Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 252
Offentligt
2737402_0001.png
30. juni 2023
Forslag om en åben høring og debat i regi af Transportudvalget om
Trafikstyrelsens forslag til Trafikplan for den statslige jernbane
Kære Rasmus Prehn
Du har ved flere lejligheder udtalt, at du synes at Transportudvalget burde være mere
synligt og aktivt i transportdebatten, bl.a. ved et
indlæg
i Nordsøposten den 2. januar og
ved en
høring
i TØF i februar.
Trafikstyrelsen har i perioden fra den 9. marts til den 10. maj 2023, haft et forslag til
Trafikplan for den statslige jernbane i høring. Høringsudgaven kan ses
her.
Høringen gav anledning til et meget stort antal særdeles kritiske høringssvar fra regioner,
kommuner, trafikselskaber og organisationer. Høringssvarene kan ses
her.
Med så mange kritiske høringssvar, synes det at være en helt oplagt ting at lave en åben
høring i regi af Transportudvalget, hvor Trafikstyrelsen kan fremlægge forslaget, og
udvalgte høringssvar kan blive fremlagt af indsenderne med henblik på en åben debat
om de mange kritikpunkter.
Herunder f.eks. det fælles høringssvar fra de nordjyske kommuner, Region Nordjylland,
Nordjyske Jernbaner og Nordjyllands Trafikselskab. Og høringssvaret fra IDA Rail,
Ingeniørforeningens faglige netværk for jernbaner.
En sådan høring vil forhåbentlig kunne bidrage til, at trafikplanen for den statslige
jernbane vil kunne justeres, så den i højere grad afspejler de ønsker til planen, som er
fremkommet under høringen.
Samt sikre, at man ikke gentager ”succesen” fra sidste gang der var en trafikplan i
høring, og den daværende transportminister Ole Birk Olesen ved et
samråd
i
Transportudvalget den 3. maj 2018, indkaldt af dig og Magnus Heunicke, lagde den død i
flere år. Jeg vil her henvise til min blog herom i Ingeniøren den 8. september 2022. Den
kan ses
her.
Hvis du finder forslaget om en åben høring interessant, står jeg naturligvis til rådighed
for en drøftelse af forslaget.
Med venlig hilsen
Niels Wellendorf
Bestyrelsesmedlem i
Rådet for Bæredygtig Trafik
Mail:
[email protected]
Telefon: 50126567