Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 237
Offentligt
2732225_0001.png
Civilingeniør Anker Lohmann-Hansen * mail: [email protected] * 20899225
Aalborg den 30. juni 2023
Til Transportminister Thomas Danielsen
Kopi til Transportudvalget
Vedr. spørgsmål nr. 209: Vil ministeren kommentere materialet fra Anker Lohmann-Hansens fore-
træde 15/6-23 vedrørende 3. Limfjordsforbindelse, jf. TRU alm. del - bilag 186
Kære Thomas Danielsen
Tak for dit svar, selv om det er ret ufuldstændigt, så er det dog et svar. Jeg tillader mig på den bag-
grund at samle op på et par forhold, hvor der er behov for klarhed.
1. Kapacitetsforhold
Vejdirektoratet og jeg er sikkert enige om, at kapaciteten af Limfjordstunnellen er begrænset af de
særlige vejtekniske forhold ved tunnelen, hvilket giver sig udtryk i trængsel og kødannelse allerede
ved en døgntrafik på ca. 75.000 køretøjer, hvilket var trafikniveauet i 2014/15.
For at finde belastningsgraden i en sådan situation, skal den regningsmæssige kapacitet reduceres
med en såkaldt spidstimefaktor (vejregler). Vejdirektoratet anslår den til 0,90-0,96 for større færd-
selsårer i Hovedstadsområdet og andre store byer og 0,80-0,90 for andre større veje.
Spidstimefaktoren ved Limfjordstunnellen i 2013 udregnes til 0,83. Det hænger sammen med, at
trafikken i spidsperioder er domineret af bolig – arbejde - trafik. Store arbejdspladser er etableret
omkring E45 som Aalborg Universitet, Industriområdet ved Aalborg Øst og mange flere. Det bliver
kun værre, når det nye Universitetshospital åbner om et par år.
Er ministeren enig i, at der med en døgntrafik på 75.000 HDT i spidstimerne sker en markant ha-
stighedsreduktion ved Limfjordstunnellen, og at der i kortere perioder af ca. en halv times varig-
hed vil være tale om egentlig kødannelse? Hvis ministeren er i tvivl, kan han evt. spørge lokale
politikere eller det lokal erhvervsliv, om ikke de i 2014/15 havde denne oplevelse af trafikafvik-
lingen?
2. Ingen sammenlignelig viden
Vejdirektoratet rummer en stribe dygtige ingeniører, som jeg har en fornuftig samtale med. Som
Vej- og trafikingeniører har vi den samme uddannelsesmæssige baggrund (jeg har sikkert uddannet
adskillige i Vejdirektoratet), ligesom jeg gennem årene har arbejdet med varierende problemstillin-
ger i dansk trafik (i en årrække eget fa. Lohmann-Hansen & Vagnby ved siden af lektorat på AAU).
1
TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 237: Henvendelse af 30/6-2023 fra Anker Lohmann-Hansen, Gistrup om den 3. Limfjordsforbindelse
2732225_0002.png
Civilingeniør Anker Lohmann-Hansen * mail: [email protected] * 20899225
Både Vejdirektoratet og jeg sætter pris på at kunne dokumentere eller i det mindste sandsynliggøre
grundlaget for vore synspunkter. I sagen om mere vejkapacitet over Limfjorden er vi enige om, at
det er dybt beklageligt, at der ikke foreligger et opdateret grundlag til sammenligning mellem de to
relevante alternativer: En motorvej vest om Aalborg og en udbygning af E45 med et ekstra tunnel-
rør. Som Vejdirektoratet så rigtigt skriver,
er det vanskelig at sætte objektivt op – især når det ene
alternativ aldrig har været gennem skitseprojektering, trafikberegninger og miljøvurdering.
Jeg har fremført dette synspunkt gennem flere år, men desværre for døve politiske øren. Jeg har
aldrig forstået, hvorfor politikere ikke ønsker et nutidigt, fyldestgørende, objektivt grundlag at tage
stilling ud fra.
Er ministeren enig med undertegnede og Vejdirektoratet i, at det er vanskeligt at vurdere de op-
stillede to alternativer, når det ene alternativ aldrig har været gennem skitseprojektering, trafik-
beregninger og miljøvurdering?
3. Trafikuheld og hændelser
Ministeren har helt rigtigt ret i, at jeg er pessimistisk med hensyn til at finde en løsning på kapaci-
tetsproblemerne og de mange uheld og hændelser ved Limfjordstunnellen. Vejdirektoratet har vidst
det i mange år, og jeg selv har påpeget det i mindst 20 år, men intet er sket. Så vidt jeg er orienteret,
sker der omkring Limfjordstunnellen op mod 20 politirapporterede uheld og omkring 100 hændelser
hvert år.
Der er tre steder på E45, hvor den er helt
gal trafiksikkerhedsmæssigt: Ved Bouet,
ved Limfjordstunnellen og ved Svenstrup-
tilslutningen.
Hvis man vælger en udvidelse og ombyg-
ning af E45 på strækningen Bouet – Svens-
trup kan Vejdirektoratet sikre, at den nye
udgave af E45 bliver en sikker og kapaci-
tetsstærk motorvej. Det er indbygget i det
fremlagte forslag til ombygning af E45.
I TV2 har Vejdirektoratet anført, at proble-
merne ved Svenstrup er næsten lige så
store som ved sammenfletningen ved
Bouet.
Bouet
Limfjordstunnellen
Forslaget om en motorvej vest om Aalborg (Egholmforbindelsen) indeholder ikke ombygning eller
forbedring af strækningen på E45 fra Dall til Bouet. Derfor vil antal trafikuheld og hændelser på
denne strækning med stor sandsynlighed være som niveauet i 2014/15, hvor trafikken var på 75.000
HDT eller samme niveau, som Vejdirektoratet i VVM21 har regnet sig frem til vil være situationen i
år 2030 med en Egholmforbindelse.
2
TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 237: Henvendelse af 30/6-2023 fra Anker Lohmann-Hansen, Gistrup om den 3. Limfjordsforbindelse
2732225_0003.png
Civilingeniør Anker Lohmann-Hansen * mail: [email protected] * 20899225
Det er vanskeligt på forhånd at tage hensyn til uheld og andre pludselige hændelser i og omkring
Limfjordstunnelen, som allerede i dag giver længere tids forsinkelse og påvirker trafikafviklingen i
store dele af Aalborgområdet (VD 2014)
Finder ministeren, at det er tilfredsstillende, at antal trafikuheld og hændelser på den centrale
strækning af E45 med en motorvej vest om Aalborg ikke nedbringes under niveauet i 2014/15?
Finder ministeren, at der er behov for i tillæg til en motorvej vest om Aalborg at gennemføre en
ombygning af den centrale del af E45 gennem Aalborg, og hvis det er tilfældet, hvorfor er det så
ikke indregnet i omkostningen for en motorvejsløsning vest om Aalborg, altså i VVM21?
Er ministeren indstillet på at arbejde for, at der opstilles et objektivt grundlag for vurdering af de
trafikale og trafiksikkerhedsmæssige konsekvenser ved de to fremlagte alternativer?
4. Trafikafvikling ved Limfjordstunnellen
Af den efterfølgende figur fremgår det klart, at den trafikale situation ved Limfjordstunnellen, hvis
løsning er den primære årsag til, at der i det hele taget arbejdes med en 3. forbindelse over Limfjor-
den, ikke bliver løst med en motorvej over øen Egholm, men langt bedre med en udbygning af E45
med et ekstra tunnelrør. En gennemregning med Vejdirektoratets Landstrafikmodel vil uden tvivl
give samme resultat.
Belastningsgrad i Limfjordstunnellen 2030
Den samlede kapacitet på tværs af Limfjorden ved Aalborg er godt 160.000 køretøjer i døgnet, uan-
set hvilken løsning man vælger. Kapacitetsreserven er blot lokaliseret forskellige steder:
Udbygning af E45 med ekstra tunnelrør. Kapacitetsreserven er lokaliseret ved Limfjordstunnellen.
Motorvej over øen Egholm. Her er kapacitetsreserven lokaliseret ved Egholmtunnelen.
Trafikanternes primære ønske er en udbygning af kapaciteten over Limfjorden, der hvor efter-
spørgslen er. Trafikanterne kan så vælge det, de helst vil. Langt de fleste vil helst vælge E45.
3
TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 237: Henvendelse af 30/6-2023 fra Anker Lohmann-Hansen, Gistrup om den 3. Limfjordsforbindelse
Civilingeniør Anker Lohmann-Hansen * mail: [email protected] * 20899225
Er ministeren enig i, at Vejdirektoratets beregning af trafikken over Limfjorden med en Egholm-
forbindelse i forbindelse med VVM21 viser, at der i 2030 (muligt åbningsår for en 3. Limfjordsfor-
bindelse) i Limfjordstunnellen fortsat vil være en belastningsgrad på ca. 0,95 i myldretiderne mor-
gen og eftermiddag, og at belastningsgraden vil vokse kritisk frem mod år 2040?
Er ministeren enig i, at der skal tilvejebringes et kapacitetsoverskud ved Limfjordstunnellen uden
trængsel eller hastighedsreduktioner? Og har ministeren en plan for en sådan tilvejebringelse?
5. Kødannelse og trafikledelse
Det er korrekt, at anlæg af en motorvej over øen Egholm
forbedrer trafikafviklingen
i Limfjordstun-
nellen i forhold til Basisalternativet – altså i forhold til intet at gøre. Det er indlysende. Men er det
mere end 7.000.000.000 kr. værd at opnå så lidt?
Det er betydeligt mere tvivlsomt, at det, som ministeren skriver, med en Egholmforbindelse
kombi-
neret med trafikledelse vil være muligt at begrænse kødannelsen på E45, samt trafikalt kaos på vej-
nettet i Aalborg-området
i et sådant omfang, at erhvervsliv og pendlere oplever en markant forbed-
ring i fremkommeligheden.
Vejdirektoratet har tidligere svaret, at selv om der i 2030 med Egholmforbindelsen fortsat vil være
trængsel på E45 ved Limfjordstunnelen, så vil der alt i alt være en væsentlig kapacitetsreserve på
tværs af Limfjorden. Vejdirektoratet mener, at trafikanterne blot skal fordele myldretiderne over
flere timer eller omlægge deres foretrukne rute til forbindelsen via Egholm – eller evt. blive hjemme.
Muligheden for at dokumentere løsningen af trafikalt kaos i Aalborg området kan kun tilvejebringes
gennem en simuleringsberegning.
Vejdirektoratet oplyser, at det vil være en ret omfattende opgave at belyse forholdene i forbindelse
med hændelser og trafikuheld ved Limfjordstunnellen. Kun gennem omfattende simuleringsbereg-
ninger kan man redegøre for, hvorledes trafik kan omdirigeres fra en fjord-krydsning til en anden i
tilfælde af uheld og hændelser, som er en særlig variant af den daglige trængselssituation ved Lim-
fjordstunnellen.
Er ministeren indstillet på at gennemføre en simuleringsberegning af trafiksituationen ved Lim-
fjorden i tilfælde af trængsel, uheld og hændelser ved Limfjordstunnellen?
Er ministeren enig i, at når man udbygger den trafikale kapacitet over Limfjorden til en pris af
mange milliarder, så er det med henblik på at fjerne trængsel og kødannelse og reducere antal
trafikuheld på E45 til fordel for erhvervsliv, pendlere og udviklingen i Nordjylland?
Med venlig hilsen,
Anker Lohmann-Hansen, Civilingeniør, Lektor emer. I Trafik- og Byplanlægning ved AAU.
Vedhæftet: Vi kan ikke vente længere!
4