Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 239
Offentligt
2733973_0001.png
VERSION 3-07-23
UDKAST
Forslag
til
Lov om ændring af postloven
1
(Rammer for den fremtidige postbefordring)
§1
I postloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 461 af 27. april 2023, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 2, stk. 1,
udgår »og erhvervsmæssig omdeling af uadresserede forsendelser«.
2.
§ 2, stk. 3
og
4,
ophæves.
3.
§ 3, stk. 4,
affattes således:
»Der kan meddeles tilladelse enten til lokal postbefordring eller landsdækkende postbefordring.
Virksomheder med tilladelse til landsdækkende postbefordring skal udbyde et standardprodukt til
ensartede priser til hele landet inden for de tjenester, de udbyder.«
4.
I
§ 5, stk. 2,
udgår », som ikke er pålagt befordringspligt, jf. § 14,«.
5.
I
§ 6, stk. 3,
udgår », som ikke er pålagt befordringspligt efter § 14,«.
6.
I
§ 7, stk. 1,
udgår »og uadresserede«.
7.
§ 8, stk. 1, 2. pkt.,
affattes således:
»Ejendomme beliggende i landzone skal have en brevkasse placeret ved indkørslen fra offentlig vej
eller privat fællesvej.«
8.
§ 8, stk. 3, 1.
og
2. pkt.,
affattes således:
»I fritidshusområder skal der opstilles brevkasseanlæg centralt placeret eller ved indgangen til
fritidshusområdet. Fritidshuse, som er beliggende uden for fritidshusområder, skal have en
brevkasse placeret ved indkørslen fra offentlig vej eller privat fællesvej.«
9.
§ 13
affattes således:
1
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/67/EF af 15. december 1997 om fælles regler for
udvikling af fællesskabets indre marked for posttjenester og forbedring af disse tjenesters kvalitet (EF-Tidende 1998, nr. L 15, side 14), som ændret ved
direktiv 2002/39/EF af 10. juni 2002 for så vidt angår yderligere åbning af Fællesskabets marked for posttjenester (EF-Tidende 2002, nr. L 176, side 21)
samt direktiv 2008/6/EF af 20. februar 2008 om ændring af direktiv 97/67/EF med henblik på fuld realisering af det indre marked for posttjenester i
Fællesskabet (EU-Tidende 2008, nr. L 52, side 3).
Transportmin. J. nr. 2023-1738
1
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Lovudkast til lovforslag om ændring af postloven (Rammer for den fremtidige postbefordring)
Ȥ 13.
En kommune meddeler transportministeren oplysning om, hvilke postmodtagere som har
krav på at få forsendelser afleveret direkte til boligen, jf. § 9.
Stk. 2.
Transportministeren opretter og ajourfører en database over de i stk. 1 nævnte
postmodtagere.
Stk. 3.
Transportministeren skal give postvirksomheder med tilladelse til erhvervsmæssig
postbefordring, inden for disses geografiske dækningsområder, adgang til oplysninger om navn og
adresse på postmodtagere, som har krav på at få forsendelser afleveret direkte til boligen.
Stk. 4.
Oplysninger, som en postvirksomhed har fået adgang til i medfør af stk. 3, må kun
anvendes af postvirksomheden i forbindelse med befordring af forsendelser for andre.
Stk. 5.
Bortset fra den i stk. 3 nævnte videregivelse, må der ikke gives adgang til oplysninger om
personer, der har navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister.
Stk. 6.
Transportministeren kan udpege en postvirksomhed til at varetage administration,
ajourføring og videregivelse af oplysninger om post direkte til boligen, jf. stk. 2 og 3.
Stk. 7.
Transportministeren kan indgå kontrakt med en virksomhed om oprettelse og ajourføring
af databasen og videregivelse af oplysninger om post direkte til boligen, jf. stk. 2 og 3.«
10.
Overskriften
før § 14 affattes således:
»Varetagelse af posttjenester«.
11.
§ 14
affattes således:
Ȥ 14.
Transportministeren sikrer postbefordring af følgende:
1) Gratis blindeforsendelser på op til 7 kg.
2) Adresserede forsendelser til og fra udlandet samt til og fra Færøerne og Grønland, herunder
rekommanderede forsendelser og værdiforsendelser.
3) Adresserede indenlandske rekommanderede forsendelser og værdiforsendelser samt
forkyndelsesbreve.
4) Adresserede forsendelser til og fra øsamfund, herunder ved etablering af faciliteter, som
postvirksomheder kan benytte.
5) Andre adresserede forsendelser, herunder enkeltforsendelser.
Stk. 2.
Transportministeren kan udbyde og indgå kontrakt med en eller flere postvirksomheder om
befordring af en eller flere af de i stk. 1 nævnte opgaver.
Stk. 3.
Transportministeren kan udpege en postvirksomhed til at varetage befordring af de i stk. 1,
nævnte opgaver.
Stk. 4.
Transportministeren kan udpege en postvirksomhed til at varetage de forpligtelser i henhold
til EU’s postdirektiv og Verdenspostkonventionen, der ikke allerede varetages af
postvirksomhederne.
Stk. 5.
Ved varetagelse af postbefordring efter stk. 1, nr. 2, efter udbud eller ved udpegning, jf. stk.
2 og stk. 3, skal postvirksomheden overholde beslutninger fra Verdenspostforeningen og
internationale aftaler, herunder vedtagne standarder på postområdet.«
12.
§ 15
affattes således:
Ȥ 15.
Postvirksomheder, som udfører postbefordring efter udpegning, jf. § 14, stk. 3, skal for
posttjenester, som er omfattet af § 14, stk. 1, nr. 2-5, anvende takster, som er omkostningsægte,
gennemsigtige og ikkediskriminerende.«
2
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Lovudkast til lovforslag om ændring af postloven (Rammer for den fremtidige postbefordring)
13.
I
§ 16
ændres »og efter anmodning fra den befordringspligtige postvirksomhed bestemme,
at den,
som udfører regelmæssig befordring på dansk territorium eller fra Danmark til udlandet, mod
vederlag skal medtage forsendelser omfattet af befordringspligten«
til: », bestemme,
at den, som
udfører regelmæssig befordring på dansk territorium eller fra Danmark til udlandet, mod vederlag
skal medtage forsendelser, som staten er forpligtet til at befordre«.
14.
§ 17
ophæves.
15.
Overskriften
før § 18 ophæves.
16.
§ 18
ophæves.
17.
Overskriften
før § 19 affattes således:
»Udgivelse af frimærker og det offentlige postnummersystem m.v.«
18.
§ 19
ophæves.
19.
§ 20
affattes således:
Ȥ 20.
Transportministeren sikrer, at der udstedes frimærker, som skal være påtrykt »Danmark«.
Stk. 2.
Transportministeren kan indgå kontrakt om udstedelsen af disse frimærker med en
virksomhed eller anden selvstændig juridisk enhed eller gøre det til et vilkår ved udpegning af en
postvirksomhed. .
Stk. 3.
Transportministeren kan bestemme, at andre former for bevis for forudbetaling for
postbefordring af en postforsendelse også kan anvendes i den internationale postudveksling.«
20.
§ 21
affattes således:
Ȥ 21.
Transportministeren vedligeholder det offentlige postnummersystem til brug for den
landsdækkende postbetjening og til sikring af den geografiske entydighed af vejnavne og adresser.
Stk. 2.
Transportministeren kan indgå kontrakt med eller udpege en postvirksomhed til at varetage
vedligeholdelsen af postnummersystemet, jf. stk. 1.
«
21.
I
§ 22 nr. 3,
udgår
»
der ikke er pålagt befordringspligt
«.
22.
I
§ 22 nr. 5,
udgår », herunder regulering af den befordringspligtige postvirksomheds
erstatningssatser«.
23.
Overskriften
før § 23 affattes således:
»Tilsyn, gebyr og klageadgang«
24.
§ 23
affattes således:
3
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Lovudkast til lovforslag om ændring af postloven (Rammer for den fremtidige postbefordring)
Ȥ
23.
Transportministeren fører tilsyn med postvirksomheders overholdelse af postlovgivningen
og vilkårene for deres tilladelse til erhvervsmæssig postbefordring.
Stk. 2.
Transportministeren fører tilsyn med, at tjenesterne på postmarkedet udføres i
overensstemmelse med internationale forpligtelser, herunder postdirektivet og
Verdenspostkonventionen. Transportministeren fører endvidere tilsyn med udviklingen på
postmarkedet, herunder at markedet sikrer landsdækkende indsamling og omdeling af breve og
pakker til ensartede priser for enkeltforsendelser. Transportministeren udfører kvalitetsmålinger
heraf.
Stk. 3.
Transportministeren kan fastsætte regler om gebyrer til dækning af Trafikstyrelsens
omkostninger ved varetagelse af det generelle tilsyn og ved udstedelse af tilladelser.
Stk. 4.
Gebyret for varetagelse af den generelle tilsynsindsats skal dække Trafikstyrelsens
omkostninger forbundet
med tilsynet, herunder markedsovervågning, statistikindsamling, analyser,
kvalitetskontrol, klagesagsbehandling, oprettelse og ajourføring af en database over postmodtagere,
som har krav på aflevering af forsendelser direkte til boligen m.v.
Stk. 5.
Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om, at der kun opkræves gebyr, hvis
gebyret overstiger et bestemt beløb.
Stk. 6.
Transportministeren kan fastsætte regler om opkrævning, rentetilskrivning efter renteloven,
rykkerskrivelser m.v.«
25.
I
§ 24
indsættes efter
»
for at sikre overholdelsen af postlovgivningen«:
»
, markedsovervågning«.
26.
I
§ 25, stk. 1,
udgår »eller distributionsvirksomheder«.
27.
I
§ 28, stk. 1,
udgår », § 19«.
28.
I
§ 28, stk. 3,
udgår »eller en virksomhed, der omdeler uadresserede forsendelser,«.
§2
I lov om Post Danmark A/S, jf. lovbekendtgørelse nr. 844 af 6. juli 2011, foretages følgende
ændringer:
1.
§ 2, stk. 2,
affattes således:
»Hvis
transportministeren efter § 14, stk. 3 eller § 14, stk. 4, i postloven udpeger Post Danmark
A/S til at varetage befordring af adresserede forsendelser, vil Post Danmark A/S være forpligtet
heraf.«
2.
§
6
ophæves.
§3
I CPR-loven jf. lovbekendtgørelse nr. 702 af 23. maj 2022 foretages følgende ændringer:
1. I § 10, stk. 2, nr. 3) ændres »der er pålagt befordringspligt efter postloven« til:
»postvirksomheder med tilladelse til erhvervsmæssig postbefordring«.
4
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Lovudkast til lovforslag om ændring af postloven (Rammer for den fremtidige postbefordring)
§4
Loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk. 3.
Stk. 2.
§ 1, nr. 7, finder anvendelse fra den 1. januar 2025 og § 1, nr. 8, finder anvendelse fra den 1.
januar 2026.
Stk. 3.
Transportministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 18, nr. 27 og § 2, nr. 2.
Stk. 4.
For virksomheder, der i henhold til de gældende regler udøver erhvervsmæssig postbefordring
uden tilladelse, finder de hidtil gældende regler anvendelse indtil den 1. oktober 2024.
5
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Lovudkast til lovforslag om ændring af postloven (Rammer for den fremtidige postbefordring)
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Den fremtidige postbefordring og dens finansiering
2.2. Placering af brevkasser
2.3. Tilsyn og gebyrfinansiering heraf
2.4. Uadresserede forsendelser
2.5. Modtagerdatabaser
2.6. Det kronede posthorn
2.7. Frimærker
2.8. Postnummersystemet
3. Konsekvenser for FN’s verdensmål
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema.
1. Indledning
Den 27. juni 2023 indgik regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Liberal Alliance,
Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Alternativet og Nye Borgerlige en politisk aftale om at
vedtage lovgivning om en ændring af indretningen af postsektoren fra 1. januar 2024, der afspejler
udviklingen af postmarkedet og sikrer betjeningen af borgerne på de områder, hvor der fortsat er et
behov for statslig regulering. Aftalen er gengivet som bilag 2 til lovforslaget.
Parterne bag den politiske aftale er enige om at mødes i efteråret 2023 med henblik på at drøfte en
nærmere tidsplan og vilkår for de planlagte udbud vedrørende betjening af ø-samfund, blindepost og
udlandspost.
Postloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 461 af 27. april 2023, har siden 2011 været genstand for flere
ændringer i bestræbelserne på at tilpasse loven til det hastigt ændrede postmarked, herunder til det
kraftige fald i brevmængder, der på grund af substitutionen til elektronisk kommunikation er accelereret
betydeligt siden lovens vedtagelse. Gennem de seneste 15 år er brevmængderne faldet markant, medens
antallet af pakker er steget, således at der i 2021 blev omdelt lige så mange pakker som breve.
Brevmængderne er fra 2006 til 2022 faldet fra ca. 1.200 mio. stk. til ca. 150 mio. stk. årligt, medens
pakkemarkedet er steget markant på grund af e-handel.
De europæiske postmarkeder, herunder det danske, har siden den ved Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2008/6/EF af 20. februar 2008 om ændring af direktiv 97/67/EF med henblik på fuld
realisering af det indre marked for posttjenester i Fællesskabet (herefter benævnt postdirektivet)
vedtagne fulde markedsåbning pr. 1. januar 2011 (visse lande dog fra 1. januar 2013) været frie,
kommercielle markeder, udsat for konkurrence.
6
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Lovudkast til lovforslag om ændring af postloven (Rammer for den fremtidige postbefordring)
Efter postdirektivet er staten forpligtet til at sikre indsamling og omdeling af såvel indenlandske
postforsendelser som grænseoverskridende forsendelser.
Tilsvarende er staten forpligtet til at sikre borgere og virksomheder adgang til at sende og modtage
breve og pakker m.v. til og fra medlemslandene i Verdenspostforeningen (Universal Postal Union
(UPU)) efter reglerne i den internationale postkonvention, Verdenspostkonventionen.
Danmarks forpligtelser efter postdirektivet og konventionen er hidtil sikret opfyldt ved, at staten har
udpeget én befordringspligtig postvirksomhed til at udføre den landsdækkende postbefordring, hvad
angår alle posttjenester, dvs., adresserede forsendelser i form af breve, pakker, dagblade samt uge- og
månedsblade og lignende. I en individuel tilladelse er beskrevet virksomhedens forpligtelser
(befordringspligt) og rettigheder.
Postdirektivet anviser også muligheden for at købe posttjenester efter forudgående udbud. Endelig
kan staten vælge at lade postvirksomhederne på markedet opfylde pligterne uden yderligere statslig
regulering.
Statens aftale med Post Danmark A/S om varetagelse af befordringspligten er udformet på baggrund
af politiske aftaler mellem størsteparten af Folketingets partier (S, V, DF, LA, RV, SF og KF), herunder
den seneste aftale indgået i 2016, der udløb i 2019. Aftalen – og de efterfølgende midlertidige
forlængelser – omfatter en forpligtelse til indsamling og omdeling af breve, pakker, dagblade, uge- og
månedsblade m.v. Den nugældende aftale med Post Danmark A/S udløber med udgangen af 2023.
Med forslaget lægges der op til, at befordringspligten fra 1. januar 2024 varetages af markedet
kombineret med offentlige udbud af blindeforsendelser, udlandspost, inklusiv indenlandske
rekommanderede forsendelser og værdiforsendelser, samt betjening af ø-samfund. Der lægges op til en
trinvis indfasning af de tre områder, som skal sikre, at branchen kan byde ind, og at Post Danmark A/S
kan omstille sin forretning.
Baggrunden er, at ud over Post Danmark A/S omdeler et stigende antal private postvirksomheder
pakker og breve over hele landet. På pakkemarkedet er der flere store internationale operatører, der
tilbyder udbringning og indsamling af pakker i hele landet, også i udkantsområder. På brevmarkedet er
der især to selskaber, Post Danmark A/S og DAO, der begge distribuerer breve landsdækkende.
Ophævelse af den nuværende model med udpegning af en befordringspligtig postvirksomhed til fordel
for en model, hvor ingen virksomhed udpeges til at løfte befordringspligten, indebærer, at
virksomhederne mødes i konkurrence på lige vilkår. Dette antages at føre til skarpere konkurrence om
betjening af såvel borgere som virksomheder.
På pakkeområdet, hvor der i en årrække har været konkurrence mellem en række udbydere, tilbyder alle
de store postoperatører en landsdækkende service til ensartede priser. Der er et stort antal
pakkebutikker (ca. 2.500) og udbringning til alle adresser i Danmark på nær visse øer.
Det er forventningen, at der på brevområdet tilsvarende vil blive tilbudt landsdækkende service også
uden en befordringspligt. De store brevkunder – banker, forsikringsselskaber, kommuner, regioner osv.
– har et nødvendigt behov for at kunne komme i kontakt med ikke-digitale borgere. Der er også stadig
visse behov for fysiske breve til alle borgere, f.eks. valgkort. Det vil sikre, at der er en efterspørgsel efter
en postservice, der dækker 100 pct. af borgerne i Danmark.
7
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Lovudkast til lovforslag om ændring af postloven (Rammer for den fremtidige postbefordring)
Det bemærkes, at virksomheder, som søger om tilladelse til at drive postvirksomhed, fremover bl.a.
skal oplyse, hvorvidt de er landsdækkende eller ej. Hvis virksomheden har oplyst, at den er
landsdækkende, og det efterfølgende skulle vise sig, at det er den alligevel ikke, så kan Trafikstyrelsen i
yderste fald kunne tilbagekalde tilladelsen. Det er hensigten, at der fremover skelnes mellem to typer
tilladelser til: 1) lokal postvirksomhed, 2) landsdækkende postvirksomhed.
Landsdækkende omdeling betyder omdeling til alle adresser i Danmark, dog med undtagelse af
levering til øerne, som kan ske inden for rammerne af en ordning vedrørende betjening af ø-samfund.
For at kunne kalde sig landsdækkende skal den pågældende virksomhed til enhver tid kunne
dokumentere, at virksomheden som minimum har et produkt (i alle vægtklasser) til ensartede priser til
hele landet inden for de tjenester (dvs. henholdsvis breve og pakker), som de udbyder. .
Det er vurderingen, at den fortsat faldende brevmængde vil medføre, at brev- og pakkemarkedet på
sigt vil smelte sammen, således at skriftlig kommunikation vil blive distribueret som ”letpakker” (flade
pakker). Dermed fungerer pakkedistributørernes netværk som en sikkerhed for landsdækkende
postbetjening, herunder også for forsendelser af bl.a. breve mellem borgere.
Samlet set taler dette for, at behovet for regulering af postbefordringen bør tage udgangspunkt i de
faktiske markedsforhold, postkundernes behov for postservice i hele landet og den danske stats retlige
forpligtelser efter postdirektivet og den internationale postkonvention.
Det er hensigten, at befordring af internationale forsendelser, inklusiv indenlandske og udenlandske
rekommanderede forsendelser og værdiforsendelser samt blindeforsendelser og postbetjening af ø-
samfund i en overgangsperiode skal kunne håndteres ved udpegning af en postvirksomhed til at
varetage disse opgaver.
I takt med at staten træffer beslutning om at sende en eller flere af disse opgaver i udbud, udgår disse
af den udpegede postvirksomheds varetagelse.
Opgaverne udbydes forskudt i tid, da de kræver forskellige grader af forberedelse.
Udbud af blindepost vurderes at kunne forberedes relativt hurtigt inden for 1 år, hvorimod betjening
af ø-samfund formentlig vil kræve op til 2 års forberedelse bl.a. grundet øernes forskelligheder.
Forberedelse af et udbud af udlandspost har en tidshorisont på op til 3-4 år henset til kompleksiteten i
det internationale postområde. Udbuddene forberedes og gennemføres uden unødige forsinkelser.
Det må forudsættes at postvirksomheder, som ønsker at deltage i de kommende udbud har tilladelse
til landsdækkende postbefordring, jf. nærværende lovforslags § 1, nr. 3
Lovændringen indebærer også, at virksomheder, som befordrer adresserede pakker i henhold til en
forudgående aftale med afsenderen, såkaldte kontraktspakker, på ny bliver omfattet af postloven,
herunder kravet om at indhente en tilladelse og være omfattet af Trafikstyrelsens retningslinjer for
klagebehandling og tilsyn. Baggrunden er, at disse virksomheders forretningsmæssige aktiviteter er en
naturlig del af postmarkedet og bør være underlagt postloven, også af hensyn til kunderne, jf. at de
pågældende virksomheder hermed omfattes af det nævnte regelsæt for klagevejledning m.v.
8
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Lovudkast til lovforslag om ændring af postloven (Rammer for den fremtidige postbefordring)
Yderligere foreslås ændringer og præciseringer i et antal øvrige bestemmelser i postloven, herunder
om placering af brevkasser på ejendomme i landzone og placeringen af brevkasseanlæg i
fritidshusområder, om opdatering af reglerne for modtagerdatabaser, om vedligeholdelse af
postnummersystemet, om udstedelse af frimærker med påtryk ”Danmark” samt om anvendelse af det
kronede posthorn.
Dertil kommer ændrede bestemmelser om Trafikstyrelsens tilsyn og opkrævning af gebyrer til dækning
af omkostninger til varetagelse af det generelle tilsyn og udstedelse af tilladelser til postvirksomheder i
medfør af loven.
Endelig foreslås det, at de hidtidige bestemmelser vedrørende uadresserede forsendelser (reklamer
m.m.) udgår af postloven, som herefter alene regulerer adresserede forsendelser (breve, pakker, m.v.).
Det er derudover hensigten, at postvirksomheder i Danmark fortsat skal have fokus på bæredygtighed
og arbejde for at mindske deres klima- og miljøbelastning, herunder at have fokus på nul-
emissionskøretøjer og at kunne håndtere genanvendelig emballage. Der oprettes derfor et
bæredygtighedsforum for postoperatører med henblik på at sikre opmærksomhed på krav om f.eks. det
udvidede producentansvar og CSR-rapportering, og de måder som postvirksomhederne kan håndtere
dem på. Transportministeriet, herunder Trafikstyrelsen, og miljømyndighederne vil tage skridt til, at der
afholdes møder samt foreslå emner til drøftelse.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Den fremtidige postbefordring og dens finansiering
2.1.1. Gældende ret
Ifølge postdirektivet er det grundlæggende krav til befordringspligten driftssikkerhed, og brugerne
skal garanteres en passende og ikke-diskriminerende behandling, ligesom brugerne skal have
fyldestgørende information om udbuddet af tjenester, vilkårene for deres levering og anvendelse,
kvaliteten af den leverede tjeneste samt taksterne.
I medfør af artikel 4 i direktivet kan medlemsstaterne udpege én eller flere postvirksomheder til at
opfylde befordringspligten, så det sikres, at befordringstjenesten ydes på hele det nationale område. Der
kan dog ifølge direktivet ikke udpeges flere virksomheder til at varetage de samme forpligtelser i samme
geografiske område.
Efter artikel 7, stk. 2, kan medlemsstaterne sørge for, at befordringspligten opfyldes ved at købe de
pågældende tjenester efter de gældende EU-regler for offentlige indkøb, hvilket kan medføre, at der
indgås kontrakt med en eller flere postvirksomheder om varetagelse af bestemte opgaver.
Endelig kan en medlemsstat vælge at lade postvirksomhederne på det pågældende marked sørge for,
at postdirektivets krav til befordringspligt opfyldes. Hvis de almindelige markedsmekanismer ikke kan
opfylde dette, kan henholdsvis udpegning af en postvirksomhed eller køb af posttjenester efter udbud
bringes i anvendelse.
I henhold til postlovens nugældende § 2 forstås ved postbefordring erhvervsmæssig indsamling,
erhvervsmæssig sortering eller erhvervsmæssig omdeling af adresserede forsendelser på op til 20 kg,
herunder forsendelser til og fra udlandet.
Ifølge postlovens nugældende § 14 udpeger transportministeren en virksomhed (den
befordringspligtige postvirksomhed), som meddeles en individuel tilladelse til postbefordring og
9
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Lovudkast til lovforslag om ændring af postloven (Rammer for den fremtidige postbefordring)
pålægges en pligt til at befordre de posttjenester, som er nævnt i bestemmelsens stk. 3. Tilladelsen og
vilkårene for opfyldelsen af befordringspligten offentliggøres af transportministeren.
Post Danmark A/S er ved individuel tilladelse af 30. maj 2016 blevet udpeget som befordringspligtig
postvirksomhed frem til den 31. december 2019. Denne udpegning er forlænget flere gange og udløber
den 31. december 2023.
Det følger af § 14, stk. 2, at den befordringspligtige postvirksomhed skal tilbyde brugerne et
landsdækkende net af postkasser og postbetjeningssteder til indsamling og udlevering af forsendelser.
I den gældende § 14, stk. 3, defineres det befordringspligtige område. Den befordringspligtige
postvirksomhed skal tilbyde landsdækkende postbefordring af følgende posttjenester:
1) Adresserede breve på op til 2 kg.
2) Adresserede dag-, uge- og månedsblade o. lign., tidsskrifter samt adresserede forsendelser med
et ensartet, trykt indhold, f.eks. kataloger og brochurer, på op til 2 kg.
3) Adresserede pakker på op til 20 kg, herunder en pakketjeneste henholdsvis med og uden
omdeling.
4) Befordring af rekommanderede forsendelser og værdiforsendelser.
5) Befordring i indlandet af forsendelser fra udlandet og befordring af forsendelser til udlandet
og til Færøerne og Grønland.
6) Gratis befordring af blindeforsendelser på op til 7 kg.
Med hjemmel i postlovens § 15, stk. 1, nr. 4, er der fastsat regler for postbetjening af mindre
øsamfund.
De befordringspligtige posttjenester følger med hensyn til vægt og dimensioner de tilsvarende
befordringspligtige postprodukter, der er fastsat i EU og Verdenspostforeningen (Universal Postal
Union (UPU)). UPU er et agentur under FN med 192 medlemslande, hvor der i
Verdenspostkonventionen fastsættes regler for den globale udveksling af breve og pakker m.v.
Det følger af postlovens § 15, stk. 2, at den befordringspligtige virksomhed for de posttjenester, der
omfattet af § 14, stk. 3, nr. 1-5, skal anvende takster, som er omkostningsægte, gennemsigtige og ikke
diskriminerende.
Ifølge postlovens § 15, stk. 3, skal den befordringspligtige postvirksomhed anvende landsdækkende
enhedstakster for breve og pakker, som indleveres til befordring som enkeltforsendelse.
Ifølge § 15, stk. 4, skal transportministeren godkende takstfastsættelsen for indenlandske,
frimærkefrankerede breve på op til 50 g, der sendes som enkeltforsendelse.
Efter § 15, stk. 5, kan transportministeren i den individuelle tilladelse til den befordringspligtige
postvirksomhed, jf. § 14, stk. 1, fastsætte regler om 1) at den befordringspligtige postvirksomhed skal
overholde beslutninger fra Verdenspostforeningen (Universal Postal Union (UPU)) og internationale
aftaler, herunder vedtagne standarder på postområdet, og 2) betaling af en bod for manglende
opfyldelse af tilladelsen, herunder manglende opfyldelse af kvalitetskrav.
2.1.2 Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
10
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Lovudkast til lovforslag om ændring af postloven (Rammer for den fremtidige postbefordring)
Formålet med realiseringen af det indre marked for posttjenester i EU er, at virksomhederne på
postmarkedet gennem de almindelige markedsmekanismer kan sikre opfyldelsen af erhvervslivets og
borgernes behov for postbefordring.
Der er velfungerende konkurrence på det meste af postmarkedet i Danmark. På den baggrund foreslås
gennemført en grundlæggende ændring, hvor hovedprincippet er, at postvirksomhederne på markedet
kommer til at varetage størstedelen af posttjenesterne. Dog sikrer staten løsning af tre særlige opgaver
gennem udbud: 1) gratis blindeforsendelser, 2) udlandspost, inklusiv indenlandske og udenlandske
rekommanderede forsendelser og værdiforsendelser, samt forkyndelsesbreve 3) postbetjening af ø-
samfund. Endelig etableres et sikkerhedsnet, hvis markedet ikke leverer: Staten er fortsat forpligtet til at
sikre landsdækkende posttjenester til borgere og virksomheder. Når det derfor – på nær de tre nævnte
områder – overlades til markedet at sikre dette, vil staten skulle følge op på, om markedet faktisk
leverer disse tjenester.
Staten sikrer således gennem udbud, at der fortsat er portofri befordring af post til og fra blinde i
henhold til statens forpligtigelse i Verdenspostkonventionen. Blindeforsendelser er adresserede
portofrie forsendelser, der indeholder kommunikationsmateriale for blinde. Der er tale om en
almindelig postbefordringsopgave, som vil kunne løses af en postvirksomhed på markedet mod
betaling.
Staten sikrer desuden gennem udbud, at der etableres en fælles infrastruktur for distribution til de
mindre ø-samfund. Infrastrukturen kan, afhængig af lokale forhold, bestå af brevkasseanlæg, postkasser
og pakkebokse/nærbokse på øerne samt aflåste bokse på fastlandet til opbevaring af post til og fra
øerne. På øer med 1-10 hustande etableres brevkasseanlæg eventuelt også pakkeboks på øen.
Infrastrukturen står til rådighed for alle postvirksomheder. Det vil sige, at alle postvirksomheder vil
kunne indlevere pakker og breve til ordningen. Samme operatør, som etablerer den fælles infrastruktur,
er også ansvarlig for driften af denne, således, at der løbende kan modtages og sendes breve og pakker
til og fra alle mindre øer. Beboerne skal kunne vælge mellem flere postoperatører. Det er dog frivilligt,
om en postvirksomhed vil benytte sig af ordningen.
Staten vil skulle betale den vindende operatør for omkostninger til etablering, vedligeholdelse og den
løbende drift af infrastrukturen. Det lokale færgeselskab kan inddrages i levering og afhentning af breve
og pakker ved den pågældende fælles facilitet på øen.
Borgerne på de mindre øer skal som hidtil betale porto for de breve og pakker, som de ønsker at
sende, eller som de har bestilt hjem f.eks. via internettet. Postvirksomhederne tilbyder generelt
ensartede landsdækkende priser (porto) for indsamling og omdeling af breve og pakker.
Endelig sikrer staten gennem udbud, at der fortsat kan sendes breve og pakker på tværs af
landegrænser i henhold til statens internationale forpligtigelser i regi af Verdenspostkonventionen. Det
gælder også rekommanderede forsendelser og værdiforsendelser, som også skal tilbydes internt i landet
i henhold til EU’s postdirektiv. Disse opgaver er hidtil varetaget af PostNord som led i aftalen med
staten. Andre postvirksomheder vil også kunne udføre opgaven efter nogen forberedelse.
Opgaven med indsamling og omdeling af forsendelser til/fra udlandet i UPU netværket, herunder
rekommanderede forsendelser og værdiforsendelser, vil i en overgangsperiode være forankret i et
internationalt postcenter. Det indebærer, at en postvirksomhed, der indsamler en forsendelse, som
ønskes befordret via UPU-netværket, skal overdrage denne forsendelse til det internationale postcenter,
jf. postlovens § 6, stk. 4. Efter denne bestemmelse er en postvirksomhed, der indsamler en forsendelse,
som den ikke selv kan levere frem til modtageren, forpligtet til mod betaling at overdrage forsendelsen
til en postvirksomhed, som kan levere den i modtagerens geografiske område.
11
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Lovudkast til lovforslag om ændring af postloven (Rammer for den fremtidige postbefordring)
Hvad angår betalingsmidler (frimærker eller andet) tilsigtes der ikke ændringer i forhold til en
situation, hvor staten indgår aftale med Post Danmark A/S om postbefordringen. Med lovforslaget
foreslås det, at det er transportministeren, som drager omsorg for at sikre fortsat udstedelse af danske
frimærker, så længe den internationale forpligtelse består i henhold til Verdenspostkonventionen. I
forbindelse med et udbud tages der stilling til, hvorledes staten opfylder sine internationale forpligtelser
til at udstede de omhandlede frimærker.
Med hensyn til finansiering lægges der op til, at opgaven vedrørende postbetjening af ø-samfund og
gratis befordring af blindeforsendelser må betragtes som offentlig service, som derfor vil skulle
finansieres af det offentlige.
Hvad angår befordring af indenlandske rekommanderede forsendelser og værdiforsendelser sker
dette til omkostningsdækkende priser og der forventes således ikke behov for statsligt økonomisk
bidrag.
Hvad angår forsendelser til og fra udlandet samt til og fra Færøerne og Grønland, herunder
rekommanderede forsendelser og værdiforsendelser, vurderes der ikke at være et fremadrettet behov
for statsligt økonomisk bidrag, men det vil kunne opstå, da priserne for internationale forsendelser
fastlægges i UPU, og ikke nødvendigvis vil medføre en rentabel forretning. Fra 2025 får medlemmerne i
UPU dog mulighed for at indføre såkaldte ”selfdeclared rates” for små pakker og større breve, der
dækker de store partier af post mellem medlemslandene, dvs., at medlemslandene selv kan fastsætte
afregningspriser på op til 70 pct. af de hjemlige takster. Hermed må behovet for statslig kompensation
antages at bortfalde. Eventuel statslig kompensation vil således alene vedrøre 2024, som skal kunne
dokumenteres og efterprøves af en uafhængig revisor.
2.2. Placering af brevkasser
2.2.1. Gældende ret
Ved den gældende postlov er der i § 8, stk. 1, fastsat ensartede vilkår for postmodtagelse i form af et
krav om, at der skal være opstillet brevkasser ved indgangen til den enkelte parcel ved bygninger, villaer
og rækkehuse med én eller flere husstande eller erhverv m.v.
Det er dog i § 8, stk. 1, fastsat, at ved ejendomme, hvortil der hører landbrugsjord, skal brevkassen
opstilles ved det naturlige skel til ejendommen (eksempelvis ved overgangen fra indkørsel til
gårdsplads), dog således at ejeren som udgangspunkt ikke er forpligtet til at skulle anbringe brevkassen i
en større afstand end 50 meter målt fra ejendommens bolig (stuehuset) med mindre ejeren selv måtte
ønske en placering længere væk fra boligen (stuehuset), eksempelvis ved begyndelsen af indkørslen eller
ved overgang til privat fællesvej eller offentlig vej. Ud fra lighedshensyn er bestemmelsen i praksis
blevet håndhævet således, at reglen om de højst 50 meter fra brevkasse til bolig har været gældende for
samtlige beboelsesejendomme beliggende i landzone, dvs. også for sådanne ejendomme uden
landbrugsjord, som i alle øvrige henseender svarer til et parcelhus i byområderne.
Af § 8, stk. 2, fremgår det, at der skal være opstillet brevkasseanlæg i eller ved etageejendomme med
flere afleveringssteder (husstande, erhverv m.v.). Det påhviler ejeren at opstille brevkasseanlæg og at
give postvirksomhederne adgang til anlægget.
Af § 8, stk. 3, følger det endvidere, at der ved fritidshuse skal være opstillet brevkasser ved indgangen til
den enkelte parcel. I fritidshusområder med fritidshuse, der er udstykket ifølge udstykningstilladelse
udstedt efter den 1. januar 1973, skal der opstilles centralt placerede brevkasseanlæg.
12
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Lovudkast til lovforslag om ændring af postloven (Rammer for den fremtidige postbefordring)
I postlovens § 9, stk. 1, er det fastsat, at efter afgørelse fra de pågældendes kommune har
postmodtagere, som er ude af stand til selv at hente post i brevkassen eller brevkasseanlægget, krav på
at få adresserede forsendelser afleveret direkte til boligen. Bestemmelsen finder alene anvendelse på
postmodtagerens folkeregisteradresse.
2.2.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
For at sikre lavest mulige omkostninger til varetagelse af postbefordring og dermed styrke grundlaget
for varetagelse af postbefordring i landdistrikterne foreslås nedenstående ændringer, for så vidt angår
kravet om brevkasser.
Det foreslås, at ved ejendomme beliggende i landzone skal brevkassen senest den 1. januar 2025 være
opstillet ved indkørslen fra offentlig vej eller privat fællesvej. Der opstilles en brevkasse for hver
husstand, med mindre postmodtagerne aftaler at benytte en fælles brevkasse. Brevkasserne opstilles i
overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse nr. 727 af 24. juni 2011 om postbefordring og
postvirksomheder, Bilag 1.
Det foreslås endvidere, at der stilles krav om, at der senest den 1. januar 2026 skal være opstillet
brevkasseanlæg i samtlige fritidshusområder enten centralt placeret eller ved indgangen til området. Ved
fritidshuse, der er beliggende uden for fritidshusområder, skal der være opstillet en brevkasse ved
indkørslen fra offentlig vej eller privat fællesvej.
Ved forslaget fjernes den eksisterende forskelsbehandling mellem fritidshusejere i fritidshusområder,
der er udstykket ifølge udstykningstilladelse, udstedt efter den 1. januar 1973, og ejerne i de ældre
fritidshusområder. De sidstnævnte har i dag blot en pligt til at opstille en brevkasse ved indgangen til
parcellen, mens ejerne i de nyere fritidshusområder har pligt at opstille og vedligeholde centralt
placerede brevkasseanlæg.
Omdelingsfunktionen er det dyreste led i postbefordringen, og med forslaget om ophævelse af 50
meter reglen i landzonen, således at brevkassen skal være placeret ved indkørslen fra offentlig vej eller
privat fællesvej vil omdelerne på daglig basis fremtidig kunne spare mange kilometers kørsel.
Forslaget ventes i lighed med forslaget om etablering af centralt placerede brevkasseanlæg i samtlige
fritidshusområder, således at kunne bidrage til nedbringelse af postvirksomhedernes udgifter til
omdeling af forsendelser. Den forventede optimering af postomdelingen vil således i sig selv indebære
et mindre energiforbrug og dermed en mindre miljømæssig belastning i forhold til i dag. Begge forslag
giver grundlag for en mere rationel drift af postvirksomhederne, hvilket vil tjene til at sikre fortsat
kommerciel interesse i indsamling og omdeling også af breve.
Der tilsigtes ikke nogen ændringer til § 9 om levering af post direkte til boligen til borgere, der er ude
af stand til selv at hente post i brevkassen eller brevkasseanlægget.
2.3. Tilsyn og gebyrfinansiering heraf
2.3.1. Gældende ret
Det følger af § 23, at transportministeren kan fastsætte regler om gebyrer til dækning af
Trafikstyrelsens omkostninger ved varetagelse af det generelle tilsyn og ved udstedelse af tilladelser.
13
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Lovudkast til lovforslag om ændring af postloven (Rammer for den fremtidige postbefordring)
Det følger af stk. 2-4, at postvirksomhederne betaler Trafikstyrelsen et årligt formålsbestemt gebyr
for styrelsens varetagelse af den generelle tilsynsindsats, herunder markedsovervågning,
statistikindsamling, analyser, kvalitetskontrol, klagesagsbehandling m.v. Gebyret er i loven fastsat til
2,70 kr. pr. 1.000 befordrede adresserede forsendelser (2011-niveau). Beløbet opreguleres en gang årligt
med 2 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. Det herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste ørebeløb. Reguleringerne
bekendtgøres hvert år, første gang var pr. 1. januar 2012. For 2022 udgør gebyret 3,35 kr.
Transportministeren kan i medfør af stk. 5 fastsætte nærmere regler om gebyrer til dækning af
Trafikstyrelsens omkostninger ved udstedelse af tilladelser og til dækning af omkostninger i forbindelse
med en specifik ydelse, jf. § 15, stk. 4. Transportministeren kan fastsætte regler om, at der kan tillægges
renter i medfør af rentesatsloven, hvis gebyrerne ikke betales rettidigt, jf. § 23, stk. 6.
2.3.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Med de ændrede rammer for den fremtidige postbefordring er der brug for, at der skal følges tættere
op på udviklingen på markedet med henblik på at vurdere, hvorvidt tjenesterne udføres i
overensstemmelse med internationale forpligtelser, herunder postdirektivet og
Verdenspostkonventionen. Transportministeren fører endvidere tilsyn med, om markedet fortsat
leverer landsdækkende posttjenester (breve og pakker) til en ensartet pris for enkeltforsendelser.
Hvis det mod forventning konstateres, at dette ikke er tilfældet, får transportministeren via
bemyndigelsen i den foreslåede § 14 hjemmel til at kunne gribe ind ved at udpege en virksomhed der
mod betaling håndterer den konkrete problemstilling.
Ministeren vil ligeledes kunne gribe ind, hvis det viser sig, at der ikke sker indsamling og omdeling af
enkeltforsendelser i bestemt geografiske områder. Hvis problemet er vedvarende vil der kunne afholdes
udbud om opgaven.
Samtidig hermed er der stadig behov for, at transportministeren fører tilsyn med overholdelse af
vilkårene i postvirksomhedernes tilladelser.
Det foreslås, at transportministeren får hjemmel til at fastsætte regler om gebyrordningerne til
dækning af henholdsvis Trafikstyrelsens omkostninger ved varetagelse af det generelle tilsyn og til
dækning af udstedelse af tilladelser i medfør af denne lov.
Det betyder, at størrelsen på det formålsbestemte gebyr til dækning af styrelsens omkostninger ved
varetagelse af det generelle tilsyn m.v. for fremtiden ikke fastsættes direkte i loven, men i stedet
fastsættes ved en bekendtgørelse.
Baggrunden herfor er, at gebyret til dækning af Trafikstyrelsens omkostninger ved varetagelse af det
generelle tilsyn i de seneste år har akkumuleret en opsparing som følge af, at indtægterne har oversteget
omkostningerne. Formålet med den foreslåede ordning er således, at Trafikstyrelsen løbende kan
tilpasse gebyrsatsen, så den modsvarer det reelle tilsynsomfang. Den nuværende indretning af
ordningen, hvor der opkræves et beløb pr. 1.000 befordrede adresserede forsendelser som
formålsbestemt gebyr, videreføres.
Et formålsbestemt gebyr på beløb under 1.000 kr. opkræves ikke.
14
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Lovudkast til lovforslag om ændring af postloven (Rammer for den fremtidige postbefordring)
Det foreslås at afvige fra de almindelige regler for administrative gebyrer om 4-årig balance, som følger
af Finansministeriets budgetvejledning, og i stedet beregne gebyret på baggrund af en 10-årig
balanceperiode. Baggrunden for dette er, at der vurderes at være mange ubekendte i Trafikstyrelsens
fremtidige opgaveomfang, dels i kredsen af indbetalere af gebyrer fremover. En 10-årig balanceperiode
vurderes at kunne medvirke til at afbøde evt. udsving, som måtte følge af de naturlige usikkerheder, der
er forbundet med indførslen af de nye opgaver.
2.4. Uadresserede forsendelser
2.4.1. Gældende ret
Af postlovens § 2, stk. 1, fremgår det, at loven finder anvendelse på erhvervsmæssig postbefordring og
erhvervsmæssig omdeling af uadresserede forsendelser og på vilkår for borgernes og virksomheders
benyttelse af posttjenester.
Det fremgår af § 2, stk. 4, at transportministeren kan fastsætte regler om at virksomheder som udøver
erhvervsmæssig omdeling af individualiserede uadresserede forsendelser, helt eller delvis kan omfattes
af lovens regler vedrørende virksomheder, som udøver erhvervsmæssig postbefordring.
Det fremgår af postlovens § 7, stk. 1, at omdeling af adresserede og uadresserede forsendelser skal ske
til adressatens brevkasse, brevkasseanlæg, brevindkast, postboks eller andre med modtager aftalte
omdelingssteder.
Det følger af postlovens § 25, stk. 1, at transportministeren behandler klager over postvirksomheder
eller distributionsvirksomheder, herunder klager indbyrdes mellem postvirksomheder vedrørende
overholdelsen af denne lov eller bestemmelser fastsat i medfør af loven.
I postlovens § 28, stk. 3, er det bestemt, at overtrædelse af § 7, stk. 1 og 2, begået af en virksomhed
med tilladelse til erhvervsmæssig postbefordring, jf. § 3, stk. 1, eller en virksomhed, der omdeler
uadresserede forsendelser, straffes med bøde.
2.4.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at de hidtidige bestemmelser, som vedrører distributionsvirksomheders omdeling af
uadresserede forsendelser (reklamer m.m.), udgår af postloven, som herefter alene regulerer adresserede
forsendelser, der er stilet til bestemte fysiske og juridiske personer.
Forslaget indebærer bl.a., at postloven ikke længere forpligter Post Danmark A/S til mod betaling at
videregive oplysninger til andre postvirksomheder/distributører om modtagere, der ikke ønsker at
modtage uadresserede forsendelser (reklamer, ugeaviser m.v.). Dette er en konsekvens af forslaget i
§ 1,
nr. 1.
Post Danmark A/S etablerede selv oprindeligt en ”nej tak til reklamer” ordning for at imødekomme
borgernes behov og opbyggede derfor et register over, hvem der ikke ønskede reklamer m.v. Senere er
der etableret en brancheordning i regi af markedsføringsloven. I medfør af denne lov og efter
forhandling mellem Forbrugerombudsmanden og branchen er der fastsat nogle retningslinjer om ”God
markedsføringsskik ved omdeling af forsendelser uden påført navn af 1. januar 2017”.
15
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Lovudkast til lovforslag om ændring af postloven (Rammer for den fremtidige postbefordring)
I relation til de nævnte retningslinjer har Post Danmark A/S frem til 2018 varetaget rollen som
administrator af ordningerne med ”Nej Tak til reklamer” og ”Nej Tak til reklamer og ugeaviser”. Fra
det tidspunkt tilbyder Post Danmark A/S ikke længere at omdele uadresserede forsendelser.
På den baggrund indgik FK Distribution og Post Danmark A/S aftale om, at FK Distribution
overtog administratorrollen og samtlige rettigheder og forpligtelser til at administrere Nej-Tak-
ordningerne i overensstemmelse med de til enhver tid gældende retningslinjer for god
markedsføringsskik ved omdeling af disse forsendelser. Aftalen har endvidere dannet grundlag for, at
Post Danmark A/S indtil nu har kunnet opfylde sin forpligtelse til at videregive oplysninger om nej tak
til reklamer til andre postvirksomheder
Da Post Danmarks føromtalte database med adresser, hvor der siges nej tak til reklamer m.v., er
overdraget til FK Distribution, ophæves Post Danmarks forpligtelse til at videregive de pågældende
oplysninger med forslaget. Med hensyn til FK Distribution er denne virksomhed, som øvrige
virksomheder, der behandler persondata, omfattet af anden lovgivning.
2.5. Modtagerdatabaser
2.5.1. Gældende ret
Postlovens § 13, stk. 1, giver postvirksomheder hjemmel til at oprette og anvende en
modtagerdatabase, og i medfør af 2. stykke kan der mod betaling og til brug for oprettelsen og
ajourføringen heraf indhentes relevante oplysninger i elektronisk form fra Det Centrale Personregister,
(CPR) efter reglerne i kapitel 10 i lov om Det Centrale Personregister, Det Centrale
Virksomhedsregister (CVR) og Bygnings- og Boligregisteret (BBR). Den befordringspligtige
postvirksomhed kan herudover fra CPR indhente oplysninger om navngivne nyfødte og indrejste med
bopæl her i landet.
Det følger af § 13, stk. 3, at personhenførbare oplysninger, som leveres til databasen fra offentlige
registre, kun må anvendes af postvirksomheden i forbindelse med befordring af forsendelser for andre.
Den befordringspligtige postvirksomhed skal i medfør af stk. 4 mod vederlag på gennemsigtige, ikke
diskriminerende og omkostningsbaserede vilkår give andre postvirksomheder inden for disses
geografiske dækningsområde adgang til oplysninger om
1) Adresser, herunder på nyfødte og indrejste
2) Adresser med henblik på eftersendelse af post ved midlertidig flytning,
3) Adresser med henblik på levering af post til ny adresse eller postboks
4) Adresser på personer, som har krav på at få adresserede forsendelser afleveret direkte til boligen,
og
5) Adresser på postmodtagere, der har frabedt sig uadresserede forsendelser.
Der må i medfør af stk. 5 dog ikke gives adgang til oplysninger om eftersendelse af post ved flytning
og levering af post til ny adresse eller postboks, hvis postmodtageren har frabedt sig videregivelse af
oplysningerne.
Distributionsvirksomheder kan i medfør af stk. 6 på tilsvarende vilkår som postvirksomheder få
adgang til oplysninger om postmodtagere, der ikke ønsker at modtage uadresserede forsendelser.
2.5.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
16
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Lovudkast til lovforslag om ændring af postloven (Rammer for den fremtidige postbefordring)
Den nugældende bestemmelse i § 13 stammer fra en tid, hvor den befordringspligtige
postvirksomhed, Post Danmark A/S, tilbød en række særlige adresseordninger, der blandt andet gav
borgere mulighed for at meddele midlertidig eller varig adresseændring direkte til Post Danmark A/S.
Post Danmark A/S var derfor tidligere i besiddelse af unikke adressedata, hvor Post Danmark var
forpligtet til mod betaling at videregive disse oplysninger til andre postvirksomheder.
En række af disse adresseordninger eksisterer imidlertid ikke længere, men er i dag afløst af et
officielt register over alle adresser i Danmark, Danmarks Adresseregister (DAR), der stiller adressedata
vederlagsfrit til rådighed digitalt for alle virksomheder og borgere. Borgerne meddeler endvidere ikke
længere flytning til Post Danmark A/S, men alene til Det Centrale Personregister (CPR), og herfra
modtager Post Danmark A/S på lige fod med alle andre virksomheder oplysninger om skete
adresseændringer.
Som led i at postloven alene fremover skal regulere adresserede forsendelser udgår desuden
muligheden for at videregive adresser på modtagere, der har frabedt sig uadresserede forsendelser.
Da postvirksomheder om ønsket kan indhente oplysninger i elektronisk form fra forskellige offentlige
registre, herunder CPR ses der ikke grundlag for at postloven regulerer områder, som tillige er reguleret
ved anden lovgivning. F.eks. er det i CPR-loven angivet, at virksomhederne på forhånd over for CPR
skal kunne identificere de personer, der ønskes oplysninger om. Som en særordning har Post Danmark
adgang til fra CPR at modtage oplysninger om navngivne nyfødte og indrejste personer til landet.
Adgangen hertil er knyttet til Post Danmarks status som befordringspligtig postvirksomhed.
Det foreslås derfor, at reguleringen vedrørende modtagerdatabaser, herunder Post Danmarks
database, udgår af postloven. Lovgivningen vedrører herefter kun bestemmelser om aflevering af
forsendelser direkte til boligen, herunder den tilhørende database og videregivelse af oplysninger om
personer, som har krav herpå.
Det foreslås, at det fremover bliver transportministeren (Trafikstyrelsen), som varetager opgaven med
at ajourføre databasen over postmodtagere, som skal have forsendelser afleveret direkte til boligen,
ligesom postvirksomhederne hos styrelsen kan indhente oplysninger om disse postmodtagere i deres
geografiske dækningsområde.
2.6. Det kronede posthorn
2.6.1. Gældende ret
Det følger af postlovens § 19, stk. 1, at den befordringspligtige postvirksomhed skal anvende det
kronede posthorn som kendetegn for befordringspligten. Det kronede posthorn må alene anvendes i
sammenhæng med den befordringspligtige postvirksomheds postbefordring og dertil knyttet
virksomhed.
Videre følger det af § 19, stk. 2, at den befordringspligtige postvirksomheds anvendelse af kongens
eller den regerende dronnings monogram kræver tilladelse fra regenten.
2.6.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
17
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Lovudkast til lovforslag om ændring af postloven (Rammer for den fremtidige postbefordring)
Bestemmelserne i postlovens § 19 foreslås ophævet. Ifølge denne bestemmelse skal Post Danmark
A/S anvende det kronede posthorn som kendetegn for befordringspligten. Imidlertid har postmarkedet
siden 2011 forandret sig, idet der er fuld liberalisering og flere konkurrerende postvirksomheder på
både brev og pakkemarkedet m.v. En pligt til at anvende det kronede posthorn vurderes ikke længere at
være tidssvarende. Det foreslås, at transportministeren får bemyndigelse til at ophæve bestemmelserne,
når Post Danmark ikke længere anvender det kronede posthorn. Tidshorisonten herfor kan tænkes at
være op til 5 år.
2.7. Frimærker
2.7.1. Gældende ret
Staten har i medfør af Verdenspostkonventionen en traktatmæssig forpligtelse til at udstede frimærker,
hvor der er påtrykt ”Danmark”, som udtryk for et internationalt anerkendt forudbetalingsmiddel ved
befordring af forsendelser.
Det følger derfor af postlovens § 20, at den befordringspligtige postvirksomhed skal udstede
frimærker, og disse skal være påtrykt ”Danmark”.
2.7.2 Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Med lovforslaget foreslås det, at det er transportministeren, som drager omsorg for at sikre fortsat
udstedelse af danske frimærker, så længe den internationale forpligtelse består i henhold til
Verdenspostkonventionen. I forbindelse med et udbud af udlandspost tages der stilling til, hvordan
staten kan opfylde sine internationale forpligtelser til at udstede de omhandlede frimærker.
Transportministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af denne ændring.
Andre former for bevis for forudbetaling af befordringen af en forsendelse kan dog inden for
rammerne af UPU tillige anvendes, f.eks. frankopåtryk P.P., frankostempling eller anden angivelse,
såfremt forsendelsens oprindelsesland fortsat tydeligt fremgår deraf.
Derfor foreslås det desuden, at der gives transportministeren adgang til, i en fremtidig situation hvor
den internationale udveksling af forsendelser måtte blive udbudt, at bestemme, at den vindende
postvirksomheds måde at frankere forsendelser på skal kunne benyttes i postudvekslingen.
Verdenspostforeningens Internationale Bureau underrettes om, hvilke former for frankering, der i
Danmark er godkendt til brug for den internationale postudveksling.
2.8. Postnummersystemet
2.8.1. Gældende ret
Det følger af postlovens § 21, at den befordringspligtige postvirksomhed vedligeholder det offentlige
postnummersystem til brug for den landsdækkende postbetjening og til sikring af den geografiske
entydighed af vejnavne og adresser.
Af lovens § 21, stk. 2, fremgår det, at den befordringspligtige postvirksomhed skal indhente
transportministerens godkendelse forud for en ændring i postnummersystemet.
Videre følger det af § 21, stk. 3, at transportministeren kan nægte godkendelse, hvis den påtænkte
ændring indebærer, at et vejnavn eller en adresse ikke længere er geografisk entydig inden for et
18
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Lovudkast til lovforslag om ændring af postloven (Rammer for den fremtidige postbefordring)
postnummer. Transportministeren kan endvidere nægte godkendelse, hvis ændringen vil medføre
væsentlige administrative omkostninger for erhvervslivet eller for offentlige myndigheder.
Endelig følger det af lovens § 21, stk. 4, at transportministeren kan fastsætte nærmere regler om
udformning og vedligeholdelse af postnummersystemet.
2.8.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Inddelingen af landet i et postnummersystem blev oprindeligt indført af postvæsenet i 1967 af
hensyn til en sikker og effektiv postbefordring.
Det offentlige postnummersystem vedligeholdes i dag af den befordringspligtige postvirksomhed
både til brug for den landsdækkende postbetjening og til sikring af den geografiske entydighed af
vejnavne og adresser.
Med lovforslaget foreslås det, at vedligeholdelsen overgår til transportministeren. Der tilsigtes ikke
nogen ændring af principperne for vedligeholdelsen af postnummersystemet.
3.
Konsekvenser for FN’s verdensmål
Forslaget har ikke væsentlige konsekvenser for FN’s verdensmål.
4.
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Forslaget forventes ikke at have nævneværdige økonomiske og administrative konsekvenser for
regioner og kommuner.
Når det som foreslået overlades til markedet at levere breve og pakker m.v., bortfalder Post
Danmarks momsfritagelse for forsendelser omfattet af befordringspligten, og der vil skulle indføres
moms på Post Danmarks forsendelser i kraft af bestemmelser, der ligger uden for postloven. De
private postvirksomheder opkræver allerede i dag moms. Indførelsen af moms på forsendelser, der i
dag er momsfritagne, medfører bl.a., at staten vil få et øget momsprovenu men også øgede udgifter til
refusion af købsmoms På sigt skønnes det, at staten vil få et mindre provenu på 5 mio. kr. årligt i takt
med det fortsatte fald i brevmængderne.
Staten vil skulle afholde udgifter i forbindelse med udbud af blindeforsendelser, udlandspost,
herunder rekommandere forsendelser og forsendelser til ind- og udland, samt betjening af øsamfund
samt evt. også udbud af andre adresserede forsendelser, herunder enkeltforsendelser. Når der indregnes
et yderligere momsprovenu frem til 2027, jf. ovenfor, vurderes det at indebære statslige nettoudgifter på
i alt 10-40 mio. kr. i 2024, 10-25 mio. kr. årligt i 2025-27 og varige udgifter på 35 mio. kr. årligt. Dette
skal ses i forhold til, at kompensationen til Post Danmark A/S for varetagelse af befordringspligten i
2023 forventes at udgøre 150 mio. kr., med forbehold for endelig godkendelse i forbindelse med
notifikation for EU Kommissionen.
Hvad angår udlandspost, forventes der ikke at være et aktuelt finansieringsbehov i forhold til den
postvirksomhed, som staten indgår aftale med, på grund af besluttede prisstigninger på afregninger
mellem landene i UPU. I 2024 medfører forslaget, at staten stiller en underskudsgaranti på 30 mio. kr.
Garantien træder i kraft, hvis udviklingen på det internationale postmarked medfører, at operatøren får
et dokumenteret underskud på varetagelse af opgaven.
19
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Lovudkast til lovforslag om ændring af postloven (Rammer for den fremtidige postbefordring)
Med forslaget får transportministeren desuden hjemmel til at udpege en postvirksomhed til at
varetage statens samlede forpligtelser eller dele heraf i henhold til EU’s postdirektiv og
Verdenspostkonventionen. Der er tale om en bestemmelse, der kan aktiveres af transportministeren,
såfremt markedet mod forventning udvikler sig på en måde, der indebærer, at den danske stat ikke
længere kan dokumentere at leve op til sine forpligtelser i henhold til EU’s postdirektiv og til kravene i
Verdenspostkonventionen.
Når postbefordringen overlades til virksomhederne på postmarkedet, vil staten skulle udføre en
tættere overvågning af markedet for at kunne vurdere, hvorvidt staten til stadighed opfylder sine
forpligtelser i forhold til postdirektivet og Verdenspostkonventionen, hvilket vil medføre administrative
og økonomiske konsekvenser for staten. Foruden denne opgave skal staten tillige varetage en række
tilsynsopgaver som hidtil, herunder udstede tilladelser. Dertil kommer varetagelsen af tilsyn med
yderligere et antal postvirksomheder på grund af kravet om, at postvirksomheder, der leverer
kontraktpakker, igen skal omfattes af postloven.
Med forslaget overgår vedligeholdelse og administration af postnummersystemet til staten
(Trafikstyrelsen). En sådan ny opgavevaretagelse vil indgå i styrelsens løbende forvaltning af området
inden for de bevillinger, der gives.
Hvad angår opgaven med at udstede frimærker, foreslås denne varetaget af transportministeren.
Transportministeren kan overlade udstedelsen til en virksomhed. Såfremt opgaven bringes i udbud, vil
dette kunne medføre administrative og økonomiske konsekvenser for staten. Der vil endvidere opstå
udgifter til løbende betaling for denne opgave.
Lovforslaget skønnes ikke at ville få offentlige implementeringskonsekvenser af væsentligt omfang,
og lovforslaget vurderes at følge de fastsatte principper for digitaliseringsklar lovgivning. Lovforslaget
kræver, at Transportministeriet skal etablere og vedligeholde en database over postmodtagere, der har
krav på at få afleveret forsendelser direkte til boligen. Herudover forventes lovforslaget ikke at kræve
udvikling af nye IT-systemer, idet det vurderes, at opgaven i øvrigt kan udføres under den nuværende
it-understøttelse.
5.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Med bortfald af Post Danmarks momsfritagelse sikres lige konkurrencevilkår på markedet i forhold
til prissætning, hvilket skønnes at ville skærpe konkurrencen yderligere.
Gennem offentligt udbud foreslås etableret en fælles struktur for postbefordring til og fra de mindre
ø-samfund. Den operatør, som vinder udbuddet, skal stå for etablering, vedligeholdelse og drift af
infrastrukturen, hvor der efter behov kan blive tale om etablering af brevkasseanlæg,
pakkeautomater/nærbokse og postkasser. Postvirksomheder, der har tilladelse til erhvervsmæssig
postbefordring, kan vælge at være tilknyttet postbetjeningen af ø-samfund og dermed lade deres
forsendelser indgå i en fælles poststrøm til og fra øerne. Det står dog virksomhederne frit for selv at
varetage postbetjeningen helt frem til modtageren på øen.
Postvirksomheder vil spare omkostninger ved de foreslåede ændrede regler for placering af
brevkasser ved ejendomme i landzone og i fritidshusområder, på grund af et mindre kørselsbehov.
20
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Lovudkast til lovforslag om ændring af postloven (Rammer for den fremtidige postbefordring)
For de virksomheder og organisationer m.fl., der ikke har momsfradrag (finansielle virksomheder,
forsikringsselskaber, velgørende organisationer og foreninger m.v.), vil udgifter til porto alt andet lige
blive højere, når Post Danmarks priser tillægges moms, med mindre de nævnte afsendere vil overgå til
digital kommunikation eller andre virksomheder kan tilbyde lavere priser.
En række postvirksomheder, estimeret 10-20 virksomheder, som befordrer pakker i henhold til
kontrakt med afsenderen, vil i medfør af lovændringen blive omfattet af postloven, herunder kravet om
at indhente og betale for en tilladelse til erhvervsmæssig postbefordring samt betaling af gebyr til
tilsynet.
Den foreslåede ophævelse af bestemmelsen om anvendelse af det kronede posthorn vil medføre
udgifter for den nuværende befordringspligtige postvirksomhed. Af samme grund foreslås det, at
virksomheden får nogle år til at efterleve dette.
Tilsynsopgaver som følge af lovforslaget vil som i den gældende lov skulle gebyrfinansieres af
postvirksomhederne.
Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes ikke at være relevante for de konkrete
ændringer i lovforslaget.
Lovforslaget medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet. Disse konsekvenser vurderes at
være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.
6.
Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.
7.
8.
Klimamæssige konsekvenser
Positive, men beskedne, jf. pkt. 8.
Miljø- og naturmæssige konsekvenser
De foreslåede bestemmelser om ophævelse af 50 meter reglen i landzonen samt kravet om, at der i alle
fritidshusområder skal indføres centrale brevkasseanlæg, vil bidrage til at nedbringe
postvirksomhedernes udgifter til omdeling på grund af sparet kørsel til og fra brevkasserne. Den
forventede optimering af omdeling vil således i sig selv indebære et mindre energiforbrug og dermed en
mindre miljømæssig belastning i forhold til i dag.
9.
Forholdet til EU-retten
Med forslaget til ny affattelse af postlovens § 14 udnyttes muligheden i postdirektivets artikel 4, stk. 2,
for, at der kan – men ikke skal - udpeges en postvirksomhed til at opfylde befordringspligten.
Desuden udnyttes muligheden for, at befordringspligten kan opfyldes ved at købe de pågældende
tjenester efter udbud, jf. artikel 7.
Endelig er der hverken pligt til at udpege en postvirksomhed eller udbyde posttjenester, hvis markedet
i forvejen leverer disse posttjenester.
21
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Lovudkast til lovforslag om ændring af postloven (Rammer for den fremtidige postbefordring)
2733973_0022.png
Post Danmark A/S forventes i en overgangsperiode at skulle varetage blindeforsendelser og
udlandspost samt postbetjening af ø-samfund, indtil der er fortaget udbud af disse opgaver. Denne
opgavevaretagelse indeholder statsstøtte, som skal notificeres til EU-Kommissionen, med mindre
kompensationen herfor er mindre end minimumsgrænsen for anmeldelse af statsstøtte. I tilfælde af, at
kompensationen er højere end denne grænse, skal støtten anmeldes. Det er dog den helt klare
vurdering, at der i givet fald vil være tale om statsstøtte, der kan godkendes.
10.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag er den xx/xx 20XX sendt i høring med frist den xx/xx/xxxx hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
11.
Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
Økonomiske
og
Yderligere momsprovenu, når
implementeringsomkostninger for forsendelser hos Post Danmark
stat, kommuner og regioner
A/S pålægges moms, som dog vil
være faldende over en kortere
årrække. Modsvares af øgede
udgifter til refusion af købsmoms
Negative
konsekvenser/merudgifter
Udgifter for staten til betaling til en
udpeget postvirksomhed for i en
overgangsperiode at varetage den
internationale postbefordring,
befordring af blindeforsendelser
samt postbetjening af ø-samfund.
Når der indregnes et yderligere
momsprovenu frem til 2027, jf.
ovenfor, vurderes det at indebære
statslige nettoudgifter på i alt 10-40
mio. kr. i 2024, 10-25 mio. kr. årligt
i 2025-27 og varige udgifter på 35
mio. kr. årligt.
Udgifter for staten til administrative
opgaver ved afholdelse af udbud
vedrørende international
postbefordring, blindeforsendelser
og postbetjening af ø-samfund,
samt kontraktsbetaling herfor.
Staten (Trafikstyrelsen) vil på visse
områder få øgede administrative og
økonomiske omkostninger til
-
overvågning af markedet,
herunder gennemførelse af
markedsundersøgelser
tilsyn med et øget antal
virksomheder
-
22
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Lovudkast til lovforslag om ændring af postloven (Rammer for den fremtidige postbefordring)
2733973_0023.png
-
-
øget administration og
ressourcer til
systemunderstøttelse og drift af
ordningen med post direkte til
boligen
overtagelse af ansvar for
vedligeholdelse af
postnummersystemet.
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Postvirksomhederne vil kunne
spare omkostninger ved de
ændrede regler for brevkasser i
landzone og fritidshusområder.
Postvirksomheder vil efter eget
valg kunne drage fordel af at få
sine forsendelser til de mindre ø-
samfund med den fælles
poststrøm og infrastruktur, der
etableres gennem statens udbud af
postbetjeningen af ø-samfund.
Lige konkurrence i forhold til
prissætning, når Post Danmarks
posttjenester momspålægges.
Er angivet ovenfor, da der er
udgifter forbundet med disse.
Et antal virksomheder (estimeret
10-20) skal underlægges kravet om
en posttilladelse og betaling herfor
samt af gebyr til tilsynet.
For postkunder, der ikke har
momsfradrag (finansielle
virksomheder, forsikringsselskaber,
velgørende organisationer og
foreninger m.v.) vil udgifter til
porto alt andet bliver højere, når
Post Danmarks priser tillægges
moms.
Ophævelse af anvendelse af det
kronede posthorn vil medføre
udgifter for den befordringspligtige
postvirksomhed.
Administrative konsekvenser for Ingen
erhvervslivet
En række postvirksomheder skal
ansøge om tilladelse til
erhvervsmæssig postbefordring,
idet de underlægges postloven,
hvilket bl.a. indebærer indberetning
til tilsynet (Trafikstyrelsen) om
deres forretningsmæssige aktiviteter
og at der vil kunne klages over
virksomheden til tilsynet.
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ændrede regler om placering af
brevkasser kan bidrage til at
mindske miljøpåvirkningen af
kørsel til brevkasserne.
23
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Lovudkast til lovforslag om ændring af postloven (Rammer for den fremtidige postbefordring)
2733973_0024.png
Administrative konsekvenser for Ingen
Ingen
borgerne
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder EU-retlige aspekter, idet det indeholder
bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2008/6/EF om ændring af direktiv 97/67/EF med
henblik på fuld realisering af det indre marked for posttjenester i
Fællesskabet.
24
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Lovudkast til lovforslag om ændring af postloven (Rammer for den fremtidige postbefordring)
Bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til nr. 1.
Det følger af postlovens § 2, stk. 1, at loven finder anvendelse på erhvervsmæssig postbefordring og
erhvervsmæssig omdeling af uadresserede forsendelser og på vilkår for borgeres og virksomheders
benyttelse af posttjenester.
Det foreslås i lovforslagets
§ 1, nr. 1,
at i postlovens § 2, stk. 1, udgår »og erhvervsmæssig omdeling
af uadresserede forsendelser«.
Hidtil har der i postloven været enkelte bestemmelser, som angår distributionsvirksomheders
omdeling af uadresserede forsendelser, f.eks. reklamer.
Uadresserede forsendelser anses imidlertid ikke for at være postforsendelser og hører derfor ikke
naturligt under postloven, hvorfor det foreslås, at postloven fremover alene angår adresserede
postforsendelser, dvs. hvor forsendelserne er adresseret til bestemte fysiske og juridiske personer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4
Til nr. 2.
Det følger af postlovens § 2, stk. 1, at loven finder anvendelse på erhvervsmæssig postbefordring og
erhvervsmæssig omdeling af uadresserede forsendelser og på vilkår for borgeres og virksomheders
benyttelse af posttjenester.
Af postlovens § 2, stk. 2, fremgår det, at ved erhvervsmæssig postbefordring forstås i denne lov
erhvervsmæssig indsamling, erhvervsmæssig sortering eller erhvervsmæssig omdeling af adresserede
forsendelser på op til 20 kg, herunder forsendelser til og fra udlandet.
Det følger imidlertid af postlovens § 2, stk. 3, at loven ikke finder anvendelse på befordring af
adresserede pakker, som befordres i henhold til en forudgående aftale mellem den virksomhed, som
befordrer pakken, og afsenderen, medmindre befordring sker på grundlag af en individuel tilladelse.
Ved en individuel tilladelse forstås den posttilladelse, som udstedes som grundlag for varetagelsen af
befordringspligten, og som indeholder individuelle vilkår.
Videre følger det af postlovens § 2, stk. 4, at transportministeren kan fastsætte regler om, at
virksomheder, som udøver erhvervsmæssig omdeling af individualiserede, uadresserede forsendelser,
helt eller delvis kan omfattes af lovens regler vedrørende virksomheder, som udøver erhvervsmæssig
postbefordring.
Det foreslås i lovforslagets
§ 1, nr. 2,
at § 2, stk. 3 og 4, ophæves. Forslaget indebærer, at befordring
af pakker, som hidtil har kunnet befordres uden en posttilladelse og i henhold til en foregående aftale
herom med afsenderen, fremadrettet vil være omfattet af postlovens regler. Baggrunden er, at denne
pakkebefordring er en naturlig del af postmarkedet, og at virksomheder med sådanne aktiviteter derfor
bør være underlagt postloven, også af hensyn til kunderne.
25
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Lovudkast til lovforslag om ændring af postloven (Rammer for den fremtidige postbefordring)
Ophævelsen af muligheden for lovligt at befordre pakker uden en posttilladelse, medfører, at
sådanne virksomheder for fremtiden vil skulle have en tilladelse til erhvervsmæssig postbefordring
udstedt af Trafikstyrelsen. Virksomheden vil hermed blive omfattet af tilsynet med postvirksomheder,
herunder markedsovervågning og klagebehandling over virksomheden. Forpligtelsen til at søge en
tilladelse gælder fra lovens ikrafttræden, jf.
§ 4,
og lovforslaget indeholder en overgangsbestemmelse, jf.
§ 2, stk. 4,
hvorefter virksomheder, der udøver erhvervsmæssig postbefordring inden lovens
ikrafttræden, får op til 6 måneder til at indhente en tilladelse hos Trafikstyrelsen.
Forslaget indebærer tillige, at de pågældende virksomheder får samme vilkår efter loven som
eksisterende postvirksomheder, herunder blandt andet pligt til at betale gebyr til Trafikstyrelsen til
dækning af omkostninger ved styrelsens generelle tilsyn, jf. § 23, stk. 3.
De virksomheder, som efter den nugældende bestemmelse i § 2, stk. 3, tilladelsesfrit kan omdele
pakker i henhold til en forudgående aftale med afsenderen, er ikke omfattet af nogen
registreringsforpligtelse, medmindre de udfører grænseoverskridende pakketjenester i medfør af
forordning (EU) 2018/644 om grænseoverskridende pakkeleveringstjenester. Det er derfor usikkert,
hvor mange virksomheder, der fremtidig vil skulle have tilladelse til erhvervsmæssig postbefordring
som følge af forslaget. Det vurderes dog som minimum, at yderligere 10-20 virksomheder på det
danske postmarked vil blive omfattet af lovens krav om tilladelse m.v.
Til nr. 3.
Det følger af postdirektivets artikel 9, at medlemsstaterne kan indføre tilladelsesprocedurer,
herunder individuelle tilladelser.
Derfor er det i postlovens § 3, stk. 1 fastsat, at virksomheder, der udøver erhvervsmæssig
postbefordring, skal have tilladelse hertil fra transportministeren.
Af postlovens § 3, stk. 4, fremgår det, at meddelelse af tilladelse er betinget af, at virksomheden
forpligter sig til at bidrage til den udligningsordning, der er nævnt i § 18, medmindre virksomheden er
pålagt befordringspligt, jf. § 14. 1. pkt. gælder dog ikke for tilladelser, som udstedes efter den 1. januar
2020.
Denne udligningsordning er blevet udfaset med udgangen af 2019, jf. § 1, nr. 1 og 3, i lov nr. 1560 af
13. december 2016 om ændring af postloven, hvorfor der foreslås en nyaffattelse af
§ 3, stk. 4.
Det foreslås, at § 3, stk. 4 affattes således:
Der kan meddeles tilladelse enten til lokal
postbefordring eller landsdækkende postbefordring.
Virksomheder med landsdækkende befordring
skal udbyde et standardprodukt til ensartede priser til hele landet inden for de tjenester, de udbyder.
Det betyder, at enhver postbefordring, der ikke er landsdækkende er lokal postbefordring i postlovens
forstand. En betingelse for at kunne kalde sig landsdækkende er, at den pågældende virksomhed til
enhver tid kan dokumentere, at virksomheden har et standardprodukt til ensartede priser til hele
landet inden for de tjenester (dvs. henholdsvis breve og pakker), som de udbyder. Tilladelse til lokal
postbefordring er ikke et forbud mod at tilbyde landsdækkende posttjenester, men virksomheden må
ikke over for kunderne reklamere med at være landsdækkende.
26
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Lovudkast til lovforslag om ændring af postloven (Rammer for den fremtidige postbefordring)
Til nr. 4.
Det følger af postlovens § 5, stk. 2, at en tilladelse til en postvirksomhed, som ikke er pålagt
befordringspligt, jf. § 14, kan tilbagekaldes, hvis virksomheden ikke leverer de af virksomheden angivne
posttjenester med hensyn til geografisk dækningsområde, service og kvalitet, jf. § 6, stk. 3.
Postlovens § 5, stk. 2, henviser til postvirksomheder, ”som ikke er pålagt befordringspligt”, dvs. alle
andre postvirksomheder end den befordringspligtige postvirksomhed.
Det foreslås, at ”, som ikke er pålagt befordringspligt, jf. § 14,” udgår af
§ 5, stk. 2,
som en
konsekvens af ændringen i
§ 1, nr. 11.
Til nr. 5.
Det følger af lovens § 6, stk. 3, at en postvirksomhed, som ikke er pålagt befordringspligt efter § 14,
ved ansøgning om tilladelse efter § 3, stk. 1, skal angive sit geografiske dækningsområde samt service og
kvalitet for sine posttjenester, herunder meddele transportministeren senere ændringer i disse.
Postlovens § 6, stk. 3, henviser således til postvirksomheder, ”som ikke er pålagt befordringspligt”,
dvs. alle andre postvirksomheder end den befordringspligtige postvirksomhed.
Det foreslås, at ”, som ikke er pålagt befordringspligt efter § 14,” udgår i
§ 6, stk. 3,
som en
konsekvens af ændringen i
§ 1, nr. 11.
Til nr. 6.
Det følger af postlovens § 7, stk. 1, at omdeling af adresserede og uadresserede forsendelser skal ske
til adressatens brevkasse, brevkasseanlæg, brevindkast, postboks eller til andre med modtager aftalte
omdelingssteder. Adresserede forsendelser kan efter aftale med afsender eller modtager leveres til et
postbetjeningssted.
Det foreslås, at ”og uadresserede” udgår i
§ 7, stk. 1.
Ændringen er en konsekvens af den foreslåede ændring i
§ 1, nr. 1,
hvorefter postloven ikke
regulerer uadresserede forsendelser, men i fremtiden alene regulerer adresserede forsendelser.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.
Til nr. 7.
Det følger af postdirektivets artikel 3, nr. 3, at befordringspligten omfatter omdeling til alle fysiske og
juridiske personers bopæl eller undtagelsesvis, på betingelser som den nationale forvaltningsmyndighed
fastsætter, til hertil indrettede anlæg.
Ifølge postlovens § 8, stk. 1, skal ejeren opstille brevkasse ved indgangen til den enkelte parcel ved
bygninger, villaer og rækkehuse med en eller flere husstande eller erhverv m.v. For ejendomme, hvortil
der hører landbrugsjord, skal brevkassen opstilles ved det naturlige skel til ejendommen, dog således at
afstanden mellem bolig og brevkasse højst må udgøre 50 m.
27
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Lovudkast til lovforslag om ændring af postloven (Rammer for den fremtidige postbefordring)
De nærmere regler for opstilling af brevkasser fremgår af Bilag 1 til Trafikstyrelsens bekendtgørelse
nr. 727 af 24. juni 2011 om postbefordring og postvirksomheder. Bilag 1 indeholder generelle krav til
udformning og indretning m.v. af brevkasser, brevkasseanlæg og brevindkast. Det er f.eks. angivet,
hvilken europæisk standard brevkassen skal opfylde, hvilken højde den skal været placeret i, størrelsen
af selve brevindkastet, placering af navneskilt m.v.
Endvidere følger det af postlovens § 9, stk. 1, at postmodtagere, som er ude af stand til selv at hente
post i brevkassen eller brevkasseanlægget, efter afgørelse fra de pågældendes bopælskommune har krav
på at få adresserede forsendelser afleveret direkte til boligen. Dette finder alene anvendelse på
postmodtagerens folkeregisteradresse. Med nærværende forslag tilsigtes ikke ændring af denne
bestemmelse.
Det foreslås med en nyaffattelse af
§ 8, stk. 1, 2. pkt.,
at ophæve den særregel, som gælder for
ejendomme i landzonen, således, at brevkassen for fremtiden skal være placeret ved indkørslen fra
offentlig vej eller privat fællesvej.
Ændringen betyder, at ejeren af en ejendom i landzone får pligt til at flytte brevkassen fra dens
nuværende placering i overensstemmelse med ”50 meter-reglen” til en placering ved indkørslen fra
offentlig vej eller privat fællesvej.
Omdelingsfunktionen er det dyreste led i postbefordringen, og med forslaget vil omdelerne på daglig
basis fremtidig kunne spare mange kilometers kørsel.
Forslaget forventes at kunne bidrage til nedbringelse af postvirksomhedernes udgifter til omdeling.
Den forventede optimering af postomdelingen vil således i sig selv indebære et mindre energiforbrug
for postvirksomheder og dermed en mindre miljømæssig belastning i forhold til i dag.
Forslaget om ændret placering af brevkasser i landzone foreslås at skulle gælde fra den 1. januar
2025, jf.
§ 4.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2
Til nr. 8.
Det følger af postlovens § 8, stk. 3, at der ved fritidshuse ligesom ved parcelhuse og lign. skal
opstilles brevkasser ved indgangen til hver enkelt parcel. I fritidshusområder med fritidshuse, der er
udstykket ifølge udstykningstilladelse udstedt efter den 1. januar 1973, skal der opstilles centralt
placerede brevkasseanlæg. Ved udstykning af fritidshusområder skal der afsættes et passende areal til
opstilling af centralt placerede brevkasseanlæg. Det påhviler den, der får meddelt en
udstykningstilladelse, at tilvejebringe det fornødne areal til etablering af centralt placerede
brevkasseanlæg. Fritidshusejerne skal opstille og vedligeholde brevkasseanlægget.
De nærmere regler for opstilling af brevkasser og brevkasseanlæg fremgår af Bilag 1 til
Trafikstyrelsens bekendtgørelse nr. 727 af 24. juni 2011 om postbefordring og postvirksomheder. Bilag
1 indeholder generelle krav til udformning og indretning mv. af brevkasser, brevkasseanlæg og
brevindkast. Det er f.eks. angivet, hvilken europæisk standard brevkassen skal opfylde, hvilken højde
den skal været placeret i, størrelsen af selve brevindkastet, placering af navneskilt m.v.
28
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Lovudkast til lovforslag om ændring af postloven (Rammer for den fremtidige postbefordring)
2733973_0029.png
Endvidere følger det af postlovens § 9, stk. 1, at postmodtagere, som er ude af stand til selv at hente
post i brevkassen eller brevkasseanlægget, efter afgørelse fra de pågældendes bopælskommune, har krav
på at få adresserede forsendelser afleveret direkte til boligen.
Dette finder alene anvendelse på
postmodtagerens folkeregisteradresse. Med nærværende forslag tilsigtes ikke ændring af denne
bestemmelse.
Med nyaffattelsen af
§ 8, stk. 3, 1. og 2. pkt.
foreslås det, at der i samtlige fritidshusområder uanset
udstykningsår skal være opstillet brevkasseanlæg placeret enten på et centralt sted i området eller ved
indgangen til fritidshusområdet.
Derved ophæves den eksisterende forskelsbehandling mellem fritidshusejere i fritidshusområder,
som er udstykket ifølge udstykningstilladelse udstedt efter den 1. januar 1973, og ejerne i de ældre
fritidshusområder fra før denne dato. De sidstnævnte ejere har i dag – uanset opførelsesåret for
fritidshuset – blot en pligt til at have en brevkasse opstillet ved indgangen til parcellen, mens ejere af
fritidshuse i de nyere fritidshusområder, som er udstykket efter den nævnte dato, har pligt til i
fællesskab at opstille og vedligeholde centralt placerede brevkasseanlæg.
Der foreligger ikke umiddelbart tilgængelige oplysninger om udstykningstidspunkt for
fritidshusområder, men ifølge Erhvervsstyrelsen findes der godt 218.000 fritidshuse (sommerhuse) i
Danmark, hvoraf knap 94 pct., eller godt 205.000, er beliggende i fritidshusområder (taloplysninger fra
2020).
I de nyere fritidshusområder har den, der har fået meddelt udstykningstilladelsen, pligt til i
forbindelse med udstykningen at reservere det fornødne areal til etablering af et centralt
brevkasseanlæg, jf. § 8, stk. 3, 4. pkt. I de ældre fritidshusområder har et sådant krav ikke været
gældende.
Lovforslaget betyder for de ældre fritidshusområders vedkommende, at ejerne i fællesskab og senest
ved udgangen af 2025 skal lade et nyt fælles brevkasseanlæg opstille på en central placering i området
eller ved indgangen til området. De eksisterende, individuelle brevkasser ved indgangen til
fritidshusparcellen kan samtidig nedlægges.
Det er ikke hensigten med forslaget at foretage ændringer i regler eller vilkår for de allerede
etablerede, centralt placerede brevkasseanlæg i fritidshusområder udstykket efter 1973, men for det
tilfælde, at der endnu ikke er blevet etableret et centralt placeret brevkasseanlæg i et sådant nyere
fritidshusområde, gælder kravet herom fremdeles.
Ved forslaget overlades det til ejerne af fritidshusene – typisk gennem en grundejerforening, et
ejerlaug eller et lignende fælles forum – at tage stilling til anskaffelsen og til den nærmere, naturlige og
centrale placering på fællesareal af brevkasseanlægget i det pågældende fritidshusområde. En sådan
central placering kunne eksempelvis være ved det vigtigste eller det største vejkryds, ved et fælles
renovationsanlæg eller ved andre fælles faciliteter eller lokaliteter på fællesarealer, hvor fritidshusejerne
typisk passerer eller har ærinder, og hvor der er den fornødne plads til brevkasseanlægget. Et meget
stort antal postmodtagere i et givet fritidshusområde kan nødvendiggøre opsætning af flere
brevkasseanlæg, hvis det af praktiske grunde, herunder af pladsmæssige hensyn, ikke er muligt at
etablere ét samlet anlæg, således at en opdeling i to eller flere brevkasseanlæg må anses for påkrævet for
det pågældende fritidshusområdes vedkommende.
29
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Lovudkast til lovforslag om ændring af postloven (Rammer for den fremtidige postbefordring)
Hvis en placering af brevkasseanlægget centralt i fritidshusområdet ikke lader sig gøre, skal der i
stedet tages stilling blandt fritidshusejerne til, hvilken af eventuelt flere egnede indgange til
fritidshusområdet som vil være mest hensigtsmæssig for placeringen af brevkasseanlægget i stedet for
en central placering og under forudsætning af, at brevkasseanlægget befinder sig på et areal hørende til
fritidshusområdet.
Trafikstyrelsen vil kunne yde rådgivning med hensyn til spørgsmålet om den mest hensigtsmæssige
placering af brevkasseanlæg, herunder til spørgsmål om skiltning om placeringen.
Med nyaffattelsen af forslaget til
§ 8, stk. 3, 2. pkt.,
understreges det, at fritliggende fritidshuse,
beliggende uden for de egentlige fritidshusområder, i lighed med huse i landzonen skal have en
brevkasse opstillet ved indkørslen fra offentlig vej eller privat fællesvej. Det drejer sig ifølge
Erhvervsstyrelsen om godt 13.000 i 2020.
Forslaget om centralt placerede brevkasseanlæg i samtlige fritidshusområder ventes at kunne bidrage
til nedbringelse af postvirksomhedernes udgifter til omdeling af forsendelser på grund af sparet kørsel
til og fra brevkasserne. Den forventede optimering af postomdelingen vil således i sig selv indebære et
mindre energiforbrug og dermed en mindre miljømæssig belastning i forhold til i dag.
Forslaget om centralt placerede brevkasseanlæg foreslås at skulle gælde fra den 1. januar 2026, jf.
§ 4.
For så vidt angår postmodtagere, som i medfør af postlovens § 9 har fået eller får bevilget ’post til
døren’, og som efter planlovens regler har ret til at benytte fritidshuset som helårsbolig, vil disse
modtagere fremdeles kunne få adresserede forsendelser afleveret direkte til fritidshuset, forudsat at der
dér er en afleveringsmulighed for post i form af en brevkasse, og forudsat at de pågældende har
folkeregisteradresse i fritidshuset, jf. nugældende § 9, stk. 1, 2. pkt. Dette gælder, uanset om fritidshuset
er beliggende i et fritidshusområde eller ej.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.
Til nr. 9.
I henhold til postdirektivet (artikel 11a) sørger medlemsstaterne for, at der er gennemsigtige og ikke
diskriminerende muligheder for at få adgang til dele af den postale infrastruktur eller posttjenesterne,
som hører under befordringspligten, som f.eks. postnummersystem, adressedatabase, postbokse,
postkasser, oplysninger om adresseændringer, eftersendelse og returnering.
Postlovens § 13, stk. 1, giver postvirksomheder hjemmel til at oprette og anvende en
modtagerdatabase, og i medfør af 2. stykke kan der mod betaling og til brug for oprettelsen og
ajourføringen heraf indhentes relevante oplysninger i elektronisk form fra Det Centrale Personregister
(CPR) efter reglerne i kapitel 10 i lov om Det Centrale Personregister, Det Centrale
Virksomhedsregister (CVR) og Bygnings- og Boligregisteret (BBR). Den befordringspligtige
postvirksomhed kan herudover fra CPR indhente oplysninger om navngivne nyfødte og indrejste med
bopæl her i landet.
Det følger af § 13, stk. 3, at personhenførbare oplysninger, som leveres til databasen fra offentlige
registre, kun må anvendes af postvirksomheden i forbindelse med befordring af forsendelser for andre.
30
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Lovudkast til lovforslag om ændring af postloven (Rammer for den fremtidige postbefordring)
Den befordringspligtige postvirksomhed skal i medfør af stk. 4 give andre postvirksomheder adgang
til mod vederlag, og på gennemsigtige, ikkediskriminerende og omkostningsbaserede vilkår, oplysninger
om adresser, herunder på nyfødte og indrejste, adresser med henblik på eftersendelse af post ved
midlertidig flytning, adresser med henblik på levering af post til ny adresse eller postboks, adresser på
personer, som har krav på at få adresserede forsendelser afleveret direkte til boligen, og adresser på
postmodtagere der har frabedt sig uadresserede forsendelser.
Der må i medfør af stk. 5 dog ikke gives adgang til oplysninger om eftersendelse af post ved flytning
og levering af post til ny adresse eller postboks, hvis postmodtageren har frabedt sig videregivelse af
oplysningerne.
Distributionsvirksomheder kan i medfør af stk. 6 på tilsvarende vilkår som postvirksomheder få
adgang til oplysninger om postmodtagere, der ikke ønsker at modtage uadresserede forsendelser.
Det følger af forslaget, at postloven ikke længere skal regulere adgangen til forskellige offentlige
registre, som reguleres af anden lovgivning. Forslaget indebærer desuden, at det er transportministeren
som administrerer ordningen med aflevering af forsendelser direkte til boligen, og hvor
postvirksomheder kan indhente oplysninger om postmodtagere, som af deres hjemkommune er
visiteret til ordningen.
Det foreslås i den nyaffattede
§ 13, stk. 1,
at en kommune meddeler transportministeren oplysning
om, hvilke postmodtagere som har krav på at få forsendelser afleveret direkte til boligen, jf. § 9.
Det forslås, at transportministeren fremover skal kunne oprette og ajourføre en database over de i
stk. 1 nævnte postmodtagere, jf.
stk. 2.
Efter forslaget i
stk. 3,
skal
transportministeren
give postvirksomheder med tilladelse til
erhvervsmæssig postbefordring, inden for disses geografiske dækningsområder, adgang til oplysninger
om navn og adresse på postmodtagere, som har krav på at få forsendelser afleveret direkte til boligen.
Det foreslås præciseret i
stk. 4,
at de oplysninger, som en postvirksomhed har fået adgang til i
medfør af stk. 3, må kun anvendes af postvirksomheden i forbindelse med befordring af forsendelser
for andre.
I forbindelse med modtagelse af oplysninger fra kommunerne kan en borger, som af kommunen er
visiteret til at få forsendelser afleveret direkte til boligen samtidig have navne- og adressebeskyttelse i
CPR registeret. Af hensyn til at borgere skal kunne få leveret post til boligen, selvom borgeren har
navne- og adressebeskyttelse i CPR, foreslås det i stk. 5, at adresseoplysninger om disse borgere fortsat
undtages fra forbuddet mod videregivelse.
Det foreslås i stk.
6.,
at transportministeren kan udpege en postvirksomhed til at varetage
administration, ajourføring og videregivelse af oplysninger om post direkte til boligen, jf. stk. 2 og stk.
3. formålet hermed er, at den udpegede virksomhed i en overgangsperiode vil kunne løfte forpligtelsen,
indtil transportministeren (Trafikstyrelsen) har opbygget den fornødne tekniske understøttelse for at
kunne varetage opgaven.
Endelig forslås i
stk. 7,
at transportministeren, fremfor selv at varetage opgaven, skal have mulighed
for at indgå kontrakt med en virksomhed om oprettelse og ajourføring af databasen og videregivelse af
oplysninger om post direkte til boligen, jf. stk. 2 og stk. 3.
31
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Lovudkast til lovforslag om ændring af postloven (Rammer for den fremtidige postbefordring)
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.5.
Til nr. 10.
Postloven anvender som overskrift før § 14 ”Befordringspligt”. Det foreslås, at overskriften ændres
til ”Varetagelse af posttjenester”, hvilket sprogligt følger af, at begrebet befordringspligt ikke anvendes i
forslagets § 14.
Til nr. 11.
Ifølge postdirektivet er formålet med befordringspligten at give alle brugere let adgang til postnettet,
især ved at der skal tilbydes tilstrækkelig mange faste indsamlingssteder og sikres tilfredsstillende vilkår
med hensyn til hyppigheden af indsamling og omdeling af post. Befordringspligten omfatter ifølge
direktivet både den indenlandske og den grænseoverskridende postbefordring.
Med lovforslaget lægges der op til, at statens befordringspligt fra 1. januar 2024 varetages af
markedskræfterne kombineret med offentlige udbud af blindeforsendelser, udlandspost, herunder
grænseoverskridende rekommanderede forsendelser og værdiforsendelser samt sådanne forsendelser,
som sendes mellem afsendere og modtagere i Danmark, samt betjening af ø-samfund. Der lægges op til
en trinvis indfasning af de tre områder, som skal sikre, at branchen kan byde ind, og at Post Danmark
A/S kan omstille sin forretning.
I nyaffattelsen af § 14 foreslås det i
stk. 1,
at transportministeren sikrer postbefordring af følgende:
1) Gratis blindeforsendelser på op til 7 kg 2) adresserede forsendelser til og fra udlandet samt til og fra
Færøerne og Grønland, herunder rekommanderede forsendelser og værdiforsendelser 3) adresserede
indenlandske rekommanderede forsendelser og værdiforsendelser samt forkyndelsesbreve 4)
adresserede forsendelser til og fra øsamfund, herunder etablering af faciliteter, som
postvirksomhederne kan benytte samt 5) andre adresserede forsendelser, herunder enkeltforsendelser.
Forkyndelsesbreve, der indeholder forkyndelser af stævninger og andre retslige forkyndelser omdeles
i dag af Post Danmark A/S. Såfremt markedet ikke leverer disse breve, har ministeren mulighed for at
udpege en postvirksomhed til at varetage befordring af disse breve til takster, der
omkostningsdækkende, jf. den foreslåede
§ 14, stk. 1, nr. 3.
Det foreslåede udbud af postbetjeningen af ø-samfund har til formål at sikre en postal infrastruktur
(efter behov f.eks. brevkasseanlæg, pakkeautomater/nærbokse, postkasser) på de mindre øer, der sikrer
en mere ensartet og effektiv service for borgerne på øerne. Infrastrukturen skal være åben for alle
godkendte postvirksomheder, således at borgerne kan modtage og sende breve og pakker, uanset
hvilken af de tilknyttede postvirksomheder, som borgeren vælger. Hertil kommer, at det er hensigten, at
der både på fastlandet og på den enkelte ø etableres aflåste rum eller bokse til sikker opbevaring af
breve og pakker til og fra øerne. Staten vil skulle betale den vindende operatør for omkostninger til
etablering, vedligeholdelse og den løbende drift af infrastrukturen.
Borgerne på de mindre øer skal som hidtil betale porto for de breve og pakker, som de ønsker at
sende, eller som de har bestilt hjem f.eks. via internettet. Postvirksomhederne tilbyder generelt
ensartede landsdækkende priser (porto) for indsamling og omdeling af breve og pakker. Det lokale
32
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Lovudkast til lovforslag om ændring af postloven (Rammer for den fremtidige postbefordring)
færgeselskab kan inddrages i levering og afhentning af breve og pakker ved den pågældende fælles
facilitet på øen.
Tjenesterne under nr. 1-5 er i første omgang forudsat varetaget af Post Danmark A/S, idet
befordring af blindeforsendelser forventes sendt i udbud på relativt kort sigt.
Inden de nævnte udbud iværksættes gennemføres en markedsdialog og i forbindelse med udbuddene
anvendes de gældende EU-regler for offentlige indkøb.
I henhold til nr. 5) får transportministeren hjemmel til at udbyde og indgå kontrakt om befordring af
andre adresserede forsendelser, herunder enkeltforsendelser. Enkeltforsendelser udgør en begrænset
andel af den samlede postmængde (ca. 20 pct.) og det er ikke givet, at indsamling af disse på sigt vil
være kommercielt interessant for postvirksomhederne. Udviklingen i postmarkedet forventes at gå
retning af færre postkasser, men til gengæld flere postbutikker/postshops, hvor breve og pakker kan
ind- og udleveres. Hjemlen i nr. 5) tænkes anvendt hvis det konstateres, at markedet ikke til fulde
opfylder statens befordringsforpligter efter postdirektivet eller Verdenspostkonventionen, og opgaven
ikke allerede er varetaget i henhold til stk. 1, nr. 1-4.
I
stk. 2
foreslås det, at transportministeren kan udbyde og indgå kontrakt med en eller flere
postvirksomheder om befordring af en eller flere af de i stk. 1 nævnte opgaver.
Efter
stk. 3
foreslås det, at transportministeren kan udpege en postvirksomhed til at varetage
befordring af de i stk. 1 nævnte adresserede forsendelser. Denne hjemmel er bl.a. tænkt anvendt i den
overgangsperiode, der vil være, indtil udbud af blindeforsendelser, udlandspost, rekommanderede
forsendelser og værdiforsendelser samt postbetjening af øsamfund er gennemført. I det tilfælde, at
ingen postvirksomhed byder på en eller flere af de nævnte opgaver, kan staten udpege en
postvirksomhed til, mod kompensation, at varetage den pågældende opgave.
I
stk. 4
foreslås det, at transportministeren kan udpege en postvirksomhed til at varetage de
forpligtelser i henhold til postdirektivet og Verdenspostkonventionen, der ikke allerede varetages af
postvirksomhederne på markedet eller i kraft af udbud og indgåelse af kontrakt eller udpegning af en
postvirksomhed. Der er tale om en bestemmelse, der kan aktiveres af transportministeren, såfremt
markedet mod forventning udvikler sig på en måde, der indebærer, at den danske stat ikke længere kan
dokumentere at leve op til sine forpligtelser i henhold til postdirektivet og til kravene i
Verdenspostkonventionen.
Det foreslås i
stk. 5,
at ved befordring af forsendelser til og fra udlandet i henhold til stk. 1, nr. 2,
efter udbud eller ved udpegning skal postvirksomheden overholde beslutninger fra
Verdenspostforeningen og internationale aftaler, herunder vedtagne standarder på postområdet, jf. stk.
2 og stk. 3.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.
Til nr. 12.
33
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Lovudkast til lovforslag om ændring af postloven (Rammer for den fremtidige postbefordring)
Forslaget til en nyaffattelse af
§ 15
er en konsekvens af
§ 1, nr. 11,
hvor der foreslås en nyaffatning af
§ 14, som bl.a. indebærer, at transportministeren får hjemmel til både at udbyde postbefordring på
nogle områder og udpege en postvirksomhed til at varetage postbefordring på disse områder.
I
§ 15, stk. 1,
foreslås det, at postvirksomheder, der udfører postbefordring efter udpegning, for
posttjenester, der er omfattet af § 14, stk. 1, nr. 2 -5 skal anvende takster, som er omkostningsægte,
gennemsigtige og ikke diskriminerende.
Forslaget indebærer i øvrigt, at takstfastsættelsen af frimærkefrankerede breve på op til 50 g ikke
længere skal godkendes af transportministeren. En sådan takstgodkendelse vurderes ikke længere at
være tidssvarende, idet takstfastsættelsen hviler på en præmis om, at taksterne skal være
omkostningsægte, jf. forslagets § 15, stk. 1. Transportministeren ville således ikke kunne nægte
godkendelse af en takstforhøjelse, når dette er opfyldt.
Til nr. 13.
Af bestemmelsen i postlovens § 16 fremgår det, at transportministeren, hvor særlige
omstændigheder gør det nødvendigt og efter anmodning fra den befordringspligtige postvirksomhed
kan bestemme, at den, som udfører regelmæssig befordring på dansk territorium eller fra Danmark til
udlandet, mod vederlag skal medtage forsendelser omfattet af befordringspligten til og fra de ved ruten
beliggende postbetjeningssteder.
Det foreslås, at ændre ordlyden i § 16
”
og efter anmodning fra den befordringspligtige
postvirksomhed bestemme, at den, som udfører regelmæssig befordring på dansk territorium eller fra
Danmark til udlandet, mod vederlag skal medtage forsendelser omfattet af befordringspligten” til:
” bestemme at den, som udfører regelmæssig befordring på dansk territorium eller fra Danmark til
udlandet, mod vederlag skal medtage forsendelser, som staten er forpligtet til at befordre”.
Det kræver således ikke længere en anmodning forud for ministerens beslutning.
Bestemmelsen gør det muligt at pålægge f.eks. en færge, der regelmæssigt besejler en ø, mod betaling
af medtage post, som staten er forpligtet til at befordre. Staten skal efter lovforslaget sikre, at der sker
postbetjening af de mindre ø-samfund her i landet, og at dette sker ved, at der etableres en fælles
ordning, hvor alle postvirksomheder vil kunne indlevere breve og pakker til ordningen, jf.
§ 1, nr. 11.
Til nr. 14.
Det foreslås, at § 17 ophæves.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at posttjenesterne varetages af postvirksomhederne på
markedet, og dette marked vurderes at være velfungerende.
Til nr. 15.
Postloven anvender som overskrift før § 18 ”Udligningsordning m.v.”. Det foreslås, at overskriften
ophæves, hvilket er en konsekvens af § 1, nr. 16.
Til nr. 16
34
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Lovudkast til lovforslag om ændring af postloven (Rammer for den fremtidige postbefordring)
Postloven indeholder i § 18 bestemmelser om en udligningsordning med henblik på fordeling af
nettoomkostningerne ved udførelsen af den gældende befordringspligt
Ordningen er i henhold til politisk aftale af 3. maj 2016 ophævet med virkning fra sidstnævnte
regnskabsår, jf. lov nr. 1560 af 13. december 2016.
Det foreslås, at
§ 18
ophæves.
Til nr. 17.
Før § 19 er der følgende overskrift ”Øvrige krav til den befordringspligtige postvirksomhed”. Det
foreslås, at overskriften ændres til ”Udgivelse af frimærker og det offentlige postnummersystem m.v.”.
Forslaget om at ændre overskriften er en konsekvens af de ændringer, der foreslås til
§ 1, nr. 11.
Til nr. 18.
Det fremgår af postlovens § 19, stk. 1, at den befordringspligtige postvirksomhed skal anvende det
kronede posthorn som kendetegn for befordringspligten. Det kronede posthorn må alene anvendes i
sammenhæng med den befordringspligtige postvirksomheds postbefordring og dertil knyttet
virksomhed.
Af § 19, stk. 2 fremgår det, at den befordringspligtige postvirksomheds anvendelse af kongens eller
den regerende dronnings monogram kræver tilladelse fra regenten.
Postmarkedet har siden 2011 været fuldt liberaliseret, og der er konkurrerende virksomheder på
både brev- og pakkemarkedet. Dertil kommer forslaget med dette lovforslag om, at statens
befordringspligt fremover overvejende løftes af markedskræfterne. Bestemmelsen om pligt for en
bestemt postvirksomhed til at anvende det kronede posthorn samt anvendelse af regentens monogram
vurderes derfor ikke længere at være tidssvarende.
Det foreslås, at
§ 19
ophæves.
Det foreslås samtidig, at der gives den befordringspligtige postvirksomhed, Post Danmark A/S, tid
til at indrette sig på ikke længere at skulle anvende disse kendetegn. Det foreslås derfor, at
transportministeren kan sætte nærværende bestemmelse i
§ 1, nr. 18,
i kraft, når Post Danmark A/S
ikke længere anvender det kronede posthorn eller regentens monogram. Tidshorisonten herfor kan
tænkes at være op til 5 år. Der henvises til lovforslagets
§ 4, stk. 3.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.6.
Til nr. 19.
Staten har i medfør af artikel 6 i Verdenspostkonventionen en traktatmæssig forpligtelse til at
udstede frimærker, hvor der er påtrykt ”Danmark”, som udtryk for et internationalt anerkendt
forudbetalingsmiddel ved befordring af postforsendelser.
Det fremgår derfor af postlovens § 20, at den befordringspligtige postvirksomhed skal udstede
frimærker, og disse skal være påtrykt ”Danmark”.
35
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Lovudkast til lovforslag om ændring af postloven (Rammer for den fremtidige postbefordring)
Med lovforslaget foreslås i det
§ 20, stk. 1,
at det er transportministeren, som drager omsorg for at
sikre fortsat udstedelse af danske frimærker, så længe den internationale forpligtelse består i henhold til
postkonventionen. I forbindelse med udbud af varetagelsen af udlandspost tages der stilling til,
hvorledes staten opfylder sine internationale forpligtelser til at udstede de omhandlede frimærker.
Transportministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af denne ændring.
I §
20, stk. 2,
foreslås det, at transportministeren kan indgå kontrakt om udstedelsen af disse
frimærker med en virksomhed eller anden selvstændig juridisk enhed eller gøre det til et vilkår ved
udpegning af en postvirksomhed.
Efter
§ 20, stk. 3,
kan transportministeren bestemme, at andre former for bevis for forudbetaling for
postbefordring af en forsendelse også kan anvendes i den internationale postudveksling.
Andre former for bevis for forudbetaling af befordringen af en forsendelse kan i dag anvendes inden
for rammerne af UPU, f.eks. frankopåtryk P.P, frankostemling eller anden angivelse, såfremt
postforsendelsens oprindelsesland fortsat tydeligt fremgår deraf.
I en fremtidig situation hvor den internationale udveksling af postforsendelser måtte blive udbudt
har transportministeren dermed adgang til at bestemme, at den vindende postvirksomheds måde at
frankere postforsendelser på skal kunne benyttes i postudvekslingen. Verdenspostforeningens
Internationale Bureau underrettes om, hvilke former for frankering, der fra Danmark kan anvendes i
den internationale postudveksling.
Forslaget om at ændre affattelsen er en konsekvens af den ændring, der foreslås i
§ 1, nr. 11.
Der tilsigtes ikke nogen ændring i forhold til en situation, hvor staten indgår aftale med Post
Danmark A/S om postbefordringen af udlandspost.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.7
Til nr. 20.
I medfør af postlovens § 21, stk. 1, vedligeholder den befordringspligtige postvirksomhed det
offentlige postnummersystem til brug for den landsdækkende postbetjening og til sikring af den
geografiske entydighed af vejnavne og adresser.
I § 21, stk. 2, er det fastsat, at den befordringspligtige postvirksomhed skal indhente
transportministerens godkendelse forud for en ændring i postnummersystemet.
Det følger af § 21, stk. 3, at transportministeren kan nægte godkendelse, hvis den påtænkte ændring
indebærer, at et vejnavn eller en adresse ikke længere er geografisk entydig inden for et postnummer.
Transportministeren kan endvidere nægte godkendelse, hvis ændringen vil medføre væsentlige
administrative omkostninger for erhvervslivet eller for offentlige myndigheder.
Endelig fremgår det af § 21, stk. 4, at transportministeren kan fastsætte nærmere regler om
udformning og vedligeholdelse af postnummersystemet. Denne hjemmel til at fastsætte regler er ikke
taget i brug.
36
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Lovudkast til lovforslag om ændring af postloven (Rammer for den fremtidige postbefordring)
2733973_0037.png
Det foreslås i en nyaffattelse af
§ 21,
at transportministeren vedligeholder det offentlige
postnummersystem til brug for den landsdækkende postbetjening og til sikring af den geografiske
entydighed af vejnavne og adresser.
Det betyder, at vedligeholdelsesforpligtelsen overgår til staten. Transportministeren kan efter det
foreslåede stk. 2 indgå kontrakt med eller udpege en postvirksomhed til at varetage vedligeholdelsen af
postnummersystemet.
Administrationen af postnummersystemet, herunder behandling af anmodninger om ændringer af
systemet m.v., varetages og afgøres af transportministeren. Transportministeren kan som led i
administrationen nægte godkendelse af ændringer i postnummersystemet, hvis den påtænkte ændring
indebærer, at et vejnavn eller en adresse ikke længere er geografisk entydig inden for et postnummer,
eller hvis ændringen vil medføre væsentlige administrative omkostninger for erhvervslivet eller for
offentlige myndigheder.
Det er med forslaget ikke hensigten at ændre i den hidtidige administration af postnummersystemet.
Der vil således fortsat forud for enhver afgørelse blandt andet skulle lægges vægt på, om en ændring af
et postnummer vil indebære, at et vejnavn eller en adresse ikke længere er geografisk entydig inden for
et postnummer eller vil medføre væsentlige administrative omkostninger for erhvervslivet eller for
offentlige myndigheder, ligesom ændringer i postnummersystemet fortsat skal være nødvendiggjort af
postale hensyn, dvs. hensynet til en smidig og effektiv behandling af postforsendelser.
Det fremgår af § 5 i adresseloven, jf. lov nr. 136 af 1. februar 2017, at postnumre med tilhørende
navne på postnummerområder, indgår i det landsdækkende system af vejnavne og adresser med henblik
på at sikre entydighed af vejnavne og adresser. Postnummersystemet udgør således et bærende element
i det offentlige adressesystem. Ved afgørelsen af spørgsmålet om hvorvidt et vejnavn er entydigt inden
for et postnummer, anvendes de bestemmelser, som er fastsat i medfør af adresselovens § 3, stk. 4.
Aktuelt findes disse i bekendtgørelse nr. 271 af 14. april 2018 om vejnavne og adresser, hvor § 6
indeholder de detaljerede regler om, hvornår to vejnavne regnes som ens eller næsten enslydende.
Kommuner anvender reglerne ved fastsættelse af nye vejnavne, hvorfor det er hensigtsmæssigt, at de
samme regler lægges til grund, for så vidt angår ændringer i postnummersystemet.
Det er hensigten at administrationen af postnummersystemet delegeres til Trafikstyrelsen.
Den hidtidige praksis, hvorefter den ressortansvarlige myndighed for adresseområdet – i dag
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur – bliver inddraget i vurderingen af påtænkte ændringer i
postnummersystemet, fortsætter.
Da postnummersystemet udgør et bærende element i det offentlige adressesystem, er det af stor
betydning, at det stilles til rådighed for brugerne uden begrænsninger. Det er derfor hensigten, at
ændringer i postnummergrænser fortsat skal indberettes til bl.a. grunddataregistret Danmarks
Administrative Geografiske Inddeling (DAGI), således at data om postnummerområder bliver stillet
vederlagsfrit til rådighed for alle. I dag sker det på
https://datafordeler.dk/ og
https://dataforsyningen.dk/. Borgere
kan desuden finde den geografiske placering af
postnummerområder på Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kortviser
https://sdfekort.dk/spatialmap
under temaet ”administrative grænser”.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.8.
37
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Lovudkast til lovforslag om ændring af postloven (Rammer for den fremtidige postbefordring)
Til nr. 21.
Det følger af postlovens § 22, stk. 1, nr. 3), at transportministeren kan fastsætte regler om udførelse
af kvalitetsmåling for posttjenester, som udbydes af postvirksomheder, der ikke er pålagt
befordringspligt, og offentliggørelse heraf.
Det foreslås i
§ 22, stk. 1, nr. 3)
at ”der ikke er pålagt befordringspligt,” udgår. Forslaget er en
konsekvens af ændringen
i § 1, nr. 11.
Til nr. 22
Det følger af postlovens § 22, stk. 1, nr. 5), at transportministeren kan fastsætte regler om
erstatningspligt for forsinkelse, bortkomst eller beskadigelse af forsendelser, herunder regulering af den
befordringspligtige postvirksomheds erstatningssatser.
Det foreslås i
§ 22, stk. 1, nr. 5)
at ”, herunder regulering af den befordringspligtige postvirksomheds
erstatningssatser” udgår. Forslaget er en konsekvens af ændringen
i § 1, nr. 11.
Til nr. 23
Før § 23 er der følgende overskrift ”Betaling, tilsyn og klageadgang”. Det foreslås, at overskriften
ændres til ”Tilsyn, gebyr og klageadgang”. Ændringen er en konsekvens af forslaget til ændring i § 1, nr.
24.
Til nr. 24.
Det følger af postlovens § 23, at transportministeren kan fastsætte regler om gebyrer til dækning af
Trafikstyrelsens omkostninger ved varetagelse af det generelle tilsyn og ved udstedelse af tilladelser.
Det følger af stk. 2-4, at postvirksomhederne betaler Trafikstyrelsen et årligt formålsbestemt gebyr
for styrelsens varetagelse af den generelle tilsynsindsats, herunder markedsovervågning,
statistikindsamling, analyser, kvalitetskontrol, klagesagsbehandling m.v. Gebyret er i stk. 3 fastsat til
2,70 kr. pr. 1.000 befordrede adresserede forsendelser (2011-niveau). Efter stk. 4 opreguleres beløbet en
gang årligt med 2 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. Det herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste ørebeløb. Reguleringerne
bekendtgøres hvert år, første gang var pr. 1. januar 2012. For 2022 udgør gebyret 3,35 kr.
Transportministeren kan i medfør af stk. 5 fastsætte nærmere regler om gebyrer til dækning af
Trafikstyrelsens omkostninger ved udstedelse af tilladelser og til dækning af omkostninger i forbindelse
med en specifik ydelse, jf. § 15, stk. 4. Transportministeren kan i medfør af stk. 6 endvidere fastsætte
regler om, at der kan tillægges renter i medfør af rentesatsloven, hvis gebyrerne ikke betales rettidigt.
Det følger af den foreslåede nyaffattelse af forslaget til
§ 23, stk. 1,
at transportministeren fører tilsyn
med postvirksomhedernes overholdelse af postlovgivningen og vilkårene for deres tilladelse til
erhvervsmæssig postbefordring.
Fremover vil der i postvirksomhedernes tilladelser blive skelnet mellem to typer af tilladelser 1)
lokal postbefordring 2) landsdækkende postbefordring. For at kunne kalde sig landsdækkende skal den
pågældende virksomhed til enhver tid dokumentere, at virksomheden som minimum har et produkt (i
38
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Lovudkast til lovforslag om ændring af postloven (Rammer for den fremtidige postbefordring)
alle vægtklasser) til ensartede priser til hele landet inden for de tjenester (dvs. breve og pakker), som de
udbyder. Levering til ø-samfund kan ske inden for rammerne af den foreslåede ordning vedrørende
betjening af ø-samfund)
I
stk. 2
foreslås det, at transportministeren
fører tilsyn med at tjenesterne på postmarkedet udføres i
overensstemmelse med internationale forpligtelser, herunder postdirektivet og
Verdenspostkonventionen. Transportministeren fører endvidere tilsyn med udviklingen på
postmarkedet, herunder at markedet sikrer landsdækkende indsamling og omdeling af breve og pakker
til ensartede priser for enkeltforsendelser. Transportministeren udfører kvalitetsmålinger heraf.
Opfølgningen fra statens side sker fremadrettet ved, at Trafikstyrelsen med jævne mellemrum
gennemfører undersøgelser af markedet med henblik på at vurdere, om markedet opfylder de
internationale forpligtelser og fortsat leverer landsdækkende posttjenester (breve og pakker) til en
énsartet pris uanset geografisk placering. I 2024 gennemføres undersøgelsen månedsvis, i årene herefter
minimum årligt eller ved mistanke om markedssvigt.
Transportministeren vil via bemyndigelserne i § 14, stk. 3 og stk. 4, i givet fald kunne gribe ind ved
at udpege en virksomhed til mod betaling at varetage en bestemt posttjeneste. Ministeren vil ligeledes
kunne gribe ind, hvis det viser sig, at der ikke sker indsamling og omdeling af enkeltforsendelser i
bestemte geografiske områder. Hvis problemet er vedvarende, vil der kunne afholdes udbud om
opgaven.
Såfremt borgere i et givent geografisk område oplever at brevservicen bryder sammen, vil
Trafikstyrelsen omgående iværksætte en undersøgelse af forholdet. I tidsrummet indtil en udpegning
eller et udbud er kommet på plads, vil borgerne have mulighed for at benytte pakkeproduktet.
Udover den beskrevne markedsovervågning behandler Trafikstyrelsen henvendelser og klager, som
vil kunne indgå i styrelsens vurdering af postbetjeningen. Herudover kan styrelsen af egen drift sætte
tilsynsaktiviteter i gang, f.eks. fokus på et specifikt område, som styrelsen som tilsynsmyndighed har
valgt. Fremadrettet vil det som nævnt være nødvendigt med en tættere markedsovervågning, f.eks. via
markedsundersøgelser. Der forventes desuden et mere omfattende tilsyn, idet antallet af
postvirksomheder med tilladelse forventes at stige, ligesom dette større antal virksomheder skal
indberette statistiske oplysninger som sendes til EU-Kommissionen generelt.
Herudover vil tilsynet ske ved almindelig kontraktsopfølgning ift. de postvirksomheder, hvor der
bliver indgået aftale med efter udbud.
Det foreslås i
stk. 3,
at transportministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr til dækning af
Trafikstyrelsens omkostninger ved varetagelse af det generelle tilsyn.
Det foreslås endvidere, at transportministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr for
udstedelse af tilladelser i medfør af denne lov.
Det betyder, at det formålsbestemte gebyr til dækning af styrelsens omkostninger for fremtiden ikke
fastsættes direkte i loven, men i stedet fastsættes ved en bekendtgørelse. Baggrunden herfor er, at
gebyret i de seneste år har akkumuleret en opsparing som følge af, at indtægterne har oversteget
omkostningerne. Formålet med den foreslåede ordning er således, at Trafikstyrelsen løbende kan
tilpasse gebyrsatsen, så den modsvarer det reelle tilsynsomfang. Den nuværende indretning af
ordningen, hvor der opkræves et beløb pr. 1.000 befordrede adresserede forsendelser som
formålsbestemt gebyr, videreføres.
39
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Lovudkast til lovforslag om ændring af postloven (Rammer for den fremtidige postbefordring)
Det foreslås i
stk. 4,
at gebyret for varetagelse af den generelle tilsynsindsats skal dække
Trafikstyrelsens omkostninger forbundet med tilsynet, herunder markedsovervågning,
statistikindsamling, analyser, kvalitetskontrol, klagesagsbehandling, oprettelse og ajourføring af en
database over postmodtagere, som har krav på aflevering af forsendelser direkte til boligen m.v.
Det foreslås i
stk. 5,
at transportministeren kan fastsætte nærmere regler om, at der kun opkræves
gebyr, hvis gebyret overstiger et bestemt beløb. Det er hensigten, at et gebyr på et beløb under 1.000 kr.
ikke opkræves.
Endelig foreslås i forslaget til
stk. 6,
at transportministeren som i den gældende bestemmelse kan
fastsætte regler om opkrævning, rentetilskrivning efter renteloven, rykkerskrivelser m.v.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.
Til nr. 25.
Det følger af postlovens § 24, at en postvirksomhed efter anmodning skal meddele
transportministeren nødvendige økonomiske oplysninger og oplysninger om udførelsen af
virksomhedens erhvervsmæssige postbefordring til brug for at sikre overholdelsen af postlovgivningen
eller til klart afgrænsede statistiske formål. Det kan f.eks. dreje sig om oplysninger om omsætning på
produktkategorier, oplysninger om postal infrastruktur såsom antal ind- og udleveringssteder samt antal
ansatte i en postvirksomhed.
Det foreslås, at der efter ”for at sikre overholdelse af postlovgivningen” indsættes: ”,
markedsovervågning”, som endnu en begrundelse for pligt til efter anmodning at meddele økonomiske
oplysninger og oplysning om udførelsen af virksomhedens erhvervsmæssige postbefordring til
transportministeren. Forslaget er udtryk for et ønske om at sætte Trafikstyrelsen i stand til at
markedsovervåge, om breve og pakker bliver bragt ud i hele landet.
Til nr. 26.
Det følger af postlovens § 25, stk. 1, at transportministeren behandler klager over postvirksomheder
eller distributionsvirksomheder, herunder klager indbyrdes mellem postvirksomheder vedrørende
overholdelsen af denne lov eller bestemmelser fastsat i medfør af loven.
Det foreslås, at ”eller distributionsvirksomheder” udgår i
§ 25, stk. 1.
Forslaget er en konsekvens af
den foreslåede ændring i
§ 1, nr. 1,
hvor det foreslås, at erhvervsmæssig omdeling af uadresserede
forsendelser ikke længere skal være omfattet af postloven.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.
Til nr. 27.
Det følger af postlovens § 28, stk. 1, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,
straffes med bøde den, der overtræder § 6, stk. 1, (mærkningsforpligtelsen for postvirksomheder) § 8,
stk. 1-3, (krav om brevkasser og brevkasseanlæg) § 9, stk. 1, (regler om levering af forsendelser direkte
til boligen) § 11, (posthemmeligheden) § 12, (om åbning af uanbringelige forsendelser uden
retskendelse) § 13, stk. 3-5, (brug af oplysninger fra modtagerdatabaser) § 16, (om pligt til at medbringe
40
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Lovudkast til lovforslag om ændring af postloven (Rammer for den fremtidige postbefordring)
befordringspligtige forsendelser) § 19 (om brug af det kronede posthorn og regentens monogram) og §
24 (om postvirksomheders oplysningspligt).
Det foreslås, at i
§ 28, stk. 1,
udgår », § 19«. Forslaget er en konsekvens af forslaget i
§ 1, nr. 18
om at
ophæve § 19 og foreslås at træde i kraft samtidig hermed, jf.
§ 4, stk. 3.
Til nr. 28.
Det følger af postlovens § 28, stk. 3, at overtrædelse af § 7, stk. 1 og 2, (omdeling og
afleveringsbestemmelserne) begået af en virksomhed med tilladelse til erhvervsmæssig postbefordring,
jf. § 3, stk. 1, eller en virksomhed, der omdeler uadresserede forsendelser, straffes med bøde.
Det foreslås, at »eller en virksomhed, der omdeler uadresserede forsendelser,« udgår af
§ 28, stk. 3.
Forslaget er en konsekvens af forslaget i
§ 1, nr. 1,
hvor det foreslås, at erhvervsmæssig omdeling af
uadresserede forsendelser ikke længere skal være omfattet af postloven.
Til § 2
Til nr. 1
Af bestemmelsen i § 2, stk. 2, i lov om Post Danmark A/S fremgår det, at hvis transportministeren
efter § 14, stk. 1, i postloven ved individuel tilladelse udpeger Post Danmark A/S til at være
befordringspligtig postvirksomhed, vil Post Danmark A/S være forpligtet heraf.
Det foreslås, at stk. 2 affattes således, at hvis transportministeren efter § 14, stk. 3 eller § 14, stk. 4, i
postloven udpeger Post Danmark A/S til at varetage befordring af adresserede forsendelser, vil Post
Danmark A/S være forpligtet heraf.
Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring af postloven, hvorefter de forsendelser, som
staten skal sikre befordring af, som udgangspunkt varetages af postvirksomhederne på markedet med
udbud på tre områder (betjening af ø-samfund, blindepost og udlandspost),
jf. nærværende lovforslags § 1,
nr. 11,
og hvor transportministeren ikke længere vil være forpligtet til at udpege en befordringspligtig
postvirksomhed.
Andre postvirksomheder, som måtte blive udpeget til at varetage adresserede forsendelser, er ikke
omfattet af bestemmelsen i lov om Post Danmark A/S, men vil dog selvstændigt være forpligtet af en
udpegning.
Til nr. 2
Af bestemmelsen i § 6 i lov om Post Danmark A/S fremgår det, at Post Danmark A/S kan som
fuldt ud statsejet aktieselskab anvende det kronede posthorn som kendetegn.
Det foreslås, at § 6 ophæves.
Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring i nærværende lovforslag
§ 1, nr. 18,
hvorefter
bestemmelsen i postlovens § 19 om anvendelse af bl.a. det kronede posthorn, som kendetegn for
befordringspligten, ophæves.
Bestemmelsen træder i kraft samtidig med ophævelse af § 19 i postloven.
41
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Lovudkast til lovforslag om ændring af postloven (Rammer for den fremtidige postbefordring)
Til § 3
Efter CPR-lovens § 10, stk. 1, 1. pkt., skal en kommunalbestyrelse, der får en formodning om, at en
person ikke er korrekt bopælsregistreret, undersøge sagen for at rette eventuelle fejl. Efter CPR-lovens
§ 10, stk. 2, nr. 3, kan kommunalbestyrelsen til brug for undersøgelsen af en persons bopælsforhold ud
over de oplysninger, som den har adgang til efter anden lovgivning bl.a. afkræve oplysninger fra
virksomheder, der er pålagt befordringspligt efter postloven, med henblik på at fastlægge
vedkommendes bopælsforhold.
Det foreslås ved bestemmelsen, at formuleringen: ”der er pålagt befordringspligt efter postloven” i
CPR-lovens § 10, stk. 2, nr. 3, ændres til: ”postvirksomheder med tilladelse til erhvervsmæssig
postbefordring”.
Forslaget har baggrund i, at det ved lovforslaget foreslås at ophæve befordringspligten, som i dag
påhviler Post Danmark A/S. Idet der således ikke fremover vil være en virksomhed, som er pålagt
befordringspligt efter postloven, vil en kommunalbestyrelse ikke kunne indhente oplysninger fra en
sådan virksomhed til brug for fastlæggelse af en persons bopælsforhold efter CPR-lovens § 10, stk. 2,
nr. 3. Det foreslås derfor, at kommunalbestyrelsen skal kunne indhente oplysninger fra alle
postvirksomheder med tilladelse til erhvervsmæssig postbefordring til brug for fastlæggelse af en
persons bopælsforhold.
Trafikstyrelsen offentliggør på styrelsens hjemmeside en liste over postvirksomheder med tilladelse til
erhvervsmæssig postbefordring sammen med oplysninger om virksomhedernes geografiske
dækningsområde. Her kan kommunalbestyrelsen opnå klarhed over, hvilke virksomheder, der kan have
relevante oplysninger om en konkret persons bopælsmæssige forhold, fordi de opererer i det
geografiske dækningsområde, hvori den pågældende person, hvis bopælsforhold kommunalbestyrelsen
undersøger, bor.
Til § 4
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk. 3.
Det foreslås i
stk. 2,
at bestemmelserne om ændret placering af brevkasser i landzonen finder
anvendelse fra den 1. januar 2025, jf. § 1, nr. 7, og at krav om centralt placerede brevkasseanlæg i
fritidshusområder finder anvendelse fra den 1. januar 2026, jf. § 1, nr. 8.
Det foreslås i
stk. 3,
at transportministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for § 1, nr. 18, nr. 27
og § 2, nr. 2, som har relation til det kronede posthorn og anvendelse af regentens monogram.
Ikrafttrædelsestidspunktet vil bero på, hvornår Post Danmark A/S ikke længere anvender disse
kendetegn. Tidshorisonten herfor kan tænkes at være op til 5 år.
For virksomheder, der i henhold til de regler udøver erhvervsmæssig postbefordring udn tilladelse,
finder de hidtil gældende regler anvendelse indtil den 1. oktober 2024.
Det følger af postlovens § 36, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, hvorfor de foreslåede
ændringer ikke gælder for Færøerne og Grønland.
42
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Lovudkast til lovforslag om ændring af postloven (Rammer for den fremtidige postbefordring)
43
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Lovudkast til lovforslag om ændring af postloven (Rammer for den fremtidige postbefordring)
2733973_0044.png
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
§1
§ 2, stk. 1.
Loven finder anvendelse på
erhvervsmæssig postbefordring og
erhvervsmæssig omdeling af uadresserede
forsendelser og på vilkår for borgeres og
virksomheders benyttelse af posttjenester.
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Loven finder ikke anvendelse på
befordring af adresserede pakker, som
befordres i henhold til en forudgående aftale
mellem den virksomhed, som befordrer
pakken, og afsenderen, medmindre
befordring sker på grundlag af en individuel
tilladelse, jf. § 14.
Stk. 4.
Transportministeren kan fastsætte
regler om, at virksomheder, som udøver
erhvervsmæssig omdeling af
individualiserede, uadresserede forsendelser,
helt eller delvis kan omfattes af lovens regler
vedrørende virksomheder, som udøver
erhvervsmæssig postbefordring.
§ 3.
---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
---
Stk. 4.
Meddelelse af tilladelse er betinget
af, at virksomheden forpligter sig til at
bidrage til den udligningsordning, der er
nævnt i § 18, medmindre virksomheden er
pålagt befordringspligt, jf. § 14. 1. pkt. gælder
dog ikke for tilladelser, som udstedes efter
den 1. januar 2020.
Stk. 5.
Transportministeren fastsætter
nærmere regler om indholdet af ansøgningen
og tilladelsen til postbefordring.
§ 5.
---
Stk. 2.
En tilladelse til en postvirksomhed,
som ikke er pålagt befordringspligt, jf. § 14,
kan endvidere tilbagekaldes, hvis
virksomheden ikke leverer de af
I postloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 461
af 27. april 2023, foretages følgende
ændringer
1. I
§ 2, stk. 1,
udgår »og erhvervsmæssig
omdeling af uadresserede forsendelser«
2.
§ 2, stk. 3
og
4,
ophæves.
Lovforslaget
3.
§ 3, stk. 4,
affattes således:
»Der kan meddeles tilladelse enten til
lokal postbefordring eller landsdækkende
postbefordring.
Virksomheder med
tilladelse til landsdækkende
postbefordring skal udbyde et
standardprodukt til ensartede priser til
hele landet inden for de tjenester, de
udbyder.«
44
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Lovudkast til lovforslag om ændring af postloven (Rammer for den fremtidige postbefordring)
2733973_0045.png
virksomheden angivne posttjenester med
hensyn til geografisk dækningsområde,
service og kvalitet, jf. § 6, stk. 3.
Stk. 3.
---
Stk. 4.
---
4.
I
§ 5, stk. 2,
udgår », som ikke er pålagt
befordringspligt, jf. § 14,«.
§ 6,
---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
En postvirksomhed, som ikke er
pålagt befordringspligt efter § 14, skal ved
ansøgning om tilladelse efter § 3, stk. 1,
angive sit geografiske dækningsområde samt
service og kvalitet for sine posttjenester,
herunder meddele transportministeren senere
ændringer i disse.
§ 7, stk. 1.
Omdeling af adresserede og
5. I
§ 6, stk. 3,
udgår», som ikke er pålagt
uadresserede forsendelser skal ske til
befordringspligt efter § 14,«
adressatens brevkasse, brevkasseanlæg,
brevindkast, postboks eller til andre med
modtager aftalte omdelingssteder.
Adresserede forsendelser kan efter aftale med
afsender eller modtager leveres til et
postbetjeningssted.
Stk. 2.
---
6. I
§ 7, stk. 1,
udgår »og uadresserede«.
Stk. 3.
---
§ 8, stk. 1.
Ejeren skal opstille brevkasse ved
indgangen til den enkelte parcel ved
bygninger, villaer og rækkehuse med en eller
flere husstande eller erhverv m.v. For
ejendomme, hvortil der hører landbrugsjord,
skal brevkassen opstilles ved det naturlige
skel til ejendommen, dog således at afstanden
mellem bolig og brevkasse højst må udgøre
50 m.
7.
§ 8, stk. 1, 2. pkt.,
affattes således:
Stk. 2.
---
»Ejendomme beliggende i landzone skal
Stk. 3.
Ved fritidshuse skal der opstilles
have en brevkasse placeret ved indkørslen
brevkasser ved indgangen til den enkelte
fra offentlig vej eller privat fællesvej.«
parcel. I fritidshusområder med fritidshuse,
der er udstykket ifølge udstykningstilladelse
udstedt efter den 1. januar 1973, skal der
opstilles centralt placerede brevkasseanlæg.
Ved udstykning af fritidshusområder skal der
45
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Lovudkast til lovforslag om ændring af postloven (Rammer for den fremtidige postbefordring)
2733973_0046.png
afsættes et passende areal til opstilling af
centralt placerede brevkasseanlæg. Det
påhviler den, der får meddelt
udstykningstilladelse, at tilvejebringe det
fornødne areal til etablering af centralt
placerede brevkasseanlæg. Fritidshusejerne
skal opstille og vedligeholde
brevkasseanlægget.
8.
§ 8, stk. 3, 1. og 2. pkt.,
affattes således:
»I fritidshusområder skal der opstilles
brevkasseanlæg centralt placeret eller ved
indgangen til fritidshusområdet.
Fritidshuse, som er beliggende uden for
fritidshusområder, skal have en brevkasse
placeret ved indkørslen fra offentlig vej
eller privat fællesvej.«
§ 13.
Postvirksomheder kan oprette og
anvende en modtagerdatabase.
Stk. 2.
Til brug for oprettelse og
ajourføring af modtagerdatabasen kan der
mod vederlag indhentes relevante
oplysninger i elektronisk form fra Det
Centrale Personregister (CPR) efter reglerne i
kapitel 10 i lov om Det Centrale
9.
§ 13
affattes således:
Personregister, Det Centrale
Ȥ
13.
En kommune meddeler
Virksomhedsregister (CVR) og Bygnings- og
transportministeren oplysning om, hvilke
Boligregisteret (BBR). Den
postmodtagere som har krav på at få post
befordringspligtige postvirksomhed kan
til døren, jf. § 9.
herudover fra CPR indhente oplysninger om
Stk. 2.
Transportministeren opretter og
navngivne nyfødte og indrejste med bopæl
ajourfører en database over de i stk. 1
her i landet.
nævnte postmodtagere.
Stk. 3.
Personhenførbare oplysninger, som
Stk. 3.
Transportministeren skal give
leveres til databasen fra offentlige registre,
postvirksomheder med tilladelse til
må kun anvendes af postvirksomheden i
erhvervsmæssig postbefordring, inden for
forbindelse med befordring af forsendelser
disses geografiske dækningsområder,
for andre.
adgang til oplysninger om navn og adresse
Stk. 4.
Den befordringspligtige
på postmodtagere, som har krav på at få
postvirksomhed skal mod vederlag og på
forsendelser afleveret direkte til boligen.
gennemsigtige, ikkediskriminerende og
Stk. 4.
Oplysninger, som en
omkostningsbaserede vilkår give andre
postvirksomhed har fået adgang til i
postvirksomheder inden for disses
medfør af stk. 3, må kun anvendes af
geografiske dækningsområde adgang til
postvirksomheden i forbindelse med
oplysninger om
befordring af forsendelser for andre.
1) adresser, herunder på nyfødte og
Stk. 5.
Bortset fra den i stk. 3 nævnte
indrejste,
videregivelse, må der ikke gives adgang til
2) adresser med henblik på eftersendelse af
oplysninger om personer, der har navne-
post ved midlertidig flytning,
og adressebeskyttelse i Det Centrale
3) adresser med henblik på levering af post
Personregister.
til ny adresse eller postboks,
Stk. 6.
Transportministeren kan udpege en
4) adresser på personer, som har krav på at
postvirksomhed til at varetage
få adresserede forsendelser afleveret direkte
administration, ajourføring og
til boligen, og
videregivelse af oplysninger om post
5) adresser på postmodtagere, der har
direkte til boligen, jf. stk. 2 og 3.
frabedt sig uadresserede forsendelser.
46
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Lovudkast til lovforslag om ændring af postloven (Rammer for den fremtidige postbefordring)
2733973_0047.png
Stk. 5.
Der må dog ikke gives adgang til
oplysninger om eftersendelse af post ved
flytning og levering af post til ny adresse eller
postboks, hvis postmodtageren har frabedt
sig videregivelse af oplysningerne.
Stk. 6.
Distributionsvirksomheder kan på
tilsvarende vilkår som postvirksomheder få
adgang til oplysninger om postmodtagere,
der ikke ønsker at modtage uadresserede
forsendelser.
Overskriften
før § 14:
»Befordringspligt«.
§ 14.
Transportministeren udpeger en
virksomhed (den befordringspligtige
postvirksomhed), som meddeles en
individuel tilladelse til postbefordring og
pålægges en pligt til at befordre de i stk. 3
nævnte forsendelser. Tilladelsen og vilkårene
for opfyldelsen af befordringspligten
offentliggøres af transportministeren.
Stk. 2.
Den befordringspligtige
postvirksomhed skal tilbyde brugerne et
landsdækkende net af postkasser og
postbetjeningssteder til indsamling og
udlevering af forsendelser.
Stk. 3.
Den befordringspligtige
postvirksomhed skal tilbyde landsdækkende
postbefordring af følgende posttjenester:
1) Adresserede breve på op til 2 kg.
2) Adresserede dag-, uge- og månedsblade
og lign., tidsskrifter samt adresserede
forsendelser med et ensartet, trykt indhold,
f.eks. kataloger og brochurer, på op til 2 kg.
3) Adresserede pakker på op til 20 kg,
herunder en pakketjeneste henholdsvis med
og uden omdeling.
4) Befordring af rekommanderede
forsendelser og værdiforsendelser.
5) Befordring i indlandet af forsendelser
fra udlandet og befordring af forsendelser til
udlandet og til Færøerne og Grønland.
6) Gratis befordring af blindeforsendelser
på op til 7 kg.
Stk. 7.
Transportministeren kan indgå
kontrakt med en virksomhed om
oprettelse og ajourføring af databasen og
videregivelse af oplysninger om post
direkte til boligen, jf. stk. 2 og 3.«
10.
Overskriften
før § 14 affattes således:
»Varetagelse af posttjenester«.
11.
§ 14
affattes således:
Ȥ
14.
Transportministeren sikrer
postbefordring af følgende:
1) Gratis blindeforsendelser på op til 7
kg.
2) Adresserede forsendelser til og fra
udlandet samt til og fra Færøerne og
Grønland, herunder rekommanderede
forsendelser og værdiforsendelser.
3) Adresserede indenlandske
rekommanderede forsendelser og
værdiforsendelser samt
forkyndelsesbreve.
4) Adresserede forsendelser til og fra
øsamfund, herunder vedetablering af
faciliteter, som postvirksomheder kan
benytte.
5) Andre adresserede forsendelser,
herunder enkeltforsendelser.
Stk. 2.
Transportministeren kan udbyde
og indgå kontrakt med en eller flere
postvirksomheder om befordring af en
eller flere af de i stk. 1 nævnte opgaver.
Stk. 3.
Transportministeren kan udpege
en postvirksomhed til at varetage
befordring af de i stk. 1, nævnte opgaver.
47
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Lovudkast til lovforslag om ændring af postloven (Rammer for den fremtidige postbefordring)
2733973_0048.png
Stk. 4.
Transportministeren kan udpege
§ 15.
Transportministeren fastsætter i den
en postvirksomhed til at varetage de
individuelle tilladelse, jf. § 14, vilkårene for
forpligtelser i henhold til EU’s
opfyldelse af befordringspligten, herunder
postdirektiv og
1) fysiske mål samt service- og
Verdenspostkonventionen, der ikke
kvalitetskrav for de befordringspligtige
allerede varetages af
forsendelser og udførelse af ekstern
postvirksomhederne.
kvalitetsmåling og offentliggørelse heraf,
Stk. 5.
Ved varetagelse af postbefordring
2) hvilke dage der skal foretages omdeling,
efter stk. 1, nr. 2, efter udbud eller ved
3) regler for organisering af det
udpegning, jf. stk. 2 og stk. 3, skal
landsdækkende net af postbetjeningssteder
postvirksomheden overholde
og
beslutninger fra Verdenspostforeningen
4) regler for postbetjening af øer samt
og internationale aftaler, herunder
begrænsninger i postomdelingen.
vedtagne standarder på postområdet.«
Stk. 2.
Den befordringspligtige
postvirksomhed skal for de posttjenester,
12.
§ 15
affattes således:
som er omfattet af § 14, stk. 3, nr. 1-5,
Ȥ
15.
Postvirksomheder, som udfører
anvende takster, som er omkostningsægte,
postbefordring efter udpegning, jf. § 14,
gennemsigtige og ikkediskriminerende.
stk. 3, skal for posttjenester, som er
Stk. 3.
Den befordringspligtige
omfattet af § 14, stk. 1, nr. 2-5, anvende
postvirksomhed skal anvende landsdækkende
takster, som er omkostningsægte,
enhedstakster for breve og pakker, som
gennemsigtige og ikkediskriminerende.«
indleveres til befordring som
enkeltforsendelse.
Stk. 4.
Transportministeren godkender
takstfastsættelsen for indenlandske,
frimærkefrankerede breve på op til 50 g, der
sendes som enkeltforsendelse.
Stk. 5.
Transportministeren kan i
tilladelsen til den befordringspligtige
postvirksomhed, jf. § 14, stk. 1, fastsætte
regler om
1) at den befordringspligtige
postvirksomhed skal overholde beslutninger
fra Universal Postal Union (UPU) og
internationale aftaler, herunder vedtagne
standarder på postområdet, og
2) betaling af en bod for manglende
opfyldelse af tilladelsen, herunder manglende
opfyldelse af kvalitetskrav.
§ 16.
Transportministeren kan, hvor særlige
omstændigheder gør det nødvendigt og efter
anmodning fra den befordringspligtige
postvirksomhed bestemme, at den, som
udfører regelmæssig befordring på dansk
territorium eller fra Danmark til udlandet,
48
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Lovudkast til lovforslag om ændring af postloven (Rammer for den fremtidige postbefordring)
2733973_0049.png
mod vederlag skal medtage forsendelser
omfattet af befordringspligten til og fra de
ved ruten beliggende postbetjeningssteder.
13.
I
§ 16
ændres
»og efter anmodning fra
§ 17. En kommune kan indgå aftale med den
befordringspligtige postvirksomhed om, at
kommunen mod vederlag kan udføre
posttjenester.
Overskriften
før § 18:
»Udligningsordning
m.v.«
den befordringspligtige postvirksomhed
bestemme,
at den, som udfører
regelmæssig befordring på dansk
territorium eller fra Danmark til udlandet,
mod vederlag skal medtage forsendelser
omfattet af befordringspligten«
til: »,
bestemme,
at den, som udfører
regelmæssig befordring på dansk
territorium eller fra Danmark til udlandet,
mod vederlag skal medtage forsendelser,
som staten er forpligtet til at befordre«.
§ 18. Såfremt der ved udførelsen af de
befordringspligtige posttjenester
dokumenteres nettoomkostninger, som
udgør en urimelig økonomisk byrde for den
befordringspligtige postvirksomhed, kan
nettoomkostningerne ved udførelsen af de
pågældende befordringspligtige posttjenester
14.
§ 17
ophæves.
fordeles mellem alle de postvirksomheder,
der tilbyder de pågældende tjenester. Det
gælder nettoomkostninger til og med
15.
Overskriften
før § 18 ophæves.
regnskabsåret 2016 hos den
befordringspligtige postvirksomhed.
16.
§ 18
ophæves.
Nettoomkostningerne og deres finansiering
opgøres separat for hver enkelt hovedtjeneste
anført i § 14, stk. 3, nr. 1 og 3.
Stk. 2.
Postvirksomheder, der ikke er
pålagt befordringspligt, og som tilbyder en
eller flere af de i § 14, stk. 3, nr. 1 eller 3,
anførte tjenester, yder et økonomisk bidrag
til en udligningsordning til dækning af
nettoomkostningerne ved befordringspligten
inden for hver af hovedtjenesterne i nr. 1
eller 3. Postvirksomheder fritages for bidrag,
hvis de tilbyder og udfører den pågældende
hovedtjeneste på lignende vilkår som den
befordringspligtige postvirksomhed.
49
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Lovudkast til lovforslag om ændring af postloven (Rammer for den fremtidige postbefordring)
2733973_0050.png
Stk. 3.
Den befordringspligtige
postvirksomhed skal, såfremt den ønsker
bidrag fra udligningsordningen til dækning af
nettoudgifter for et givet år, over for
transportministeren senest samtidig med
aflæggelsen af årsregnskabet fremsætte og
dokumentere dette ønske, herunder
dokumentere, at der ved opfyldelsen af den
landsdækkende befordringspligt findes
særlige ikkekompenserede
nettoomkostninger ved den pågældende
posttjeneste, som udgør en urimelig
økonomisk byrde. Transportministeren
kontrollerer, om nettoomkostningerne er
korrekt beregnet.
Stk. 4.
Transportministeren opgør på
baggrund af opgørelsen af nettoudgifterne
ved befordringspligten og det samlede antal
forsendelser, som den befordringspligtige og
de ikkebefordringspligtige postvirksomheder
befordrede i det samme år inden for den
pågældende hovedtjeneste, et bidrag fra de
ikkebefordringspligtige virksomheder pr.
forsendelse, som de befordrer inden for den
pågældende hovedtjeneste.
Stk. 5.
Bidrag som nævnt i stk. 4 fastsættes
årligt på finansloven opregnet til årets
prisniveau. De ikkebefordringspligtige
virksomheder indbetaler bidrag til staten for
de forsendelser, som de modtager til
befordring i det pågældende år, jf. dog stk. 2,
2. pkt.
Stk. 6.
Den befordringspligtige
postvirksomhed modtager et
udligningsbidrag svarende til indbetalingerne
til udligningsordningen, dog højst de
opgjorte nettoomkostninger opregnet til årets
prisniveau.
Stk. 7.
Den befordringspligtige
postvirksomhed skal, såfremt den ønsker
økonomisk dækning for
nettoomkostningerne, udarbejde adskilte
regnskabsopgørelser for de
befordringspligtige posttjenester og for den
øvrige virksomhed.
Stk. 8.
Transportministeren fastsætter
nærmere regler om udligningsordningen,
50
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Lovudkast til lovforslag om ændring af postloven (Rammer for den fremtidige postbefordring)
2733973_0051.png
herunder betalingsfrister og krav til
postvirksomhederne om opgørelse af antal
forsendelser inden for de enkelte
hovedtjenester.
Overskriften
før § 19:
ȯvrige
krav til den befordringspligtige
postvirksomhed«.
§ 19.
Den befordringspligtige
postvirksomhed skal anvende det kronede
posthorn som kendetegn for
befordringspligten. Det kronede posthorn
må alene anvendes i sammenhæng med den
befordringspligtige postvirksomheds
postbefordring og dertil knyttet virksomhed.
Stk. 2.
Den beordringspligtige
postvirksomheds anvendelse af kongens eller
den regerende dronnings monogram kræver
tilladelse fra regenten.
§ 20.
Den befordringspligtige
postvirksomhed skal udstede frimærker, og
disse skal være påtrykt »Danmark«.
17.
Overskriften
før § 19 affattes således:
»Udgivelse af frimærker og det offentlige
postnummersystem m.v.«
18.
§ 19
ophæves.
19.
§ 20
affattes således:
§ 21.
Den befordringspligtige
postvirksomhed vedligeholder det offentlige
postnummersystem til brug for den
landsdækkende postbetjening og til sikring af
den geografiske entydighed af vejnavne og
adresser.
Stk. 2.
Den befordringspligtige
postvirksomhed skal indhente
Ȥ
20.
Transportministeren sikrer, at der
udstedes frimærker, som skal være påtrykt
»Danmark«.
Stk. 2.
Transportministeren kan indgå
kontrakt om udstedelsen af disse
frimærker med en virksomhed eller anden
selvstændig juridisk enhed, jf. eller gøre
det til et vilkår ved udpegning af en
postvirksomhed.
Stk. 3.
Transportministeren kan
bestemme, at andre former for bevis for
forudbetaling for postbefordring af en
postforsendelse også kan anvendes i den
internationale postudveksling.«
51
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Lovudkast til lovforslag om ændring af postloven (Rammer for den fremtidige postbefordring)
2733973_0052.png
transportministerens godkendelse forud for
en ændring i postnummersystemet.
20.
§ 21
affattes således:
Stk. 3.
Transportministeren kan nægte
Ȥ
21.
Transportministeren vedligeholder
godkendelse, hvis den påtænkte ændring
det offentlige postnummersystem til brug
indebærer, at et vejnavn eller en adresse ikke
for den landsdækkende postbetjening og
længere er geografisk entydig inden for et
til sikring af den geografiske entydighed af
postnummer. Transportministeren kan
vejnavne og adresser.
endvidere nægte godkendelse, hvis ændringen
Stk. 2. Transportministeren kan indgå
vil medføre væsentlige administrative
kontrakt med eller udpege en
omkostninger for erhvervslivet eller for
postvirksomhed til at varetage
offentlige myndigheder.
vedligeholdelsen af postnummersystemet,
Stk. 4.
Transportministeren kan fastsætte
jf. stk. 1.«
nærmere regler om udformning og
vedligeholdelse af postnummersystemet
§ 22, stk. 1, nr. 1
---
Stk. 1, nr. 2.
---
Stk. 1, nr. 3.
Udførelse af kvalitetsmåling
for posttjenester, som udbydes af
postvirksomheder, der ikke er pålagt
befordringspligt, og offentliggørelse heraf.
….Stk.1,
nr. 4.
---
….Stk.1,
nr. 5.
Erstatningspligt for
forsinkelse, bortkomst eller beskadigelse af
forsendelser, herunder regulering af den
befordringspligtige postvirksomheds
erstatningssatser.
21. I
§ 22 nr. 3,
udgår »der ikke er pålagt
befordringspligt«.
Overskriften
før § 23:
»Betaling,
tilsyn og klageadgang«.
§ 23.
Transportministeren kan fastsætte
regler om gebyrer til dækning af
Trafikstyrelsens omkostninger ved
varetagelse af det generelle tilsyn og ved
udstedelse af tilladelser.
Stk. 2.
For varetagelse af den generelle
tilsynsindsats, herunder markedsovervågning,
statistikindsamling, analyser, kvalitetskontrol,
klagesagsbehandling m.v., betaler
postvirksomhederne til Trafikstyrelsen et
årligt formålsbestemt gebyr.
Stk. 3.
Gebyret fastsættes til 2,70 kr. pr.
1.000 befordrede adresserede forsendelser
(2011-niveau).
22. I
§ 22 nr. 5,
udgår », herunder regulering af den
befordringspligtige postvirksomheds
erstatningssatser«.
23.
Overskriften
før § 23 affattes således:
»Tilsyn, gebyr og klageadgang«
24.
§ 23
affattes således:
Ȥ
23.
Transportministeren fører tilsyn
med postvirksomheders overholdelse af
postlovgivningen og vilkårene for deres
tilladelse til erhvervsmæssig
postbefordring.
Stk. 2.
Transportministeren fører tilsyn
med, at tjenesterne på postmarkedet
udføres i overensstemmelse med
52
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Lovudkast til lovforslag om ændring af postloven (Rammer for den fremtidige postbefordring)
2733973_0053.png
Stk. 4.
Det i stk. 3 anførte beløb
opreguleres en gang årligt med 2 pct. tillagt
tilpasningsprocenten for det pågældende
finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Det herefter fremkomne beløb afrundes til
nærmeste ørebeløb. Transportministeren
bekendtgør reguleringerne hvert år, første
gang pr. 1. januar 2012.
Stk. 5.
Transportministeren kan fastsætte
regler om gebyrer til dækning af
Trafikstyrelsens omkostninger ved udstedelse
af tilladelser og til dækning af omkostninger i
forbindelse med en specifik ydelse, jf. § 15,
stk. 4.
Stk. 6.
Transportministeren kan fastsætte
regler om, at der kan tillægges renter i medfør
af rentesatsloven, hvis gebyrerne ikke betales
rettidigt.
§ 24.
En postvirksomhed skal efter
anmodning meddele transportministeren
nødvendige økonomiske oplysninger og
oplysninger om udførelsen af virksomhedens
erhvervsmæssige postbefordring til brug for
at sikre overholdelsen af postlovgivningen
eller til klart afgrænsede statistiske formål.
§ 25.
Transportministeren behandler klager
over postvirksomheder eller
distributionsvirksomheder, herunder klager
indbyrdes mellem postvirksomheder,
vedrørende overholdelsen af denne lov eller
bestemmelser fastsat i medfør af loven.
Stk. 2.
---
internationale forpligtelser, herunder
postdirektivet og
Verdenspostkonventionen.
Transportministeren fører endvidere tilsyn
med udviklingen på postmarkedet,
herunder at markedet sikrer
landsdækkende indsamling og omdeling af
breve og pakker til ensartede priser for
enkeltforsendelser. Transportministeren
udfører kvalitetsmålinger heraf.
Stk. 3.
Transportministeren kan fastsætte
regler om gebyrer til dækning af
Trafikstyrelsens omkostninger ved
varetagelse af det generelle tilsyn og ved
udstedelse af tilladelser.
Stk. 4.
Gebyret for varetagelse af den
generelle tilsynsindsats skal dække
Trafikstyrelsens
omkostninger forbundet
med tilsynet, herunder
markedsovervågning, statistikindsamling,
analyser, kvalitetskontrol,
klagesagsbehandling, oprettelse og
ajourføring af en database over
postmodtagere, som har krav på
aflevering af forsendelser direkte til
boligen m.v.
Stk. 5.
Transportministeren kan fastsætte
nærmere regler om, at der kun opkræves
gebyr, hvis gebyret overstiger et bestemt
beløb.
Stk. 6.
Transportministeren kan fastsætte
regler om opkrævning, rentetilskrivning
efter renteloven, rykkerskrivelser m.v.«
§ 28, stk. 1.
Medmindre højere straf er
forskyldt efter anden lovgivning, straffes med
bøde den, der overtræder § 6, stk. 1, § 8, stk.
1-3, § 9, stk. 1, § 11, § 12, § 13, stk. 3-5, § 16,
§ 19 og § 24.
Stk. 2.
---
26. I
§ 25, stk. 1,
udgår »eller
§ 28, stk. 3.
Overtrædelse af § 7, stk. 1 og 2,
distributionsvirksomheder«.
begået af en virksomhed med tilladelse til
erhvervsmæssig postbefordring, jf. § 3, stk. 1,
25. I
§ 24
indsættes efter »for at sikre
overholdelsen af postlovgivningen«: »,
markedsovervågning«.
53
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Lovudkast til lovforslag om ændring af postloven (Rammer for den fremtidige postbefordring)
2733973_0054.png
eller en virksomhed, der omdeler
uadresserede forsendelser, straffes med bøde.
Stk. 4.
---
27. I
§ 28, stk. 1,
udgår », § 19«.
28. I
§ 28, stk. 3,
udgår »eller en virksomhed, der
omdeler uadresserede forsendelser,«.
§ 2, stk.
1
--
Stk. 2.
Hvis transportministeren efter § 14,
stk. 1, i postloven ved individuel tilladelse
udpeger Post Danmark A/S til at være
befordringspligtig postvirksomhed, vil Post
Danmark A/S være forpligtet heraf.
Stk. 3
--
§2
I lov om Post Danmark A/S, jf.
lovbekendtgørelse nr. 844 af 6. juli 2011,
foretages følgende ændringer:
1.
§ 2, stk. 2, affattes således:
»Hvis
transportministeren efter § 14, stk.
3 eller § 14, stk. 4, i postloven udpeger
Post Danmark A/S til at varetage
befordring af adresserede forsendelser,
vil Post Danmark A/S være forpligtet
heraf.«
§ 6. Post Danmark A/S kan som fuldt ud
statsejet aktieselskab anvende det kronede
posthorn som kendetegn
§ 10, stk.
1
--
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan til brug
for undersøgelsen af en persons
bopælsforhold ud over de oplysninger, som
den har adgang til efter anden lovgivning,
afkræve følgende oplysninger:
1) En nærmere redegørelse fra
vedkommende selv om dennes
bopælsforhold.
2) En erklæring fra husejer eller lejer om,
hvem der flytter til eller fra dennes ejendom
2.
§
6
ophæves.
§3
I CPR-loven jf. lovbekendtgørelse nr.
702 af 23. maj 2022 foretages følgende
ændringer:
54
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Lovudkast til lovforslag om ændring af postloven (Rammer for den fremtidige postbefordring)
2733973_0055.png
eller lejlighed, samt om, hvem der bor eller
opholder sig i ejendommen eller lejligheden.
3) Oplysninger fra virksomheder, der er
pålagt befordringspligt efter postloven,
private tele- og forsyningsselskaber, private
boligselskaber og -foreninger,
arbejdsløshedskasser, fagforeninger og
pengeinstitutter med henblik på at fastlægge
vedkommendes bopælsforhold
1.
I § 10, stk. 2, nr. 3) ændres » der er pålagt
befordringspligt efter postloven« til: »
postvirksomheder med tilladelse til
erhvervsmæssig postbefordring«.
§4
Loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf.
dog stk. 3.
Stk. 2.
§ 1, nr. 7 finder anvendelse fra den 1.
januar 2025 og § 1, nr. 8 finder anvendelse
fra den 1. januar 2026.
.
Stk. 3.
Transportministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 18,
nr. 26 og § 2, nr. 2.
Stk. 4.
For virksomheder, der i henhold til de
gældende regler udøver erhvervsmæssig
postbefordring uden tilladelse, finder de
hidtil gældende regler anvendelse indtil den 1.
oktober 2024.
55
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Lovudkast til lovforslag om ændring af postloven (Rammer for den fremtidige postbefordring)
Bilag 2
27/6/23
Aftale om rammerne for den fremtidige indretning af postsektoren fra 1. januar 2024
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Liberal Alliance, Det Konservative
Folkeparti, Radikale Venstre, Alternativet og Nye Borgerlige er enige om at vedtage lovgivning om
en ændring af indretningen af postsektoren fra 1. januar 2024, der afspejler udviklingen af
postmarkedet og sikrer betjeningen af borgerne på de områder, hvor der fortsat er et behov for
statslig regulering.
Postmarkedets udvikling
Det danske postmarked er velfungerende. Der er i dag flere postvirksomheder, der tilbyder
landsdækkende postservice. Udviklingen er præget af stigende pakkemængder og – grundet
digitaliseringen – faldende brevmængder. Antallet af pakker vil snart overhale antallet af breve.
Posttjenesterne i Danmark skal leve op til krav i EU’s postdirektiv og fra FN-agenturet
Verdenspostkonventionen (Universal Postal Union – UPU). Det er dog ikke et krav fra hverken EU eller
Verdenspostkonventionen, at der skal udpeges en bestemt befordringspligtig virksomhed.
Den danske postlov er imidlertid i dag udformet således, at transportministeren er forpligtet til at
udpege en postvirksomhed til at tilbyde landsdækkende postbefordring af breve, pakker, dagblade,
magasiner, udlandspost m.v. Post Danmark (PostNord) er gennem årene blevet udpeget til at løfte
denne opgave.
Det er ikke en tidssvarende løsning, når udviklingen på postmarkedet tages i betragtning. Derfor skal
det laves om. Der skal kun være statslig regulering på områder, hvor der er et behov.
På den baggrund er parterne enige om følgende vedrørende den fremtidige indretning af
postsektoren:
Befordringspligten ophæves
Befordringspligten ophæves for pakker og breve mv. Det overlades dermed som udgangspunkt til
markedet at levere landsdækkende postbetjening af pakker og breve, dagblade, magasinpost mv.
På pakkeområdet, hvor der i en årrække har været konkurrence mellem en række udbydere, tilbyder
alle de store postoperatører en landsdækkende service til ensartede priser. Der er et stort antal
pakkebutikker (ca. 2.500) og udbringning til alle adresser i Danmark på nær visse øer.
Det er forventningen, at der på brevområdet tilsvarende vil blive tilbudt landsdækkende service
også uden en befordringspligt. De store brevkunder – banker, forsikringsselskaber, kommuner,
regioner osv. – har et nødvendigt behov for at kunne komme i kontakt med ikke-digitale borgere.
Der er også stadig visse behov for fysiske breve til alle borgere, f.eks. valgkort. Det vil sikre, at der
er en efterspørgsel efter en postservice, der dækker 100 pct. af borgerne i Danmark.
Staten sikrer løsning af tre særlige opgaver
Varetagelsen af følgende tre områder sikres gennem udbud:
56
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Lovudkast til lovforslag om ændring af postloven (Rammer for den fremtidige postbefordring)
Betjening af ø-samfund
Blindepost
Udlandspost
Staten sikrer gennem udbud, at der etableres en fælles infrastruktur for distribution til de mindre ø-
samfund. Infrastrukturen kan, afhængig af lokale forhold, bestå af brevkasseanlæg, postkasser og
pakkebokse/nærbokse på øerne samt aflåste bokse på fastlandet til opbevaring af post til og fra
øerne. På øer med 1-10 hustande etableres brevkasseanlæg eventuelt også pakkeboks på øen.
Infrastrukturen står til rådighed for alle postvirksomheder. Det vil sige, at alle postvirksomheder vil
kunne indlevere pakker og breve til ordningen. Samme operatør, som etablerer den fælles
infrastruktur, er også ansvarlig for driften af denne, således, at der løbende kan modtages og sendes
breve og pakker til og fra alle mindre øer. Beboerne skal kunne vælge mellem flere postoperatører.
Det er dog frivilligt, om en postvirksomhed vil benytte sig af ordningen.
Staten sikrer gennem udbud, at der fortsat er portofri befordring af post til og fra blinde i henhold til
statens forpligtigelse i Verdenspostkonventionen. Blindeforsendelser er adresserede portofrie
forsendelser, der indeholder kommunikationsmateriale for blinde. Der er tale om en almindelig
postbefordringsopgave, som vil kunne løses af en postvirksomhed på markedet mod betaling.
Staten sikrer gennem udbud, at der fortsat kan sendes breve og pakker på tværs af landegrænser i
henhold til statens internationale forpligtigelser i regi af Verdenspostkonventionen. Det gælder også
rekommanderede forsendelser og værdiforsendelser, som også skal tilbydes internt i landet i
henhold til EU’s postdirektiv. Disse opgaver er hidtil varetaget af PostNord som led i aftalen med
staten. Andre postvirksomheder vil også kunne udføre opgaven efter nogen forberedelse.
Opgaverne udbydes forskudt i tid, da de kræver forskellige grader af forberedelse.
Udbud af blindepost vurderes at kunne forberedes relativt hurtigt inden for 1 år, hvorimod betjening
af ø-samfund formentlig vil kræve op til 2 års forberedelse bl.a. grundet øernes forskelligheder.
Forberedelse af et udbud af udlandspost har en tidshorisont på op til 3-4 år henset til kompleksiteten
i det internationale postområde. Udbuddene forberedes og gennemføres uden unødige forsinkelser.
I forbindelse med varetagelsen af opgaven vedrørende udlandspost vil den vindende
postvirksomhed være forpligtet til at anvende frimærker – eller lignende synligt bevis for at porto er
betalt – påtrykt ”Danmark”.
Aftalepartierne forventer, at postvirksomheder i Danmark fortsat har fokus på bæredygtighed og
arbejder for at mindske deres klima- og miljøbelastning, herunder at have fokus på nul-
emissionskøretøjer og at kunne håndtere genanvendelig emballage. Der oprettes et
bæredygtighedsforum for postoperatører med henblik på at sikre opmærksomhed på krav om f.eks.
det udvidede producentansvar og CSR-rapportering, og de måder som postvirksomhederne kan
håndtere dem på. Transportministeriet, Trafikstyrelsen og miljømyndighederne vil tage ansvar for,
at et sådant forum etableres og opretholdes.
Der etableres et ”sikkerhedsnet”, hvis markedet ikke leverer
Staten er fortsat forpligtet til at sikre landsdækkende posttjenester til borgere og virksomheder.
57
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Lovudkast til lovforslag om ændring af postloven (Rammer for den fremtidige postbefordring)
Når det derfor – på nær de tre nævnte områder – overlades til markedet at sikre dette, vil staten
skulle følge op på, om markedet faktisk leverer disse tjenester.
Opfølgning fra statens side sker fremadrettet ved, at Trafikstyrelsen med jævne mellemrum
gennemfører undersøgelser af markedet med henblik på at vurdere, om markedet fortsat leverer
landsdækkende posttjenester til ensartede priser uanset geografisk placering. I 2024 gennemføres
undersøgelsen månedsvist, i årene herefter minimum årligt eller ved mistanke om markedssvigt.
Hvis det mod forventning konstateres, at dette ikke er tilfældet, vil transportministeren via en
bemyndigelse efter postloven kunne gribe ind og udpege en virksomhed til mod betaling at håndtere
den konkrete problemstilling. Ministeren vil ligeledes kunne gribe ind, hvis det viser sig, at der ikke
sker indsamling af enkeltforsendelser i bestemte områder. Hvis problemet er vedvarende, vil der
kunne afholdes udbud om opgaven.
Såfremt borgere i et givet geografisk området oplever, at brevservicen bryder sammen, vil
Trafikstyrelsen omgående iværksætte en undersøgelse af forholdet. I tidsrummet indtil en
udpegning eller et udbud er kommet på plads, vil borgerne have mulighed for at benytte
pakkeproduktet.
Forkyndelsesbreve, der indeholder forkyndelse af stævninger og andre retslige forkyndelser,
omdeles i dag af Post Danmark. Såfremt markedet ikke leverer disse breve, har ministeren ligeledes
mulighed for at udpege en postvirksomhed til at varetage befordring af disse breve til takster, der er
omkostningsdækkende.
Virksomheder, som søger om tilladelse til at blive postvirksomhed, skal fremover bl.a. oplyse,
hvorvidt de er landsdækkende eller ej. Hvis virksomheden har oplyst, at den er landsdækkende, og
det efterfølgende skulle vise sig, at det er den alligevel ikke, så kan Trafikstyrelsen tilbagekalde
tilladelsen.
Der skelnes fremover mellem to typer tilladelser: 1) almindelig postvirksomhed, 2) landsdækkende
postvirksomhed.
For at kunne kalde sig landsdækkende skal den pågældende virksomhed til enhver tid kunne
dokumentere, at virksomheden som minimum har et produkt (i alle vægtklasser) til ensartede priser
til hele landet inden for de tjenester (dvs. henholdsvis breve og pakker), som de udbyder. Levering
til øerne kan ske inden for rammerne af den foreslåede ordning vedrørende betjening af ø
samfund.
Landsdækkende omdeling betyder omdeling til alle adresser i Danmark, dog med undtagelse af
levering til øerne, som kan ske inden for rammerne af den ovenfor beskrevne ordning vedrørende
betjening af ø-samfund.
Vilkår for udbud, herunder arbejdsvilkår
Udbud vil som udgangspunkt blive tilrettelagt således, at de er baseret på, at de enkelte
postvirksomheder byder ind med egne medarbejdere og eget produktionsapparat.
Ved udformningen af udbudsvilkårene indarbejdes henvisning til ILO konvention nr. 94 om
arbejdsklausuler i offentlige kontrakter.
Det er en forudsætning for at indgå aftale med staten, at den
58
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 239: Lovudkast til lovforslag om ændring af postloven (Rammer for den fremtidige postbefordring)
vindende virksomhed følger de bestemmelser, der sikrer de ansatte løn, herunder særlige ydelser,
samt arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for
arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende
faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det
danske område.
Ved udformningen af udbudsvilkårene indarbejdes arbejdsklausuler i overensstemmelse med
Statens Indkøbsprograms arbejdsklausuler i overensstemmelse med Beskæftigelsesministeriets
cirkulære om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter.
Kontrollen med arbejdsklausulerne udføres af Kontrolenheden for Arbejdsklausuler.
Afledte virkninger ved at befordringspligten overlades til markedet
Den såkaldte 50-meter regel i landzone bortfalder. Brevkasser vil på landet skulle opsættes ved
indkørslen fra offentlig vej eller privat fællesvej. I sommerhusområder vil reglen om omdeling til
det enkelte sommerhus i områder udstykket før 1973 bortfalde. I stedet skal der etableres centralt
placeret brevkasseanlæg.
Begge dele giver grundlag for en mere rationel drift af postvirksomhederne, hvilket vil tjene til at
sikre fortsat kommerciel interesse i omdeling af breve i hele landet. Den forventede optimering af
omdelingen vil endvidere indebære et reduceret energiforbrug.
For at sikre at sårbare grupper fortsat kan modtage deres post, fastholdes den nuværende ”post til
døren” ordning. Ordningen medfører, at borgere med særligt behov kan få bragt sin post til døren.
De ovennævnte ændringer har således ingen konsekvenser for modtagere af ”post til døren”.
Overgangsperiode og finansiering
Der søges indgået aftale med PostNord om varetagelsen af de tre områder, der planlægges udbudt,
for perioden indtil udbud er gennemført og opgaven er overtaget af den vindende operatør.
PostNord kan deltage i udbudsprocessen på lige fod med andre postvirksomheder.
Udgifterne ved udbud samt til udgifter ved overgangsordningen håndteres på de kommende
bevillingslove.
Opfølgning på aftalen
Parterne er enige om at mødes i efteråret 2023 med henblik på at drøfte en nærmere tidsplan og
vilkår for de planlagte udbud vedrørende betjening af ø-samfund, blindepost og udlandspost.
Parterne er enige om at ville bestræbe sig på at opnå konsensus herom, men de enkelte parter har
ikke vetoret.
59