Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 265
Offentligt
Trafikstyrelsen
Att: Martin Runebøhl
Sagsnummer: 2022-709-0351
Høringssvaret er desuden sendt til medlemmerne af Trafikudvalget
Roskilde 18. august 2023
HØRINGSSVAR Vedr. lov om ændring af postloven (rammer for den fremtidige
postbefordring)
Tak for at Julemærkefonden må afgive høringssvar til ovennævnte.
Julemærkefonden er meget bekymret for konsekvenserne af ovennævnte lovforslag. Som
anført i Forslag til
Lov om ændring af postloven (Rammer for den fremtidige postbefordring),
vil det få store negative økonomiske konsekvenser for Julemærkefonden, da vi ikke har
momsfradrag for vores udgifter til porto. Ud fra en alt andet lige betragtning vil portoen stige
med 25%, når Post Danmarks priser tillægges moms.
Julemærkefonden hjælper ca. 1000 børn om året – og det bliver vi ved med uanset hvad!
Det er vores formål, og det er vi stolte af, læs venligst nedenfor om vores arbejde. Men
momsbelagt porto får den konsekvens, at økonomien i organisationen bliver forringet. Der
skal justeres på nogle parametre – det kan være medarbejdere, der skal afskediges,
indsatser for børnene, der forringes eller andet. Det ved vi ikke endnu. Men det er
indlysende for alle, at en organisation ikke kan samle penge ind til moms og slet ikke moms
på porto. Det var en del af argumentationen i 2007, da momskompensationsordningen blev
indført.
Det er muligt, at portoen generelt bliver billigere på den lange, fordi der kommer
konkurrence på markedet. Men det betyder stadig, at den besparelse får
civilsamfundsorganisationerne IKKE glæde af, fordi vi fortsat skal afregne moms. Det undrer
Julemærkefonden, at det er civilsamfundsorganisationerne, der netop er sat i verden for at
hjælpe de svageste, der skal betale den højeste pris i Danmark på forsendelser til private. Vi
kan ikke sende regningen videre til kunderne, som er frivillige bidragydere.
Derudover er en civilsamfundsorganisation i langt højere grad end en virksomhed en enhed,
der henvender sig til medlemmernes og bidragydernes følelser. Ingen er tvunget til at støtte
velgørenhed, alle støtter frivilligt, ganske enkelt fordi det er hjerteblod. Derfor er hele det
taktile element i at modtage en forsendelse ganske afgørende for rekruttering, fastholdelse
og udvikling af organisationen. En mail er IKKE taktil. Det rammer en
civilsamfundsorganisation i hjertekulen – på dens allermest følsomme sted nemlig
kommunikationen med baglandet, når organisationen, kan blive tvunget til at sende færre
breve eller nedlægge medlemsbladet pga. stigende udgifter til selve
kommunikationskanalen.
Regeringen bejler i stigende grad til civilsamfundsorganisationerne om hjælp til løsning af
samfundets problemer. Vi kan og vil gerne bidrage med alt, hvad vi har af ressourcer – både
1