den samlede højde bliver
9 m.
Støjskærmen er forudsat udført med støjabsorberende
overflader mod motorvejen.
I anlægsperioden vil der være behov for at indskrænke
trafikarealet til 2 spor i køreretningen - alternativt til 3
smalle spor. Trafikgenerne i anlægsperioden vurderes
at være moderate.
På nabosiden vil der være behov for inddragelse af
arealer langs støjskærmsstrækningerne. De store
maskiner, der er nødvendige for at udføre arbejderne,
vil på størstedelen af stækningen skulle arbejde også
fra nabosiden. Det vurderes umiddelbart at have
konsekvenser for eksisterende bygninger og
småbygninger indenfor en bredde af ca. 10 meter fra eksisterende støjskærm.
Figur 16 Tværsnit af ”Hamborgskærm”
Der vil være behov for nøje at overveje, hvordan
støjskærmen kan integreres med skilteportaler, eksisterende broer og andre vejtekniske elementer.
Anlægsøkonomi og omkostningseffektivitet
Den samlede fysikpris for etablering af Hamborgskærme i yderrabatten i hver side over en 4 km lang
stækning er skønnet til 1.221 mio. kr. svarende til ca. 305.000 kr. pr. meter motorvej langs begge sider.
Støjreducerende effekter
Reduktionen af støjen vil generelt være markant. I hver af enderne hvor støjskærmene ophører vurderes
reduktionen at være mindre markant. Tiltaget vurderes at kunne reducere antallet af støjbelastede boliger
over 58 dB med ca. 70 %, heraf reduceres antallet af boliger over 63 dB med 86 %. Det er beregnet at ca. 9
% af boligerne opnår en meget markant reduktion på 10 - 18 dB, mens ca. 47 % opnår en markant effekt på
6 - 10 dB.
24
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 290: Orientering om høring af MKV'er for Motorring 3 og Amagermotorvejen
2750299_0025.png
Figur 18 Facadestøj boliger med ”Hamborgskærme” i begge sider
Figur 17 Støjreduktion ved boliger i forhold til
nuværende forhold
Antal støjbelastede boliger
Antal boliger belastet med støjniveau (L
den
)
58-63 dB
Før
Efter
Forskel
3117
1125
-64%
63-68 dB
960
157
-84%
Over 68 dB
233
12
-95%
I alt
4310
1294
-70%
Andel af boliger der opnår en støjreduktion
2-4 dB
10%
4-6 dB
18%
6-10 dB
47%
10-18 dB
9%
Over 18 dB
0%
25
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 290: Orientering om høring af MKV'er for Motorring 3 og Amagermotorvejen
2750299_0026.png
”Hamborgskærme” i yderkant og midterrabat
En løsning hvor en Hamborgskærm i vejkant
suppleres med en Hamborgskærm i vejmidte er
anvendt på A7 i Hamborg. Støjskærmen er
forudsat udført med støjabsorberende overflader
mod motorvejen. Støjskærmene i hhv.
yderrabatten og vejmidten er uafhængige
konstruktioner, der vil kunne opføres hver for sig,
med trafikken flyttet til siden.
Den foreslåede løsning for en supplerende
Hamborgskærm i midterrabatten på Motorring 3
indebærer relativt dybe, tætte pælefundamenter.
Etablering af sådanne pæle vil medføre at
afvandingen i midterrabatten må omlægges.
Figur 19 Illustration af Hamborgskærm i yderrabat og midterrabat
Udførelsen af Hamborg skærmen i midterrabatten vil medføre væsentlige gener for trafikken i lighed med
løsning beskrevet i afsnit om støjskærm i midterrabat. Udførelsen vurderes at kræve mange nat- og
weekend spærringer. I forlængelse af arbejdet i midterrabatten skal der arbejdes i yderrabatter, hvilket også
vil medføre gener for trafikafviklingen som beskrevet i afsnit Hamborgskærme i vejkant.
På nabosiden vil der være behov for inddragelse af arealer langs støjskærmsstrækningerne. De store
maskiner, der er nødvendige for at udføre arbejderne, vil på størstedelen af stækningen skulle arbejde også
fra nabosiden. Det vurderes umiddelbart at have konsekvenser for eksisterende bygninger og småbygninger
indenfor en bredde af ca. 10 meter fra eksisterende støjskærm
Der vil desuden være behov for nøje at overveje, hvordan støjskærmen kan integreres med skilteportaler,
eksisterende broer og andre vejtekniske elementer
Anlægsøkonomi
Den samlede fysikpris for etablering af Hamborgskærme i både yder- og midterrabat i hver side af
motorvejen over en 4 km lang stækning er skønnet til ca. 1.879 mio. kr. svarende til ca. 470.000 kr. pr. meter
motorvej langs begge sider.
Støjreducerende effekter
Reduktionen af støjen vil generelt være markant. Det er stort set kun i enderne af strækningen, hvor
støjskærmsstrækningen beregningsmæssigt ophører, at der stadig vil være boliger over 58 dB, som følge af
støjbidraget fra motorvejen motorvej hhv. nord og syd for skærmstrækningen. Det bør dog bemærkes at der
stadig vil være støj fra øvrige større veje.
26
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 290: Orientering om høring af MKV'er for Motorring 3 og Amagermotorvejen
2750299_0027.png
Tiltaget vurderes at kunne reducere antallet af støjbelastede boliger over 58 dB med ca. 86 %, heraf
reduceres antallet af boliger over 63 dB med 91 %
Det er beregnet at ca. 7 % af boligerne opnår en ekstrem støjreduktion på over 18 dB, mens 40 % af
boligerne opnår en meget markant reduktion på 10 - 18 dB, og ca. 23 % opnår en markant effekt på 6 - 10
dB.
Figur 21 Facadestøj boliger med ”Hamborgskærme”
i yder- og midterrabat
Figur 20 Støjreduktion ved boliger i forhold til
nuværende forhold
Antal støjbelastede boliger
Antal boliger belastet med støjniveau (L
den
)
58-63 dB
Før
Efter
Forskel
3.117
759
-76%
63-68 dB
960
103
-89%
Over 68 dB
233
2
-99%
I alt
4.310
864
-80%
Andel af boliger der opnår en støjreduktion
2-4 dB
9%
4-6 dB
6%
6-10 dB
23%
10-18 dB
40%
Over 18 dB
7%
27
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 290: Orientering om høring af MKV'er for Motorring 3 og Amagermotorvejen
2750299_0028.png
Overdækning af motorvejen
En overdækning af motorvejen vil kunne
udføres i forskellige materialer med
forskellige visuelle udtryk. I denne
undersøgelse, er det forudsat at væggene i
yderrabatten består af betonelementer.
Mellem hver vejside monteres en
stålkonstruktion som udgør selve
overdækningen af motorvejen.
Stålkonstruktionen er i dette tilfælde beklædt
med transparente støjisolerende acrylplader.
Den indvendig højde er 10 meter, så
vejvisningstavler mm. kan monteres på
undersiden af overdækningen. Bredden af
Figur 22 Illustration af let overdækning over Motorring 3
stålkonstruktionen varierer mellem 37 meter
og 47 meter afhængig af bredden af motorvejen.
Den skitserede løsning medfører, at der skal gøres plads til nødarealer langs fremtidige vejautoværn,
hvormed motorvejen skal udvides med ca. 1 m på begge sider. Det betyder at der vil være behov for
inddragelse af arealer langs motorvejen. Udover de store maskiner, der er nødvendige for at udføre
arbejderne, og som vil skulle arbejde på størstedelen af stækningen også fra nabosiden, vil der skulle
foretages permanente ekspropriationer for at få plads til nødareal ved siden af køresporene.
I anlægsperioden vil der være behov for at indskrænke trafikarealet til 2 spor i køreretning – alternativt 3
smalle spor. Trafikgenerne i anlægsperioden vurderes at være moderate.
Anlægsøkonomi
Den samlede fysikpris for etablering af en overdækning over en 4 km lang stækning er skønnet til ca. 1.713
mio. kr. svarende til ca. 428.000 kr. pr. meter motorvej. I beregningen af anlægsoverslaget er der forudsat at
der kan opnås dispensation fra Tunneldirektivet, således at ventilationen kan ske ”naturligt” via åbninger i
overdækningen. Det er dermed kun regnet på en relativ ”prisbillig” løsning.
Støjreducerende effekter
Overdækning af motorvejen vil selvsagt være den løsning der medfører den største støjreduktion. Ifølge de
udførte støjberegninger, vil en komplet overdækning af motorvejen medføre, at antallet af støjbelastede
boliger kan reduceres med ca. 81 % i forhold til eksisterende forhold. Det er kun i enderne af strækningen,
hvor overdækningen ophører, at der stadig vil være boliger over 58 dB fra Motorring 3, som følge af
støjbidraget fra den udækkede motorvej hhv. nord og syd for overdækningen. Ca. 60 % af boligerne opnår
en støjbelastning på mere end 10 dB, heraf opnår ca. 30 % på mere end 18 dB.
28
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 290: Orientering om høring af MKV'er for Motorring 3 og Amagermotorvejen
2750299_0029.png
Figur 23 Facadestøj boliger med overdækning af motorvejen
Antal støjbelastede boliger
Antal boliger belastet med støjniveau (L
den
)
58-63 dB
Før
Efter
Forskel
3.117
687
-78%
63-68 dB
960
117
-88%
Over 68 dB
233
2
-99%
I alt
4.310
806
-81%
Andel af boliger der opnår en støjreduktion
2-4 dB
8%
4-6 dB
6%
6-10 dB
12%
10-18 dB
28%
Over 18 dB
31%
29
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 290: Orientering om høring af MKV'er for Motorring 3 og Amagermotorvejen
2750299_0030.png
Hastighedsreduktion til 80 km/t inkl. automatisk strækningshastighedskontrol
Nedsat hastighed for trafikanterne vil medføre reduktion af støjen for naboer. Jo mere hastigheden
reduceres, jo større støjreduktion kan opnås. Der er foretaget en vurdering af en løsning, hvor det er
forudsat, at hastigheden på Motorring 3 nedskiltes til 80 km/t. For at sikre at bilisterne overholder den
skiltede hastighed er det samtidig forudsat at der etableres automatisk trafikkontrol (ATK) som
strækningshastighedskontrol.
Automatisk strækningshastighedskontrol består i, at tidspunktet for bilens passage af to snit med fx 3-5 km’s
mellemrum registreres, hvorefter bilens gennemsnitshastighed på strækningen mellem de to snit beregnes
ved strækningshastighedskontrol ved hjælp af nummerpladeregistrering i to snit. Teknisk set består systemet
af et videokamera i de to snit, der fotograferer og tidsstempler de passerende biler.
Strækningshastighedskontrol sikrer at trafikanterne overholder hastigheden på alle tidspunkter af døgnet.
Hastigheden på Motorring 3 varierer over døgnet.
I aften- og nattimerne, hvor der ikke er
trængselsproblemer, er gennemsnithastigheden
på knapt 110 km/t. I dagtimerne er der store
variationer på grund af trængsel, hvor særligt
myldretidsperioderne morgen og eftermiddag,
trækker gennemsnithastigheden i dagtimerne ned
(se Figur 24).
Såfremt det sikres, at bilisterne overholder 80
km/t med automatisk trafikkontrol vurderes
løsningen at have den største
hastighedsnedsættende effekt i aften- og
nattetimerne, hvor trafikken har frit flow.
Betydningen vil være mindre i morgen- og
eftermiddagstimerne, hvor der fortsat vil være
visse trængselsproblemer på trods af
udbygningen.
120
100
Hastighed (km/t)
80
60
40
20
0
0:00
3:00
6:00
9:00 12:00 15:00 18:00 21:00 0:00
Klokkeslæt
Figur 24 Eksempel på målte hastigheder på Motorring 3 time for
time hen over et hverdagsdøgn i 2022
30
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 290: Orientering om høring af MKV'er for Motorring 3 og Amagermotorvejen
2750299_0031.png
Anlægsudgifter
Der er ikke foretaget nærmere vurdering af anlægsudgiften til opsætning at automatisk trafikkontrol (ATK).
Andre afledte effekter
En nedsættelse af hastigheden til 80 km/t inkl. ATK vurderes at medføre negative konsekvenser for
samfundsøkonomien som følge af nedsat rejsetid for trafikanterne. Det vurderes desuden at gene- og
sundhedsmæssige gevinster som følge af bl.a. støjreduktionen langt fra kan opveje det
samfundsøkonomiske tab som følge af rejsetidstabet. Herudover kan ATK-løsning påvirke trafikanternes
rejsevalg, således at færre bilister vælger alternative rutevalg i forhold til kørsel på Motorring 3.
Det er vurderet, at hastighedsnedsættelse til 80 km/t vil resultere i at trafik i mindre grad (størrelsesorden 5%
om dagen, mere om natten) vil søge til de omkringliggende veje fremfor at anvende Motorring 3. I forhold til
udbygningsscenarie med 90 km/t vurderes en hastighedsreduktion til 80 km/t, at medføre et tidstab på ca.
1,2 mio. timer i 2035, hvad der svarer til et samfundsøkonomisk tab på ca. 230 mio. kr. per år.
Støjreducerende effekter
Bilernes hastighed har betydning for støjudsendelsen, jo højere hastighed des mere støj udsendes. Der skal
dog ske en relativ stor hastighedsreduktion før der opnås reel støjreduktion. Som tommelfingerregel kan der
opnås ca. 1 dB i støjreduktion per 10 km/t hastigheden reduceres.
Det er vanskeligt at forudse de faktiske kørehastigheder i en fremtidig situation hvor Motorring 3 er udbygget
til fire kørespor i hver retning og hvor den skiltede hastighed er 90 km/t. I miljøkonsekvensrapporten er det
vurderet, at kørehastighederne for de lette køretøjer ændres med ca. 20 km/t i aften- og nattimerne (fra ca.
100 km/t til 80 km/t) ved nedskiltning til 80 km/t og anvendelse af ATK, mens hastighedsreduktionen i
dagtimerne er ca. 10 km/t (fra ca. 90 km/t til 80 km/t).
Hastighedsnedsættelser til 80 km/t vurderes at kunne medføre en mindre, men dog hørbar reduktion af
støjen. For at få den fulde støjmæssige effekt forudsættes dog, at bilisterne generelt overholder
hastighedsbegrænsningen. Hvis det forudsættes at hastigheden 80 km/t overholdes af trafikanterne ved
etablering af ATK vurderes støjen fra motorvejen at blive reduceret ca. 2 dB som gennemsnit over døgnet.
Generelt vurderes der behov for bedre viden om de afledte effekter af hastighedsnedsættelser, herunder
både naboernes oplevelser af det ændrede lydbillede samt trafikanternes adfærd og accept. Det kan hertil
bemærkes, at der i Infrastrukturplan 2035 er aftalt forsøgsstrækninger med støjstærekasser (automatisk
trafikkontrol) med henblik på overholdelse af skiltede hastigheder for dermed at reducere støjen. Aftalen
nævner i den sammenhæng dog ikke forsøg med nedskiltning af hastigheden.
31
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 290: Orientering om høring af MKV'er for Motorring 3 og Amagermotorvejen
2750299_0032.png
Støjreducerende drænasfalt
Figur 25
Drænasfalt (venstre side) på hollandsk motorvej en regnvejrsdag, kilde:
VBW-Asfalt - Creative Commons Attribution-
Share Alike 3.0 Unported license
Det er internationalt anerkendt, at drænasfalt er den type af slidlag der i praksis kan give den bedste
støjdæmpning. I Holland er der stor erfaring med anvendelse af drænasfalt, hvor det anvendes på 90 % af
motorvejsnettet. I Tyskland er drænasfalt også anvendt ved særligt støjbelastede byområder. Der er ikke
erfaring med anvendelse af drænasfalt på motorveje i Danmark. Vejdirektoratet anvender i dag et såkaldt
klimavenligt slidlag (KVS) på statsvejene, som er en mere traditionel tæt asfalttype. Indtil videre er det
vurderet, at der for nuværende er for mange usikkerheder ved anvendelsen af drænasfalt på Motorring 3, at
der skal opnås erfaring med anlæg og drift med drænasfalt, før det kan anbefales anvende i stor skala som
på Motorring 3.
Drænasfalt er en type asfaltslidlag der har en åben
overfladestruktur. Med drænasfalt vil afvandingen af
regn der falder på vejen, i modsætning til almindelige
tætte asfaltbelægninger, foregå i selve drænasfaltlaget.
Det betyder, at der er behov for at etablere et helt tæt
underlag under asfalten, og i mange tilfælde også
linjeafvanding langs selve belægningskanten (se Figur
28). På Motorring 3 vil det betyde en større ombygning
af selve vejkassen.
Den primære støjkilde fra motorveje er
dækvejbanestøjen, som opstår i forbindelse med
dækkets kontakt
med vejbelægningen. Når gummiblokkene på dækkets
overflade rammer vejoverfladen, presses blokkene
sammen, og luft mellem blokkene presses ud til
omgivelserne. Når gummiblokkene igen forlader vej-
overfladen, gendannes hulrummene mellem blokkene,
og der suges luft fra omgivelserne ind i disse hulrum.
Drænasfaltoverfladen har en åben struktur, som
medfører at en del af luften i stedet bliver pumpet ned i
hulrummene i vejoverfladen, hvorved støjen reduceres.
32
Figur 26 Tværsnit der illustrerer vejbelægningens
opbygning og dræneffekt
Tæt asfalt
Åben asfalt
Figur 27 Illustration af dækvejbanestøjudsendelsen fra hen-
holdsvis normal (tæt) asfalt og (åben) drænasfalt
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 290: Orientering om høring af MKV'er for Motorring 3 og Amagermotorvejen
2750299_0033.png
Det er således den åbne struktur i drænasfalten, der gør denne type asfalt mindre støjende end mere
traditionelle tætte asfalttyper (se Figur 29).
Vejdirektoratet har indhentet erfaringer om brugen af drænasfalt fra Tyskland og Holland, og der er en række
forhold der skal tages højde for ved overvejelser om brugen af drænasfalt. De primære ulemper ved
drænasfalt er højere anlægsomkostninger end traditionelt slidlag, herunder kortere forventet levetid med
deraf afledte forstyrrelser i trafikken, som følge af en lidt hyppigere udskiftning af slidlaget.
Asfalttype
1-lags drænasfalt
Forventet levetid
11 år i ydersporet hvor der er mest tung trafik.
”Foryngende” forsegling efter 5-8 år kan forlænge levetiden til 17 år.
17 år i de øvrige kørespor med fortrinsvis lette køretøjer.
9 år i ydersporet hvor der er mest tung trafik
”Foryngende” forsegling efter 5-8 år kan forlænge levetiden til 13 år.
13 år i de øvrige kørespor med fortrinsvis lette køretøjer
Skønnet til 16-19 år
2-lags drænasfalt
Klimavenligt slidlag
Anlægsøkonomi
Det vurderes at udlægning af drænasfalt kan være op til 3,5 gange dyrere end udlægning af almindelige
tætte asfaltbelægninger. Prisen inklusive diverse ekstra foranstaltninger er skønnet til i alt 240 - 350 mio. kr.
for hele Motorring 3 (ca. 17 km), mens en løsning med klimavenligt slidlag (KVS) samlet beløber sig til ca.
100 mio. kr. Merudgiften til drænasfalt på hele Motorring 3 er derfor estimeret til 140 - 250 mio. kr. eller
8.000 – 15.000 kr. per meter.
Støjreducerende effekt
Når man sammenligner asfalttypers støjudsendelse, sammenlignes støjudsendelsen med et
referenceniveau. I Danmark anvendes støjudsendelsen fra en asfalttype der kaldes SMA 11 som
referencebelægning (11 referer til den maksimale stenstørrelse i slidlaget på maksimalt 11 mm).
Klimavenligt slidlag (KVS) anvendes i dag på alle statsvejene. KVS vurderes pt. at medføre -0,8 dB lavere
dækvejbanestøj end en SMA 11, som gennemsnit over asfaltens levetid. Der er dog stadig ikke erfaring med
denne type asfalt i hele levetiden, da det først er indenfor de seneste år den er blevet anvendt.
Det er ikke entydigt hvilken effekt der kan opnås med udlæg af drænasfalt i forhold til en dansk
referencebelægning (SMA 11). Vejdirektoratet har gransket hollandske støjmåledata fra den nationale
vejmyndighed i Holland. På den baggrund vurderes hollandsk 1-lagsdrænasfalt at reducere støjen -2,5 dB i
forhold til dansk SMA 11, mens korrektionen for 2-lags drænasfalt er vurderet til -5,6 dB. Det er således den
foreløbige vurdering, at støjen fra Motorring 3 vil kunne reduceres med 1,7 dB og 4,8 dB ved anvendelse
henholdsvis 1-lags og 2-lags (hollandsk) drænasfalt i forhold til klimavenligt slidlag.
I Tyskland anvendes 1-lags drænasfalt med et højere hulrum end den hollandske drænasfalt. Vejdirektoratet
har gransket støjmåledata fra den tyske statsvejsadministration, og vurderer ikke at de nuværende data kan
anvendes til 1:1 sammenligning med danske støjmåledata af asfaltbelægninger. Tyskerne angiver dog en
støjdæmpning på ca. -3,5 dB i forhold til en asfaltbelægning der måske kan minde om den danske
referencebelægning (SMA 11).
33
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 290: Orientering om høring af MKV'er for Motorring 3 og Amagermotorvejen
2750299_0034.png
Sammenfatning af undersøgelser om virkemidler til reduktion af støj
Sammenfatningen fremlægger resultaterne af analyserne, hvor følgende forhold overordnet er vurderet:
•
Støjreduktion
•
Anlægstekniske forhold der har betydning for naboer og for trafikafviklingen
•
Anlægspris
•
Omkostningseffektivitet – dvs. hvad omkostningen er for at reducere støjen i større eller mindre grad
I Tabel 5 herunder sammenfattes de overordnede resultater af effekterne af de undersøgte støjreducerende
virkemidler.
Tabel 7 Vurderede støjreduktion, anlægsoverslag og omkostningseffektivitet af undersøgte støjreducerende virkemidler
Hamborg-
skærme i
yder- og
midterrabat
8m
4 m skærm
skærm
i midterrabat
i yderrabat
Hamborg-
skærm
i yderrabat
Let
overdækning
Drænasfalt
Hastighed
80 km/t
inkl. ATK
Generel
støjreduktion
1)
Reduceret
støjbelastningstal
(SBT)
Anlægspris
(DKK per meter)
2)
Omkostningseffekt
(Mio kr./SBT)
6)
Omkostningseffekt
(Mio kr./bolig >6 dB)
1)
Vurderet
6)
2 - 3 dB
2 - 10 dB
6 - 18 dB
10 - 26 dB
10 til > 26 dB
2 - 5 dB
Ikke
beregnet
8.000 -
15.000
4)
2 dB
Ikke
beregnet
3)
-324
-444
-577
-630
-633
56.000
0,69
7,0
250.000
2,25
3,4
305.000
2,11
0,5
470.000
2,98
0,6
428.000
2,70
0,7
5)
-
-
reduktion af støjbidrag fra motorvejen ved over 50 % af boligerne,
2)
Overslag per meter motorvej dvs. med støjskærme i
begge sider. Overslag indeholdende enterpriseomkostninger, arealerhvervelse, projektering, tilsyn, administration samt 40 %
korrektionstillæg
3)
Anlægsudgifterne er ikke vurderet men forventes relativt i forhold til de andre virkemidler at være ubetydelige,
4)
Omkostningseffektiviteten er ikke beregnet, men tiltaget vurderes at være markant mere omkostningseffektiv end øvrige virkemidler,
5)
Omkostningseffektiviteten er ikke beregnet, men tiltaget er vurderet til at medføre et samfundsøkonomisk tab på ca. 230 mio. kr. på
et år som følge af reduceret rejsetid for trafikanterne
6)
Beregning af omkostningseffekt er udført pba. rene enterpriseudgifter
Af Tabel 7 fremgår det, at de mest støjreducerende virkemidler er anlæg af Hamborgskærme i yder- og
midterrabat samt overdækning af motorvejen. Disse virkemidler er samtidig også de dyreste at anlægge.
Overdækning af motorvejen har den væsentligste indflydelse på naboarealer på grund af de
anlægsarbejderne fra nabosiden – samt at det forudsættes at Motorring 3 skal sideudvides ca. 1 meter til
hver side for at gøre plads til bygværkerne.
4 m støjskærm i midten, Hamborgskærm i yder- og midterrabat samt overdækning af motorvejen, vurderes
alle at give de væsentligste trafikale gener i anlægsperioden, særligt fordi der skal arbejdes i midterrabatten.
Det klart mest omkostningseffektive tiltag, opgjort som reduceret støjbelastningstal (SBT) per mio. kr.
vurderes at være drænasfalt, som dog ikke vurderes at reducere støjen markant. Hvis man derimod
34
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 290: Orientering om høring af MKV'er for Motorring 3 og Amagermotorvejen
2750299_0035.png
sammenligner virkemidlerne i forhold til udgiften per bolig der får reduceret støjen markant (mere end 6 dB),
er Hamborgskærmsløsningerne og overdækningsløsningen nogenlunde ligeværdige.
Antal støjbelastede boliger
Figur 28 viser andel af støjbelastede boliger (over 58 dB) ved implementering af de undersøgte virkemidler,
samt ved bibeholdelse af de eksisterende 4 m høje støjskærme (Basis). Som det ses, vurderes scenariet
med 4 m støjskærm i vejmidten at medføre den mindste ændring i antal støjbelastede boliger (fra 100 % til
60 %). Overdækning af motorvejen samt Hamborgskærme i vejkant og midterrabat vil medføre klart færrest
støjbelastede boliger (fra 100 % til ca. 20 %). Samtidig vurderes kun en meget lille andel (ca. 3 %) at blive
støjbelastet over 63 dB.
Andel støjbelastede boliger fordelt på støjkategorier i forhold til Basis
Overdækning
Hamborgskærm i vejkant og midterrabat
Hamborgskærm i vejkant
4 m støjskærme i midt
8 m støjskærm i vejkant
Basis
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90% 100%
58-63 dB
63-68 dB
Over 68 dB
Figur 28 Andel af boliger der er støjbelastede over 58 dB ved implementering af undersøgte støjvirkemidler og ved Basis med
eksisterende 4 m støjskærme
Andel af boliger der får ændret støjen i større eller mindre grad
Figur 29 viser andelen af boliger langs den 4 km lange undersøgelsesstrækning af Motorring 3, som der
vurderes at få reduceret støjen i større eller mindre grad. Overdækning af motorvejen er det virkemiddel der
giver største ændring i støjniveauet, hvor det fx kan ses at 31% af boligerne får en ekstrem støjreduktion på
mere end 18 dB. Modsat giver 4 m støjskærm i midten den klart mindste støjreduktion, som vurderes at
medføre at ca. 41 % vil får en støjreduktion på 2-4 dB mens ca. 34 % kan opnå 4-6 dB reduktion. Tabel 8
herunder hvordan de ændrede støjniveauer kan opleves.
35
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 290: Orientering om høring af MKV'er for Motorring 3 og Amagermotorvejen
2750299_0036.png
Andel af boliger der får reduceret støjen i større eller mindre grad
Overdækning
Hamborgskærm i vejkant og midterrabat
Hamborgskærm i vejkant
4 m støjskærme i midt
8 m støjskærm i vejkant
0%
2-4 dB
4-6 dB
20%
6-10 dB
40%
10-18 dB
60%
Over 18 dB
80%
100%
Figur 29 Andel af boliger der får reduceret støjen i større eller mindre grad ved implementering af undersøgte virkemidler
Tabel 8 Oplevelse af ændringer i støjniveaet
Ændring i støjniveau
2 - 4 dB
4 - 6 dB
6 - 10 dB
10 - 18 dB
Over 18 dB
Oplevet ændring
Fra knapt hørbart til tydelig hørbart
Fra tydeligt hørbart til markant ændring
Fra markant ændring til halvering af det oplevede støjniveau
Fra halvering af støjniveauet til et fire gange lavere støjniveau
Støjniveauet opleves mere end fire gange lavere
Opgørelse af omkostningseffektivitet
Omkostningseffektiviteten er et udtryk for hvor meget støjreduktion der kan opnås per investeret krone.
Omkostningseffektiviteten kan opgøres på forskellig måde, med forskellige resultater til følge.
Omkostningseffekten kan anvendes til at prioritere forskellige støjvirkemidler i forhold til hinanden. Beregning
af omkostningseffekt er udført pba. rene enterpriseudgifter I det følgende sammenlignes de forskellige
virkemidlers omkostningseffektivitet.
Figur 30 viser en opgørelse over forholdet mellem den samlede reducerede støjbelastning i forhold til
anlægsudgifterne for implementeringen af tiltaget. Opgørelsen er opgjort efter de reducerede
støjbelastningstal (SBT) per investeret mio. kr. Det skal bemærkes, at virkemidlerne drænasfalt og
hastighedsregulering til 80 km/t ikke indgår i nærværende opgørelser, da der ikke foreligger oplysninger om
ændret støjbelastningstal (SBT). Den støjreducerende effekt af drænasfalt vurderes dog at være
sammenlignelig med 4 meter støjskærm i midten. Da prisen for drænasfalt er markant mindre end øvrige
virkemidler, vurderes en drænasfaltløsning at være det klart mest omkostningseffektive tiltag opgjort som
reduceret SBT per mio. kr. De mindst omkostningseffektive løsninger er Hamborgskærm i
vejkant/midterrabat og overdækning, hvilket samtidig er de løsninger der giver den største støjreduktion.
Herudover skal det bemærkes, at hastighedsnedsættelse, som omtalt i kapitel herom, medfører en
samfundsøkonomisk udgift som følge af øget transporttid for trafikanterne.
36
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 290: Orientering om høring af MKV'er for Motorring 3 og Amagermotorvejen
2750299_0037.png
Reduceret støjbelastning (SBT) per mio. kr.
Overdækning
Hamborgskærm i vejkant og midterrabat
Hamborgskærm i vejkant
4 m støjskærme i midt
8 m støjskærm i vejkant
0,00
0,50
1,00
1,50
2,00
Figur 30 Omkostningseffektivitet for de undersøgte støjskærmeløsninger opgjort som reduceret støjbelastning (SBT)
per mio. kr. investeret. Beregning af omkostningseffekt er udført pba. rene enterpriseudgifter
Figur 31 sammenholder prisen per bolig der får reduceret støjen markant (over 6 dB). Som det ses er
støjskærmen i midten markant den dyreste løsning ca. 7 mio. kr. per bolig, mens
Hamborgskærmsløsningerne og overdækning af motorvejen er nogenlunde ligeværdige. Hverken
hastighedsnedsættelse eller drænasfalt medfører en støjreduktion på mere end 6 dB.
Mio. kr. per bolig med markant reduktion af støjen (over 6 dB)
Overdækning
Hamborgskærm i vejkant og midterrabat
Hamborgskærm i vejkant
4 m støjskærme i midt
8 m støjskærm i vejkant
0,00
1,00
2,00
3,00
4,00
5,00
6,00
7,00
8,00
Figur 31 Omkostningseffektivitet for de undersøgte støjskærmsløsninger opgjort som prisen per bolig der får reduceret støjen
over 6 dB. Beregning af omkostningseffekt er udført pba. rene enterpriseudgifter
37