Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 267
Offentligt
2742065_0001.png
København d. 27.8. 2023
Til transportudvalget og transportminister Thomas Danielsen
Tinglev er ikke det naturlige knudepunkt for jernbanetrafik mellem Nordtyskland
og Jylland
Med henvisning til
ministerens svar
til Stefan Seidler fra 22.8. 2023 og med blik tilbage til
kommissorium
fra 24.11. 2021 så står det klart, at forligskredsen og ministeren har brug for at
løfte blikket lidt.
Den danske jernbanegeografi med blik mod Tyskland står overfor at blive ændret drastisk med
den forventede åbning af Femern forbindelsen i 2029. Beslutninger om kommende
jernbanebetjening fra Slesvig-Holsten op igennem Jylland skal netop ses i dét lange lys. Samtidig
ved vi, at indkøb af tog, som det indkøb NAH syd for grænsen står overfor, kommer til at betyde
vilkår for trafikken i mange år frem.
NAH satser med indkøbene på hyppigere togbetjening fra Hamborg til Flensborg. Det er glædeligt
at regionen syd for grænsen satser mere på togene.
Så længe Danmark med togindkøb ikke lægger op til en tilsvarende styrkelse af jernbanen på
aksen Hamborg
Aarhus, så må det tages med kyshånd, at NAH træder til.
Deciderede internationale hurtigtog er der mere og mere behov for. Og deres opgave er ikke først
og fremmest at betjene regionen nord og syd for grænsen. Til internationale tog har DSB indkøbt
vogne, der indfases fra 2024. Disse tog skal stoppe mindst muligt undervejs og er ikke egnet til
lokaltrafik.
For at knytte regionerne sammen er der brug for hvad tyskerne kalder for regional-eksprestog. De
skal ende i naturlige knudepunkter. I Slesvig-Holsten ender de tyske tog fra Flensborg ikke i
Neumünster, men de kører til Hamborg. I Danmark skal regional-eksprestogene ikke ende i
Tinglev, men i Fredericia, hvor knudepunktet af den danske jernbanegeografi nu og fremover
befinder sig. I Fredericia kan der opnås forbindelse til alle ender af Danmark. Passagerer vil opleve
togskifte i Tinglev som en dansk chikane og forsøg på at koble Slesvig-Holsten væk fra Jylland.
Togskifte i Tinglev kan under ingen omstændigheder opleves som en vej til at styrke togtrafikken i
korridoren Aarhus
Hamborg.
TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 267: Henvendelse af 27/8-23 fra Rådet for Bæredygtig Trafik om at Tinglev ikke er det naturlige knudepunkt for jernbanetrafik mellem Nordtyskland og Jylland
Derfor skal den fremstrakte hånd fra NAH tages og der bør fra dansk side støttes indkøb af
passende mange nye togsæt, så der fremover kan blive timedrift fra Hamborg via Flensborg til
Fredericia.
Debatten om togbetjeningen mellem Jylland og Slesvig-Holsten kunne meget vel bredes ud til en
bredere kreds. Offentligheden er helt sikkert interesseret i dette. I Rådet for Bæredygtig Trafik har
vi kontakter til kredse syd for grænsen og vil i det hele taget gerne være behjælpelige med en
sådan proces.
Med venlig hilsen
Poul Kattler
Forperson
Rådet for Bæredygtig Trafik
Leif Kajberg
Bestyrelsesmedlem