Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 287
Offentligt
NOTAT
11. september 2023
Bilag 1 – Anmodninger om fravigelser fra tra-
fikforpligtelser i DSB’s fjern- og regionaltog-
trafik i 2024 (K24)
I dette bilag gennemgås de anmodninger om fravigelser fra sine
trafikforpligtelser, som DSB har fremsat i sit køreplanforslag for
fjern- og regionaltogtrafikken i 2024 (K24) med tilhørende argu-
mentation for imødekommelse.
1. Anmodninger
1.1 Togtrafikken mellem København H og Nivå alle
dage
Af DSB-kontraktens trafikeringsplan fremgår det, at mellem Kø-
benhavn H og Nivå skal DSB i grundbetjeningen køre 59 tog man-
dag-fredag og 53 tog lørdag-søndag. På samme strækning skal DSB
som supplementsbetjening køre 43 tog mandag-fredag og 34 tog
lørdag-søndag.
Af DSB’s køreplanforslag fremgår det, at DSB anmoder om at fra-
vige fra disse antal togafgange med 18 tog i grundbetjeningen man-
dag-fredag, så der i stedet kører 41 tog mellem København H og
Nivå og fravige med 14 tog lørdag-søndag, så der i stedet kører 39
tog mellem København H og Nivå. På samme strækning anmoder
DSB om at fravige fra DSB-kontraktens krav til antal togafgange
med 12 tog i supplementsbetjeningen mandag-fredag, så der i ste-
det kører 31 tog og fravige med 9 tog lørdag-søndag, så der i stedet
kører 25 mellem København H og Nivå.
Dette er en ny anmodning.
Transportministeriet kan imødekomme anmodningen. Transport-
ministeriet har i den forbindelse lagt særligt vægt på, 1) at DSB for-
venter, at den nye køreplan vil give et løft i kundepunktligheden,
hvorved passagererne ifølge DSB samlet set vil få et bedre og mere
attraktivt togprodukt, 2) at passagerer til/fra Klampenborg, Skods-
borg, Vedbæk og Rungsted Kyst vil få øget frekvens (ca. dobbelt så