Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 242
Offentligt
2734461_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
11. juli 2023
2022-3415
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
ORIENTERINGSBREV TIL TRANSPORTUDVAL-
GET OM EKSTERN HØRING AF FORSLAG TIL
LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART
Til
Transportudvalgets
orientering sendes vedlagt udkast til forslag
til lov om ændring af lov om luftfart (Præcisering af regler om luft-
fartøjers adgang til luftfart inden for dansk område, delegation til
private af visse opgaver på droneområdet, digitale selvbetjenings-
løsninger på luftfartsområdet og ændring af rammerne for Havari-
kommissionen for Civil Luftfart og Jernbanes undersøgelser). Lov-
udkastet er samtidig sendt i høring. Høringsfristen udløber den 17.
august 2023.
Europa-Kommissionen meddelte i åbningsskrivelse af 9. juni 2021
og begrundet udtalelse af 6. april 2022, at Danmark har tilsidesat
sine forpligtelser i medfør af EU-retten for så vidt angår luftfartø-
jers adgang til luftfart på dansk område. Lovforslaget har i forlæn-
gelse heraf til formål at præcisere luftfartslovens bestemmelser om
adgang til luftfart på dansk område med henblik på at bringe luft-
fartslovens ordlyd i overensstemmelse med EU-retten.
Dernæst har lovforslaget til formål at give mulighed for, at visse
opgaver på droneområdet i forlængelse af den øgede professionali-
sering af dronebranchen kan lægges ud til private organisationer
og virksomheder. Lovforslaget har endvidere til formål at tilveje-
bringe hjemmel til, at transportministeren på luftfartsområdet kan
stille krav om, at ansøgninger, klager og andre typer henvendelser
til Trafikstyrelsen skal indgives via en digital løsning.
Endelig lægges der med lovforslaget op til en ændring af rammerne
for undersøgelser af havarier foretaget af Havarikommissionen for
Civil Luftfart og Jernbane. Havarikommissionens undersøgelses-
pligt foreslås udvidet til at omfatte undersøgelser af alle havarier,
hvor der opstår fatal eller alvorlig tilskadekomst, herunder hava-
rier med de ultralette luftfartøjer. Ydermere præciseres luftfartslo-
vens bestemmelse om ministeren beføjelser til at pålægge Havari-
kommissionen at foretage yderligere undersøgelser i en sag med
TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 242: Lovudkast: Høring over forslag til lov om ændring af luftfartsloven
2734461_0002.png
Side 2/2
henblik på at bringe denne i overensstemmelse med tilsvarende
ændring af jernbaneloven.
Med venlig hilsen
Thomas Danielsen