Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 281
Offentligt
Dansk Bilforhandler Union
Uhensigtsmæssigheder i aftale om styrket indsats mod sms-syn
Politisk aftale om styrket indsats mod sms-syn
Den 10. august 2023 blev der indgået en bred politisk aftale om at styrke tilsynet mod sms-syn mellem
alle Folketingets partier.
Der kan ikke herske tvivl om, at der skal sættes ind over for de sms-syn, der udfoldede sig på skærmen
i Kontant-udsendelsen
”Sorte Bilsyn” d. 4. maj 2023.
Dansk Bilforhandler Union og SMVdanmark bakker derfor op om aftalen og ikke mindst hensigten
bag. Biler skal ikke kunne synes uden at have være fremstillet hos en synshal, hvor den konstateres
at leve op til de krav, der stilles i lovgivningen for at sikre færdselssikkerheden.
Uhensigtsmæssigheder i aftalen
Når Dansk Bilforhandler Union og SMVdanmark ønsker et foretræde for Transportudvalget, skyldes
det, at der i aftalen er nogle uhensigtsmæssigheder, som dels rammer skævt og dels ikke vil komme
problemet til livs i sin helhed.
Uhensigtsmæssighederne består af følgende:
1. Uanmeldte tilsyn hos brugtvognsforhandlerne
I aftalen anføres det, at brugtvognsforhandleres virksomhed har en særlig tilknytning til syns-
branchen, eftersom de skal have et stort antal køretøjer godkendt af en synshal, før de sælger
dem videre. Derfor indføres der uanmeldte tilsyn hos brugtvognsforhandlere med aftalen.
Det er vores vurdering, at denne del af aftalen rammer skævt af en række årsager, som er
oplistet herunder:
a) Først og fremmest foregår syn ikke hos bilforhandlere
–
det foregår i en synshal. Selv
når synet, som ved sms-syn, ikke sker i synshallen, er det synshallen, der har ansvaret
for, at et synet køretøj lever op til kravene. Ved et uanmeldt tilsyn hos en brugtbilsfor-
handler kan man således maksimalt konstatere om køretøj X,Y,Z er synet for nylig eller
ej.
b) Brugtbilsforhandlere har ingen interesse i at påvirke et syn af et køretøj, da der jf.
købeloven er reklamationsret. Dvs. at køberen af en bil har ret til at kræve fejl og
mangler, der ville forhindre godkendelse til syn, udbedret hos forhandleren inden for
2 år efter leveringsdatoen. Så selvom det i Kontant-udsendelsen kan se ud som om,
at det er en god forretning for brugtbilsforhandlere at operere med sms-syn, så er det
ikke tilfældet i praksis.
1