Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 243
Offentligt
2735122_0001.png
Teknik- og Miljøafdelingen
Trafik, Byg og Miljø
Rådhuset, Torvet 1
5800 Nyborg
Betjen dig selv på
www.nyborg.dk
14. juni 2023
Transportminister Thomas Danielsen
Sagsnr.:
S2014-2180
Sagsbehandler:
Per Jürgensen
Telefon:6333 7154
Email:
[email protected]
Send altid personfølsomme oplysnin-
ger via din digitale postkasse på bor-
ger.dk
Nyborg Kommunes bemærkning til Transportministeren grundet ministerens brev af 21.
juni 2023 til Transportudvalget
Transportministeren har ved brev af 21. juni 2023 til Transportudvalget, kommenteret Nyborg
Kommunes henvendelse af 25. maj 2023 og præsentation fra foretræde af 13. juni 2023 for
Transportudvalget.
Nyborg Kommune har modtaget kopi Transportministerens brev.
Kommunen finder behov for at besvare ministerens brev, idet kommunen og kommunens bor-
gere ikke er enige i ministerens konklusion.
Indledningsvis finder kommunen det er bemærkelsesværdigt, at der i ministerens brev, intet er
anført om trafikstøjens påvirkning af folkesundheden.
Alle er enige om at den konstant øgede trafikstøj, vil medvirker til en konstant stigende negativ
påvirkning af folkesundheden, på en konstant stigende øget befolkningsgruppe, som er udsat
for trafikstøjen.
På trods af fraværet i ministerens brev, håber kommunen og kommunens borgere, at ministe-
ren er enig i at trafikstøjen skal nedbringes, på grund af trafikstøjens negative påvirkning af
folkesundheden.
Den mest effektive måde at nedsætte trafikstøj, er støjskærme og nedsat hastighed. Dette vil
hjælpe på folkesundheden i Nyborg by.
Sund & Bælts overtagelse af motorvejsstrækningen gennem Nyborg by
Ministeren oplyser i brevet, at der tidligere har været drøftelser af muligheden for at motorvejs-
strækningen mellem Nyborg V og Nyborg Ø, svarende til ca. 6 km motorvejsstrækning, over-
drages fra Vejdirektoratet til Sund & Bælt.
Modellen vurderes til ikke at være hensigtsmæssig, idet A/S Storebælt både skulle betale for
værdien af motorvejen til Vejdirektoratet og for nye støjskærme. Argumentet er at ”Det
vil de
facto svare til at trække ekstra udbytte ud af selskabet, hvilket der p.t. ikke er konstateret et
økonomisk eller politisk grundlag for”.
Kommunen har følgende bemærkninger til vurderingen:
1. Vejdirektoratet blev ikke betalt for værdien af Amagermotorvejen (Lufthavnsmotorvej-
en), da Sund & Bælt overtog motorvejsstrækning, som en del af landstrækningen for
Øresundsforbindelsen. Hvad er baggrunden for at Vejdirektoratet skal have betaling for
motorvejsstrækningen ved Nyborg, men ikke for motorvejsstrækningen på Amager ?
TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 243: Kopi af henvendelse fra Nyborg Kommune til transportministeren om trafikstøj fra motorvejen gennem Nyborg by
2. Såfremt der skal ske betaling af anlægsværdien fra en statslig virksomhed (Sund &
Bælt) til et statsorgan (Vejdirektoratet), hvor anlægsværdien må betragtes som væren-
de afskrevet for mange år siden, og anlægget på nuværende tidspunkt kun genererer
udgifter for Vejdirektoratet, bør anlægsværdien som Sund & Bælt skal betale til Vejdi-
rektoratet, kun være af symbolsk karakter.
3. Kommunen foreslog over for Transportudvalget, at Sund & Bælt kun overtog motorvejs-
strækningen, hvor motorvejen ligger ved boligområderne. Dette svarer til en forlængelse
af Sund & Bælt motorvejsstrækning med ca. 3 km, og dermed den halve strækning i
forhold til den anførte strækning på ca. 6 km. Dermed bør anlægsværdien, som Sund &
Bælt eventuelt skulle betale, også blive halveret i forhold til den tidligere vurdering.
4. Kommunen er ikke enig i argumentet, at Sund & Bælt ikke skal overtage motorvejs-
strækningen, fordi Sund & Bælt dermed, foruden anlægsværdien for motorvejen, også
skal betale for nye støjskærme.
Det er anlægsejeren som skal betale for nye støjskærme. Idet det på nuværende tids-
punkt er Vejdirektoratet som er anlægsejer af motorvejen, er det Vejdirektoratet som
skal afhold anlægsudgifter for nye støjskærme. Vejdirektoratets midler til støjskærme,
kan kun komme fra politisk bevillinger i Folketinget. Anvendelse af økonomiske midler
fra Sund & Bælt til anlægsudgifter, skal ikke godkendes politisk, men kun godkendes i
Sund & Bælts bestyrelse.
Den omtalte ekstra udbytte, der trækkes ud af selskabet, for at etablere støjskærme
gennem hele Nyborg by, er få procent for et enkelt års udbytte. Derefter står de nye hø-
je støjskærme, uden at belaste Sund & Bælts økonomi.
Nyborg Kommune finder derfor at Sund & Bælts overtagelse af de ca. 3 km motorvej
gennem Nyborg by, vil være en fornuftig samfundsøkonomisk beslutning, som vil have
stor positiv sundhedsmæssig indvirkning på kommunens borgere og dermed samfund-
søkonomien.
Midlertidige nedsættelse af hastigheden på motorvejen gennem Nyborg by
I Transportministerens brev er anført at ”En
hastighedsnedsættelse vil indebære et betydeligt
tidstab for trafikanterne og ofte have en begrænset effekt på støjniveauet”.
Kommunen må antage, at der er sket et misforståelse i ministerens forvaltning. En øget trans-
porttid på ca. 30 sekunder gennem Nyborg by, ved reduktion af hastigheden, som foreslået ved
foretræde for Transportudvalget, kan efter kommunens opfattelse ikke betegnes som ”et
bety-
deligt tidstab for trafikanterne”.
Kommunen håber at ministeren er enig i dette.
Tilsvarende er det dokumenteret, at en reducerede hastighed som foreslået af kommunen, har
en betydende effekt på støjniveauet, i form at et lavere støjniveau i omgivelserne. Især for de
mange borgere i Nyborg by, der bor meget tæt motorvejen.
Det er især trafikstøjen om natten, som har en negativ påvirkning af folkesundheden. En ha-
stighedsnedsættelse om natten vil trods alt kun ramme et begrænset antal bilister. Kommunen
har derfor en forhåbning om, at ministeren er indstillet på at diskutere tidsrummet, hvor hastig-
hedsnedsættelse på motorvejen gennem Nyborg by kunne komme på tale, på grund af de be-
grænsede gener for trafikken.
2
TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 243: Kopi af henvendelse fra Nyborg Kommune til transportministeren om trafikstøj fra motorvejen gennem Nyborg by
Anmodning om drøftelse af reducering af trafikstøj fra motorvejen i Nyborg
Kommunen anmoder om at Transportministeren sammen med Transportudvalget, vil drøfte
mulighederne for Sund & Bælts overtagelse af motorvejsstrækningen gennem Nyborg By og
under hvilke betingelser dette kunne ske. Formålet med overtagelsen, er at Sund & Bælt etab-
lere nye høje støjskærme gennem Nyborg by.
Derudover håber kommunen, at Transportministeren sammen med Transportudvalget samtidig
kan drøfte mulighederne for en eventuel midlertidig nedsættelse af hastigheden på motorvejen
gennem Nyborg by, og under hvilke betingelser dette kunne ske.
Begge forhold vil medvirke til at folkesundheden vil blive forbedret betydeligt i Nyborg by, som
følge af den reducerede trafikstøj fra motorvejen.
Venlig hilsen
Kenneth Muhs
borgmester
Kopi til:
Transportudvalgets medlemmer
3