TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 241: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark og lov om Sund og Bælt Holding A/S (Bevarelse af produktionsområdet ved Rødbyhavn og fravigelse af elforsyningsloven)

Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 241
Offentligt

UDKAST

Transportudvalget 2022-23 (2. samling)

TRU Alm.del - Bilag 241

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Fe-

mern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark

og lov om Sund og Bælt

Holding A/S

(Bevarelse af produktionsområdet ved Rødbyhavn og fravigelse af elforsy-

ningsloven)

§1

I lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhø-

rende landanlæg i Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 575 af 4. maj 2015,

som ændret ved lov nr. 792 af 4. maj 2021, foretages følgende ændringer:

Efter § 1 indsættes:

»§ 1 a.

Sund & Bælt Holding A/S bemyndiges til at bevare produktions-

området og de produktionsfaciliteter, der er opført til brug for fremstilling

af tunnelelementer til den faste forbindelse over Femern Bælt, efter frem-

stillingen af tunnelelementer er afsluttet samt til at foretage de dispositioner,

som er nødvendige med henblik herpå.

Stk. 2.

Femern A/S skal foretage de dispositioner, som er nødvendige for

at Sund & Bælt Holding A/S kan bevare produktionsområdet og de opførte

produktionsfaciliteter som nævnt i stk. 1.

Stk. 3.

Bevarelse af produktionsområdet og produktionsfaciliteterne efter

stk. 1 skal gennemføres inden for rammerne af de gennemførte miljøkonse-

kvensvurderinger.

Stk. 4.

Ved gennemførelsen af bevarelsen af produktionsområdet og pro-

duktionsfaciliteterne efter stk. 1 udfører Sund & Bælt Holding A/S afvær-

geforanstaltninger i henhold til de gennemførte miljøkonsekvensvurderin-

ger.

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private pro-

jekters indvirkning på miljøet (EU-Tidende 2011, nr. L 26, side 1) som ændret ved Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU (EU-Tidende 2014, nr. L 124, side 1).

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 241: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark og lov om Sund og Bælt Holding A/S (Bevarelse af produktionsområdet ved Rødbyhavn og fravigelse af elforsyningsloven)

UDKAST

Stk. 5.

Kort over området med angivelse af de i stk. 1 omhandlede facili-

teter fremgår af lovens bilag 8.«

§ 12, stk. 1,

ændres »jf. kapitel 2,« til: »og § 65 b, stk. 1,«

§ 12

indsættes som

stk. 4

»Stk.

Byggelovens § 16, stk. 1, om byggetilladelse og bygningsreglemen-

tet finder ikke anvendelse i forhold til det produktionsområde og de produk-

tionsfaciliteter, der opføres til etableringen af den faste forbindelse over Fe-

mern Bælt samt i forbindelse med de nødvendige aktiviteter til bevarelse af

produktionsområdet og produktionsfaciliteterne efter §§ 1 og 1 a i denne

lov.

Stk. 5.

Lov om elforsyning finder ikke anvendelse på Femern A/S’ elfor-

syningsaktiviteter. Transportministeren fastsætter nærmere regler for Fe-

mern A/S’ elforsyningsaktiviteter.«

Efter § 12 indsættes:

» § 12 a.

Arbejder efter § 1 a i denne lov kræver ikke dispensation eller

tilladelse efter de i § 12, stk. 1 nævnte regler.«

Stk. 2.

De nævnte regler i § 12, stk. 2 finder ikke anvendelse ved udførelse

af arbejder efter § 1 a i denne lov.«

§ 13, stk. 1,

indsættes efter »jf. §§ 1 og 2,«: »og bevarelse af produkti-

onsområdet og produktionsfaciliteterne, jf. § 1 a,«, og »jf. dog stk. 2« æn-

dres til: »jf. dog stk. 2 og 3«.

§ 13

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Kommunalbestyrelsens afgørelser i henhold til de i stk. 1 nævnte

love kan påklages til transportministeren.«

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.

§ 13, stk. 3,

der bliver stk. 4, indsættes efter »anlægsprojektet«: »eller

bevarelse af produktionsområdet og produktionsfaciliteterne.«

§ 13, stk. 4,

der bliver stk. 5, indsættes efter »stk. 2«: »og 3« og »stk. 3«

ændres til: »stk. 4«

§ 13, stk. 6,

der bliver stk. 7, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2-4«

UDKAST

10.

§ 27

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4.

Transportministeren bemyndiges til ved ekspropriation at er-

hverve de arealer og rettigheder, der er nødvendige efter § 1 a.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

11.

Som

bilag 8

indsættes bilag 1 til denne lov.

§2

I lov nr. 588 af 24. juni 2005 om Sund og Bælt Holding A/S, som ændret

ved § 1 i lov nr. 581 af 4. maj 2015, § 126 i lov nr. 686 af 27. maj 2015, lov

nr. 1739 af 27. december 2016, lov nr. 172 af 27. februar 2019 og lov nr.

808 af 9. juni 2020 foretages følgende ændringer:

Efter § 8 indsættes:

»§

8 a.

Sund & Bælt Holding A/S eller et selskab ejet af Sund & Bælt

Holding A/S bemyndiges til, efter transportministerens beslutning, at stifte

et selskab, som har til formål at indtræde som ejer af produktionsområdet

og produktionsfaciliteterne ved Rødbyhavn, jf. bilag 8«

Stk. 2.

Stiftelse af selskabet i henhold til stk. 1 skal godkendes af bestyrel-

sen i Sund & Bælt Holding A/S.

Stk. 3.

Vedtægterne for selskabet stiftet i henhold til stk. 1 og ændringer i

disse vedtægter skal godkendes af bestyrelsen i Sund & Bælt Holding A/S.

Stk. 4.

Væsentlige beslutninger i relation til ejerskabet, organiseringen og

lignende af selskabet skal forelægges for og godkendes af bestyrelsen i Sund

& Bælt Holding A/S.

§ 10, stk. 5,

indsættes efter »§§ 5-7«: »og § 8 a«

§3

Loven træder i kraft den 22. december 2023.

UDKAST

Bilag 1

»Bilag

«.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Beskrivelse af produktionsområdet og produktionsfaciliteterne

3.2.Forholdet til anden lovgivning

3.2.1. Gældende ret – Byggeloven

3.2.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2.3. Gældende ret – Fravigelse af elforsyningsloven

3.2.4. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2.5. Gældende ret – Planloven, naturbeskyttelsesloven, herunder artsfred-

ningsbekendtgørelsen, skovloven, museumsloven, landbrugsloven og kyst-

beskyttelsesloven

3.2.6 Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.3. Ekspropriation

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.4. Ejerskabet af produktionsfaciliteterne

3.4.1. Gældende ret

3.4.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

UDKAST

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

UDKAST

1. Indledning

Med lov nr. 575 af 4. maj 2015 om anlæg og drift af en fast forbindelse over

Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark (herefter: anlægsloven)

bemyndigede Folketinget Femern A/S til at anlægge og drive en sænketun-

nel under Femern Bælt. Som led i anlægsarbejdet er der etableret en arbejds-

havn øst for Rødbyhavn på Lollands sydkyst, og der er i tilknytning hertil

udlagt et område til produktion af tunnelelementer til sænketunnelen under

Femern Bælt. Der er i den forbindelse etableret produktionsfaciliteter.

Lovforslaget har navnlig til formål at sikre det fornødne retlige grundlag for

bevarelse af produktionsområdet og produktionsfaciliteterne ved Rødby-

havn, når fremstillingen af tunnelelementer til kyst til kyst-delen af Femern

Bælt-forbindelsen er afsluttet, samt at sikre et fortsat statsligt ejerskab af

produktionsområdet og produktionsfaciliteterne.

Folketingets meddelelse om vedtagelse af lovforslaget vil udgøre godken-

delsen af de udførte miljøkonsekvensvurderinger.

Det foreslås, at Sund & Bælt Holding A/S bemyndiges til at bevare produk-

tionsområdet og produktionsfaciliteterne, når fremstillingen af tunnelele-

menter til anlægget af kyst til kyst-delen af Femern Bælt-forbindelsen er

afsluttet. Produktionsområdet og produktionsfaciliteterne bevares med hen-

blik på anvendelse for fremtidige anlægsprojekter. Femern A/S ejer på nu-

værende tidspunkt produktionsfaciliteterne og har indgået en aftale med det

entreprenørkonsortium, der har ansvaret for at opføre bl.a. tunnelelementfa-

brikken – Femern Link Contractors (FLC) – om, at FLC ikke skal fjerne

arbejdshavnen og nedrive produktionsfaciliteterne. Det er en betingelse for

aftalens gennemførelse, at lovforslaget vedtages.

Genanvendelse af produktionsfaciliteterne forventes at muliggøre kortere

anlægsfaser og billiggørelse af fremtidige anlægsprojekter samt at bidrage

til at sikre fastholdelse af de kompetencer på Lolland, som er kommet til

med anlæggelsen af Femern Bælt-forbindelsen. Bygningsværkerne og ar-

bejdshavnen mv. vurderes at have en teknisk restlevetid på 20-30 år efter

produktionen af tunnelelementer til Femern Bælt-forbindelsen.

Genanvendelse forventes desuden at medføre en reduktion af miljø- og kli-

mapåvirkningerne, da der hverken skal bruges ressourcer på at fjerne pro-

UDKAST

duktionsfaciliteter og arbejdshavn eller på at etablere nye produktionsfaci-

liteter til at lave betonkonstruktioner eller lignende til fremtidige anlægspro-

jekter.

De produktionsfaciliteter, som Sund & Bælt Holding A/S bemyndiges til at

bevare som følge af ændringsloven, omfatter navnlig følgende:

Tunnelelementfabrikken. Dette omfatter alle de faciliteter, der an-

vendes til selve produktionen af tunnelelementer, herunder navnlig

de tre fabrikshaller, udendørsfaciliteter til produktion af specialtun-

nelelementer, faciliteter til udrustning og søsætning af tunnelele-

menter, evt. betonblandeanlæg inklusive siloer og øvrige faciliteter

til intern oplagring og transport af støbematerialer, lagerhaller, la-

gerarealer, værksteder, kontorbygninger, mandskabsfaciliteter, el-

forsyningsanlæg og vandrensningsanlæg.

Arbejdshavnen. Dette omfatter hele arbejdshavnen, som anvendes

til modtagelse af materialer og bugsering af de færdige tunnelele-

menter, herunder havnebassinet.

Oplagspladser. Oplagene tjener til opbevaring af jord og virker

samtidigt støjafskærmende.

Campområde. Campområdet muliggør etablering af boliger for de

medarbejdere på tunnelelementfabrikken, der ikke har mulighed for

at overnatte i eget hjem.

Produktionsområdet og produktionsfaciliteterne er vist i lovens bilag 8.

Lovforslaget indebærer endvidere, at Femern A/S, ligesom Banedanmark,

undtages for elforsyningsloven, for så vidt angår Femern A/S’ elforsynings-

virksomhed i forbindelse med Femern Bælt-forbindelsen, og at transportmi-

nisteren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for Femern A/S’ elfor-

syningsvirksomhed.

Endelig indebærer lovforslaget, at der indføres en hjemmel i lov om Sund

og Bælt Holding A/S til, at Sund & Bælt Holding A/S eller et selskab ejet

af Sund & Bælt Holding A/S bemyndiges til, efter transportministerens be-

slutning, at stifte et selskab, som har til formål at indtræde som den fremad-

rettede ejer af tunnelelementfabrikken og arbejdshavn mv. ved Rødbyhavn,

jf. bilag 8. Bestyrelsen i Sund & Bælt Holding A/S skal godkende stiftelsen

af selskabet. Bestyrelsen i Sund & Bælt Holding A/S skal også godkende

det stiftede selskabs vedtægter, herunder ændringer i disse. Væsentlig be-

slutninger i relation til ejerskabet, organiseringen og lignende af det stiftede

UDKAST

selskab, skal ligeledes forelægges og godkendes af bestyrelsen i Sund &

Bælt Holding A/S. Når lovforslaget er vedtaget, vil der kunne arbejdes vi-

dere med en model og analyseres nærmere for det fremtidige ejerskab og

organisering, herunder i dialog med markedet. Det tænkes, at en mulig mo-

del kan være, at Sund & Bælt Holding A/S ikke har en aktiv rolle og derved

ikke er involveret i forretningsmæssige beslutninger, men at Sund & Bælt

Holding A/S udbyder en koncession på driften eller på anden måde udbyder

driften. Efter vedtagelse af lovforslaget fastsætter transportministeren hur-

tigst muligt, gennem vedtægterne for Sund & Bælt Holding A/S, den præ-

cise organisering på baggrund af en aftale i forligskredsen herom.

Det bemærkes i den forbindelse, at en eventuel påvirkning af Femern Bælt-

projektets økonomi vil blive neutraliseret ved overdragelsen. Femern A/S

vil således økonomisk blive stillet, som hvis projektet var gennemført som

oprindeligt besluttet, og selskabet vil således hverken opnå en gevinst ved

bevarelsen af produktionsfaciliteterne eller blive pålagt omkostninger her-

ved.

2. Lovforslagets baggrund

Med lov nr. 575 af 4. maj 2015 om anlæg og drift af en fast forbindelse over

Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark (herefter: anlægsloven)

blev Femern A/S bemyndiget til at anlægge, finansiere og drive en fast for-

bindelse over Femern Bælt. Den faste forbindelse over Femern Bælt anlæg-

ges som en sænketunnel mellem Rødbyhavn på Lolland og Puttgarden på

Fehmarn i Tyskland som en kombineret vej- og jernbaneforbindelse bestå-

ende af en firesporet motorvej med nødspor og en dobbeltsporet, elektrifi-

ceret jernbane.

Af anlægslovens § 7 fremgår det, at anlægsprojektet skal gennemføres inden

for rammerne af de udførte vurderinger af indvirkninger på miljøet, jf. dog

§§ 8 og 9. Ifølge §§ 8 og 9 kan ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet,

som kan være til skade for miljøet, ikke påbegyndes uden tilladelse fra Tra-

fikstyrelsen. Af forarbejderne til § 7 fremgår det, at Femern A/S med Fol-

ketingets vedtagelse af anlægsloven blev bemyndiget til at gennemføre an-

lægsprojektet i overensstemmelse med bestemmelserne i lovforslagets §§ 1

og 2 med lovens bilag 1-4 og projektbeskrivelsen i lovforslagets almindelige

bemærkninger afsnit 3-5. Der henvises til Folketingstidende 2014-15 (1.

samling), tillæg A, L 141 som fremsat, side 26.

UDKAST

Det følger heraf, at det har været en grundlæggende forudsætning for pro-

jektet, at tunnelelementfabrikken og arbejdshavnen mv. var midlertidige an-

læg, som skulle nedtages efter anlægsfasens afslutning. Dette vilkår for pro-

jektet er bl.a. afspejlet i miljøgodkendelsen af tunnelelementfabrikken samt

i de foretagne miljøvurderinger for hele anlægsprojektet, som lå til grund

for anlægslovens vedtagelse. Området skulle herefter retableres til bar mark

og erstatningsnatur.

I den politiske aftale om Infrastrukturplan 2035 af 28. juni 2021 fremgår det,

at ”parterne ser positivt på muligheden for, at Sund & Bælt bevarer den

kommende tunnelelementfabrik, som etableres ved Rødbyhavn på Lolland

i forbindelse med Femern Bælt-forbindelsen”.

Den 23. juni 2022 godkendte forligskredsen, at Femern A/S kunne indgå en

betinget tillægsaftale med FLC om at bevare og overtage produktionsområ-

det, når produktionen af tunnelelementer til Femern Bælt-forbindelsen er

afsluttet. Tillægsaftalen er betinget af, at der opnås lovhjemmel til, at Fe-

mern A/S bevarer produktionsområdet. Femern A/S indgik den 30. juni

2022 en betinget tillægsaftale med FLC.

Det foreslås med dette lovforslag, at produktionsområdet og produktionsfa-

ciliteterne ved Rødbyhavn bevares efter afslutningen af den faste forbin-

delse over Femern Bælt ved kyst til kyst-projektets anlægsfase. Lovforslaget

indebærer ikke ændringer i anlægslovens regler vedrørende driften af den

faste forbindelse over Femern Bælt efter anlægsfasens afslutning.

Femern Bælt-forbindelsens virkninger på miljøet er beskrevet og vurderet i

de miljømæssige undersøgelser af projektet ’VVM-redegørelse for den faste

forbindelse over Femern Bælt (kyst-kyst), herunder vurderingen af anlægs-

projektets indvirkning på Natura 2000-områder.

Indvirkningerne på miljøet som følge af bevarelse af produktionsområdet

og produktionsfaciliteterne er beskrevet og vurderet i den supplerende mil-

jøkonsekvensrapport. Indholdet heraf er beskrevet nærmere nedenfor i af-

snit 8.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Beskrivelse af produktionsområdet og produktionsfaciliteterne

Produktionsområdet indeholder som hovedelementer tunnelelementfabrik-

ken, arbejdshavnen, oplagspladser og campområdet. Området og produkti-

onsfaciliteterne er vist i lovens bilag 8. Det er disse produktionsfaciliteter,

UDKAST

som ændringsloven giver Sund & Bælt Holding A/S mulighed for at bevare

efter afslutningen af anlægsfasen for Femern Bælt-forbindelsen.

Til brug for anlæg af Femern Bælt-forbindelsen opføres navnlig følgende

bygninger og anlæg, som ifølge lovforslaget kan bevares:

- Haller til præfabrikation af armering

- Haller til støbning af betonelementerne

- Cementsiloer

- Lagerhaller

- Oplag af materialer til betonfremstilling

- Kontorbygninger

- Parkeringspladser

- Mandskabsfaciliteter

Foran støbehallerne er der etableret lave og dybe søsætningsbassiner, hvor-

fra der er adgang til Femern Bælt gennem flydeporte og adgangskanaler.

Foran de ydre søsætningsbassiner er der blevet etableret moler, der beskytter

arbejdshavnen og søsætningsbassinerne mod bølgepåvirkninger.

I forbindelse med arbejdshavnen er der etableret ca. 1.000 meter kajstræk-

ning til de skibe, der leverer byggematerialer, samt de fartøjer, der anvendes

i forbindelse med de marine operationer. Alle disse dele af arbejdshavnen

ved Rødbyhavn indgår også som en del af produktionsområdet og kan ifølge

lovforslaget bevares.

Produktionsområdet indeholder også oplagspladser med støjvold udenom,

som virker støjafskærmende og tjener til opbevaring af navnlig opgravede

havbundsmaterialer, inden de oprindeligt skulle finde endelig anvendelse i

kyst til kyst-projektet f.eks. til opfyldning af arbejdshavnen.

I anlægsfasen er der blevet anlagt og opgraderet i alt ca. fem kilometer as-

falteret vej med tilhørende fællessti til tunnelelementfabrikken og midlerti-

dige beboelsesfaciliteter. Der er etableret en adgangsvej til campområdet fra

Færgevej, der er forlagt øst for Strandholm i forhold til den eksisterende

adgangsvej til gården. Adgangsvej til Strandholm fra Østersøvej er forlagt

mod vest og hedder Strandholmsøvej. Det foreslås, at disse adgangsveje i

produktionsområdet bevares.

Der er desuden etableret en midlertidig sti langs den forlagte hovedkanal,

som giver en direkte vej fra campområdet til indgangen for produktionsom-

UDKAST

rådet. Derudover er der etableret en fællessti fra Færgevej øst/adgang til pro-

duktionsområdet og øst om produktionsområdet til diget for at opretholde

den regionale stiforbindelse samt en adgangsvej til arbejdshavnen. Det fo-

reslås ligeledes, at disse stier og denne adgangsvej bevares, således at ad-

gangen til produktionsområdet og arbejdshavnen kan bevares.

I hvilket omfang, det vil være hensigtsmæssigt at bevare de forskellige fa-

ciliteter, afhænger af behovet i forbindelse med kommende projekter. Loven

giver således mulighed for bevarelse, men forpligter ikke Sund & Bælt Hol-

ding A/S til at bevare alle dele af produktionsfaciliteterne.

3.2. Forholdet til anden lovgivning

Byggeloven

3.2.1. Gældende ret

Efter bygningsreglementets (BR18) § 4, nr. 1, gælder bygningsreglementet

ikke for bl.a. tunneler samt midlertidige konstruktioner og anlæg, der er nød-

vendige for i dette tilfælde tunnelbyggeriet.

Det fremgår af bemærkningerne til anlægsloven, at denne undtagelse i byg-

ningsreglementet i forhold til kyst til kyst-projektet skal fortolkes sådan, at

den omfatter enhver konstruktion, anlæg eller bygning, som midlertidigt op-

føres udelukkende til brug for anlæg af kyst til kyst-projektet. Det fremgår i

den sammenhæng, at det indebærer, at de midlertidige konstruktioner, anlæg

og bygninger, der opføres i projektområdet, og som er nødvendige for at

gennemføre tunnelbyggeriet, herunder tunnelelementfabrikken og arbejds-

havnen med tilhørende produktionsfaciliteter, ikke er omfattet af bygnings-

reglementet. Dette omfatter eksempelvis skure til vagter ved indgangen,

skure til entreprenørens administrative personale, kantinebygninger, mand-

skabsskure, betonstationer, værksteder, lagerfaciliteter, kontrolcentre, byg-

ningsfaciliteter til førstehjælps- og brandberedskab samt faciliteter til ind-

kvartering og rekreative aktiviteter. Der henvises til Folketingstidende (1.

samling), 2014-15, tillæg A, L 141 som fremsat, side 64.

Byggelovens øvrige regler finder fortsat anvendelse i forbindelse med an-

lægsprojektet, herunder § 4, stk. 1, litra d, om brandsikkerhed, som supple-

res af beredskabslovens regler, der heller ikke er fraveget.

Efter byggelovens § 2, stk. 1, litra a og b, finder byggeloven anvendelse ved

tilbygning til bebyggelse og ved ombygning af eller andre forandringer i

bebyggelse, som er væsentlige i forhold til bestemmelser i loven eller de i

medfør af loven udfærdigede bestemmelser.

UDKAST

Efter byggelovens § 2, stk. 1, litra c, finder byggeloven anvendelse ved æn-

dringer i benyttelse af bebyggelse, som er væsentlige i forhold til bestem-

melser i loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser. Efter §

16, stk. 1, 1. pkt., må arbejder omfattet af § 2 ikke påbegyndes uden bygge-

tilladelse. Hvis bygninger og konstruktioner, som er opført som midlertidige

og dermed undtaget fra bygningsreglementets krav, skal bevares efter an-

lægsfasens afslutning, vil der efter ministeriets opfattelse være tale om en

væsentlig ændring i benyttelsen, jf. § 2, stk. 1, litra c, som udløser krav om

byggetilladelse, jf. § 16, og opfyldelse af bygningsreglementets krav.

3.2.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Det foreslås, at byggelovens § 16, stk. 1, og bygningsreglementet ikke finder

anvendelse i forhold til det produktionsområde og de produktionsfaciliteter,

der opføres til etableringen af den faste forbindelse over Femern Bælt, efter

fremstillingen af tunnelelementer er afsluttet, samt i forbindelse med nød-

vendige aktiviteter til bevarelse af produktionsområdet og produktionsfaci-

liteterne ved Rødbyhavn.

Ændringen indebærer, at produktionsfaciliteterne, der er opført som midler-

tidige anlæg med henblik på nedrivning efter anlægsfasens afslutning og

dermed undtaget fra byggetilladelseskravet og bygningsreglementet, kan

bevares efter afslutningen af anlægsfasen af den faste forbindelse over Fe-

mern Bælt uden byggetilladelse og uden fremadrettet at skulle leve op til

reglerne i bygningsreglementet, herunder ved fremtidige ændringer i de pro-

duktionsfaciliteter, der er opført som midlertidige anlæg. Byggelovens øv-

rige regler finder fortsat anvendelse, herunder i forhold til brandsikkerhed.

Det foreslås, at ombygninger af de anlæg, der er opført som midlertidige til

brug for anlæg af den faste forbindelse over Femern Bælt (kyst til kyst-pro-

jektet), også fremadrettet kan ske uden byggetilladelse, efter byggelovens §

16, stk. 1 og uden at byggeriet skal leve op til reglerne i bygningsreglemen-

tet. Det vurderes således ikke at være hensigtsmæssigt, hvis f.eks. tunnel-

elementfabrikken, som er under opførelse uden byggetilladelse som et mid-

lertidigt anlæg, som følge af en beslutning om bevarelse af anlægget frem-

adrettet kan være omfattet af bygningsreglementet og krav om byggetilla-

delse i forbindelse med eventuelle ombygninger mv. til brug for andre in-

frastrukturprojekter. Beslutningen om bevarelse påvirker derved ikke vilkå-

rene for gennemførelsen af Femern Bælt-forbindelsen.

UDKAST

Hvis der efter Femern Bælt-forbindelsens afslutning måtte blive behov for

opførelse af ny bebyggelse, tilbygninger m.v., vil disse skulle indhente byg-

getilladelse og overholde bygningsreglementet.

Fravigelse af elforsyningsloven

3.2.3. Gældende ret

Det følger af anlægslovens § 40, stk. 1, at Femern A/S er infrastrukturfor-

valter for jernbaneforbindelsen på den faste forbindelse over Femern Bælt.

Det indebærer bl.a., at Femern A/S leverer kørestrøm til jernbanevirksom-

heder, der benytter de jernbaneanlæg, som Femern A/S ejer og driver.

Et eldistributionsnet er i elforsyningslovens § 5, nr. 9, defineret som et el-

forsyningsnet, der har til formål at levere elektricitet til en ubestemt kreds

af elkunder, samt net, der ejes af en kollektiv elforsyningsvirksomhed, og

som har til formål at forbinde en forbruger direkte med transmissionsnettet.

Elforsyningsloven fastsætter særlige krav til eldistributionsvirksomheders

ejerskab og drift af eldistributionsnet, herunder selskabskrav og krav om

forbrugerindflydelse i elforsyningslovens kapitel 7 og bevillingsmæssige

krav i elforsyningslovens kapitel 8.

Af jernbanelovens § 22, stk. 1, følger, at Banedanmark forsyner jernbane-

virksomhederne med kørestrøm, og at Banedanmarks elforsyningsaktivite-

ter er undtaget fra reglerne i elforsyningsloven. Det følger af stk. 2, at trans-

portministeren kan fastsætte nærmere regler for Banedanmarks elforsy-

ningsaktiviteter. Reglerne findes i bekendtgørelse nr. 1527 af 15. december

2019 om Banedanmarks levering af kørestrøm.

Femern A/S aftager strøm fra Energinets transmissionsnet til brug for Fe-

mern Bælt-forbindelsens kørestrømsforsyning m.v. og vil derfor normalt

være omfattet af elforsyningslovens krav til eldistributionsvirksomheder.

3.2.4. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Elforsyningslovens krav til eldistributionsvirksomheder tager ikke sigte på

en virksomhed som Femern A/S, og det vil være vanskeligt for Femern A/S

at efterleve kravene i elforsyningsloven. Det er derfor fundet hensigtsmæs-

sigt at undtage Femern A/S fra elforsyningslovens anvendelsesområde og i

stedet bemyndige transportministeren til at fastsætte nærmere regler for

denne del af Femern A/S’ virksomhed.

UDKAST

Det foreslås på denne baggrund, at Femern A/S i sin egenskab af infrastruk-

turforvalter for jernbaneforbindelsen på den faste forbindelse over Femern

Bælt undtages fra reglerne i elforsyningsloven på samme måde som Ba-

nedanmark, og at transportministeren tilsvarende bemyndiges til at fastsætte

nærmere regler for Femern A/S’ eldistributionsaktiviteter i denne sammen-

hæng.

Planloven, naturbeskyttelsesloven, herunder artsfredningsbe-

kendtgørelsen, skovloven, museumsloven, landbrugsloven og

kystbeskyttelsesloven

3.2.5. Gældende ret

Efter anlægslovens § 12, stk. 1, kræver udførelse af arbejder efter §§ 1, 2 og

11 ikke dispensation eller tilladelse efter § 50 og § 65, stk. 1-3, jf. kapitel 2,

i lov om naturbeskyttelse og § 35, stk. 1, i lov om planlægning. Det følger

desuden af stk. 2, at reglerne om kommune- og lokalplaner i lov om plan-

lægning, §§ 20, 22 og 26 a i lov om naturbeskyttelse, kapitel 4 i bekendtgø-

relse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet

vildt, §§ 8-13 og 26-28 i lov om skove, kapitel 8 og 8 a i museumsloven, lov

om landbrugsejendomme og kapitel 1 a-4 i lov om kystbeskyttelse ikke fin-

der anvendelse ved udførelse af arbejder efter §§ 1, 2 og 11 i anlægsloven.

De nævnte regler er således fraveget i forhold til den faste forbindelse over

Femern Bælt. Naturbeskyttelsesloven er efterfølgende blevet ændret, hvor-

for henvisningen i anlægsloven ikke længere fuldt ud er retvisende.

3.2.6. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Det foreslås, at arbejder efter § 1 a i denne lov ikke kræver dispensation eller

tilladelse efter de i § 12, stk. 1 nævnte regler. Det foreslås også, at de nævnte

regler i § 12, stk. 2 ikke finder anvendelse ved udførelse af arbejder efter §

1 a i denne lov. Det fremgår således at de i § 12, stk. 1 og 2 nævnte regler

også er fraveget, for så vidt angår bevarelse af produktionsområdet og pro-

duktionsfaciliteterne, sådan som de er opført til brug for anlæggelsen af den

faste forbindelse over Femern Bælt. Det betyder f.eks., at bevarelse af pro-

duktionsfaciliteterne ikke udløser krav om plangrundlag eller tilladelse eller

dispensation mv. i henhold til de nævnte lovbestemmelser. Fravigelsen in-

debærer, at selve den fysiske bevarelse af produktionsfaciliteterne med pla-

ceringen ved Rødbyhavn efter anlægsfasens afslutning ikke forudsætter

yderligere administrative tilladelser i henhold til den omhandlede lovgiv-

ning.

UDKAST

Hvis der efter afslutning af anlægsarbejdet med Femern Bælt-forbindelsen

måtte blive behov for tilbygning eller andre fysiske ændringer i forbindelse

med det bevarede produktionsanlæg, vil der være krav om tilladelse eller

dispensation mv. i henhold til de omhandlede regler alt efter de nærmere

omstændigheder. Yderligere drift af produktionsfaciliteterne ud over driften

til brug for den faste forbindelse over Femern Bælt, som har opnået miljø-

godkendelse, vil også kræve en ny miljøgodkendelse mv., jf. nærmere ne-

denfor om miljøbeskyttelseslovens regler.

Den øvrige natur- og miljølovgivning gælder fortsat, i det omfang disse love

og bestemmelser ikke udtrykkeligt er fraveget ved anlægsloven eller i med-

før af anden lov. Det gælder bestemmelser i lov om jagt og vildtforvaltning,

lov om naturbeskyttelse, lov om vandløb, lov om skove, lov om vandforsy-

ning mv., lov om miljøbeskyttelse og regler udstedt i medfør af disse love.

Det foreslås, at det også, for så vidt angår eventuelle afgørelser angående

bevarelse af produktionsfaciliteterne, gælder, at afgørelser ikke kan påkla-

ges til anden administrativ myndighed. Dog vil kommunalbestyrelsens af-

gørelser vedrørende bevarelse af produktionsområdet og produktionsfacili-

teterne kunne påklages til transportministeren.

3.3. Ekspropriation

3.3.1. Gældende ret

Anlægslovens kapitel 6 indeholder i §§ 27-36 bestemmelser, der bemyndi-

ger transportministeren til at ekspropriere og i øvrigt på forskellig vis at råde

over arealer til brug for anlæg og drift af anlægsprojektet.

Ved anlægslovens § 27 har transportministeren fået hjemmel til at ekspro-

priere de arealer, som er nødvendige for anlæg af anlægsprojektet og æn-

dringer heraf. Femern A/S har gennemført en række ekspropriationer af hen-

syn til gennemførelsen af anlægsprojektet af den faste forbindelse over Fe-

mern Bælt. Den gældende bestemmelse giver ikke hjemmel til ekspropria-

tion til brug for bevarelse af produktionsområdet og produktionsfaciliteterne

efter anlægsfasens afslutning.

Ved anlægslovens § 29 har transportministeren fået adkomst til hele matr.nr.

244ed og en del af matr.nr. 244k og 244ø Rødby Markjorder, som er mar-

keret på anlægslovens bilag 6.

UDKAST

Derudover har ministeren ved anlægslovens §§ 30-32 fået ret til midlertidigt

at råde over en række andre matrikler. Bestemmelserne indebærer, at mini-

steren har ret til at råde over arealer som markeret på bilag til anlægsloven

indtil den 31. december 2023. Det fremgår af forarbejderne i lovforslag nr.

141 af 25. februar 2015, at fortsat råden herefter kræver, at der træffes ek-

spropriationsbeslutning, jf. § 27. Ejeren kan på ethvert tidspunkt inden den

31. december 2023 kræve, at transportministeren overtager arealet perma-

nent mod fuld erstatning, jf. Folketingstidende 2014-15 (1. samling), tillæg

A, L 141 som fremsat, side 96.

Femern A/S ejer ikke hele produktionsområdet, men råder over arealer i

henhold til ovennævnte bestemmelser. Der er ikke i anlægsloven hjemmel

til, at arealerne kan eksproprieres til brug for bevarelse af produktionsområ-

det og produktionsfaciliteterne efter afslutningen af anlægsprojektet af den

faste forbindelse over Femern Bælt.

3.3.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Med de foreslåede ændringer skabes i overensstemmelse med grundlovens

§ 73 en lovhjemmel til, ved ekspropriation, at erhverve de arealer og ret-

tigheder, der er nødvendige for bevarelse af produktionsområdet, herunder

tunnelelementfabrikken og arbejdshavnen mv. ved Rødbyhavn. De øvrige

regler om ekspropriation og ekspropriationsprocessen ændres ikke. Ekspro-

priation til brug for bevarelse af produktionsområdet og produktionsfacili-

teterne skal som udgangspunkt ske efter reglerne herom i lov om fremgangs-

måden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Idet ekspropriation vil ske med henblik på bevarelse af produktionsområdet

og produktionsfaciliteterne, herunder tunnelelementfabrikken, til brug for

andre offentlige anlægsprojekter er der efter Transportministeriets opfat-

telse tale om et formål, som har offentlig karakter og derfor ligger inden for

almenvellet. De øvrige krav til ekspropriation skal også være opfyldt, her-

under kravet om tidsmæssig aktualitet.

Loven ændrer ikke ved, at ejeren kan kræve, at transportministeren overta-

ger arealet permanent, jf. anlægslovens § 30, stk. 3.

3.4. Ejerskabet af produktionsfaciliteterne

3.4.1. Gældende ret

Produktionsområdet og produktionsfaciliteterne ved Rødbyhavn ejes i dag

af Femern A/S som en del af Femern Bælt-forbindelsen, jf. lov nr. 575 af 4.

UDKAST

maj 2015 om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med

tilhørende landanlæg i Danmark. Organisatorisk er Femern A/S en del af

Sund & Bælt-koncernen og stiftet med det formål at projektere, anlægge og

drive den kommende faste forbindelse over Femern Bælt.

Sund & Bælt-koncernen består af en række selskaber, som på vegne af sta-

ten varetager opgaver inden for transport og infrastruktur. Koncernen regu-

leres af lov om Sund og Bælt Holding A/S, som fastlægger rammen for kon-

cernens virksomhed, herunder de enkelte selskabers formål og opgaver.

Dette omfatter bl.a. drift mv. af Storebæltsforbindelsen, de danske landan-

læg til Øresundsforbindelsen og de danske landanlæg til den kommende Fe-

mern Bælt-forbindelse. Derudover ejer selskabet tre kommercielle selska-

ber, BroBizz A/S, BroBizz Operatør A/S og Sund og Bælt Partner A/S. For

de tre sidstnævnte selskaber fremgår det af lov om Sund og Bælt Holding

A/S, at der ikke må udstedes garantier til disse selskaber fra de selskaber,

der har adgang til at optage statsgaranterede lån og benytte statslige genud-

lån. På samme vis hæfter staten ikke for disse selskabers forpligtelser. De

øvrige af koncernens selskaber har derimod adgang til under visse betingel-

ser at optage statsgaranterede lån og benytte statslige genudlån. Disse sel-

skaber er yderligere karakteriseret ved, at den almindelige selskabsret er fra-

veget ved, at transportministeren kan pålægge selskaberne generelle og spe-

cielle instrukser for deres virksomhed, ligesom selskabernes vedtægter og

ændringer heri skal godkendes af transportministeren.

I praksis varetages alle koncernens aktiviteter via moderselskabet Sund &

Bælt Holding A/S. I kraft af koncernens aktiviteter med drift og vedligehold

af kritisk infrastruktur og gennemførelse af megaprojekter med tætte græn-

seflader til den øvrige transportinfrastruktur i Danmark har selskabet tæt

kontakt og samarbejde med Transportministeriet på linje med f.eks. Vejdi-

rektoratet og Banedanmark. Ud over den almindelige daglige kontakt med

Transportministeriets departement afholder selskabets centrale ledelsesor-

gan bl.a. kvartalsmøder med transportministeren, ligesom transportministe-

ren optræder som statens eneaktionær på selskabets generalforsamlinger.

3.4.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Det danske samfund har behov for, at der er produktions- og udskibnings-

faciliteter til blandt andet fremtidige infrastrukturprojekter, der blev aftalt i

Infrastrukturplanen 2035 eller til andre store anlægsprojekter. Det er Trans-

portministeriets vurdering, at ejerskabet af produktionsfaciliteterne bør for-

UDKAST

blive i statsligt regi med henblik på at sikre, at adgangen til produktionsfa-

ciliteterne bevares, samt at fremtidige statslige infrastrukturprojekter, får ad-

gang hertil. Samtidig skal det sikres, at produktionsfaciliteternes eventuelle

overskudskapacitet også kan komme det private marked til gavn.

Sund & Bælt Holding A/S har stor erfaring med at gennemføre store an-

lægsprojekter og at drive kritisk infrastruktur. Transportministeriet vurderer

derfor, at ejerskabet af produktionsfaciliteterne mest hensigtsmæssigt bør

forblive i Sund & Bælt-koncernen. Ejerskab i Sund & Bælt-koncernen sikrer

endvidere, at produktionsfaciliteterne er under statslig kontrol og kan stilles

til rådighed i forbindelse med gennemførelse af statslige projekter.

Det foreslås derfor, at Sund & Bælt Holding A/S eller et selskab ejet af Sund

& Bælt Holding A/S bemyndiges til, efter transportministerens beslutning,

at stifte et selskab, som har til formål at indtræde som den fremadrettede ejer

af tunnelelementfabrikken, arbejdshavn m.v. ved Rødbyhavn. Ejerskabet af

produktionsfaciliteterne foreslås dermed udskilt i et selvstændigt selskab på

linje med selskabets øvrige aktiviteter, men uden statsgaranti svarende til

koncernens kommercielle selskaber. Den nærmere selskabsretlige organise-

ring vil ske inden for selskabslovens almindelige regler og vil således kunne

ske ved spaltning, aktivoverdragelse, fusion, apportindskud eller på anden

vis. Der vil med den foreslåede bestemmelse kunne ske koncernintern over-

dragelse af produktionsfaciliteterne ved Rødbyhavn.

Når lovforslaget er vedtaget, vil der blive analyseret en konkret organise-

ringsmodel. En mulig model kan være, at Sund & Bælt Holding A/S ikke

har en aktiv rolle og derved ikke er involveret i forretningsmæssige beslut-

ninger, men at Sund & Bælt Holding A/S udbyder en koncession på driften,

indgår lejeaftaler eller tilsvarende. Efter vedtagelse af lovforslaget fastsætter

transportministeren gennem vedtægterne for Sund & Bælt Holding A/S, den

præcise organisering på baggrund af en aftale i forligskredsen herom, hvori

blandt andet en businesscase for bevarelse af tunnelelementfabrikken ind-

går.

Overdragelse af ejerskabet af produktionsfaciliteterne fra Sund & Bælt Hol-

ding A/S til et nyt selskab vil først blive effektueret, når transportministeren

træffer beslutning herom. Bestyrelsen i Sund & Bælt Holding A/S skal god-

kende stiftelsen af det nye selskab.

Staten vil - via Sund & Bælt Holding A/S - bevare kontrollen over produk-

tionsområdet og produktionsfaciliteterne, og staten kan gøre sin indflydelse

UDKAST

gældende i forhold til ejerskabet, organiseringen m.v. via selskabets gene-

ralforsamling. Det foreslås i forlængelse heraf, at vedtægterne for selskabet,

og ændringer heri, skal godkendes af Sund & Bælt Holding A/S.

Derudover foreslås det, at væsentlige beslutninger i relation til ejerskabet,

organiseringen og lignende af tunnelelementfabrikken skal godkendes af

Sund & Bælt Holding A/S. Beslutninger af denne karakter skal i medfør af

lovforslaget forelægges til Sund & Bælt Holding A/S’ beslutning, evt. på en

generalforsamling, inden den effektueres. Det bemærkes hertil, at vedtæg-

terne for Sund & Bælt Holding A/S tilsvarende skal tilpasses, således at det

heraf fremgår, hvordan Sund & Bælt Holding A/S eller et selskab ejet af

Sund & Bælt Holding A/S fremadrettet skal varetage ejerskabet af tunnel-

elementfabrikken, arbejdshavnen m.v. ved Rødbyhavn.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

4.1. Økonomiske konsekvenser for staten

Bevarelse af produktionsområdet og produktionsfaciliteter indebærer, at fa-

brikken med tilhørende faciliteter kan genbruges til nye projekter og aktivi-

teter efter afslutning af anlægsarbejdet med Femern Bælt-forbindelsen.

Eventuelle positive og/eller negative konsekvenser vil blive kvantificeret i

forbindelse med de konkrete projekter og aktiviteter, som i fremtiden vil

finde sted i produktionsområdet.

Det er forventningen, at genbrug af produktionsområdet og produktionsfa-

ciliteterne kan medføre positive konsekvenser for staten ved at billiggøre

fremtidige statslige anlægsprojekter. En bevarelse af produktionsområdet

vil derudover potentielt medføre lavere risici ved – og hurtigere færdiggø-

relse af – fremtidige projekter.

4.2. Administrative konsekvenser for staten

Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for staten.

4.3. Økonomiske konsekvenser for regionerne

Lovforslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.

4.4. Administrative konsekvenser for regionerne

Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for regionerne.

4.5. Økonomiske konsekvenser for kommunerne

UDKAST

Lovforslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for kommunerne.

4.6. Administrative konsekvenser for kommunerne

Lovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser for kommunerne.

Afhængig af hvilke konkrete projekter, der skal udføres på fabrikken, kan

Lolland Kommune få en række administrative opgaver i forbindelse med

myndighedsbehandling mv. Dette vil blive vurderet i forbindelse med de

konkrete projekters anlægslove.

4.7. Implementeringskonsekvenser fo r det offentlige

Lovforslaget har ingen implementeringskonsekvenser for det offentlige.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget medfører ingen økonomiske eller administrative konsekvenser

for erhvervslivet. Når der er truffet beslutning om det fremtidig ejerskab og

den fremtidige anvendelse af produktionsområdet, er det forventningen, at

bevarelse af produktionsfaciliteterne vil have positive økonomiske konse-

kvenser for erhvervslivet ved at bidrage til en øget økonomisk aktivitet og

lokalisering i nærområdet og i regionen.

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Udledningen af drivhusgasser fra driften af produktionsområdet vil, i værste

fald, lokalt have en mindre betydning for Lollands Kommunes mulighed for

at nå deres reduktionsmål i 2030.

Det er også vurderet, at en bevarelse af produktionsområdet samlet vil have

en potentiel positiv betydning for klimaet i forhold til referencescenariet.

Vurderingen bygger på, at det undgås at opføre og nedtage et nyt, tilsva-

rende produktionsområde et andet sted.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8.1 Indledning og baggrund

UDKAST

Formålet med lovforslaget er at bevare det produktionsområde og de pro-

duktionsfaciliteter, som etableres i forbindelse med fremstillingen af tunnel-

elementerne til den faste forbindelse over Femern Bælt. Produktionsområ-

det og produktionsfaciliteterne består af en elementfabrik med tre haller og

seks produktionslinjer, kontor- og administrationsbygninger, oplagsområ-

der, et camp-område til beboelsesfaciliteter og en arbejdshavn med tilhø-

rende udgravet adgangs-kanal. Produktionsområdet beslaglægger et areal på

ca. 190 ha på land og ca. 110 ha på havet. Produktionsområdets placering

øst for Rødbyhavn på Lolland fremgår af bilag 1 til denne lov.

Bevarelse af produktionsområdet medfører som udgangspunkt væsentlige

påvirkninger af landskab, kystmorfologi, friluftsliv og af bilag IV-arter. For

at undgå eller minimere de væsentlige påvirkninger af miljøet er der behov

for afværgeforanstaltninger. De forskellige tiltag er beskrevet sammen med

påvirkningen under de enkelte emner.

Den natur, som det oprindeligt var planlagt etableret inden for produktions-

området, bliver i stedet etableret på andre egnede steder i nærheden. Det skal

sikre, at områdets biologiske sammenhæng og funktion bliver opretholdt,

som det oprindeligt var planlagt. Overvågningen af erstatningsnaturen vil

fortsætte, når produktionsområdet og produktionsfaciliteterne bliver beva-

ret.

8.2 Samfundsmæssige forhold

8.2.1 Landskab

Produktionsområdet vil fortsat præge det lokale landskab væsentligt, sam-

men med de eksisterende anlæg herunder motorvej, jernbane, færge- og tra-

fikhavn. Påvirkningen af landskabet ved bevarelse og fortsat drift af pro-

duktionsområdet vurderes at modsvare påvirkningen under etableringen af

Femern Bælt-forbindelsen, og det er således primært ændringen i tidsper-

spektivet, der er afgørende for vurderingen af projektændringen. En beva-

relse af produktionsområdet vil betyde, at det markante produktionsanlæg

omgivet af jordvolde, men med synlige høje produktionshaller, siloer og ar-

bejdshavnen, vil udgøre en langvarig visuel påvirkning.

Produktionsområdet vil skabe en permanent fragmentering af landskabet.

Det sker særligt ved, at arbejdshavnen gennemskærer det nye landindvin-

dingsområde. Det kulturhistoriske dige kan ikke længere følge hele kyst-

strækningen og reetableres ikke på en 1 kilometer lang strækning, før pro-

UDKAST

duktionsområdet nedtages. Forstyrrelser af landskabet gennem produktions-

aktiviteter, trafik, sejlads, støj og lys vil ligeledes blive et langvarigt karak-

tertræk i landskabet.

Grundet afstanden til særlig Saksfjed Inddæmning og Hyllekrog vurderes

projektændringen ikke at føre til en væsentlig påvirkning af de landskabs-

værdier, som de øvrige landskabelige planmæssige bindinger skal beskytte.

Der vil være et kumulativt landskabeligt samspil med øvrige tekniske anlæg

i området så som vindmøller og Femern Bælt-forbindelsen. I større afstand

vurderes produktionsområdet i højere grad at indgå i landskabet i samme

skala med de øvrige landskabselementer. Påvirkningen af landbrugsland-

skabet nord for produktionsområdet vurderes ligesom under etableringen af

Femern Bælt-forbindelsen ikke at være væsentlig.

Den væsentlige påvirkning af landskabet kan ikke undgås. I forbindelse med

etableringen af produktionsområdet som en del af Femern Bælt-projektet er

der indarbejdet en række landskabelige hensyn, som minimerer den land-

skabelige påvirkning. Hertil tæller for eksempel begrænsning af lysforure-

ning og støj til omgivelserne samt en vold rundt om produktionsområdet,

som skærmer omgivelserne visuelt mod det mere tekniske præg af produk-

tionsområdet i landskabet. Ved at tilplante en bræmme foran diget etableres

en grøn korridor, som bidrager til at reducere de landskabsmæssige påvirk-

ninger fra elementfabrikken og understøtter det unikke og egnsspecifikke

landskabselement, som diget udgør.

8.2.2 Friluftsliv

I den oprindelige VVM for Femern Bælt-projektet blev produktionsområ-

dets påvirkning af friluftslivet vurderet som væsentlig. En bevarelse af pro-

duktionsområdet vil medføre en fortsat væsentlig påvirkning af friluftslivet.

Mange af påvirkningerne vil være sammenlignelige med påvirkningerne fra

anlægsfasen af sænketunnelen, men med længerevarende negativ effekt for

friluftslivet grundet en forlænget varighed af påvirkningen og et ændret re-

ferencescenarie. Bevarelsen af produktionsområdet kan således forårsage

påvirkninger af friluftslivet gennem arealinddragelse og -ændring, fysisk og

visuel barrierevirkning og fragmentering, ændring af adgangs- og forbindel-

sesforhold, påvirkning af naturoplevelser, påvirkning af bevægelsesmulig-

heder i naturen samt forringelse af implementeringsmuligheder for aktuelle

planer om kommunal udvikling af friluftslivet.

UDKAST

Den største påvirkning af friluftslivet sker som følge af den langvarige are-

alinddragelse, som indskrænker og fragmenterer arealet til friluftslivet væ-

sentligt. For at afværge eller kompensere for denne væsentlige påvirkning

har Femern A/S en række tiltag, der vil gavne friluftslivet i lokalområdet.

Flere af tiltagene vil både styrke naturen og adgangen hertil. De afværgende

tiltag for friluftslivet planlægges etableret i to områder. I området mellem

produktionsområdet og sommerhusområdet Hyldtofte Østersøbad findes en

§ 3-beskyttet eng, som mod nord afgrænses af en drænkanal i nordvest-syd-

østlig retning. Nord for drænkanalen er etableret lysåben natur og tre vand-

huller som en del af de afværgende foranstaltninger for naturen på det op-

rindelige projekt. For at forbedre både naturen og friluftslivet i området vil

drænkanalen blive genslynget, og der vil blive etableret vandrestier igennem

området. Øst for rangerterrænet og fredskoven vil de eksisterende vandhul-

ler, der ikke ejes eller er etableret af Femern A/S, blive plejet, og der etab-

leres en grøn korridor nordvest om fabriksområdet, der får forbindelse til

klimaskoven og vandløbet Næsbæk. Mod øst og gennem fredskoven samt

forbi vandhullerne etableres der et stisystem til Gl. Badevej.

Samlet set er det vurderingen, at med de ovennævnte tiltag vil bevarelsen af

produktionsområdet ikke medføre væsentlige ændringer af påvirkningen af

friluftslivet.

8.2.3 Arealinddragelse

Bevarelsen af produktionsarealet medfører en fortsat arealinddragelse af det

østlige landområde. Nord for det kulturhistoriske kystdige, som fungerer

som rekreativ sti, vil ca. 190 ha landområde ikke kunne reetableres, hvoraf

ca. 115 ha er øremærket rekreation i Kommuneplan 2021-2033. Havnen vil

fortsat inddrage 96 ha af det oprindeligt planlagte nye landområde øst for

Rødbyhavn, og landområdet vil dermed udgøre et mindre areal på 41 ha i

forhold til ca. 130 ha i referencescenariet. I alt reduceres det areal med 209

ha, hvilket svarer til en reduktion på omkring 60 pct. Denne fortsatte areal-

inddragelse er lokal, men langvarig og af høj intensitet og vurderes derfor

som væsentlig.

Samlet set vurderes påvirkningen af arealinddragelse ved bevarelsen af pro-

duktionsområdet at være væsentlig.

8.2.3.1 Fysisk og visuel barrierevirkning og fragmentering

Bevarelsen af produktionsområdet vil medføre en langvarig fysisk og visuel

barriere i det rekreative landskab, som vil forringe friluftsoplevelsen af om-

rådet og give en øget barrierevirkning kumulativt sammen med industri- og

UDKAST

færgehavn samt Femern Bælt-forbindelsen. Påvirkningen af det østlige

landområdes visuelle friluftsoplevelse vurderes som væsentlig, idet den vil

være langvarig, og idet den med sin nærhed til produktionsområdet vil have

høj intensitet. Den visuelle påvirkning af det vestlige landområde vurderes

til at være ubetydelig grundet afstanden og mellemliggende andre tekniske

landskabselementer, så som færgehavnen, Rødby-havn by og Femern Bælt-

forbindelsen.

Fragmenteringen af det østlige landområde påvirker både de enkelte delom-

råders direkte værdi som rekreative rum og det samlede nye landområdes

værdi for friluftslivet. Opdelingen af det østlige landområde vil blandt andet

medføre, at Fælled øst ikke fungerer som rekreativ forbindelse mellem

Hyldtofte Østersøbad og Hirbosøerne samt Rødbyhavn baneterræn.

Den langvarige påvirkning af sammenhængen af de friluftsmæssigt værdi-

fulde arealer vurderes at være væsentlig.

8.2.3.2 Adgang og forbindelsesforhold

Bevarelsen af produktionsområdet vil også medføre ændringer af adgangs-

veje til kysten, forbindelser mellem rekreative arealer, mellem landområde

vest og øst samt forbindelser mellem større rekreative arealer vest og øst for

Femern Bælt-forbindelsen. Ved bevarelsen af produktionsområdet vil færd-

sel til fods eller på cykel være begrænset i perioder med aktiv drift og pro-

duktion, da det vurderes, at det ikke kan accepteres at have krydsende bløde

trafikanter ved indgangen til elementfabrikken i perioder, hvor fabrikken er

i drift. I eventuelle stilstandsperioder, hvor produktionen afventer igangsæt-

telse af nye driftsperioder, vil det være muligt at etablere offentlig cy-

kel/gangsti nord om fabrikken, med adgang til kysten mellem elementfa-

brikken og Femern Bælt-forbindelsens portalområde. Adgangen til kysten

er forringet, idet en strækning på ca. 1,6 kilometer er inddraget til arbejds-

havnen. Den direkte kystnære cykel- og gangrute mellem Rødbyhavn og

Hyldtofte Østersøbad kan ikke etableres, før produktionsområdet nedtages.

Stiforbindelsen mellem de to områder vil med bevarelsen af produktions-

området ikke opleves som et rekreativt rum i sig selv, men som transport-

korridor mellem to adskilte rekreative arealer.

Derudover forlænges ruten mellem Rødbyhavn og Hyldtofte Østersøbad

både i aktive driftsperioder og i stilstandsperioder. Denne cykel- og gang-

rute vurderes at have høj lokal værdi for friluftslivet, og da ændringerne af

denne rute er af høj intensitet og langvarig, vurderes påvirkningen som væ-

sentlig.

UDKAST

Påvirkningen af de begrænsede adgangs- og forbindelsesforhold, samt sti-

systemer, vurderes samlet til at være væsentlig.

8.2.3.3 Bevægelsesmuligheder i naturen

Arealtabet i det nye landområde øst på 94 ha samt arealtabet af friluftsarea-

lerne på det eksisterende landareal nord for det kulturhistoriske dige påvir-

ker mulighederne for bevægelse i naturen langvarigt og af høj intensitet og

dermed væsentligt. Der er stort fokus på at minimere påvirkningen af bevæ-

gelsesmuligheder i naturen. Der er foreslået mulige ruter i området fra ran-

gerterræn til den kommende tunnelportal, men stiforbindelsernes præcise

placering og forløb vil blive fastlagt i forbindelse med detailprojekteringen

i dialog med ejere af arealerne.

8.2.3.4 Naturoplevelser

Påvirkningen af de rekreative områder fra visuelle barrierer, lys og støj fra

produktionsaktiviteter og øget trafik vil påvirke naturoplevelserne under

driften af produktionsområdet, herunder udsigtsmuligheder, fiskeri, natur-

observationer og uforstyrrethed.

For så vidt angår fiskeri, vil reduktion i adgangen til kysten samt fortsat

arealinddragelse af 1.600 meter kystlinje i sig selv påvirke mulighederne for

lystfiskeri i mindre grad. Ligeledes vurderes støj og visuelle barrierer at

have en mindre påvirkning på lystfiskeriet.

For så vidt angår naturobservationer, forbliver de våde lysåbne naturtyper

reduceret, når landområdet fortsat er inddraget til arbejdshavnen. Påvirknin-

gen vurderes at være lokal, af høj intensitet og langvarig, og den vurderes

på denne baggrund væsentlig.

Støjpåvirkningerne fra drift af produktionsområdet forventes kun at påvirke

naturoplevelsen i mindre grad, da afværgende støjvolde er etableret.

Den ekstra vejtrafik i forbindelse med bevarelse af produktionsområdet vil

generelt være jævnt fordelt over hele døgnet på alle ugens dage og over hele

året. Den yderligere trafikstøj i forbindelse med Femern Bælt-forbindelsen

vil kumulativt også påvirke naturoplevelsen. Det vurderes, at ændringen i

trafikken i forbindelse med bevarelsen af produktionsområdet vil påvirke

naturoplevelsen i mindre grad.

UDKAST

Lyspåvirkningen fra produktionsområdet inklusive arbejdshavnen og rela-

teret trafik må forventes at påvirke nattemørket og sløre stjernehimlen. Lys-

påvirkningen sker dog i nærhed til den nærliggende færge- og industrihavn,

Femern Bælt-forbindelsen og Rødbyhavn generelt. Da påvirkningen fra pro-

jektændringen er langvarig, men forventes at have lav intensitet, vurderes

den som moderat.

Samlet set vurderes påvirkningen på naturoplevelsen at være væsentlig.

8.2.3.5 Kulturobservationer

Udskydelsen af retableringen af det 1.600 meter kulturhistoriske dige for-

ringer muligheden for at opleve denne strækning som del af det 63 kilometer

lange dige, som vurderes at være af stor betydning for kulturhistorien.

Denne påvirkning vurderes som lokal, men af høj intensitet og langvarig, og

derfor væsentlig.

8.2.3.6 Forringelse af planer om kommunal udvikling af frilufts-

livet

De samlede påvirkninger kan have betydning for den fremtidige udvikling

af friluftslivet samt rekreative faciliteter langs hele kyststrækningen, som er

planlagt i Lolland Kommunes kommunalplan for 2021-2033. Denne påvirk-

ning vil være negativ og kan have effekt på hele lokalområdets samlede

værdi som rekreativt landskab. Effekten af ændringen påvirker et frilufts-

areal af stor lokal- og regional værdi. Ændringen vurderes som lokal, men

kompleks og af middel intensitet samt langvarig, men ikke reversibel og

vurderes derfor som væsentlig.

8.2.4 Materielle goder

Bevarelse af produktionsområdet og produktionsfaciliteterne medfører en

moderat negativ påvirkning i forhold til Syltholm, der ikke kan reetableres.

Det nye landområde søværts fabrikken og arealer i det åbne land bliver ikke

tilgængelige som arealer i det åbne land, hvilket vurderes at medføre en

mindre negativ påvirkning. Til gengæld udgør produktionsområdet i sig selv

et væsentligt materielt gode og kan være med til at styrke områdets materi-

elle værdi.

Projektændringen vurderes dermed ikke at have væsentlige påvirkninger af

materielle goder. Da produktionsområdet og produktionsfaciliteterne vil

kunne bidrage til at gennemføre projekter af regional og national betydning,

er det vurderet, at bevarelsen udgør en væsentlig positiv påvirkning af ma-

terielle goder.

UDKAST

8.2.5 Befolkning og sundhed

En bevarelse af produktionsområdet medfører, at der fortsat vil være en vi-

suel og fysisk barriere for befolkningen og besøgende langs kysten mellem

Rødbyhavn og sommerhusområdet Hyldtofte Østersøbad. Sommerhusom-

rådet vil desuden blive påvirket af en begrænset og lav, men blivende støj,

fra tunnelelementfabrikken. Denne støj er vurderet som moderat påvirkning

for sommerhusområdets brugere og dermed ikke væsentlig.

En bevarelse af produktionsområdet må forventes at føre til nye arbejds-

pladser og vurderes således positivt for beskæftigelsen. Det er derudover

vurderet, at der ikke vil være en væsentlig miljømæssig afledt påvirkning af

den eksisterende turisme i området. Faciliteterne for turismen ligger primært

i god afstand fra produktionsområdet.

8.2.6 Trafik

I forbindelse med Femern Bælt-projektet er vejnettet fra motorvejen til pro-

duktionsområdet og camp-området omlagt og forbedret. En del af den ekstra

kapacitet på vejene vil med bevarelsen af produktionsområdet fortsat blive

brugt til transport til og fra området.

Den anslåede maksimale mertrafik i driftsfasen til produktionsområdet er

350-400 personbiler pr. døgn, 100-120 lastbiler pr. døgn og 10 busser pr.

uge til produktionsområdet samt 250-300 personbiler pr. døgn, 15 lastbiler

pr. døgn og 50 busser pr. uge til camp-området.

I forhold til påvirkning af trafikafviklingen kan det dermed ud fra de givne

forudsætninger og datagrundlag konkluderes, at der ikke er risiko for kapa-

citetsproblemer på influensvejnettet. Påvirkningen vurderes således i for-

hold til den oprindeligt besluttede fjernelse af produktions-området og pro-

duktionsfaciliteterne at være mindre negativ. Det baseres på, at trafikmæng-

den fra produktionsområdet vil optage en markant del af restkapaciteten på

influensvejnettet. Påvirkningen er dog lokalt afgrænset og uden irreversible

effekter. Trafikken til og fra produktionsområdet vurderes ikke at have en

mærkbar effekt på fremkommeligheden på E47 Sydmotorvejen.

8.3. Natur- og biodiversitet

8.3.1. Planter og dyr

I den oprindelige miljøkonsekvensvurdering af Femern Bælt-forbindelsen

var det planlagt at etablere 58,4 ha. lysåben natur og tre vandhuller på de

nye landområder, samt seks vandhuller inden for produktionsområdet efter

UDKAST

nedtagningen. Selv om produktionsområdet bevares, vil det fortsat være

muligt at etablere denne erstatningsnatur.

En bevarelse af produktionsområdet medfører dog, at de seks vandhuller,

der skulle være etableret på fabriksarealet, ikke kan etableres som planlagt.

Der etableres derfor seks erstatningsvandhuller uden for, men i nærheden af

produktionsområdet.

Bevarelse af produktionsområdet vurderes ikke at medføre en væsentlig på-

virkning af hverken § 3-beskyttede naturtyper, maj-gøgeurt, fugle eller de

almindelige arter af frøer, tudser og firben.

8.3.1.1. Bundplanter og -dyr

Øst for Rødbyhavn er gaffeltang og blåmuslinger udbredt på den flade hav-

bund. Når produktionsområdet bliver bevaret, vil gaffeltang ikke kunne

vokse der, hvor de 500 meter lange moler og adgangskanalen er etableret. I

stedet vil molerne, når de bevares, fungere som nye, kunstige stenrev. Sten-

rev er karakteriseret ved at medvirke til at fremme den biologiske mangfol-

dighed, idet de udgør opvækst- og levesteder for marine dyr og planter. På

produktionsområdets molesten vil der vokse blæretang, savtang og andre

tangarter, og bevarelsen vurderes derfor ikke at have væsentlige påvirknin-

ger på bundplanter og -dyr.

8.3.1.2. Havpattedyr og fugle på havet

Ved en bevarelse af produktionsområdet, vil der være støj fra ind- og ud-

skibning af materialer, m.v. via arbejdshavnen i produktionsområdet. Støj

fra de relativt få sejladser vil dog være ubetydelig i forhold til den øvrige

støj og undervandsstøj fra erhvervsskibstrafik og rekreativ sejlads i området.

Det er derfor vurderet, at der ikke vil være væsentlige forstyrrelser eller bar-

riereeffekter for havpattedyr og fugle på havet som følge af støj og under-

vandsstøj, og der vil heller ikke være tab af levesteder, fødegrundlag eller

påvirkning fra forurenende stoffer af havpattedyrene og fuglene på havet.

8.3.2. Natura 2000

Der er gennemført en Natura 2000-væsentlighedsvurdering, idet produkti-

onsområdet er beliggende ca. 800 meter vest fra grænsen til Natura 2000-

område nr. 173 ’Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø

Nor og Hyllekrog-Rødsand’. Natura 2000-området er især udpeget for at

beskytte forskellige naturtyper i havet og langs kysten. Det er også udpeget

UDKAST

for at beskytte de arter af vandfugle, der søger føde i området på deres nord-

syd-gående trækruter, samt sæler og marsvin.

Ingen af naturtyperne på udpegningsgrundlaget overlapper fysisk med pro-

duktionsområdet. Bevarelse og den fortsatte drift af produktionsområdet vil

derfor ikke påvirke målsætningen om at sikre det samlede areal af naturty-

perne. Under den fortsatte drift af produktionsområdet vil der kunne blive

tilført næringsstoffer, primært kvælstof, via luften til naturtyper på land. En

fortsat drift af produktionsfaciliteterne medføre, at der vil ske tilførsel af

næringsstoffer til naturtyperne. Tilførslen vurderes dog som ubetydelig og

vil således ikke forhindre, at naturtyperne opnår gunstig bevaringsstatus.

For fugle på udpegningsgrundlaget er det vurderet, at bevarelse og drift af

produktionsområdet ikke medfører en væsentlig påvirkning af fuglene. Æn-

dringer i fødegrundlag og ændringer i vandkvalitet ved fortsat drift af pro-

duktionsområdet er vurderet som ubetydelige.

8.3.3. Bilag IV-arter

Med bevarelsen af produktionsområdet vil seks vandhuller, der oprindeligt

skulle etableres på arealet, ikke kunne etableres. Tre af disse vandhuller

skulle have været etableret og udformet specifikt til grønbroget tudse. De

sidste tre vandhuller skulle have været etableret til spidssnudet frø som af-

hjælpende tiltag for påvirkninger fra Femern Bælt-forbindelsen. For at imø-

degå denne væsentlige påvirkning skal der etableres seks vandhuller uden

for produktionsområdet som levested for henholdsvis grønbroget tudse,

springfrø og spidssnudet frø.

Træk af migrerende flagermus i området sker over en bred front, idet der

ikke er observeret en specifik migrationskorridor over Femern Bælt. Den

nærmeste større kystnære lokalitet, hvor der er registreret mange flagermus,

er Hyllekrog ca. 5 kilometer øst for produktionsområdet.

De seks erstatningsvandhuller, der vil blive etableret i umiddelbar nærhed

af produktionsområdet, vil udgøre nye fourageringsområder for flagermus

og således opveje den potentielle negative påvirkning af produktionsområ-

det.

Det er vurderingen, at påvirkningen af migrerende flagermus er begrænset

ved bevarelse af produktionsområdet, og at den økologiske funktionalitet

for migrerende flagermus kan opretholdes. Støj og lys fra den fortsatte drift

af produktionsområdet vil ikke forstyrre flagermus væsentligt.

UDKAST

Den marine del af produktionsområdet er begrænset til arbejdshavnen og

udgør en ubetydelig del af sælers og marsvins fourageringsområde. Det vur-

deres derfor, at tab af habitat, habitat-ændringer og ændringer i fødegrund-

lag ikke medfører en væsentlig påvirkning af de marine pattedyr.

Undervandsstøj fra den fortsatte drift vil ikke forstyrre sæler (gråsæl og

spættet sæl) og marsvin væsentligt.

Samlet set er påvirkningen af marine pattedyr vurderet som ikke væsentlig.

8.4. Overflade- og grundvand og vandkvalitet

8.4.1. Overfladevand

8.4.1.1. Vandløb

I den oprindelige miljøkonsekvensvurdering af Femern Bælt-forbindelsen

var det planlagt, at pumpestationen og de vandløb, som omlagdes i forbin-

delse med etableringen af produktionsområdet, skulle bevares efter nedtag-

ningen. Når produktionsområdet bliver bevaret, forbliver vandløbet langs

den nordlige og igennem den østlige side af produktionsområdet således

uændret og vil sikre afvanding af sit opland, ligesom det også ville have

gjort ved fjernelse af produktionsområdet og produktionsfaciliteterne. Dog

vil der være den forskel, at dele af produktionsområdet efter renseforanstalt-

ninger fortsætter med at aflede overfladevand fra befæstede arealer til ar-

bejdshavnen og ikke som oprindeligt besluttet til pumpestationen, som der-

ved modtager mindre overfladevand. Mængden af vand i vandløbet, som

ledes til pumpestationen, vil i stedet være sammenlignelig med driftssitua-

tionen af produktionsområdet under etablering af Femern Bælt-forbindel-

sen, om end det sker i en længere periode. Mængden af nedsivning vurderes

desuden at være reduceret i projektændringen i forhold til den oprindelige

beslutning som følge af, at de befæstede arealer bevares.

Muligheden for genaktivering af oprindelige grøftestrukturer og/eller ud-

lægning af drænrør inden for produktionsområdet sker dermed ikke, idet det

dog skal bemærkes, at der i forbindelse med anlæg af Femern Bælt-forbin-

delsen blev etableret kompensation for de oprindelige grøfter i produktions-

området. Der vurderes derfor ikke at være tale om en væsentlig påvirkning.

Samlet set vurderes forslaget ikke at påvirke vandløb i området væsentligt.

Pumpestationen er dimensioneret til at kunne håndtere begge situationer,

dvs. en bevarelse af produktionsområdet og en fjernelse heraf. Der vurderes

således ikke at være en væsentlig påvirkning som følge af projektændringen.

UDKAST

Driften af produktionsområdet vil foregå efter meget strenge forholdsregler

og beredskabsplaner, som under driften af Femern Bælt-forbindelsen er for-

muleret i projektets miljøgodkendelse, og som afløses af vilkår i de nye mil-

jøgodkendelser. Nedbør, der falder på de befæstede arealer i projektområ-

det, løber via nedløbsbrønde til forsinkelsesbassiner med lukkemekanisme

og olieudskiller. Her bundfældes jordpartikler og miljøfremmede stoffer, in-

den vandet kontrolleret ledes til vandløb. Der vurderes derfor ikke at være

en risiko for væsentlig påvirkning af overfladevand.

Der vil ikke være behov for afværge af påvirkninger af overfladevand ud

over de integrerende tiltag. Udledning fra overfladearealer med afløb til

grøfter vil ske gennem afløbsbrønde, sandfang og olieudskillere, som skal

kontrolleres og tømmes med regelmæssige mellemrum.

8.4.1.2. Søer

Der vil ikke være forskelle i Stengård Søs opland som følge af en bevarelse

af produktionsområdet og produktionsfaciliteterne, og der sker ikke udled-

ninger til søen. Det vurderes derfor, at der ikke er en påvirkning af Stengård

Sø, og dermed vil der heller ikke være nogen påvirkning af søens mulighed

for målopfyldelse i henhold til vandområdeplanerne.

I produktionsområdet er der ingen naturlige vandløb eller søer, men kun

drængrøfter, der i forbindelse med anlæg af Femern Bælt-forbindelsen er

omlagt til afvanding af produktionsområdet. Overfladevand fra produkti-

onsområdet renses, idet det ledes via sandfang og olieudskiller etableret i

regnvandsbassiner, der også fungerer som forsinkelsesbassiner, til arbejds-

havnen/Femern Bælt.

8.4.2. Grundvand

I dag sker betonproduktionen på tunnelelementfabrikken ved anvendelse af

grundvand. Med en bevarelse af produktionsområdet vil vandforsyningen

til fremstilling af beton ikke været baseret på anvendelse af grundvand. Ved

fremtidig betonproduktion vil der i stedet skulle anvendes teknisk vand, som

er renset vand fra alternative kilder, f.eks. spildevand, overfladevand eller

havvand fra Femern Bælt. Der vil således kun være tale om anvendelse af

grundvand til drikkevand og sanitære formål ved bevarelse af produktions-

området og produktionsfaciliteterne.

Grundvand til disse formål kan leveres fra forsyningsselskabet Lolland

Vand inden for rammerne af eksisterende produktionsanlæg og tilladelser.

UDKAST

Der vurderes ikke at være nogen væsentlig risiko for forureninger af grund-

vandet under produktionsområdet ved en bevarelse af produktionsområdet.

Det vurderes således, at en bevarelse af produktionsområdet ikke vil for-

ringe den økologiske tilstand eller forhindre, at vandområdeplanernes mål-

sætninger kan opfyldes.

8.4.3. Vandkvalitet

Ved en bevarelse af produktionsområdet vil spildevand fra produktion af

f.eks. tunnelelementer eller tilsvarende betonkonstruktioner blive genan-

vendt eller ledt til Rødbyhavn Renseanlæg, hvorfra det udledes til Femern

Bælt. Overfladevand fra produktionsområdet genanvendes eller udledes via

regnvandsbassiner, der via sandfang og olieudskillere tilbageholder partik-

ler.

Indholdet af miljøfremmede stoffer, der potentielt kan forurene havet, vil

være meget lavt, og påvirkningen af vandkvaliteten i Femern Bælt, vil være

ubetydelig.

Der vil blive udledt renset vand fra produktionen af betonelementerne, som

indeholder lidt mere salt end havvandet i Femern Bælt. Det udledte salthol-

dige vand vil dog hurtigt blive opblandet med havvandet uden at påvirke

vandkvaliteten i Femern Bælt.

For at opretholde den nødvendige vanddybde i adgangskanalen til arbejds-

havnen skal den oprenses med års mellemrum. Oprensningsmaterialet vur-

deres at være ikke-forurenet sediment fra Femern Bælt, hvorfor sediment-

spredning i forbindelse med oprensningen vurderes at udgøre en ubetydelig

påvirkning af vandkvaliteten eller bundfaunaen i Femern Bælt.

8.5. Emissioner

8.5.1. Luft

Emissioner fra den nuværende drift af tunnelelementfabrikken er reguleret

af Lolland Kommune, hvor kommunen også er tilsynsmyndighed for virk-

somheden. Godkendelsen er umiddelbart tidsbegrænset til det tidspunkt,

hvor anlægsfasen for den faste forbindelse over Femern Bælt afsluttes. Sam-

let set er følgende aktiviteter på fabrikken omfattet af miljøgodkendelsen:



Betonproduktion

Betonknusning

Emissioner fra energianlæg

UDKAST

Derudover er øvrige aktiviteters miljøforhold reguleret ved bekendtgørelser:



Maskinværksted (Maskinværkstedsbekendtgørelsen)

Energianlæg på 1,8 MW (MCP-bekendtgørelsen)

Der er stillet standardvilkår, som i sig selv er udtryk for bedste tilgængelige

teknik, som dermed opfyldes. Samlet set vurderes alle de fastsatte vilkår i

miljøgodkendelsen at være et udtryk for bedste tilgængelige teknik, som er

suppleret med vilkår i relevante bekendtgørelser.

Samlet set vil langt de fleste af de støvende og forurenende aktiviteter i for-

bindelse med bevarelsen af produktionsområdet (herunder driften af tunnel-

elementfabrikken) foregå i lukkede systemer, og ventilationsafkast vil blive

begrænset ved filtre. Vilkår sikrer, at de forureningsbegrænsende foranstalt-

ninger vedligeholdes og serviceres, så driften fortsat kan forløbe uden en

miljøpåvirkning.

Kravene i miljøgodkendelsen vurderes at være på linje med krav, der vil

blive stillet i en fremtidig ny miljøgodkendelse, idet der er taget udgangs-

punkt i bedste tilgængelige teknik, og alle væsentlige miljøforhold er ind-

draget i godkendelsen.

Det vurderes samlet set, at der ikke vil være en væsentlig påvirkning fra

emissioner i forbindelse med en bevarelse og videre drift af produktionsom-

rådet.

Energianlægget på tunnelelementfabrikken er den eneste kilde til emission

af kvælstof (NO2). Dette anlæg er ikke tidligere udpeget som en væsentlig

kilde til kvælstof, jf. den oprindelige miljøkonsekvensvurdering af anlæg af

Femern Bælt-forbindelsen. Samlet set vurderes emissionen af NO2 fra tun-

nelelementfabrikken ikke at medføre væsentlig kvælstofdeposition i omgi-

velserne.

8.5.2. Støj og vibrationer

De støjende anlæg og aktiviteter på et bevaret produktionsområde vil være

de samme, som forekommer i den periode, hvor området anvendes til pro-

duktion af tunnelelementer til den faste forbindelse over Femern Bælt. Der

er dog følgende ændringer. Der vil under produktion til den faste forbindelse

forekomme en omfattende kørsel med lastvogne til tunnelen. Denne aktivi-

tet vil ikke forekomme ved bevaring af produktionsområdet.

UDKAST

Ved bevaring af produktionsområdet vil der blive etableret et afsaltningsan-

læg. Det vil blive placeret indendørs og vurderes derfor at være uden betyd-

ning for den samlede støj fra produktionsområdet.

Den oprindelige miljøkonsekvensvurdering af Femern Bælt-forbindelsen

fra 2013 indeholder beregning af støj fra produktionsområdet, når det er i

drift med produktion af tunnelelementer. Disse beregninger er også lagt til

grund for tillægget fra 2014 til den oprindelige VVM-redegørelse samt for

miljøgodkendelsen meddelt af Lolland Kommune. Beregningen omfattede

støj fra de egentlige produktionsanlæg repræsenteret af en samlet støjkilde

placeret på produktionsområdet. Det vurderes, at støjforholdene vil være de

samme ved en bevarelse af produktionsområdet. Beregningen fra 2013 om-

fatter dog ud over støj fra tunnelelementfabrikkens produktionsanlæg også

støj fra lastvogne, der kører mellem fabrikken og tunnelen i den periode,

hvor tunnelen færdiggøres, og der fortsat produceres tunnelelementer.

Denne trafik vil ikke forekomme i en situation, hvor produktionsområdet

bliver bevaret.

Ingen sommerhuse eller boliger vil blive udsat for støj, der overstiger 40 dB

uden for normal arbejdstid, når der gennemføres produktion på områdets

anlæg.

Konkret betyder det, at for sommerhusområdet Hyldtofte Østersøbad vur-

deres ingen dele af området at blive udsat for støj fra produktionsområdet,

der uden for normal arbejdstid overstiger 40 dB, at ingen boliger i Rødby-

havn bliver udsat for støj fra produktionsområdet, der uden for normal ar-

bejdstid overstiger 40 dB, og at boliger beliggende ved Færgevej, Ferdinand

Jensensvej og Fælledvej ikke vil blive udsat for støj fra produktionsområdet,

der uden for normal arbejdstid overstiger 40 dB. Det forventes, at camp-

området til entreprenørernes bemanding kan blive udsat for støj, der uden

for normal arbejdstid vil overstige 40 dB på udendørs arealer.

Baseret på de beregninger af støj fra produktionsområdet forventes det, at

støj fra produktionsområdet uden for normal arbejdstid vil være op til 40 dB

ved de nærmeste boliger og sommerhuse i omgivelserne. Det vurderes end-

videre, at støjen uden for normal arbejdstid ikke vil overstige 35 dB i Rød-

byhavn på grund af den større afstand til byområdet. Det vurderes desuden,

at støjen fra produktionsområdet i tidsrum inden for normal arbejdstid ikke

vil overstige Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for dagperioden på

hverdage og lørdage i Rødbyhavn og ved enkeltliggende boliger i det åbne

land.

UDKAST

Ud over den generelle støjpåvirkning, når produktionsområdet er i normal

drift, kan der lejlighedsvis forekomme støj fra nedknusning af spild og kas-

seret betonproduktion i et betonknuseanlæg. Aktiviteten vil kun ske i dagti-

merne, og det vurderes, at hyppigheden vil være så lille, at støjen er uden

betydning for støjbelastningen af naboområderne.

Som en generel foranstaltning til begrænsning af støj fra produktionsområ-

det er der etableret en 10 meter høj jordvold omkring hele områdets afgræs-

ning mod nord, øst og vest.

I den oprindelige miljøkonsekvensvurdering fra 2013 er det vurderet, at der

ikke vil være bygningsskadelige vibrationer i anlægsfasen, da boliger i

umiddelbar nærhed af anlægsområdet allerede er overtaget eller forventes at

blive det. På det grundlag vurderes det, at et bevaret produktionsanlæg ikke

giver anledning til bygningsskadelige vibrationer i omgivelserne. Af samme

årsag forventes det heller ikke, at der vil forekomme mærkbare vibrationer

i boliger, som kan give anledning til væsentlige gener.

8.6. Hydrografi og kystmorfologi

8.6.1. Hydrografi

Det fremgår af den oprindelige miljøkonsekvensvurdering, at der omkring

selve beskyttelsesværkerne for arbejdshavnen vil være en tendens til reduk-

tion i bølgeklimaet. Samme tendens vurderes at være gældende ved en be-

varelse af produktionsområdet.

Virkningen på gennemstrømningen til Østersøen (opgjort ved Darss-tærsk-

len) er beregnet til 0,00 pct. for vandudveksling og -0,05 pct. for saltudveks-

ling. Dette er en minimal og ubetydelig virkning. Projektændringen vil så-

ledes ikke have nogen virkning på hydrografien eller følgevirkninger på de

vandkemiske og biologiske forhold i Østersøen.

8.6.2. Kystmorfologi

Kysten omkring Rødbyhavn og produktionsområdet består af strande, klitter

og klinter samt konstruktioner til kystbeskyttelse. Når ydermolerne bliver

bevaret, og kystklinten på det nye landområde bliver afkortet, vil det fortsat

give mindre påvirkninger af kystmorfologien øst for landvindingsområdet i

form af erosion af stranden.

UDKAST

Bevarelsen af produktionsområdet indeholder to elementer, der i driftsfasen

kan have indflydelse på kystmorfologien. Disse elementer er:



Bevarelse af ydermolerne for arbejdshavn



Afkortelse af kystklinten fra ca. 1.500 meter til ca. 1.000 meter.

Afkortelsen af kystklinten vil føre til en reduktion af sandtilførslen øst for

landvindingsområdet. Frigivelsen af sand fra kystklinten vurderes i den op-

rindelige miljøkonsekvensvurdering at være ligeligt fordelt over klintens

samlede længde, og afkortningen vurderes derfor at medføre en reduktion i

sedimenttilførslen til kysten mod øst på ca. 1.700 m3 pr. år. Dermed øges

underskuddet i sedimentbudgettet for kysten øst for landvindingsområdet

fra 14.000 m3 pr. år til 15.700 m3 pr. år.

De bevarede ydermoler for arbejdshavnen vil give en øget påvirkning af

bølgeforholdene langs de nærliggende kyststrækninger i forhold til referen-

cescenariet. Denne påvirkning vurderes kun at være relevant for kysten øst

for landvindingsområdet, idet havnemolerne vil forårsage en større bloke-

ring af bølger kommende fra vestlige retninger sammenlignet med situation

uden arbejdshavn. Ændringen i bølgeklimaet vil i sig selv ikke ændre på

sedimentunderskuddet på kysten på 19.000 m3 pr. år, men vil i stedet i et

tidsmæssigt perspektiv ændre fordelingen af det samlede erosionspres, såle-

des at et mindre erosionspres på strækningen længere mod øst fremrykkes i

tid. Denne påvirkning vurderes at være væsentlig.

8.7. Stormflodssikring

Produktionsområdet og produktionsfaciliteterne er beskyttet mod højvande

gennem Lollands kystdige, slusediger og en mobil stormflodssikring. Sam-

let set er anlægget beskyttet til kote +3,0 meter. Det er vurderet som tilstræk-

keligt til at sikre området mod fremtidens højvandstande. For at sikre det

bagvedliggende Lolland vurderes det nødvendigt at etablere et beredskab,

som enten ved varsel om stormflod kan etablere en lukning af indkørslen til

produktionsområdet til kote +3,8 meter, eller ved at der etableres en perma-

nent hævning af indkørslen til kote +3,8 meter.

8.8. Kumulative påvirkninger

Kumulative påvirkninger kan opstå, når et projekt påvirker miljøet i sam-

spillet med andre projekter. De kumulative påvirkninger er vurderet for føl-

gende andre projekter:



Transporten og anvendelsen af tunnelelementer fra produktionsom-

rådet

UDKAST



Driften af Femern Bælt-forbindelsen

Projekter som følge af udviklingsplanen for Lollands Sydkyst

Den nye Storstrømsbro

Højvandssikringen af Nakskov Fjord og Havn

Hempel Fondens opkøb af området 'Saksfjed Inddæmning'

Åge V. Jensens naturgenopretningsprojekt Søholt Storskov

I relation til landskab og friluftsliv er der som følge af bevarelsen af produk-

tionsområdet identificeret væsentlige påvirkninger, som falder sammen med

væsentlige påvirkninger fra Femern Bælt-forbindelsen, hvorfor disse pro-

jekter kumulativt også er vurderet til at give væsentlige påvirkninger. I afsnit

8.2.1 og 8.2.2 er der redegjort for afværgetiltag i relation til påvirkningen af

bl.a. landskab og friluftsliv.

Øvrige negative kumulative påvirkninger er ikke vurderet som væsentlige

på baggrund af geografiske afstande, forskellige typer af påvirkning eller på

baggrund af konkrete vurderinger af omstændigheder redegjort for under de

respektive afsnit.

9. Forholdet til EU-retten

9.1. VVM-direktivet

Projektændringen, som er forberedt til Folketingets vedtagelse ved lov,

fremgår af beskrivelsen i lovforslagets almindelige bemærkninger. Projekt-

ændringens indvirkninger på miljøet er beskrevet og vurderet i de miljø-

mæssige undersøgelser af projektet i den supplerende miljøkonsekvensrap-

port, herunder vurderingen af projektets indvirkning på Natura 2000-områ-

der.

Den supplerende miljøkonsekvensrapport er udarbejdet i overensstemmelse

med de krav, som VVM-direktivet stiller til en almindelig miljøkonsekvens-

vurdering efter direktivet. Lovforslagets afsnit 8 indeholder en sammenfat-

ning af de i miljøkonsekvensrapporten vurderede påvirkninger af miljøet.

Der er endvidere gennemført høringer af myndigheder og offentligheden

over den supplerende miljøkonsekvensrapport for projektet, som opfylder

direktivets almindelige krav til sådanne høringer, herunder om inddragelse

af offentligheden og myndigheder.

Med Folketingets vedtagelse af lovforslaget bemyndiges Femern A/S til at

gennemføre Femern Bælt-projektet i overensstemmelse med den ændrede

UDKAST

beskrivelse af projektet. Anlægsloven med ændringen udgør dermed VVM-

tilladelsen.

De gennemførte miljøundersøgelser og høringer opfylder kravene i VVM-

direktivet som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU, for så

vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage eller domstolsprøvelse.

9.2. Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet

I medfør af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af na-

turtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet) og Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse

af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet) er der i Danmark udpeget en

række særlige beskyttelsesområder (Natura 2000-områder).

Det følger af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, at der i forbindelse med bl.a.

anlægsprojekter og ændringer heraf skal gennemføres en vurdering af pro-

jektets virkninger på Natura 2000-området (konsekvensvurdering), hvis

projektet efter en foreløbig vurdering (screening) rummer en sandsynlighed

for at kunne påvirke området væsentligt. Hvis konsekvensvurderingen viser,

at projektet kan skade Natura 2000-området (udpegningsgrundlaget), kan

projektet ikke gennemføres, medmindre betingelserne i direktivets artikel 6,

stk. 4, for at fravige beskyttelsen af Natura 2000-området er opfyldt.

Vedtagelsen af lovforslaget udgør godkendelsen af projektændringen i for-

hold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, og de nødvendige undersøgelser

af projektets virkninger på Natura 2000-området skal derfor være gennem-

ført inden lovforslagets vedtagelse, eventuelt i tilknytning til miljøkonse-

kvensvurderingsproceduren. Der er derfor i forbindelse med miljøkonse-

kvensvurderingen af projektet udført de nødvendige vurderinger af projek-

tets påvirkninger af Natura 2000-områder.

Som anført i afsnit 8 er det i miljøkonsekvensrapporten konstateret, at ingen

Natura 2000-områder vil blive væsentligt påvirket af projektændringen.

Habitatdirektivets artikel 12-16 indeholder bestemmelser om beskyttelse af

visse dyre- og plantearter, som er optaget på direktivets bilag IV (bilag IV-

arter).

Efter habitatdirektivets artikel 12 skal medlemsstaterne træffe de nødven-

dige foranstaltninger til at indføre en streng beskyttelsesordning i det natur-

lige udbredelsesområde for de dyrearter, der er omfattet af bilag IV, litra a)

UDKAST

med forbud mod bl.a. forsætlig forstyrrelse af disse arter og beskadigelse

eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder. En tilsvarende forpligtelse

gælder efter artikel 13, for så vidt angår de plantearter, der er omfattet af

bilag IV, litra b), og en tilsvarende beskyttelsesordning gælder efter fugle-

beskyttelsesdirektivets artikel 5 og 9, for så vidt angår fugle, som i vild til-

stand har deres naturlige ophold på medlemsstaternes område i Europa, hvor

EU-traktaten finder anvendelse.

Habitatdirektivets artikel 12 og fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5 er gen-

nemført i dansk ret ved en række bestemmelser, herunder det generelle for-

bud i naturbeskyttelseslovens § 29 a og jagt- og vildtforvaltningslovens §§

6 a og 7, som ikke fraviges ved dette lovforslag.

Som anført i afsnit 8 er det i miljøkonsekvensrapporten konstateret, at der

ikke vil ske skade på bilag IV-arter.

9.3. Århus-konventionen

Lovforslaget lever op til kravene om klage eller domstolsprøvelse i bekendt-

gørelse nr. 10 af 13. marts 2003 af Århus-konvention af 25. juni 1998 om

adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt ad-

gang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århuskonventionen).

EU er kontraherende part under Århus-konventionen, og konventionen er

derfor også gennemført i EU-retten, jf. herved Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig delta-

gelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på mil-

jøområdet og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF (det tidligere

VVM-direktiv) og Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om in-

tegreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (det tidligere IPPC-di-

rektiv), for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage og dom-

stolsprøvelse.

Efter Århus-konventionens artikel 9, stk. 2, skal enhver part under konven-

tionen inden for rammerne af dens nationale lovgivning sikre, at medlem-

mer af den berørte offentlighed, som har tilstrækkelig interesse, har adgang

til ved en domstol og/eller et andet ved lov etableret uafhængigt og upartisk

organ at få prøvet den materielle og processuelle lovlighed af enhver afgø-

relse, handling eller undladelse, der er omfattet af bestemmelserne i kon-

ventionens artikel 6. Hvad der udgør tilstrækkelig interesse, fastsættes i

overensstemmelse med dansk rets almindelige regler og i overensstemmelse

med det mål at give den berørte offentlighed vid adgang til domstolsprøvelse

UDKAST

inden for rammerne af konventionen. Ikke-statslige organisationer, der ar-

bejder for at fremme miljøbeskyttelse, og som imødekommer alle krav efter

national lovgivning, anses for at have tilstrækkelig interesse, jf. også kon-

ventionens artikel 2, stk. 5.

Reglerne om klage og domstolsprøvelse i forhold til miljøvurdering af kon-

krete projekter (VVM) er gennemført i EU-retten i artikel 11 i VVM-direk-

tivet.

Det følger af Århus-konventionens artikel 9, stk. 3, at medlemmer af offent-

ligheden, der opfylder eventuelle kriterier i national ret, skal have adgang til

administrative eller retslige procedurer for at anfægte private personers og

offentlige myndigheders handlinger eller undladelser, der er i strid med na-

tionale bestemmelser, der vedrører miljøet. Denne forpligtelse, som ikke er

gennemført i særskilte EU-regler, anses i relation til nærværende lovforslag

også for at være opfyldt ved dansk rets almindelige adgang til at anlægge et

civilt søgsmål.

Efter Århus-konventionens artikel 9, stk. 4, skal procedurer omfattet af be-

stemmelsens stk. 2 og 3 stille tilstrækkelige og effektive retsmidler til rådig-

hed, inklusive foreløbige retsmidler, hvor dette findes passende, der skal

være rimelige og retfærdige, betimelige og ikke uoverkommeligt dyre.

Processen ved danske domstole forudsættes at leve op til kravene i Århus-

konventionen og VVM-direktivet mv. Efter dansk praksis kan enhver, der

har retlig interesse efter dansk rets almindelige regler, herunder også orga-

nisationer omfattet af Århus-konventionens artikel 2, stk. 5, således bl.a.

indbringe spørgsmålet om en lovs forenelighed med EU-retten for de danske

domstole. I lyset af EU-Domstolens dom af 13. februar 2014 i sag C-530/11,

Kommissionen mod Storbritannien, vil retten ved søgsmål om forhold ved-

rørende miljøet, der er omfattet af dette lovforslag, skulle påse, at omkost-

ningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter. For-

pligtelsen påhviler samtlige retsinstanser.

9.4. Vandrammedirektivet og Havstrategidirektivet

Det følger bl.a. af vandrammedirektivet, at medlemsstaterne skal forebygge

forringelse af tilstanden for alle målsatte overfladevandområder og grund-

vandsforekomster og beskytte, forbedre og restaurere alle overfladevand-

områder og grundvandsforekomster med henblik på at opnå god økologisk

og god kemisk tilstand for overfladevandområder og god kemisk og kvanti-

UDKAST

tativ tilstand for grundvandsforekomster senest i 2015. Denne frist kan un-

der visse betingelser forlænges for de enkelte vandforekomster til 2021, hen-

holdsvis 2027. Fristforlængelse og grundlaget herfor skal fremgå af vand-

områdeplanen.

EU-Domstolen har i en principiel dom (C-461/13 Weser) fastslået, at der

foreligger en forringelse af den økologiske tilstand af et overfladevandom-

råde, hvis et eller flere kvalitetselementer (f.eks. ålegræs, klorofyl eller

bundfauna) falder en klasse - f.eks. fra god til moderat tilstand - selvom det

ikke betyder, at hele vandområdet falder en klasse. Hvis vandområdet alle-

rede befinder sig i den laveste klasse (dårlig tilstand), vil enhver yderligere

forringelse af dette vandområde udgøre en forringelse i direktivets forstand.

Det er sikret, at projektet ikke vil medføre varig eller midlertidig forringelse

af tilstanden i målsatte vandforekomster eller hindre opfyldelsen af de fast-

satte mål for forekomsterne i bekendtgørelse om miljømål for overflade-

vandområder og grundvandsforekomster.

EU-Domstolen har i Association France Nature Environnement-dommen

(C-525/20) endvidere fastslået, at også en midlertidig kortsigtet forringelse

uden langsigtede konsekvenser kan udgøre en forringelse i vandrammedi-

rektivets forstand.

Endvidere har EU-Domstolen i dommen Land Nordrhein-Westfalen (C-

535/18) angående vandrammedirektivet og målsat grundvand udtalt, at be-

grebet forringelse af tilstanden skal forstås ens, uanset om der er tale om

overfladevand eller grundvand.

Direktivet er bl.a. implementeret i dansk ret ved lov om vandplanlægning,

jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 26. januar 2017, med tilhørende bekendtgø-

relser. Bindende vandplanlægning for vandrammedirektivets anden planpe-

riode 2015-21 er fastsat efter lov om vandplanlægning i bekendtgørelse om

miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, bekendtgø-

relse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede om-

råders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelses-

områder og bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrik-

ter.

Det følger af havstrategidirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets

havmiljøpolitiske foranstaltninger - EU-tidende 2008 nr. L 164), at en god

UDKAST

miljøtilstand i havmiljøet skal etableres eller fastholdes i alle medlemssta-

ters havområder senest i 2020. Som led i implementeringen af havstrategi-

direktivet udarbejdede regeringen i april 2018 sin anden havstrategi. Hav-

strategien beskriver god miljøtilstand og fastsætter miljømål for 11 forskel-

lige deskriptorer. Det følger af § 18 i lov om havstrategi, at statslige, regio-

nale og kommunale myndigheder ved udøvelse af beføjelser i medfør af

lovgivningen er bundet af de miljømål, der er fastsat i havstrategien.

Havstrategiloven og Danmarks havstrategi omfatter alle havområder, her-

under havbund og undergrund, på søterritoriet og i de eksklusive økonomi-

ske zoner. Havstrategiloven finder imidlertid ikke anvendelse på havområ-

der, der strækker sig ud til 1 sømil uden for basislinjen, i det omfang de er

omfattet af vandplanlægningen efter lov om vandplanlægning og/eller ind-

satser, der indgår i en vedtaget Natura 2000-plan efter miljømålsloven. Hav-

strategien indeholder også en vurdering af de kumulative effekter fra pres-

faktorer på havmiljøet.

Det er som led i udarbejdelsen af miljøkonsekvensrapporten vurderet, at

projektet ikke vil være til hinder for opnåelse af en god miljøtilstand i det

berørte havområde. Det sikres, at projektet ikke vil være uforeneligt med

opnåelse af de fastsatte miljømål i havstrategien.

Virkningerne af bevarelsen og den tidsforskudte nedtagning af produktions-

området på de miljømål, der er fastsat i Danmarks Havstrategi, omfatter pri-

mært lokale og forbigående påvirkninger af havbunden og havbundens ha-

bitater. De lokale påvirkninger vurderes ikke at forhindre opnåelsen af en

god miljøtilstand i det berørte havområde.

Bevarelsen af produktionsområdet medfører ikke nogen væsentlig påvirk-

ning af vandmiljøet. Der vil således ikke være nogen påvirkning af kvali-

tetselementer og understøttende kvalitetselementer i grundvand, vandløb,

søer og kystvande. Det vurderes, at bevarelsen ikke vil hindre opfyldelsen

af vandområdeplanernes målsætninger. Vurderingen viser ingen påvirkning

af tilstanden i forhold til vandområdeplan 2015 – 2021 og vandområdeplan

2021 – 2027 (eller senere planer) for om-rådet.

Danmark har pligt til at sikre et sundt havmiljø. Det sker via EU’s Havstra-

tegidirektiv, som har til formål at fastholde eller etablere ”God miljøtil-

stand” i alle europæiske havområder.

UDKAST

God miljøtilstand bliver vurderet i forhold til elleve såkaldte deskriptorer,

der beskriver væsentlige karakteristika for påvirkninger af havet, dets til-

stand og påvirkningen fra menneskelige aktiviteter. Da der ikke vil være

nogen påvirkning af de deskriptorer og miljømål, der er fastsat i Danmarks

Havstrategi, vurderes det, at bevarelsen af produktionsområdet ikke vil for-

hindre opnåelsen af en god miljøtilstand i det berørte havområde.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den [..] til den 18. august 2023

været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne, Trafikstyrelsen,

Sund & Bælt Holding A/S, Advokatsamfundet, Andel Energi A/S, BAT-

Kartellet, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening,

Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk

Erhverv, DI, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Vand- og Spildevands-

forening, Danske Boligadvokater, Danske Havne, Danske Havnevirksom-

heder, Danske Regioner, Datatilsynet, Energiklagenævnet, Energinet, Ener-

gitilsynet, Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Frilufts-

rådet, Fritidshusejernes Landsforening, Kommunernes Landsforening, La-

landia, Lolland Kommune, Parcelhusejernes Landsforening, Region Sjæl-

land, Ørsted A/S, 3F.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Ingen

UDKAST

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Bevarelse af produktionsområdet Udledningen af drivhusgasser fra

samlet vil have en potentiel positiv be- driften af produktionsområdet vil, i

tydning for klimaet i forhold til refe- værste fald, lokalt have en mindre

rencescenariet. Vurderingen bygger betydning for Lollands Kommunes

på, at det undgås at opføre og nedtage mulighed for at nå deres reduktions-

et nyt, tilsvarende produktionsområde mål i 2030.

et andet sted.

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Produktionsområdet vil fortsat præge

det lokale landskab. Ændringen som

følge af bevarelsen af produktions-

området, vurderes som ubetydelig og

ikke væsentlig.

Den største påvirkning af friluftslivet

sker som følge af den langvarige are-

alinddragelse, som i udgangspunktet

reducerer arealet til friluftslivet væ-

sentligt. Men bevarelsen af produkti-

onsområdet vil ikke medføre væsent-

lige ændringer af påvirkningen af fri-

luftslivet.

Forholdet til EU- De gennemførte miljøundersøgelser og høringer opfylder kravene i VVM-

retten

direktivet som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU, for så

vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage eller domstolsprøvelse.

Lovforslaget lever derudover op til kravene om klage eller domstolsprøvelse

i bekendtgørelse nr. 10 af 13. marts 2003 af Århus-Konvention af 25. juni

UDKAST

1998 om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser

samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århuskonven-

tionen).

Er i strid med de

fem principper

for implemente-

ring af erhvervs-

rettet EU-regule-

ring/ Går videre

end minimums-

krav i EU-regu-

lering (sæt X)

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ifølge anlægsloven, herunder navnlig §§ 1 og 8 samt forarbejderne hertil,

har det været en grundlæggende forudsætning for Femern Bælt-projektet og

dermed for Folketingets godkendelse heraf, at produktionsområdet og pro-

duktionsfaciliteterne er midlertidige og skal nedtages efter anlægsfasens af-

slutning, hvorefter produktionsområdet skal retableres. Produktionsfacilite-

terne kan derfor ikke bevares uden en lovændring.

Det foreslås i

§ 1 a, stk. ,1,

at Sund & Bælt Holding A/S bemyndiges til, at

bevare produktionsområdet og de produktionsfaciliteter, der er opført til

brug for fremstilling af tunnelelementer til den faste forbindelse over Fe-

mern Bælt, efter at fremstillingen af tunnelelementer er afsluttet samt til at

foretage de dispositioner, som er nødvendige med henblik herpå.

Det at Sund & Bælt Holding A/S bemyndiges til, at bevare produktionsom-

rådet og de produktionsfaciliteter, der er opført til brug for fremstilling af

tunnelelementer til den faste forbindelse over Femern Bælt efter at fremstil-

lingen af tunnelelementer til dette er afsluttet indebærer, at produktionsom-

rådet og produktionsfaciliteterne kan bruges til for eksempel andre fremti-

dige anlægsprojekter.

Det vil være op til ejeren af faciliteterne, hvilke faciliteter der efter anlægs-

fasen for den faste forbindelse over Femern Bælt vil skulle bevares for frem-

tiden. Bestemmelsen indebærer således ikke en pligt for ejeren til at bevare

og vedligeholde alle faciliteter uden hensyn til, hvilke faciliteter der vil

kunne være brug for i forbindelse med fremtidige anlægsprojekter. Femern

A/S skal ikke eje faciliteterne, efter at anlægsarbejdet er afsluttet, men over-

drage faciliteterne til en permanent ejer, som kan være Sund & Bælt Holding

A/S, herunder et selskab ejet af Sund & Bælt Holding A/S.

Det foreslås, at Sund & Bælt Holding A/S bemyndiges til at foretage de

dispositioner, som er nødvendige med henblik på at bevare produktionsom-

rådet og de produktionsfaciliteter, der er opført til brug for fremstilling af

tunnelelementer til den faste forbindelse over Femern Bælt, efter at frem-

stillingen af tunnelelementer til dette er afsluttet. Dette vil for eksempel

UDKAST

være i forhold til de dispositioner, Sund & Bælt Holding A/S vil skulle fo-

retage i forbindelse med det fremtidige ejerskab af produktionsområdet og

produktionsfaciliteterne, herunder efter transportministerens beslutning, at

stifte et selskab, som har til formål at indtræde som den fremadrettede ejer

af tunnelelementfabrikken, og de forberedelser der ligger forud herfor.

Sund & Bælt Holding A/S betaler Femern A/S for at Sund & Bælt Holding

A/S overtager produktionsområdet og produktionsfaciliteterne, hvorefter at

en eventuel påvirkning af Femern Bælt-forbindelsens økonomi vil blive

neutraliseret ved overdragelsen. Femern A/S vil således økonomisk blive

stillet, som hvis projektet var gennemført som oprindeligt besluttet, og sel-

skabet vil således hverken opnå en gevinst ved bevarelsen af produktions-

faciliteterne eller blive pålagt omkostninger herved.

Det foreslås i

1 a, stk. 2, at

Femern A/S skal foretage de dispositioner, som

er nødvendige for at Sund & Bælt Holding A/S kan bevare produktionsom-

rådet og de til brug for den faste forbindelse over Femern Bælt opførte pro-

duktionsfaciliteter i form af tunnelelementfabrik og arbejdshavn mv.

Dette indebærer blandt andet at Femern A/S overholder det kontraktlige af-

talte, herunder i forhold til den betingede tillægsaftale, som Femern A/S den

30. juni 2022 indgik med FLC, om at bevare og overtage produktionsområ-

det, når produktionen af tunnelelementer til Femern Bælt-forbindelsen er

afsluttet. Tillægsaftalen er betinget af, at der opnås lovhjemmel til, at Fe-

mern A/S bevarer produktionsområdet. Bevarelse af produktionsområdet og

produktionsfaciliteterne overgår herefter ifølge det foreslåede til Sund &

Bælt Holding A/S.

Det følger af anlægslovens § 7, at anlægsprojektet skal gennemføres inden

for rammerne af de udførte vurderinger af projektets indvirkninger på mil-

jøet, jf. dog §§ 8 og 9.

Det foreslås i

§ 1 a, stk. 3,

at bevarelse af produktionsområdet og produkti-

onsfaciliteterne efter stk. 1 skal gennemføres inden for rammerne af de ud-

førte vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet.

Ved bekendtgørelse nr. 309 af 16. marts 2023 om delegation af kompeten-

cen i kapitel 2 a i lov om offentlige veje m.v. til Femern A/S, i medfør af §

17 r, stk. 1, i lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje m.v.,

som ændret ved lov nr. 434 af 16. marts 2021, blev det fastsat, at Femern

A/S bemyndiges til at udøve de beføjelser, som Vejdirektoratet er tillagt ef-

ter kapitel 2 a i lov om offentlige veje m.v. eller regler fastsat i medfør af

samme kapitel, i forbindelse med bevarelse af tunnelelementfabrikken, som

UDKAST

etableres i Rødbyhavn på Lolland i forbindelse med Femern Bælt-forbindel-

sen, jf. § 1. Af bekendtgørelsens § 2 fremgår det, at ved projekter, som skal

tillades ved vedtagelse af en anlægslov, varetager Trafikstyrelsen de nød-

vendige myndighedsopgaver.

Med Folketingets vedtagelse af lovforslaget bemyndiges Femern A/S til at

gennemføre Femern Bælt-forbindelsen i overensstemmelse med den æn-

drede beskrivelse af projektet. Anlægsloven med ændringen udgør dermed

VVM-tilladelsen.

Folketingets meddelelse om vedtagelse af lovforslaget vil herefter udgøre

godkendelsen af de udførte miljøkonsekvensvurderinger til bevarelse af pro-

duktionsområdet og produktionsfaciliteterne efter § 1 a.

Det foreslåede indebærer, at det ikke alene er anlægsprojektet som skal gen-

nemføres inden for rammerne af de herfor udførte vurderinger af projektets

indvirkninger på miljøet, men at bevarelse af produktionsområdet og pro-

duktionsfaciliteterne på samme vis skal gennemføres inden for rammerne af

de herfor udførte vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet.

Det følger af anlægslovens § 8, at ændringer eller udvidelser af anlægspro-

jektet, som kan være til skade for miljøet, må ikke påbegyndes uden tilla-

delse fra Trafikstyrelsen, jf. § 46.

Det foreslås i

§ 1 a, stk. 4,

at ved gennemførelsen af bevarelsen af produkti-

onsområdet og produktionsfaciliteterne efter stk. 1 udfører Sund & Bælt

Holding A/S afværgeforanstaltninger i henhold til de gennemførte miljø-

konsekvensvurderinger.

Det foreslåede indebærer, at Sund & Bælt Holding A/S er forpligtet til at

iværksætte afværgeforanstaltninger i det omfang, det er nødvendigt for at

modvirke eventuel skadelig virkning som følge af bevarelse af produktions-

området og produktionsfaciliteterne.

I miljøkonsekvensrapporten er beskrevet de afværgeforanstaltninger, som

iværksættes.

Det foreslås i

§ 1 a, stk. 5,

at der i et nyt bilag 8 vises et kort over området

med angivelse af det i stk. 1 omhandlede produktionsområde og produkti-

onsfaciliteter.

Omfattet er navnlig betontunnelelementfabrikken, arbejdshavnen, oplags-

pladser og camp / beboelsesområdet, herunder blandt andet haller til præfa-

brikation af armering, haller til støbning af betonelementerne, cementsiloer,

UDKAST

lagerhaller, oplag af materialer til betonfremstilling, kontorbygninger, par-

keringspladser og mandskabsfaciliteter., jf. også afsnit 3.1 i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Der henvises til afsnit 1, 2, 3.1 og 8 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 2

Efter anlægslovens § 12, stk. 1, kræver udførelse af arbejder efter §§ 1, 2 og

11 i anlægsloven ikke dispensation eller tilladelse efter § 50 og § 65, stk. 1-

3, jf. kapitel 2, i lov om naturbeskyttelse, og § 35, stk. 1, i lov om planlæg-

ning.

Det foreslås, at i

§ 12, stk. 1,

ændres »jf. kapitel 2,« til: »og § 65 b, stk. 1,«.

Det foreslåede indebærer, at anlægsloven vil blive tilpasset ændringerne af

naturbeskyttelsesloven, men indebærer ingen indholdsmæssige ændringer i

forhold til, hvilke regler der er omfattet af undtagelsen.

Der henvises til afsnit 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det foreslås i

§ 12, stk. 4,

at byggelovens § 16, stk. 1, om byggetilladelse og

bygningsreglementet finder ikke anvendelse i forhold til det produktions-

område og de produktionsfaciliteter, der opføres til etableringen af den faste

forbindelse over Femern Bælt samt i forbindelse med de nødvendige aktivi-

teter til bevarelse af produktionsområdet og produktionsfaciliteterne efter

§§ 1 og 1 a i denne lov.

Det foreslåede indebærer, at det produktionsområde og de produktionsfaci-

liteter, der opføres til etableringen af den faste forbindelse over Femern Bælt

samt i forbindelse med nødvendige aktiviteter til bevarelse af produktions-

området og produktionsfaciliteterne, ikke udløser krav om byggetilladelse

og overholdelse af bygningsreglementet. Kommunen skal således ikke fo-

retage nogen byggesagsbehandling som følge af, at produktionsfaciliteterne

har ændret karakter fra at være midlertidig til at skulle bevares. Derudover

foreslås det, at ombygninger af de anlæg, der er opført som midlertidige til

brug for anlæggelsen af Femern Bælt-forbindelsen heller ikke fremadrettet

udløser krav om byggetilladelse efter byggelovens § 16, stk. 1 og overhol-

delse af bygningsreglementet. Det er ikke hensigten med ændringen, at

UDKAST

eventuelle fremtidige nye bebyggelser, tilbygninger, ombygninger, ændrin-

ger eller lignende af produktionsområdet eller produktionsfaciliteterne, der

går ud over bevarelsen af produktionsområdet eller produktionsfaciliteterne,

der opføres til etableringen af den faste forbindelse over Femern Bælt, skal

omfattes af disse undtagelser. Såfremt der sker eventuelle fremtidige nye

bebyggelser, tilbygninger, ændringer eller lignende af produktionsområdet

eller produktionsfaciliteterne, som omfattes af de omhandlede bestemmelser

i byggeloven og bygningsreglementet, vil dette kunne udløse krav om byg-

getilladelse og overholdelse af bygningsreglementet.

Det foreslås i

§ 12, stk. 5.,

at lov om elforsyning finder ikke anvendelse på

Femern A/S’ elforsyningsaktiviteter. Transportministeren fastsætter nær-

mere regler for Femern A/S’ elforsyningsaktiviteter.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Femern A/S ligesom Banedan-

mark er undtaget fra elforsyningsloven, for så vidt angår Femern A/S’ elfor-

syningsvirksomhed, og at transportministeren i stedet bemyndiges til at fast-

sætte nærmere regler for Femern A/S’ elforsyningsvirksomhed.

Der henvises til afsnit 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter anlægslovens § 12, stk. 1, kræver udførelse af arbejder efter §§ 1, 2 og

11 i anlægsloven ikke dispensation eller tilladelse efter § 50 og § 65, stk. 1-

3, jf. kapitel 2, i lov om naturbeskyttelse, og § 35, stk. 1, i lov om planlæg-

ning.

Bestemmelserne i § 12, stk. 1 og 2 har til formål at skabe klarhed om for-

holdet mellem anlægsloven og de regler i natur- og miljølovgivningen, der

stiller krav om tilladelse mv. inden foretagelse af fysiske dispositioner i det

åbne land samt på og nær visse naturtyper og dyre- og plantearter. Bestem-

melserne finder alene anvendelse i anlægsfasen af projektet, som i denne

sammenhæng defineres som fasen ind til 2 år efter indvielsen af kyst til kyst-

projektet.

Det foreslås i

§ 12 a, stk. 1,

at arbejder efter § 1 a i denne lov kræver ikke

dispensation eller tilladelse efter de i § 12, stk. 1 nævnte regler.

Det vil betyde, at der ved bevarelse af produktionsområdet og produktions-

faciliteterne efter den foreslåede § 1 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, vil gælde

de samme undtagelser, som gjaldt ved etableringen af forholdene.

UDKAST

Ændringen indebærer således, at de gældende bestemmelser udvides til også

at omfatte den fysiske bevarelse af produktionsområdet og produktionsfaci-

liteterne, som derfor ikke udløser krav om dispensationer, tilladelser eller

andet efter den omhandlede lovgivning. Det er ikke hensigten med ændrin-

gen, at eventuel fremtidig udførelse af arbejder og aktiviteter, der går ud

over bevarelsen af produktionsområdet eller produktionsfaciliteterne, der

opføres til etableringen af den faste forbindelse over Femern Bælt, skal om-

fattes af disse undtagelser. Såfremt der sker eventuel fremtidig udførelse af

arbejder og aktiviteter, der går ud over bevarelsen af produktionsområdet

eller produktionsfaciliteterne, der opføres til etableringen af den faste for-

bindelse over Femern Bælt, som omfattes af de omhandlede bestemmelser,

vil dette kunne udløse krav om planer, dispensationer, tilladelser eller andet

efter den omhandlede lovgivning.

Der henvises til afsnit 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter anlægslovens § 12, stk. 2, finder reglerne om kommune- og lokalpla-

ner i lov om planlægning, §§ 20, 22 og 26 a i lov om naturbeskyttelse, ka-

pitel 4 i bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af

tilskadekommet vildt, §§ 8-13 og 26-28 i lov om skove, kapitel 8 og 8 a i

museumsloven, lov om landbrugsejendomme og kapitel 1 a-4 i lov om kyst-

beskyttelse, ikke anvendelse ved udførelse af arbejder efter §§ 1, 2 og 11 i

anlægsloven.

Bestemmelserne i § 12, stk. 1 og 2 har til formål at skabe klarhed om for-

holdet mellem anlægsloven og de regler i natur- og miljølovgivningen, der

stiller krav om tilladelse mv. inden foretagelse af fysiske dispositioner i det

åbne land samt på og nær visse naturtyper og dyre- og plantearter. Bestem-

melserne finder alene anvendelse i anlægsfasen af projektet, som i denne

sammenhæng defineres som fasen ind til 2 år efter indvielsen af kyst til kyst-

projektet.

Det foreslås i

§ 12 a, stk. 2,

at de nævnte regler i § 12, stk. 2 finder ikke

anvendelse ved udførelse af arbejder efter de i § 1 a i denne lov.

Det vil betyde, at der ved bevarelse af produktionsfaciliteterne efter den fo-

reslåede § 1 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, vil gælde de samme undtagelser,

som gjaldt ved etableringen af forholdene.

Ændringen indebærer således, at de gældende bestemmelser udvides til også

at omfatte den fysiske bevarelse af produktionsfaciliteterne, som derfor ikke

udløser krav om planer, dispensationer, tilladelser eller andet efter den om-

handlede lovgivning. Det er ikke hensigten med ændringen, at eventuel

UDKAST

fremtidig udførelse af arbejder og aktiviteter, der går ud over bevarelsen af

produktionsområdet eller produktionsfaciliteterne, der opføres til etablerin-

gen af den faste forbindelse over Femern Bælt, skal omfattes af disse und-

tagelser. Såfremt der sker eventuel fremtidig udførelse af arbejder og akti-

viteter, der går ud over bevarelsen af produktionsområdet eller produktions-

faciliteterne, der opføres til etableringen af den faste forbindelse over Fe-

mern Bælt, som omfattes af de omhandlede bestemmelser, vil dette kunne

udløse krav om planer, dispensationer, tilladelser eller andet efter den om-

handlede lovgivning.

Der henvises til afsnit 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det fremgår af anlægslovens § 13, stk. 1, at reglerne om klagemyndighed

og opsættende virkning af klage i de nævnte love er fraveget, sådan at kom-

munalbestyrelsens eller en statslig myndigheds afgørelser efter de nævnte

love i forbindelse med arbejder til brug for anlæggelsen af en fast forbin-

delse over Femern Bælt ikke følger de gældende regler i de respektive love

og afskæres. Det fremgår dog af stk. 2, at Femern A/S kan klage til trans-

portministeren.

Det foreslås, at det i

§ 13, stk. 1,

indsættes efter »jf. §§ 1 og 2,«: »og beva-

relse af produktionsområdet og produktionsfaciliteterne, jf. § 1 a,«, og »jf.

dog stk. 2« ændres til: »jf. dog stk. 2 og 3«.

Den foreslåede ændring indebærer, at det samme gælder for eventuelle af-

gørelser i forbindelse med bevarelsen af produktionsområdet og produkti-

onsfaciliteterne.

Til nr. 6

Det følger af anlægslovens § 13, stk. 2, at kommunalbestyrelsens afgørelser

vedrørende anlægsprojektet i henhold til de i stk. 1 nævnte love kan påkla-

ges af Femern A/S og A/S Femern Landanlæg til transportministeren.

Det foreslås i

§ 13,

at der efter stk. 2 indsættes et nyt

stk. 3,

om at kommu-

nalbestyrelsens afgørelser i henhold til de i stk. 1 nævnte love kan påklages

til transportministeren. Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.

Den foreslåede ændring indebærer, at de i § 13, stk. 1 nævnte afgørelser ikke

vil kunne påklages til anden administrativ myndighed, dog kan kommunal-

UDKAST

bestyrelsens afgørelser vedrørende bevarelse af produktionsområdet og pro-

duktionsfaciliteterne i henhold til de i stk. 1 nævnte love påklages til trans-

portministeren.

Til nr. 7

Det følger af anlægslovens § 13, stk. 3, at transportministeren kan beslutte

at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser efter de i stk. 1 nævnte love i

en nærmere bestemt sag, der vedrører anlægsprojektet.

Det foreslås at det i

§ 13, stk. 3,

der bliver stk. 4, indsættes efter »anlægs-

projektet«: »eller bevarelse af produktionsområdet og produktionsfacilite-

terne.«

Den foreslåede ændring af bestemmelsen i

§ 13, stk. 4

indebærer, at det

samme gælder, for så vidt angår sager, der vedrører bevarelse af produkti-

onsområdet og produktionsfaciliteterne.

Til nr. 8

Ifølge anlægslovens § 13, stk. 4, kan transportministerens afgørelse i sager,

hvor Femern A/S har klaget, eller hvor ministeren har overtaget kommunal-

bestyrelsens beføjelser, ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Det foreslås at det i

§ 13, stk. 4,

der bliver stk. 5, indsættes efter »stk. 2«:

»og 3« og »stk. 3« ændres til: »stk. 4«.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen i

stk. 5

indebærer, at det samme

vil gøre sig gældende for sager, hvor der er klaget til transportministeren, og

er en konsekvens af, at der i bestemmelsen indsættes et nyt stk. 3.

Til nr. 9

Det fremgår af anlægslovens § 13, stk. 6, at transportministeren til brug for

behandlingen af sager efter stk. 2 og 3 kan fastsætte regler om kommunal-

bestyrelsens pligt til at tilvejebringe oplysninger til brug for en vurdering af

forhold, der reguleres efter de i stk. 1 nævnte love, inden for den pågældende

kommune.

Det foreslås at det i

§ 13, stk. 6,

der bliver stk. 7, ændres »stk. 2 og 3« til:

»stk. 2-4«

UDKAST

Den foreslåede ændring af bestemmelsen i

stk. 7

indebærer, at det samme

vil gøre sig gældende for sager, hvor der er klaget til transportministeren, og

er en konsekvens af, at der i bestemmelsen indsættes et nyt stk. 3.

Til nr. 10

Ved anlægslovens § 27 er transportministeren bemyndiget til at foretage ek-

spropriationer til brug for anlæggelsen af den faste forbindelse over Femern

Bælt.

Den foreslåede bestemmelse i

§ 27, stk. 4

indebærer, at Femern A/S desuden

bemyndiges til at foretage ekspropriation til brug for bevarelse af produkti-

onsområdet. Baggrunden for bestemmelsen er, at Femern A/S ikke ejer hele

produktionsområdet, men råder midlertidigt over nogle arealer i henhold til

gældende bestemmelser herom.

Det foreslås i

§ 27,

efter stk. 3, at der indsættes et nyt stykke stk.

at trans-

portministeren bemyndiges til ved ekspropriation at erhverve de arealer og

rettigheder, der er nødvendige efter § 1 a.

Bestemmelsen indebærer, at Femern A/S kan indgå aftale om permanent

overtagelse af arealer i produktionsområdet, som Femern A/S ikke allerede

ejer, og at der om nødvendigt kan ske ekspropriation.

Ekspropriation skal ske efter reglerne herom i lov om fremgangsmåden ved

ekspropriation vedrørende fast ejendom. Idet ekspropriation vil ske med

henblik på bevarelse af produktionsområdet og produktionsfaciliteterne mv.

til brug for andre statslige infrastrukturprojekter, er der efter Transportmi-

nisteriets opfattelse tale om et formål, som har offentlig karakter og derfor

ligger inden for almenvellet. De øvrige krav til ekspropriation skal også

være opfyldt, herunder kravet om tidsmæssig aktualitet.

Der henvises til afsnit 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af lov om Sund og Bælt Holding A/S § 8, stk. 1, at vedtægterne

for Sund og Bælt A/S, A/S Storebæltsforbindelsen og A/S Øresundsforbin-

delsen og ændringer i disse skal godkendes af transportministeren. Af be-

stemmelsens stk. 2 følger det, at transportministeren kan om spørgsmål af

væsentlig betydning give de aktieselskaber, der er nævnt i stk. 1, generelle

eller specielle instrukser for udøvelsen af deres virksomhed.

UDKAST

Det foreslås i

§ 8 a,

at Sund & Bælt Holding A/S eller et selskab ejet af Sund

& Bælt Holding A/S bemyndiges til, efter transportministerens beslutning,

at stifte et selskab, som har til formål, at indtræde som ejer af produktions-

området og produktionsfaciliteterne ved Rødbyhavn, jf. bilag 8.

Bestemmelsen vil indebære, at transportministeren kan bemyndige Sund &

Bælt Holding A/S eller et selskab ejet af Sund & Bælt Holding A/S til at

stifte et datterselskab, som skal overtage ejerskabet af produktionsområdet

og produktionsfaciliteterne, i koncernen.

Det er forventningen, at Sund & Bælt Holding A/S vil forberede forvaltnin-

gen af det kommende selskab og i den forbindelse udarbejde en organise-

ringsmodel for det fremtidige ejerskab og drift af produktionsfaciliteterne.

Den nærmere organiseringsmodel skal godkendes af Sund & Bælt Holding

A/S, jf. det foreslåede § 8 a, stk. 3.

Der er forskellige løsninger til en mulig model for det fremtidige ejerskab,

f.eks. via en fraspaltning af produktionsområdet og produktionsfaciliteterne

fra Femern A/S og overdragelse heraf til et andet selskab i koncernen. Der

kan også ske en aktivoverdragelse, fusion eller indskud af produktionsfaci-

liteterne som apportindskud i et nyt selskab. Uagtet hvilken model der væl-

ges, vil overdragelsen ske inden for selskabslovens almindelige regler og

uden nogen former for statsstøtte i det nye selskab.

Selskabet vil blive stiftet og forvaltet i overensstemmelse med den alminde-

lige selskabslovgivning, i det omfang denne ikke er fraveget i medfør af

dette lovforslag eller i medfør af lov om Sund og Bælt Holding A/S i øvrigt,

jf. § 9 i lov om Sund og Bælt Holding A/S.

Ejerskabet af produktionsområdet og produktionsfaciliteterne vil først

overgå fra Femern A/S til det nye selskab, når transportministeren træffer

beslutning herom, hvilket som udgangspunkt vil være, når produktionsom-

rådet og produktionsfaciliteterne har udtjent deres formål i relation til an-

læggelsen af Femern Bælt-forbindelsen.

Det foreslås i

stk. 2,

at stiftelse af selskabet i henhold til stk. 1, skal godken-

des af bestyrelsen i Sund & Bælt Holding A/S.

Det foreslås i

stk. 3,

at vedtægterne for selskabet stiftet i henhold til stk. 1

og ændringer i disse vedtægter skal godkendes af bestyrelsen i Sund & Bælt

Holding A/S.

UDKAST

Efter selskabsloven ville godkendelsen skulle foretages af generalforsam-

lingen. Det er hensigten, at det i vedtægterne nærmere kan fastlægges, i hvil-

ket omfang væsentlige beslutninger skal godkendes af Sund & Bælt Holding

A/S, førend de effektueres, jf. stk. 4.

I forbindelse med at selskabet stiftes, vil bestyrelsen i Sund & Bælt Holding

A/S godkende selskabets vedtægter, ligesom bestyrelsen i Sund & Bælt Hol-

ding A/S skal godkende eventuelle senere ændringer af vedtægterne.

I henhold til gældende ret skal transportministeren allerede godkende ved-

tægter og ændringer heri, for så vidt angår Sund & Bælt Holding A/S, A/S

Storebæltsforbindelsen, A/S Øresundsforbindelsen, A/S Femern Landanlæg

og Femern A/S.

Det foreslås i

stk. 4,

at væsentlige beslutninger i relation til ejerskabet, or-

ganiseringen og lignende af selskabet, skal godkendes af bestyrelsen Sund

& Bælt Holding A/S.

Det foreslåede indebærer, at bestyrelsen i Sund & Bælt Holding A/S skal

godkende alle væsentlige beslutninger om ejerskab og organisering af sel-

skabet og anvendelsen af produktionsområdet og produktionsfaciliteterne.

Dette sikrer, at staten fortsat har kontrol over selskabet og dermed produk-

tionsområdet og produktionsfaciliteterne. Det vil for eksempel kræve besty-

relsen i Sund & Bælt Holding A/S’ godkendelse, hvis produktionsfacilite-

terne overdrages til andre selskaber i koncernen eller skal sælges helt eller

delvist til tredjemand. Hensigten er ikke, at Sund & Bælt Holding A/S skal

gribe ind i selskabets daglige drift, men bestemmelsen omfatter alle tilfælde,

hvor der skal træffes beslutning om forhold, som har betydning for statens

indflydelse, og hvordan produktionsområdet og produktionsfaciliteterne

stilles til rådighed for statslige projekter. Det overordnede ansvar for ledel-

sen af selskabet vil fortsat bero hos bestyrelsen i selskabet.

Det skal bemærkes, at den foreslåede bestemmelse også omfatter væsentlige

beslutninger, som skal træffes før og i forbindelse med, at selskabet stiftes.

Det er forventningen, at Sund & Bælt Holding A/S i samarbejde med Trans-

portministeriet vil udarbejde en organisationsmodel for forvaltningen af

ejerskabet i forlængelse af, at ejerskabet af produktionsområdet og produk-

tionsfaciliteterne overgår til selskabet, som stiftes i henhold til stk. 1, jf. også

de særlige bemærkninger til det foreslåede § 8 a, stk. 1.

Til nr. 2

UDKAST

Det følger af lov om Sund og Bælt Holding A/S § 10, stk. 5, at Sund og Bælt

Holding A/S, A/S Storebæltsforbindelsen, A/S Øresundsforbindelsen, Fe-

mern A/S og A/S Femern Landanlæg må ikke udstede garantier for de for-

pligtelser, der påhviler selskaberne nævnt i §§ 5-7.

Det foreslås i

§ 10, stk. 5,

at der indsættes efter »§§ 5-7«: »og § 8 a«.

Det foreslåede indebærer, at Sund & Bælt Holding A/S, A/S Storebæltsfor-

bindelsen, A/S Øresundsforbindelsen, Femern A/S og A/S Femern Landan-

læg ikke må udstede garantier for selskabet, der er stiftet i medfør af § 8 a.

Det foreslåede indebærer, at selskabet, der er stiftet i medfør af § 8 a, på

linje med selskaberne i §§ 5-7 skal drives på forretningsmæssigt grundlag.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 22. december 2023.

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om anlæg og drift af en fast

forbindelse over Femern Bælt med

tilhørende landanlæg i Danmark,

jf. lovbekendtgørelse nr. 575 af 4.

maj 2015, som ændret ved lov nr.

792 af 4. maj 2021, foretages føl-

gende ændringer:

Efter § 1 indsættes:

»§ 1 a.

Sund & Bælt Holding A/S

bemyndiges til at bevare produkti-

onsområdet og de produktionsfaci-

liteter, der er opført til brug for

fremstilling af tunnelelementer til

den faste forbindelse over Femern

Bælt, efter at fremstillingen af tun-

nelelementer til dette er afsluttet

samt til at foretage de dispositioner,

som er nødvendige med henblik

herpå.

Stk. 2.

Femern A/S skal foretage de

dispositioner, som er nødvendige

for at Sund & Bælt Holding A/S

kan bevare produktionsområdet og

de opførte produktionsfaciliteter

som nævnt i stk. 1.

Stk. 3.

Bevarelse af produktions-

området og produktionsfacilite-

terne efter stk. 1 skal gennemføres

inden for rammerne af de udførte

vurderinger af projektets indvirk-

ninger på miljøet.

1. ---

UDKAST

Stk. 4.

Ved gennemførelsen af be-

varelsen af produktionsområdet og

produktionsfaciliteterne efter stk. 1

udfører Sund & Bælt Holding A/S

afværgeforanstaltninger i henhold

til de gennemførte miljøkonse-

kvensvurderinger.

Stk. 5.

Kort over området med an-

givelse af de i stk. 1 omhandlede fa-

ciliteter fremgår af lovens bilag 8.«.

§ 12.

Udførelse af arbejder efter §§

1, 2 og 11 i denne lov kræver ikke

dispensation eller tilladelse efter §

50 og § 65, stk. 1-3, jf. kapitel 2, i

§ 12, stk. 1,

ændres »jf. kapitel

lov om naturbeskyttelse og § 35, 2,« til: », og § 65 b, stk. 1,«

stk. 1, i lov om planlægning.

Stk. 2.

Reglerne om kommune- og

lokalplaner i lov om planlægning,

§§ 20, 22 og 26 a i lov om naturbe-

skyttelse, kapitel 4 i bekendtgørelse

om fredning af visse dyre- og plan-

tearter og pleje af tilskadekommet

vildt, §§ 8-13 og 26-28 i lov om

skove, kapitel 8 og 8 a i museums-

loven, lov om landbrugsejen-

domme og kapitel 1 a-4 i lov om

kystbeskyttelse finder ikke anven-

delse ved udførelse af arbejder efter

§§ 1, 2 og 11 i denne lov.

Stk. 3.

---

§ 12

indsættes som

stk. 4

Stk. 4.

Byggelovens § 16, stk. 1, om

byggetilladelse og bygningsregle-

mentet finder ikke anvendelse i for-

hold til det produktionsområde og

de produktionsfaciliteter, der opfø-

UDKAST

res til etableringen af den faste for-

bindelse over Femern Bælt samt i

forbindelse med de nødvendige ak-

tiviteter til bevarelse af produkti-

onsområdet og produktionsfacilite-

terne efter §§ 1 og 1 a i denne lov.

Stk. 5.

Lov om elforsyning finder

ikke anvendelse på Femern A/S’ el-

forsyningsaktiviteter. Transportmi-

nisteren fastsætter nærmere regler

for Femern A/S’ elforsyningsakti-

viteter.«

Efter § 12 indsættes:

» § 12 a.

Arbejder efter § 1 a i denne

lov kræver ikke dispensation eller

tilladelse efter de i § 12, stk. 1

nævnte regler.«

§ 12.

Udførelse af arbejder efter §§

1, 2 og 11 i denne lov kræver ikke

dispensation eller tilladelse efter §

50 og § 65, stk. 1-3, jf. kapitel 2, i

lov om naturbeskyttelse og § 35,

stk. 1, i lov om planlægning.

Stk. 2.

Reglerne om kommune- og

lokalplaner i lov om planlægning,

§§ 20, 22 og 26 a i lov om naturbe-

skyttelse, kapitel 4 i bekendtgørelse

om fredning af visse dyre- og plan-

tearter og pleje af tilskadekommet

vildt, §§ 8-13 og 26-28 i lov om

skove, kapitel 8 og 8 a i museums-

loven, lov om landbrugsejen-

domme og kapitel 1 a-4 i lov om

kystbeskyttelse finder ikke anven-

delse ved udførelse af arbejder efter

§§ 1, 2 og 11 i denne lov.

Stk. 3.

---

§ 13.

Kommunalbestyrelsens eller

en statslig myndigheds afgørelse

vedrørende anlægsprojektet, jf. §§

1 og 2, som træffes efter byggelo-

ven, lov om jagt og vildtforvalt-

ning, lov om naturbeskyttelse, lov

Stk. 2.

De nævnte regler i § 12, stk.

2 finder ikke anvendelse ved udfø-

relse af arbejder efter § 1 a i denne

lov.«

§ 13, stk. 1,

indsættes efter »jf.

§§ 1 og 2,«: »og bevarelse af pro-

duktionsområdet og produktionsfa-

ciliteterne, jf. § 1 a,«, og » jf. dog

stk. 2« ændres til: »jf. dog stk. 2 og

3«.

UDKAST

om vandløb, dog undtaget kapitel

13, lov om skove, lov om vandfor-

syning m.v., lov om kystbeskyt-

telse, lov om kystbeskyttelse og lov

om råstoffer og regler udstedt i

medfør af disse love, kan ikke på-

klages til anden administrativ myn-

dighed, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. ---

§ 13

indsættes efter stk. 2 som

nyt stykke:

»Stk. 3.

Kommunalbestyrelsens

afgørelser i henhold til de i stk. 1

nævnte love kan påklages til trans-

portministeren.«

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.

§ 13, stk. 3,

der bliver stk. 4,

indsættes efter »anlægsprojektet«:

»eller bevarelse af produktionsom-

rådet og produktionsfaciliteterne.«.

Stk. 3.

Transportministeren kan be-

slutte at overtage kommunalbesty-

relsens beføjelser efter de i stk. 1

§ 13, stk. 4,

der bliver stk. 5,

nævnte love i en nærmere bestemt indsættes efter »stk. 2«: »og 3« og

sag, der vedrører anlægsprojektet. »stk. 3« ændres til: »stk. 4«.

Stk. 4.

Transportministerens afgø-

relse i klagesager efter stk. 2 og i

sager, hvor ministeren har overta-

get kommunalbestyrelsens beføjel-

ser efter stk. 3, kan ikke påklages til

anden administrativ myndighed.

§ 13, stk. 6,

der bliver stk. 7,

ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2-4«.

Stk. 5. ---

Stk. 6.

Transportministeren kan til

brug for behandlingen af sager efter

stk. 2 og 3 fastsætte regler om kom-

munalbestyrelsens pligt til at tilve-

jebringe oplysninger til brug for en

UDKAST

vurdering af forhold, der reguleres

efter de i stk. 1 nævnte love, inden

for den pågældende kommune.

§ 27.

---

Stk. 2. ---

Stk. 3. ---

Stk. 4.

---

10.

§ 27

indsættes efter stk. 3 som

nyt stykke:

»Stk. 4.

Transportministeren be-

myndiges til ved ekspropriation at

erhverve de arealer og rettigheder,

der er nødvendige efter § 1 a.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

§2

I lov om Sund og Bælt Holding

A/S, jf. lovbekendtgørelse nr. 588

af 24. juni 2005, som senest ændret

ved lov nr. 808 af 9. juni 2020, fo-

retages følgende ændringer:

§ 8.

Vedtægterne for Sund og Bælt

Holding A/S, A/S Storebæltsfor-

bindelsen og A/S Øresundsforbin-

delsen og ændringer i disse skal

godkendes af transport- og energi-

ministeren.

Stk. 2.

Transport- og energimini-

steren kan om spørgsmål af væ-

sentlig betydning give de aktiesel-

skaber, der er nævnt i stk. 1, gene-

relle eller specielle instrukser for

udøvelsen af deres virksomhed.

Efter § 8 indsættes:

»§

8 a.

Sund & Bælt Holding A/S

eller et selskab ejet af Sund & Bælt

Holding A/S bemyndiges til, efter

transportministerens beslutning, at

stifte et selskab, som har til formål,

UDKAST

at indtræde som den fremadrettede

ejer af produktionsområdet og pro-

duktionsfaciliteterne ved Rødby-

havn, jf. bilag 8«

Stk. 2.

Stiftelse af selskabet i hen-

hold til stk. 1 skal godkendes af be-

styrelsen i Sund & Bælt Holding

A/S.

Stk. 3.

Vedtægterne for selskabet

stiftet i henhold til stk. 1 og ændrin-

ger i disse vedtægter skal godken-

des af bestyrelsen i Sund & Bælt

Holding A/S.

Stk. 4.

Væsentlige beslutninger i re-

lation til ejerskabet, organiseringen

og lignende af selskabet skal fore-

lægges for og godkendes af besty-

relsen i Sund & Bælt Holding A/S.

§ 10.

---

Stk. 2. ---

Stk. 3. ---

Stk. 4. ---

Stk. 5.

Sund og Bælt Holding A/S,

§ 10, stk. 5,

indsættes efter »§§

A/S Storebæltsforbindelsen, A/S 5-7«: »og § 8 a«.

Øresundsforbindelsen, Femern A/S

og A/S Femern Landanlæg må ikke

udstede garantier for de forpligtel-

ser, der påhviler selskaberne nævnt

i §§ 5-7.