TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 232: Henvendelse af 26/6-24 fra DI om grøn omstilling af transporten

Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 232
Offentligt

GRØN OMSTILLING

AF TRANSPORTEN

Advisory Board for Grøn Mobilitets anbefalinger,

RAPPORT

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 232: Henvendelse af 26/6-24 fra DI om grøn omstilling af transporten

GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTEN

KLIMAFORANDRINGER KRÆVER KLOG OMSTILING

Klimaforandringer, energikrise, miljøproblemer

og ressourcemangel kender ingen grænser. Pro-

blemerne er mere aktuelle end nogensinde og

kombinationen kræver, at vi handler klogt. Vi kan

reducere drivhusgasudledningerne på flere måder.

Vi kan skrue ned for vores forbrug, acceptere lavere

vækst og færre muligheder. Eller vi kan benytte ved-

varende energi og opretholde vækst og muligheder.

Det sidste er mere tiltalende end det første.

En væsentlig del af klimaudfordringen i dag og i

fremtiden er desværre i transportsektoren. Ud-

fordringen består især af tre ting. For det første er

vejtransport, fly og skibe afhængige af fossile driv-

midler og udleder dermed meget CO

. For det an-

det er de grønne teknologiske løsninger endnu ikke

konkurrencedygtige, og et skifte i dag vil gå ud over

konkurrencekraften. For det tredje er omstillingen

træg, da transportmidlerne er i brug længe, og vi har

derfor ikke råd til at vente, hvis transportsektoren

skal levere CO

-reduktioner.

Danske virksomheder har klare ambitioner. De vil

have, at Danmark går forrest og viser, at den lang-

sigtede grønne omstilling kan gå hånd i hånd med

økonomisk vækst. De vil være med til at sikre den

danske konkurrencekraft og opretholde danske

arbejdspladser. De danske virksomheder vil sætte

handling bag de grønne politiske ambitioner og blive

de grønneste i verden på deres felt. Hvis det skal

lykkes, skal transportsektoren tænkes med.

De danske virksomheder er forandringskraften, der

kan forme en grønnere omstilling – ikke alene i vo-

res lille land, men også i et globalt perspektiv, hvor

både teknologiudvikling, ressourcehensyn, inter-

national regulering

og bæredygtighedskrav skaber

rammerne for omstillingen.

DI’s vigtigste opgave, som Danmarks største er-

hvervsorganisation, er at sikre, at det er en god

forretning at omstille sig og gøre en klimaforskel for

Danmark og i verden. DI samarbejder tværgående

for at skabe de incitamenter, rammer og vilkår, der

sikrer hastighed i virksomheders udvikling og for-

hindrer at vækst og arbejdspladser skubbes ud af

Danmark.

DI har derfor nedsat Advisory Board for Grøn Mo-

bilitet. Vi har gjort det før på energiområdet, og

vi er stolte af, at vores virksomheder i dag er stor-

eksportører af energiteknologi. Advisory Board for

Grøn Mobilitet vil give anbefalinger til omstillingen

med udgangspunkt i at forene grøn omstilling med

høj mobilitet og konkurrencedygtige virksomheder.

Medlemmerne i boardet repræsenterer hele værdi-

kæden inden for grøn energi og transport. Det giver

mulighed for at komme med anbefalinger til de bed-

ste løsninger på tværs af værdikæder, som kan sikre,

at vi skaber muligheder i stedet for begrænsninger.

Virksomhederne er klar. Advisory Boar-

dets 24 anbefalinger får os et langt stykke

af vejen. Nu er det politikernes tur til, at få

os det sidste stykke. For ægte grøn foran-

dring bør ske fra danmark.

De dele af transporten der vedrører FF55, herunder ETS2, AFIR samt salg af fossile biler.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 232: Henvendelse af 26/6-24 fra DI om grøn omstilling af transporten

GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTEN

ADVISORY BOARD MEDLEMMER

Formand Marianne Dahl,

Managing director & Partner

Annemarie Rasmussen,

direktør

Atli Einarsson,

Managing Director

Casper Kirketerp-Møller,

CEO

Christian Lind,

adm. direktør

Claus Madsen,

Managing Director

Dorethe Nielsen,

Vice President

Holger Ross Lauritsen,

Managing Director, Owner

Jacob Himmelstrup,

adm. direktør

Jan Breinholt,

CSCO

Jens Visholm,

kommerciel direktør

Jørn Skov,

adm. direktør

Lars Bonderup Bjørn,

adm. direktør

Boston Consulting Group

Via Biler Gruppen A/S

DHL Express Denmark A/S

Clever A/S

Hessel Solutions og Hessel HiRE

Hitachi Energy Denmark A/S

Novo Nordisk A/S

VM Tarm A/S

Regaco A/S

Stark Danmark A/S

DSB

Danske Fragtmænd A/S

EWII A/S

Marcel Wolff Matern,

salgsdirektør

Maria Katja Jensen,

Chef for Planlægning og Systemudvikling

Michael Lamberth,

CCO Chief Commercial Officer

Michael Rasmussen,

Salgschef

Morten Bo Christiansen,

Senior Vice President, Head of Energy Transition

Niels Haack Josefsen,

Head of Direct Operations

Niels Vrist Bertelsen,

CEO

Ole Mortensen,

Director Group Procurement Logistic

Oliver Gesche,

Chief Financial Officer

Peter Jonsson,

CEO

Peter Kjær Jensen,

CEO

Peter Therkelsen,

adm. direktør

Sebastian Sigvaldason,

Director, Logistics

Volvo Danmark A/S

Evida Service A/S

OK. A.M.B.A.

Scania Danmark A/S

A.P. Møller - Mærsk

DB Schenker

Nic. Christiansen Gruppen

Danish Crown

DB Cargo Scandinavia A/S

E.ON

PostNord Danmark

H.P. Therkelsen

Carlsberg Group

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 232: Henvendelse af 26/6-24 fra DI om grøn omstilling af transporten

GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTEN

TRANSPORTSEKTOREN MANGLER ET KÆRLIGT SKUB

Transportsektoren udgør en væsentlig udfordring for klimaet. Transpor-

ten udledte 13 mio. ton CO

i 2022, svarende til 30 % af de nationale

-udledninger. Den gode nyhed er, at den grønne omstilling er i

gang. Energistyrelsen forventer en reduktion til ca. 10,2 mio. ton CO

2030. Samtidig må vi indse, at transportsektorens andel af de samlede

udledninger ikke falder, da det går langsommere end i de andre sekto-

rer.

Ser vi på den forventede udvikling frem mod 2045, ser det bedre ud.

Især betyder et forbud mod salg af fossile person- og varebiler, at vi på

den lange bane ser store CO

-reduktioner. I 2045 vil transportsektoren

alt andet lige udlede 2,2 mio. ton CO

. Det udgør stadig en udfordring.

DI’s Advisory Board har sat som mål, at komme med anbefalinger til

politikerne, som understøtter den grønne omstilling frem mod 2030 og

nulemissioner i 2045 – med hensyntagen til mobilitet, energiforbrug og

erhvervsliv.

Advisory Boardet anbefaler tiltag inden for fire centrale temaer: flere

grønne køretøjer, mere grønt i tanken, mere energieffektiv godstrans-

port og flere grønne muligheder for den enkelte. Omstillingen kræver

øget nybilsalg med grønne køretøjer, som sikrer omstilling på den lange

bane og reduktion af CO

-udledninger fra de fossile transportformer

på den kortere bane. Det skal sikrer CO

-reduktioner både frem mod

2030 og 2045. De samlede omkostninger for staten ved at gennemføre

boardet anbefalinger er 28,7 mia. kr. i perioden 2024 – 2030, herunder

ca. 17 mia. kr. i afgifter fra fossile drivmidler

Transportsektorens grønne omstilling er især udfordret af:

•

Lavt nysalg af grønne køretøjer.

Der mangler konkurrence-

dygtige alternativer til mange fossile køretøjer ift. teknologi og

omkostninger. Samtidig er leveringstiderne lange for køretøjer

og ladeinfrastruktur.

•

Transportmidler har typisk en lang levetid.

En fossil bil der

er solgt i dag, kører på vejene længe endnu. Middellevetiden for

en personbil solgt i 2022 forventes at være 16,4 år. Omstillin-

gen tager tid.

•

Lav andel af grønne drivmidler.

For at sikre at elektrificerin-

gen bliver grøn, skal der etableres både vedvarende energi (VE)

og ladestandere. Samtidig kan der høstes store CO

-reduktio-

ner allerede i dag ved at øge brugen af grønne brændsler, der

desværre koster meget mere end fossile drivmidler.

•

Statskasseeffekt.

Staten tjener i dag 40 mia. kr. på transport-

sektoren

, herunder afgifter fra fossile drivmidler. Alle grønne

tiltag vil derfor være en udfordring for statskassen.

Totalt statsligt provenu for rent transportrelaterede skatter og afgifter i 2022. Derudover forekommer også f.eks. et mindre provenu fra elafgiften fra eldrevne køretøjer.

Kilde: Klimastatus og -fremskrivning 2023, beregninger af Boston Consulting group og Dansk Industri, Danmarks Statistik (BIL8)

Note: I Klimastatus og -fremskrivning 2023 baggrundsdata er transportens emissionerne i 2030 opgjort til 10,2 mio. ton CO

. Denne er ikke i linje med hovedtabellerne, hvor transporten udleder

10,5 mio. ton CO

i 2030. Vi har benyttet baggrundsdata i denne rapport. Det betyder, at baseline er lavere end i hovedtabellerne. Omvendt kan effekten af tiltagene være højere.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 232: Henvendelse af 26/6-24 fra DI om grøn omstilling af transporten

GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTEN

TRANSPORTEN STÅR FOR 35% AF DE DANSKE UDLEDNINGER

I 2035

Mio. ton CO

af de samlede udledninger

stammer fra

transportsektoren

Transportsektoren udledte 13 mio. ton CO

i 2022 og stod for ca. 30%

af Danmarks CO

-udledninger. Denne andel stiger til 35% i 2035.

Det skyldes, at CO

-reduktioner i de andre sektorer sker i et hurtigere

tempo end i transportsektoren. Landbrug og transport udgør dermed

de største udfordringer, når det kommer til CO

-udledninger i 2030.

Husholdninger

Transport

Serviceerhverv

Fremstillingserhverv og bygge-anlæg

Produktion af olie, gas og VE-brændsto fer

(inkl. korrektion i t. metantabsregulering)

El og jernvarme

A fald (inkl. a faldsforbrænding

samt korrektion i t. biocovers)

Landbrug, skove, gartneri og iskeri

CCS

Transportsektoren står overfor tre væsentlige udfordringer: klimaudfor-

dringen, ressourceknapheden og trængslen. Alle tre kan løses ved at

reducere transporten, men mobilitet er en forudsætning for vores vel-

færdssamfund og økonomiske vækst. Vi skal kunne komme på arbejde

og til fritidsaktiviteter. Derfor skal regeringen investere i både grøn

omstilling og mobilitet.

Transporten står i dag for store indtægter til statskassen i form af bl.a.

registreringsafgifter og afgifter på drivmidler. I 2022 tjente statskassen

40 mia. kr. på transporten. Det betyder, at alle virkemidler, der reduce-

rer forbruget af fossile drivmidler og dermed CO

, vil være en omkost-

ning for staten. Hensynet til statskassen må og skal dog ikke blive en

stopklods for den grønne omstilling.

Anm: Totalt statsligt provenu for rent transportrelaterede skatter og afgifter i 2022. Derudover forekommer også f.eks. et mindre provenu fra elafgiften fra eldrevne køretøjer

Kilde: Klimastatus og -fremskrivning 2023 (https:/

/ens.dk/service/fremskrivninger-analyser-modeller/klimastatus-og-fremskrivning-2023)

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 232: Henvendelse af 26/6-24 fra DI om grøn omstilling af transporten

GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTEN

TRANSPORTEN KOMMER TIL AT UDLEDE 2,2 MIO. TON CO

I 2045

Transportsektorens udledninger pr. transporttype angivet i mio. ton CO

BCG har udarbejdet en baseline for transportens

-udledninger frem mod 2045 baseret på ‘frozen

policy’ i Klimastatus og –fremskrivning 2023, samt

øvrige besluttede og finansierede tiltag.

Personbiler

Varebiler

Energistyrelsens klimastatus og -fremskrivning 2023

Frozen policy fremskrivning

Lastbiler

Busser

Fremskrivningen viser, at den nuværende regule-

ring af transportsektoren vil give anledning til store

-reduktioner frem mod 2045, hvor sektoren

forventes at udlede 2,2 mio. ton CO

Reduktionerne sker primært ved elektrificering

af personbiler. Det er dog stadig en udfordring at

komme i mål med nul emissioner i 2045, ligesom

udledningerne i perioden frem til 2045 bør reduce-

res, da de akkumulerede udledninger over årene er

årsagen til klimaforandringerne.

Motorcykler og knallerter

Grænsehandel

Indenrigs søfart

Indenrigs lu tfart

Banetransport

Øvrige transport

2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035 2036 2037 2038 2039 2040 2041 2042 2043 2044 2045

Kilde: Klimastatus og -fremskrivning 2023; BCG-analyse

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 232: Henvendelse af 26/6-24 fra DI om grøn omstilling af transporten

GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTEN

GRØN OMSTILLING, MOBILITET OG KLOG

RESSOURCEUDNYTTELSE

Fremtidens mobilitet har store udfordringer, der kræver, at vi tænker på

tværs. Vi skal have grønnere drivmidler, udnytte vores ressourcer bedre

og reducere trængslen, så vi både kan levere CO

-reduktioner og op-

retholde vores velfærd. I DI tager vi udgangspunkt i, at vi skal reducere

på den korte bane og sikre en holdbar løsning for samfundet på

langt sigt.

Advisory Boardets anbefalinger til virkemidler spiller ind i DI’s ønske om

at understøtte en samlet grøn mobilitet, der skal sikre vores samfund.

Anbefalingerne fremmer en eller flere af Boardets tre målsætninger:

grønnere, klogere og bedre. Det er vigtigt, at vi går på alle tre ben, hvis

vi skal lykkes med at omstille transportsektoren samtidig med, at vi op-

retholder konkurrenceevnen og beholder danske arbejdspladser.

Nogle anbefalinger fremmer omstillingen på kort sigt (2030), andre

anbefalinger understøtter nulemissionssamfundet i 2045 i form af

rettidige investeringer og fremme af omstillingen gennem et

”skub”

til

sektoren.

Målsætninger, der sikrer en grøn og klog omstilling:

•

Grønnere køretøjer og drivmidler: Grøn omstilling kræver grøn

energi.

DI Energi vurderer, at det er muligt, at udbuddet af grønne

drivmidler vil kunne dække fremtidens efterspørgsel. Derfor skal der

sættes strøm til udbygning af vedvarende energi (VE). For at bringe

de grønne drivmidler i spil skal der samtidig skabes en efterspørgsel.

På langt sigt ser vi ind i øget efterspørgsel efter kulstofholdige pro-

dukter. Vi skal derfor sikre et skifte til drivmidler, der i videst muligt

omfang ikke bruger kulstof. For transporten er det elektrificering,

brint, PtX, biogas og biobrændstoffer.

•

Klogere energianvendelse: Omstillingen er udfordret af store

investeringer i udbygning af grøn energi.

Klog omstilling kæver

derfor bedst muligt energianvendelse, så vi kan eksportere energi

eller reducere udbygningen. Vi skal vælge energieffektive transport-

former, understøtte skift til grønne transportformer og fremme mest

ressourceeffektive drivmidler.

•

Bedre muligheder: Omstilling medfører store omkostninger

for virksomhederne i en periode, hvor grønne drivmidler og

grønne transportmidler koster meget mere end det fossile

alternativ.

Hvis vi skal have grønnere transport og samtidig opret-

holde konkurrenceevnen skal vi understøtte bedre fremkommelig-

hed for erhvervet. Det kan ske ved at give den enkelte flere rejsemu-

ligheder, så vi ikke fylder på vejene.

Kilde: Grøn Samfundskontrakt, maj 2022

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 232: Henvendelse af 26/6-24 fra DI om grøn omstilling af transporten

GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTEN

Overordnede resultater

og anbefalinger

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 232: Henvendelse af 26/6-24 fra DI om grøn omstilling af transporten

GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTEN

ANBEFALINGERNE REDUCERER CO

-UDLEDNINGERNE

MED 42 MIO. TON

Transportsektorens udledninger pr. transporttype angivet i mio. ton CO

Advisory Boardet initiativer reducerer CO

-udled-

ningerne i alle årene frem mod 2045. I perioden

2030 – 2045 reduceres CO

med 20 – 45% hvert år.

Personbiler

Varebiler

Energistyrelsens klimastatus og -fremskrivning 2023

Frozen policy fremskrivning

82% reduktion i t. 1990

Lastbiler

Busser

Motorcykler og knallerter

Grænsehandel

Det betyder, at transportens akkumulerede udled-

ninger reduceres med 42 mio. ton CO

i perioden

2023 – 2045 ud af 178 mio. ton CO

i baseline.

Heraf realiseres 80% af reduktionerne frem mod

2039.

85% af anbefalingernes reduktioner frem mod

2045 sker for person- og varebiler, hvor udlednin-

gerne reduceres med hhv. 67% og 19%. Det er også

her, teknologierne er modne i dag.

Indenrigs søfart

Indenrigs lu tfart

Banetransport

, med DI-initiativer

Øvrige transport

2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035 2036 2037 2038 2039 2040 2041 2042 2043 2044 2045

Kilde: Klimastatus og -fremskrivning 2023; BCG-analyse

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 232: Henvendelse af 26/6-24 fra DI om grøn omstilling af transporten

GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTEN

ADVISORY BOARDETS ANBEFALINGER

National grøn mobilitetsstrategi

Rygvind til grønne køretøjer

Hurtig indfasning

af grønne drivmidler

Mindre spild og energieffektiv

godstransport

Flere grønne muligheder

for den enkelte

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 232: Henvendelse af 26/6-24 fra DI om grøn omstilling af transporten

GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTEN

4 TEMAER OG 24 ANBEFALINGER

Som regeringen bør gennemføre, der vil accelerere grøn transport

Rygvind til grønne køretøjer

• Fastfrys afgiftsrabat for elektriske

person- og varebiler på 2023-niveau

• Afsæt 2 mia. kr. til et fast tilskud på 50%

af merpris til køb af grønne lastbiler

• Tillad 100% straks-afskrivning af udgifter

til grønne lastbiler

• Indfør krav om grønne offentlige trans-

portindkøb fra 2024

• Tillad distribution i ydertimerne for støj-

svage køretøjer

• Sanering af transport- og køretøjsregler

for elektriske køretøjer, herunder tillade

aerodynamiske fronter for grønne lastbi-

ler og sikre at B-kørekort gælder for alle

elektriske køretøjer op til 4.250 kg

Hurtig indfasning af grønne

drivmidler

•

Afgiftsfritag grønne brændstoffer,

herunder biogas

Opret pulje på 0,1 mia. kr. årligt i perio-

den 2023 – 2030 til etablering af lade-

standere hos virksomheder

Opret pulje på 0,1 mia. kr. årligt i pe-

rioden 2023 – 2030 til lynladere langs

motorveje

Tillad 100% straksafskrivning af stik-

ledninger og tilslutningsbidrag

Tillad frontloading af investeringer

i ladeinfrastruktur

Fjern koncessionsregler på ladestandere

Mindre spild og energieffektiv

godstransport

• Reducer broafgifter for godstog til

samme niveau som passagertog, under

hensyntagen til de faste forbindelsers

økonomi

• Genindfør miljøtilskudsordningen på

banegodsområdet

• Elektrificer banen inkl. sidebaner til

persontransport

• Sikre gode internationale godsforbin-

delser

• Fremskynd øgede vægt og dimensione-

ringskrav

• Øg dieselafgiften og udskyd kilometer

afgiften for lastbiler

• Indfør generel roadpricing på alle køre-

tøjer

Flere grønne muligheder

for den enkelte

• Styrk den kollektive transport med

gennemsnitligt 0,5 mia. kr. årligt i

2024 – 2030

• Fremryk udmøntning af cykelpulje

• Indfør cykelvenlig skattelovgivning

• Gør det muligt at tilbyde gratis og skat-

tefri opladning af elcykler og elbiler på

arbejdspladser

• Gør det attraktivt at vælge delebil og

samkørsel

•

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 232: Henvendelse af 26/6-24 fra DI om grøn omstilling af transporten

GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTEN

STATSKASSEEFFEKTER AF ADVISORY BOARDETS

ANBEFALINGER

Mia. kr.

Tema 1:

Rygvind til grønne køretøjer

Tema 2:

Hurtig indfasning af grønne drivmidler

Tema 3:

Mindre spild og energieffektiv godstransport

Tema 4:

Flere grønne muligheder for den enkelte

Tiltag i alt

2024

0,3

3,0

0,0

0,9

4,2

2025

0,3

2,9

0,6

0,8

4,6

2026

0,3

2,6

0,6

4,1

2027

0,3

2,5

0,6

0,4

3,8

2028

0,4

2,2

1,2

0,4

4,2

2029

0,5

2,0

1,1

0,3

3,9

2030

1,2

1,6

1,0

0,2

4,0

I alt

3,2

16,8

5,1

3,6

28,7

Anm: De angivne provenueffekter er angivet efter tilbageløb og adfærdsændringer. Det medfører, at en stor del af provenueffekten kan tilskrives et fald i provenuet fra f.eks. benzin- og dieselafgiften. Samtidigt bygger beregningerne på partielle skøn, hvilket medfører at der ikke tages højde for

vekselvirkninger på tværs af tiltagene. Det medfører, at provenueffekterne – hvis alle tiltag gennemføres samtidigt – vil være betragteligt lavere da det f.eks. vil være billigere at lempe afgiften på biodiesel, hvis ændringer i registreringsafgiften har medført, at der vil være færre dieseldrevne biler

på vejene. Alle forslaget tiltag er fuldt finansieret via DI’s 2030-plan, hvor der bl.a. lægges op til, at provenutabet dækkes af højere ejerafgifter på biler, en afskaffelse af den midlertidige lempelse af elafgiften på elbiler mv. Derudover indgår også finansiering fra bl.a. den grønne fond.

Kilde: Skatteministeriet, Finansministeriet og Klima-, Forsynings- og Energiministeriet

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 232: Henvendelse af 26/6-24 fra DI om grøn omstilling af transporten

GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTEN

National

mobiltetsstrategi

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 232: Henvendelse af 26/6-24 fra DI om grøn omstilling af transporten

GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTEN

NATIONAL GRØN MOBILITETSSTRATEGI

Regeringen bør afsætte ressourcer til at udarbejde en ambitiøs national

grøn mobilitetsstrategi. Den skal sætte retning for fremtidens mobilitet

på tværs af transportmidler med langsigtede mål, konkrete delmål,- og

virkemidler. Mobilitetsstrategien skal sikre, at vi er på forkant med de

udfordringer, som transportsektoren står overfor i fremtiden, herunder:

•

Klima- og ressourceudfordringerne: Transportens CO

-udled-

ning bliver ikke reduceret i det omfang og med den hastighed,

der er behov for.

Det skyldes, bl.a. at transportbehovet forventes at

stige, og at de fossile transportmidler har lange levetider.

•

Trængselsudfordringen: Vi transporterer os selv og varer mere

og mere.

Det betyder stigende trængsel, fordi vores infrastruktur

ikke kan følge med.

En national mobilitetsstrategi skal ikke blot se på udbygning af infra-

struktur, men samtænke transportformerne med fokus på klimaet og

energieffektivisering, ligesom den skal sigte mod at binde Danmark

sammen. Strategien bør være grundlag for, at de politiske beslutninger

på kort og lang sigt sker ud fra et hensyn til sammenhængende investe-

ringer.

Forskellige transportformer er ikke hinandens modsætninger, men

hænger derimod sammen. Derfor skal en strategi tænke på tværs.

Strategien skal sikre, at grønnere transport er et attraktivt tilvalg og

understøtte ressourceeffektiv transport af gods og varer ind og ud af

landet. Omdrejningspunktet skal være at skabe bedre sammenhæng

mellem de mange transportformer på land, herunder bl.a. cykler, biler,

tog, busser og samkørsel.

Det er desuden nødvendigt at indtænke havnenes rolle, særligt i udnyt-

telsen af infrastrukturen og forsyningssikkerheden, da havnene forven-

tes at få en central rolle i den grønne omstilling, og da det kan reducere

kørselsomfanget på vejene. I regeringens arbejde med en national

havnestrategi er det vigtigt at have fokus på kommercielle investeringer.

Det skal sikre en levedygtig havnebranche, hvor offentlig infrastruktur

og private virksomheder i højere grad understøtter hinanden til gavn for

den grønne omstilling, samhandelen og forsyningssikkerheden.

Tilsvarende skal indenrigsluftfartens rolle indtænkes, da den forventes

at være grøn fra 2030. Indenrigs luftfart kan derfor blive et grønt alter-

nativ, der kan være med til at imødekomme trængselsudfordringen på

lange strækninger.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 232: Henvendelse af 26/6-24 fra DI om grøn omstilling af transporten

GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTEN

NATIONAL GRØN MOBILITETSSTRATEGI

Reduktion af CO

-emissioner og forbedret mobilitet

Vi skal reducere CO

-udledningerne fra transporten samtidig med, at vi opretholder mobilitet i samfundet. Det bliver udfordret af

stigende trængsel og øget biltrafik. CO

-reduktion kan ske gennem en kombination af lavere CO

pr. km (energieffektivisering i motorer og

kørselsmønstre, samt grønne drivmidler) og færre kørte km. pr. transport (modalt skift, ruteoptimering, højere belægningsgrad). Strategien

skal tage hensyn til erhvervsliv, arbejdspladser og den enkeltes velfærd. Derfor bør vi også se på reduktion af trængsel og tage hensyn til de

investeringer i grøn energi, som skal sikre en reel grøn omstilling.

Reducere CO

og energi

effektivisering

• Etablere infrastruktur til elektrificering og

sikre grønne drivmidler

• Understøt energieffektiv transport af

varer og personer

• Sikre energiintegration på tværs af

sektorer

Høj mobilitet og reduceret trængsel

• Reducere trængsel på vejene ved attraktive alternativer og roadpricing

• Samtænke transportformer med hensyn til rejsetidspunkter, pris og geografi. Flere ture og bedre

dækning med kollektiv transport, herunder bane, bus, delebiler og indenrigsluftfart. Få flere på cyk-

lerne. Lav en takstreform, der understøtter mere kollektiv transport.

• Styrk international tilgængelighed for erhvervet med alle transportformer. Understøt mere gods på

sø og bane gennem regulering og investeringer. Sikre bedre tilgængelighed til lufthavne og havne,

samt sikre CO

-neutral indenrigsluftfart.

Kloge og grønne investeringer

• Samfundsøkonomisk optimale beslutnin-

ger, hvor transportformer i højere grad

samtænkes.

• Hensyn til statskassen

• Understøtte grøn omstilling med driv-

middelinfrastruktur og takstreformer

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 232: Henvendelse af 26/6-24 fra DI om grøn omstilling af transporten

GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTEN

Transportmidler og drivmiddel

typer frem mod 2045

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 232: Henvendelse af 26/6-24 fra DI om grøn omstilling af transporten

GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTEN

DRIVMIDLER AFHÆNGER AF SEGMENT

I dag benytter de fleste transportmidler fossile drivmidler, som benzin

og diesel, der udleder CO

. For at reducere CO

kræver det et skifte

væk fra fossile drivmidler. Der er forskel på, hvilke drivmiddeltyper, som

kan benyttes til de forskellige typer transportmidler i fremtiden. Vi kan

desuden forvente, at transportmidlerne kan få et primært og sekun-

dært drivmiddel på den lange bane, samt at der i overgangen til disse

kan være midlertidige løsninger, transitionsinput, som kan sikre, at vi får

reduktioner på den korte bane.

For alle transportformer forventes en høj grad af elektrificering. For per-

son- og varebiler vil batterier være meget dominerende. For de tungere

transportformer som lastbiler, busser, søfart og fly, vil der derimod også

være en væsentlig rolle for drop-in brændsler, som biogas, biobrænd-

stoffer og PtX til forbrændingsmotorer samt brint som drivmiddel.

Der er vigtigt, at policy på området understøtter den forventede udvik-

ling. I første omgang den omfattende elektrificering, transitionsinput og

nye drivmidler, der afspejler hvert transportmiddels fremtidige drivmid-

deltyper.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 232: Henvendelse af 26/6-24 fra DI om grøn omstilling af transporten

GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTEN

DRIVMIDLER TIL TRANSPORT

Personbiler

Kategori

Privat, erhverv og generelle

5 – 7 personerbiler

Batterielektrificering

Brint

Fremtidigt

teknologimiks

Metanol

Ammoniak

Drop-in brændsel

Størstedelen vil elektrificeres, da per-

sonbiler kører relativt korte afstande,

ladeinfrastruktur i byer og på land vil

ekspanderes

Varebiler

Distributionsbiler, samt små lastbiler

op til 3.500 kg

Batterielektrificering

Brint

Metanol

Ammoniak

Drop-in brændsel

Størstedelen vil elektrificeres grundet

udbygning af lade-infrastruktur og

modernisering af teknologien, som

tillader længere rejsedistancer

Lastbiler

Bytransport (mindre lastbiler),

eksport (store lastbiler)

Batterielektrificering

Brint

Metanol

Ammoniak

Drop-in brændsel

Lastbiler, der kører relativt kortere ture

nær byzoner, vil elektrificeres, imens

tungere køretøjer på længere distan-

cer vil benytte brint

Busser

Bybusser, rutebusser og turistbusser

(længere ruter)

Batterielektrificering

Brint

Metanol

Ammoniak

Drop-in brændsel

Størstedelen af flåden vil elektrificeres,

da de opererer med kortere afstande

nær byzoner, hvor der er tilstrækkelig

lade-infrastruktur. Resterende vil be-

nytte brint

MC og knallerter

Motorcykler og knallerter

Batterielektrificering

Brint

Metanol

Ammoniak

Drop-in brændsel

Størstedelen vil elektrificeres, grun-

det relativt korte afstande, udbygget

ladeinfrastruktur i byer og på land og

kommerciel vitalitet

Antagelser

Primært input

Sekundært input

Transitionsinput

Note: Baseret på interviews med eksperter med blik på transition frem mod 2045 med udgangspunkt i den teknologiske modenhed og udvikling i Q2 2023. Reflekterer ikke BCG’s holdning til brændselstyper fremadrettet

Kilde: BCG-analyse

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 232: Henvendelse af 26/6-24 fra DI om grøn omstilling af transporten

GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTEN

DRIVMIDLER TIL TRANSPORT

Indenrigssøfart

Kategori

Passagerfærger samt

indenrigsgodsfart

Batterielektrificering

Brint

Fremtidigt

teknologimiks

Metanol

Ammoniak

Drop-in brændsel

Indenrigssøfart, der sejler kortere ru-

ter, og som er moderniseret, vil kunne

elektrificeres, hvor større energibehov

såsom hurtigfærger vil konvertere til

metanol

Indenrigsfly

Passagerfly

Batterielektrificering

Brint

Metanol

Ammoniak

Drop-in brændsel

Grundet lange afstande og høj vægt-

belastning vil størstedelen af inden-

rigsfly ikke elektrificeres, men benytte

e-brændsler, da det kan anvendes i

konventionelle motorer

Banetransport

Lokalbaner, privatbaner samt

nationale baner

Batterielektrificering

Brint

Metanol

Ammoniak

Drop-in brændsel

Størstedelen af banetransporten vil

elektrificeres grundet modernisering

og udvikling af banenettet og flåden

Øvrig transport

Primært

forsvarets transportmidler

Batterielektrificering

Brint

Metanol

Ammoniak

Drop-in brændsel

Da denne kategori primært tilskrives

Forsvaret, kan elektrificering ikke anta-

ges grundet geografiske usikkerheder.

Det anslås, at størstedelen vil benytte

drop-in brændser, som e-brændsler

og brint

Grænsehandel

Brændstof købt primært af tyskere

i Danmark

Batterielektrificering

Brint

Metanol

Ammoniak

Drop-in brændsel

Det anslås, at udviklingen i grænse-

handel er tilsvarende til lastbiler, men

givet kategoriens karakterisering vil

udbuddet primært være drevet at bio-

brændsel

Antagelser

Primært input

Sekundært input

Transitionsinput

Note: Baseret på interviews med eksperter med blik på transition frem mod 2045 med udgangspunkt i den teknologiske modenhed og udvikling i Q2 2023. Reflekterer ikke BCG's holdning til brændselstyper fremadrettet

Kilde: BCG-analyse

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 232: Henvendelse af 26/6-24 fra DI om grøn omstilling af transporten

GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTEN

FORVENTNINGER TIL TEKNOLOGIMIX I 2045 (I/II)

Personbiler

Varebiler

Lastbiler

Busser

MC & knallerter

Sluttelig

teknologi-

fordeling

–

Personbiler

Varebiler

Lastbiler

– %

Busser

Uagtet scenarieudfald vil elektrificering forventeligt være foretrukken

teknologi for person- og varebiler grundet den nuværende teknologiske

udvikling og incitamentsstruktur, der muliggør fuld elektrificering i begge

scenarier.

Drop-in

Ved billigere og bedre batteriteknologier ventes en konvertering af de sær-

ligt tunge lastbiler med stort kørselsbehov samt langdistanceturistbusser

købs- og behovs-profil

Grundet

& knallerter

på motorcykler ventes elektrifi-

cering udfordret. Særligt ladein-

frastrukturen spiller ind grundet

forholdet mellem rækkevidde og

vægt

Elektrificering sker primært på

byscooter og korte distancer,

hvor motorcykler forbliver ved

forbrændingsmotorer grundet lyd

og infrastruktur

Grundet pris på batterier ventes særligt tunge lastbiler med højt kørselsbe-

hov ikke at konvertere til el, det samme gælder langdistanceturistbusser

Elektrificering

Drop-in brændsel

Brint

Amoniak

Metanol

Note: Baseret på interviews med eksperter med blik på transition frem mod 2045 med udgangspunkt i teknologiske udsigter og udvikling i Q2 2023. Reflekterer ikke BCG's holdning til brændselstyper fremadrettet

Kilde: BCG-analyse

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 232: Henvendelse af 26/6-24 fra DI om grøn omstilling af transporten

GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTEN

FORVENTNINGER TIL TEKNOLOGIMIX I 2045 (II/II)

Indenrigssøfart

Indenrigsfly

Banetransport

Øvrig transport

–

Sluttelig

teknologi-

fordeling

–

Grænsehandel

–

Standardisering af færgebrugen

i Danmark medfører højere ud-

skiftning af ældre kommunefær-

ger, der bliver elektrificeret

Billig adgang til metanol medfø-

rer fastholdelse af lange overle-

velsesrater og udskydelse af elek-

trificering på kommunefærger

Indenrigssøfart

Indenrigs y

Med nuværende teknologiudsigt

samt igangværende konver-

terings- og investeringsplaner

ventes al dansk indenrigsfly at

konvertere til e-fuel

Banetransport

Da der allerede foreligger en

plan for direkte- og batterielek-

trificering af al banetransport i

Danmark ventes dette at holde

stik, uagtet hvilket scenarie, der

udspiller sig

udstyr, der ikke ventes at skulle

udsendes, elektrificeres og re-

sterende konverteres til drop-in

brændsler

Da alle lastbiler og andet trans-

portudstyr ventes at skulle ud-

sendes konverteres bestanden

til drop-in brændsler for kørsel i

Danmark

Øvrig

og andet transport-

Lastbiler

transport

Grænsehandel

I takt med nabo- og andre euro-

pæiske lande elektrificerer og

konverterer til bio og e-fuels, vil

vi se en afsmittende effekt på

grænsehandel. Effekten antages

at være tilsvarende til udviklingen

for lastbiler

– %

Drop-in

Elektrificering

Drop-in brændsel

Brint

Amoniak

Metanol

Kilde: BCG-analyse

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 232: Henvendelse af 26/6-24 fra DI om grøn omstilling af transporten

GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTEN

Rygvind til

grønne køretøjer

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 232: Henvendelse af 26/6-24 fra DI om grøn omstilling af transporten

GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTEN

RYGVIND TIL GRØNNE KØRETØJER

Klimastatus og -fremskrivning 2023 viser, at både bilparken og andelen

af grønne køretøjer kommer til at stige. Med det besluttede forbud mod

salg af fossile person- og varebiler forstærkes denne trend frem mod

2045. Men i 2045 vil ca. 45% af udledningerne fra transporten (ca. 1

mio. ton CO

) blive udledt af personbiler, da der stadig er ca. 15% fos-

sile biler i 2045 trods forbuddet mod salg af fossile biler fra 2035. Det

skyldes bl.a. at 70% af personbilerne solgt i 2034 fortsat vil være på ve-

jene i 2045. Tilsvarende forventes 45% af lastbiler solgt i 2035 fortsat

at være forbrændingsmotorer i 2045 grundet manglende teknologisk

udbud og dermed lavt nysalg.

Det betyder, at vi skal i gang med en hurtigere indfasning af grønne

køretøjer, hvis vi skal sikre en omstilling. Den øgede elektrificering er

en gevinst for klimaet på den lange bane, hvor vi også skal sikre, at

ressourcerne udnyttes bedst muligt, herunder at vi sikrer lavest muligt

forbrug af VE i alle sektorer. Regeringen kan hente CO

-reduktioner

ved at få flere grønne køretøjer på vejene hurtigere, så der kommer en

akkumuleret CO

-reduktion.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 232: Henvendelse af 26/6-24 fra DI om grøn omstilling af transporten

GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTEN

GRØNNE KØRETØJER FREM MOD 2045

Omstillingen til grønne køretøjer uden flere tiltag efterlader mange fossile køretøjer

Antal i 2022

220.000 grønne biler

(ud af 2.710.000)

Antal i 2030

910.000

(ud af 3.120.000)

Antal i 2045

3.430.000

(ud af 3.932.000)

6.000 grønne varebiler

(ud af 380.000)

76.000

(ud af 423.000)

424.000

(ud af 493.000)

430 grønne lastbiler

(ud af 43.000)

2.100

(ud af 42.000)

38.000

(ud af 49.000)

Kilde: Klimastatus og -fremskrivning 2023 (2030 data), Energistyrelsen; BCG-analyse

Note: Grønne person- og varebiler er defineret som el og plug-in. Grønne lastbiler er defineret som el, gas og brint. Klimastatus og -fremskrivningens data for 2022 adskiller sig fra data i Bilstatistik.dk.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 232: Henvendelse af 26/6-24 fra DI om grøn omstilling af transporten

GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTEN

ANBEFALINGER (I/II)

Regeringen skal sikre flere grønne køretøjer på vejene

•

Fastfrys registreringsafgiften på eldrevne person- og varebiler

på 2023-niveau.

Vi anbefaler, at regeringen fastholder registre-

ringsafgiften på eldrevne person- og varebiler på 2023-niveau og

finansierer provenutabet med en højere grøn ejerafgift samt afvikling

af afgiftsrabatten på el til elbiler. Omlægningen skal sikre, at omstil-

lingen til nulemissionsbiler holder momentum. Erfaringer fra Norge,

Sverige og Tyskland viser, at salget af elbiler fortsat er meget prisføl-

somt og at salget af disse faldt, da man reducerede tilskyndelsen til

at købe dem. Advisory boardet anbefaler at fastfryse indfasningsaf-

giften på varebiler på 2023-niveau, på samme måde som til person-

biler, og erstatte vægtafgiften med en grøn ejerafgift for at få skub i

den grønne omstilling af varebilerne.

•

Tillade 100% straksafskrivning af udgifter til grønne lastbiler.

For at fremskynde omstillingen til grønne lastbiler anbefaler vi, at

regeringen tillader virksomheder at straksafskrive investeringer

i lastbiler, der kører på el, brint og biogas. Tiltaget vil betyde, at

virksomhederne med det samme tilskyndes til at investere i grønne

lastbiler og vil kunne sætte skub i omstillingen. Tiltaget vurderes

ikke have en effekt for det statslige provenu i 2030, men kan have en

mindre CO

-effekt i alle år, herunder vurderes CO

-effekten at være

under 0,1 mio. ton i 2030.

Note: Dette gælder køretøjer på f.eks. el. Disse er dog kun nulemission i det omfang energikilden også er CO

-neutral, hvilket skal adresseres i energisektoren, som skal omstilles til grøn energi. I denne sammenhæng

henføres CO

-emissionerne til energisektoren og det er centralt, at denne ligeledes omstilles.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 232: Henvendelse af 26/6-24 fra DI om grøn omstilling af transporten

GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTEN

ANBEFALINGER (II/II)

Regeringen skal sikre flere grønne køretøjer på vejene

•

Indføre krav om grønne offentlige transportindkøb fra 2024.

Vi anbefaler, at stat, regioner og kommuner hurtigt indarbejder

krav om emissionsfrie transportydelser i forbindelse med offentlige

udbud. Med årlige udgifter på ca. 10 mia. kr. til transport af varer og

personer udgør det offentlige en væsentlig efterspørgselsmuskel,

der vil kunne medvirke til, at flere virksomheder kan veksle grønne

investeringer til en grøn forrentning. Udbudsloven giver mulighed for

at stille krav om, at en konkret opgave udføres på en særlig klima-

venlig måde. Som en del af udbuddene skal ses på udfasningstiden

for eksisterende køretøjer samt de tekniske muligheder, der er for

grønne alternativer. Initiativet vurderes at være provenuneutralt for

staten og vil bidrage til en CO

-reduktion på under 0,1 mio. ton i

2030.

•

Tillade distribution i ydertimerne for støjsvage køretøjer.

For

at fremme elektriske vare- og lastbiler skal regeringen lade kom-

munerne tillade distribution i ydertimerne med støjsvage køretøjer.

Dermed kan elektriske vare- og lastbiler udnyttes til transport flere

timer i døgnet og dermed opveje nogle af meromkostningerne ved

at anskaffe de grønne køretøjer, idet omkostningerne pr. kørt km. ty-

pisk er billigere for de elektriske køretøjer end det fossile alternativ.

•

Sanering af transport- og køretøjsregler for elektriske køretø-

jer, herunder tillade aerodynamiske fronter for grønne lastbiler

og sikre at B-kørekort gælder for alle elektriske køretøjer op

til 4.250 kg.

Det er nødvendigt, at regeringen laver en sanering af

reglerne for brug af elektriske køretøjer, der tager højde for vægten

af køretøjets batteri, så førerne af elektriske køretøjer (personbi-

ler, varebiler, flex- og handicapbusser m.fl.) kan køre med samme

mængde gods eller samme antal personer som førere med alminde-

ligt kørekort i kategori B, uden at der stilles nye krav om eksempelvis

brug af takograf, større kørekort, mere uddannelse mv.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 232: Henvendelse af 26/6-24 fra DI om grøn omstilling af transporten

GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTEN

Hurtig indfasning

af grønne drivmidler

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 232: Henvendelse af 26/6-24 fra DI om grøn omstilling af transporten

GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTEN

HURTIG INDFASNING AF GRØNNE DRIVMIDLER

I dag er transportsektoren afhængig af fossile drivmidler og står for

30% af de nationale CO

-udledninger. Hvis vi skal reducere CO

-udled-

ningerne, er det nødvendigt, at vi fremmer omstillingen til flere grønne

transportmidler og drivmidler. Omstillingen til grønne køretøjer tager

dog tid, så hvis vi vil have CO

-reduktioner på den korte bane, skal vi

putte noget grønt i tanken.

Langt de fleste lastbiler, varebiler og personbiler forventes fortsat at

have en motor, der kører på benzin eller diesel frem mod 2030 og

2045, ligesom fly og færger forventes at bruge fossile drivmidler. Det

skyldes dels, at det tager mange år at udskifte alle transportmidler, dels

er der flere transportopgaver, hvor det endnu ikke er teknisk muligt at

bruge andet end en forbrændingsmotor. Det forventes dog, at den dan-

ske indenrigsluftfart bliver CO

-neutral inden 2030, ligesom banetrans-

porten og store dele af vejtransporten forventes at blive elektrificeret

løbende.

Problemstillingerne ved de mange forbrændingsmotorer kan løses

ved at bruge flere biobrændstoffer. På den lange bane er den løsning

dog udfordret af ressourcehensyn, da vi ser ind i en fremtid, hvor den

biomasse, der bruges til grønne brændstoffer, bliver en mangelvarer. Vi

skal derfor reducere forbruget af biomasse på længere sigt.

For at understøtte den grønne omstilling skal mest muligt transport

elektrificeres. Det skyldes, at vi i alle sektorer skal tage højde for de

ressourcehensyn, der er ved en fuld grøn omstilling. Samtidig forventes

direkte elektrificering at dominere sektoren så langt, som det er muligt,

da dette kræver etablering af mindst mulig VE og samtidig kan forven-

tes at blive konkurrencedygtigt.

Vi skal derfor fremme flere elektriske køretøjer ved at etablere under-

støttende infrastruktur. Det er essentielt at sikre en effektiv konkur-

rence på markedet for ladeinfrastruktur, som sikrer virksomhederne

et tilstrækkeligt incitament til at sætte ladeinfrastrukturen op. Det skal

ligeså være hurtigere for operatørerne at opsætte ladestandere, og det

skal være lettere skifte operatør, så elbilerne er ligeså attraktive som

benzinbiler.

På den korte bane og til de særlige køretøjer er elektrificering en tek-

nisk udfordring. Her kan vi reducere CO

-udledningerne ved at bruge

grønne brændstoffer i forbrændingsmotorerne. Det kan understøttes

ved at omlægge afgifter på drivmidler, så det bliver billigere for eksiste-

rende køretøjer at tanke grønt.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 232: Henvendelse af 26/6-24 fra DI om grøn omstilling af transporten

GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTEN

ANBEFALINGER (I/II)

Regeringen skal sikre grønne brændstoffer, hvor der ikke kommer grønne køretøjer

•

Afgiftsfritag af grønne brændstoffer, herunder biogas.

Regerin-

gen bør omlægge de nuværende energiafgifter på benzin og diesel

til CO

-afgifter. Det vil betyde lavere afgifter på grønne brændstoffer,

hvorved det bliver mere attraktivt at køre på højere iblanding. Tek-

nisk set vil det kunne halvere transportens CO

-udledning frem mod

2030, men det reelle potentiale er formentlig væsentlig lavere grun-

det den store prisforskel mellem de fossile og grønne drivmidler.

•

Opret pulje på 0,1 mia. kr. årligt i perioden 2023 – 2030 til

etablering af ladestandere hos virksomheder.

Regeringen bør

fremme nulemissionslastbiler og varebiler, ved at oprette en pulje til

ladestandere hos virksomhederne, der dækker udgifter til stiklednin-

ger og tilslutningsbidrag. Der er behov for en pulje til virksomheder,

da langt størstedelen af opladningerne for erhvervstransporten kan

forventes at ske hjemme: dels vil hjemmeladere betyde mindre træk

på elnettet og en billiggørelse af omkostningerne til de offentlige la-

destandere, dels vil virksomhederne for de transporter hvor kørslen

kan klares inden for rækkevidden undgå meromkostninger ved ven-

tetid ved offentlige ladere. Det kan især skubbe på omstillingen af

varebiler, hvor langt størstedelen kan gennemføre deres kørsel inden

for den elektriske rækkevidde.

•

Opret pulje på 0,1 mia. kr. årligt i perioden 2023 – 2030 til lyn-

ladere langs motorveje.

Regeringen bør understøtte elektrificering

ved at give tilskud til destinationsladere på havneområder, trans-

portcentre og andre steder, hvor infrastrukturen er en nødvendighed

for at omstille de køretøjer, som skal lade undervejs. Lastbilerne vil

som helhed typisk have brug for en kombination af hjemmeladere,

destinationsladere og offentlige lynladere. Den nuværende pulje til

ladestandere på i alt 0,5 mia. kr. i Infrastrukturplan 2035, der skal

udmøntes i 2022 – 2030, samt 0,275 mia. kr. drivmiddelinfrastruk-

tur for den tunge vejtransport, herunder en strategi for ladeinfra-

struktur, vil langt fra kunne møde efterspørgslen, og derfor bør der

afsættes yderligere midler allerede i dag.Puljemidlerne kan bruges

til at understøtte AFIR direktivets krav om ladestandere langs motor-

vejene og kan med fordel gøres på forkant af direktivets tidshorisont.

Der bør derudover undersøges en mulighed for en mere ambitiøs

investering heri, som tager højde for den teknologiske udvikling af

ladestandere, den fysiske placering og sammenhængen mellem op-

ladningsbehov og køre- hviletidsregler.

Kilde: AFIR 2014/94/EU

Kilde: Infrastrukturplan 2035

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 232: Henvendelse af 26/6-24 fra DI om grøn omstilling af transporten

GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTEN

ANBEFALINGER (II/II)

Regeringen skal sikre grønne brændstoffer, hvor der ikke kommer grønne køretøjer

•

Tillad 100% straksafskrivning af stikledninger og tilslutnings-

bidrag.

Der er store initiale omkostninger ved køb af de første

elektriske køretøjer. Herunder udgifter forbundet med ladestandere.

Regeringen bør tillade 100% straksafskrivning af stikledninger og

tilslutningsbidrag, som sikrer at investeringsprofilen nærmer sig den

for fossile køretøjer.

•

Tillad frontloading af investeringer i ladeinfrastruktur.

Udbyg-

ning af elnettet til håndtering af opladning af køretøjer er en opgave

for elnetselskaberne, som er naturlige monopoler. En manglende

infrastruktur kan desværre risikere at blive en barriere for bilejeres

udskiftning af konventionelle biler med nul- eller lavmissionsbiler, da

udbygningen tager tid. Udbygningen af elnettet skal derfor ske, før

behovet er der. Udfordringen består i, at elnetselskaberne får dæk-

ket deres omkostninger via en myndighedsfastsat indtægtsramme.

Dækning af øgede omkostninger til ladeinfrastruktur kræver, at

elnetselskaberne får forhøjet rammen. Omkostningerne til forstærk-

ning betales af brugerne af elnettet, typisk ved tilslutning. Selska-

berne kan imidlertid ikke ”investere forud”, da de dermed straffes i

reguleringen.

•

Fjern koncessionsregler på ladestandere.

Regeringen bør fjerne

de dele af koncessionsregler på ladestandere, som er uhensigts-

mæssige. Herunder bl.a. at ladestanderopeatørerne er forpligtet

til at fjerne infrastrukturen efter 10 år og/eller at den offentlige

myndighed har ret til at overtage alt inkl. ladestanderen. Da der alt

andet lige vil være behov for stikledningerne i fremtiden kan det blot

indføres i kontrakten mellem offentlig udbyder og ladestanderope-

ratør at disse ikke skal fjernes, men blot overtages af myndigheden.

Herudover skal virksomheden kunne tage ladestanderen med sig,

da det forlænger afskrivningen af selve ladestanderen og dermed

billiggør opladning.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 232: Henvendelse af 26/6-24 fra DI om grøn omstilling af transporten

GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTEN

GRØN VEJTRANSPORT GIVER ØGET ELBEHOV PÅ 17 TWh I 2045

Transportsektorens elbehov i GWh

Forudsætningen for at transporten reelt bliver grøn

er grøn energi. Udbygningen af bl.a. vindenergi skal

derfor svare til eller overstige det danske behov for

at resultere i nulemissioner.

Skiftet til direkte elektrificering af vejtransportsek-

toren medfører et øget elbehov på op mod 17 TWh

i 2045, svarende til 272 vindmøller1 og ca. 9% af

det forventede elforbrug i 20452. Det er 6,25 ekstra

Kriegers Flak, som er den største havvindmøllepark

i dag, eller knap fire af de nyplanlagte havvindmølle-

parker på 1 GW hver.

DI’s analyse fra 2022 viser samtidig, at det kræver

en femdobling af den nuværende elproduktion

fra 22 TWh i 2021 til 102 TWh i 20303 at sikre

tilstrækkelige mængder vedvarende energi til det

øgede forbrug. Det stiller krav til, at der allerede nu

tages beslutninger i elsektoren, så der etableres nok

VE til transporten såvel som resten af samfundet.

Elbehov (GWh)

~17 TWh

i elbehov i 2045

El (inkl. DI-initiativer og

konservativt energie fektivitet)

El (inkl. DI-initiativer)

2023

2025

2030

2025

2040

2045

Baseret på udregning fra DI som antager vindmøllekapacitet på 14MW med 4.500 fuldlasttimer

Baseret på Analyseforudsætninger til Energinet, 2022

Baseret på DI’s vurdering pba. af Klimastatus og -fremskrivning 2021 (KF21)

Kilde: Klimastatus og -fremskrivning 2023; BCG-analyse; DI Energi, Grøn Samfundskontrakt, maj 2022

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 232: Henvendelse af 26/6-24 fra DI om grøn omstilling af transporten

GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTEN

OMSTILLINGEN KAN SKE UDEN ØGET BRUG AF BIOBRÆNDSLER

PÅ SIGT

Transportsektorens dieselbehov i mio. liter

En af præmisserne for omstillingen af transportsek-

toren er, at forbruget af biobrændsler ikke skal være

det væsentligste værktøj på den lange bane.

På den korte bane vil omstilling med drop-in

brændsler, som biodiesel, der kan kommes i de nu-

værende motorer, kræve et stort forbrug af grønne

drivmidler til forbrændingsmotorer. Med den sti-

gende elektrificering, som bl.a. drives af den tekno-

logiske udvikling, vil behovet for drop-in brændsler

falde frem mod 2045.

Med vores anbefalinger reduceres behovet for

drop-in brændsler til et niveau, der er lavere end det

nuværende forbrug til transporten.

Diesel

Diesel (DI-initiativer)

Iblandings-% ved fastholdelse

af 170 mio. liter

2023

, %

2025

, %

2030

, %

2025

, %

2040

2045

1. Dækker over det samlede behov for benzin og diesel og inkluderer derfor det iblandede biobrændstof som følge af iblandingskravet; 2. Udregnet pba. den gældende Iblandingsprocent i 2023

Note: Inkluderer ikke behovet relateret til luft-og søfart, banetransport samt øvrig transport, og det samlede nationale behov er derfor højere

Kilde: Klimastatus og -fremskrivning 2023; BCG-analyse.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 232: Henvendelse af 26/6-24 fra DI om grøn omstilling af transporten

GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTEN

Mindre spild og mere energi

effektiv godstransport

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 232: Henvendelse af 26/6-24 fra DI om grøn omstilling af transporten

GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTEN

MINDRE SPILD OG ENERGIEFFEKTIV GODSTRANSPORT

Godstransport på vej er blevet mere og mere energi-

effektiv. Lastbilerne udleder mindre CO

pr. kørt km

end nogensinde før. Selvom der køres flere og flere

km. på vejene udleder godstransporten mindre CO

i dag end i 1990. Det er en positiv udvikling, som

kan fortsætte. Der er dog grænser for, hvor stort et

-reduktionspotentiale der kan indfries uden at

skifte til alternative drivmidler og energieffektivisere

godstransporten. Vi kan forvente, at godstranspor-

ten udleder CO

mange år endnu, hvis vi ikke gør

noget aktivt for at understøtte både energieffekti-

vitet (mere gods pr. kørt kilometer) og modalt skift

(mere gods på f.eks. bane og sø).

Omstillingen af godstransporten er ikke helt upro-

blematisk. Godstransportens største udfordring

er, at vi ikke ser samme teknologiske modenhed

inden for alternative drivmidler, herunder batterier

og ladeteknologi, som for personbiler. Derudover

er godstransporten international i sin natur, og det

er derfor afgørende, at EU-reglerne understøtter

en energieffektiv godstransport, som kan reducere

klimaaftrykket. Det gælder både ladestandere og en

generel udbredelse af dobbelttrailere og tilladt øget

totalvægt på lastbiler.

Samtidig med øget energieffektivitet og alternative

drivmidler skal vi reducere spildtiden på vejene

til glæde for både gods og personer. I dag spilder

danskerne omkring 84 mio. timer i trafikken om

året. Det svarer til omkring 70.000 fuldtidsstillinger.

Spildtiden er en omkostning for både privatperso-

ner og erhvervet. Desværre går det den forkerte

vej. Trængslen forventes således at stige med 150

procent i de større byer frem mod 2030. Det alene

vil medføre samfundsøkonomiske omkostninger på

28 mia. kr.

Vi får stadig mere og mere trængsel på vejene.

Det er ikke er muligt at bygge os ud af trængslen,

da pladsen i og omkring byerne er begrænset. Der

er derfor brug for nye løsninger, som kan regulere

trafikken. Et vigtigt element i at reducere trængsel

er at omlægge afgifter fra ejerskab til kørsel, så

omkostningerne afhænger af kørsel på vejene i form

af roadpricing for alle køretøjer. Det vil sikre at den

type transport, som ikke har alternative muligheder,

som f.eks. godstransport, kan komme hurtigere

frem i trafikken, da det understøtter modalt skift

og reducerer trængslen. Omlægningen vil være en

fordel for mange virksomheder. Det skal samtidig

sikre, at vi bruger den eksisterende infrastruktur klo-

gere og kan fokusere på at udbygge infrastrukturen,

hvor det er nødvendigt.

Kilde: Statsvejnettet 2019, Vejdirektoratet

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 232: Henvendelse af 26/6-24 fra DI om grøn omstilling af transporten

GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTEN

ANBEFALINGER (I/II)

Regeringen skal understøtte mere energieffektiv gods og persontransport gennem modalt skift og højere energieffektivitet

•

Reducer broafgifter for godstog til samme

niveau som passagertog.

Som en del af at

understøtte gods på bane bør regeringen se på

regelforenkling på banegodsområdet, herunder

takster på Storebæltsbroen. Dette bør følges af

en samlet handlingsplan for at forbedre vilkårene

for banegodstransport i Danmark og fremme et

skift til mere gods på bane. Handlingsplanen bør

tage hensyn til broernes, de faste forbindelsers,

økonomi.

•

Genindfør miljøtilskudsordningen på bane-

godsområdet.

Miljøtilskudsordningen på jernba-

neområdet har til formål at kompensere delvist

for infrastrukturafgifternes negative virkning på

jernbanesektoren og at flytte godstransport fra

vej til bane. Ordningen udløb d. 31. december

2020, da Transportministeriet glemte at for-

længe den, og vi anbefaler, at denne genindføres

hurtigst muligt.

•

Elektrificer banen inkl.

sidebaner til person-

transport. En central faktor i omstilling af banen

er elektrificering. I Infrastrukturplan 2035 er

der enighed om, at al statslig togtrafik skal være

-neutral. Det er besluttet at elektrificere

hovednettet samt investere i en række batteritog

på regionale strækninger. Det er vigtigt, at disse

tiltag realiseres hurtigst muligt, så vi kan høste

-gevinsterne hurtigt. Derudover skal den øv-

rige togtrafik elektrificeres. Med den nuværende

regulering er der en forventning om, at bane-

transporten bliver CO

-neutral fra 2031. Omstil-

lingen skyldes en omfattende elektrificering af

både fjern- og regionaltog samt lokalbaner. En

mindre del af reduktionerne skyldes iblanding af

VE i diesel fra 2021, men den primære driver er

elektrificering.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 232: Henvendelse af 26/6-24 fra DI om grøn omstilling af transporten

GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTEN

ANBEFALINGER (II/II)

Regeringen skal understøtte mere energieffektiv gods og persontransport gennem modalt skift og højere energieffektivitet

•

Sikre gode internationale godsforbindelser på bane og ener-

gieffektive lastbilstransporter.

Regeringen bør styrke de inter-

nationale banegodsforbindelser til og fra Danmark, som led i den

samlede EU-korridor for banegodstransport fra Skandinavien til Syd-

europa. Regeringen skal endvidere gennemføre fremrykningen af

øgede totalvægt og længde på lastbiler til 1. januar 2024. Samtidigt

skal det undersøges, om forsøget med dobbelttrailere kan udvides

til store dele af modulvogntogsvejnettet. Regeringen skal arbejde for,

at tiltagene i videst muligt omfang udbredes til resten af EU. Forsla-

gene vil øge energieffektiviteten for lastbilstransporter i Danmark.

•

Fremskynd øgede vægt og dimensioneringskrav.

Regeringen bør

fremrykke flest mulig af de tiltag, som giver tilladelse til øget vægt og

dimension for lastbiler. Tiltagene er fremrykket fra 1. januar 2025

til 1. januar 2024, men kan med fordel træde i kraft i dag. Dermed

kan vi høste CO

-reduktioner hurtigst muligt. Finansministeriet

har opgjort CO

-reduktionspotentialet til 0,1 mio. ton CO

i 2025.

Derudover skal regeringen undersøge muligheden for at øge de 7

og 8-akslede lastbilers vægt med op til 1.000 kg højere totalvægt for

køretøjer med eldrevne arbejdsaggregater, og øge vogntogslængden

for vogntog med læssekran (+2m) op til 18,5 meter.

•

Øg dieselafgiften og udskyd kilometerafgiften for lastbiler.

Re-

geringen bør udskyde de planlagte kørselsafgifter for lastbiler, indtil

der gennemføres roadpricing for alle køretøjer. I stedet bør den øge

dieselafgiften med 40 øre/l, indtil der kan indføres kørselsafgifter

for alle køretøjer, hvilket vil give tre gange så mange CO

-reduktio-

ner (0,9 mio. tons i 2030). Kilometerafgiften for lastbiler rammer

geografisk skævt, er en upræcis måde at reducere CO

-udledningen

for tunge køretøjer på og kan ikke reducere trængsel, når ikke alle

køretøjer er omfattet.

•

Udbred roadpricing til alle køretøjer.

Regeringen bør nedsætte en

kommission, der undersøger muligheden for at indføre kørselsafgif-

ter for alle køretøjer. Dette bør ske som led i en omlægning af de ek-

sisterende afgifter, herunder registreringsafgiften, og gennemføres

uden samlet set at øge statens indtægter og er omkostningsneutral

for trafikanterne under ét. Det er endvidere afgørende, at der gen-

nemføres en passende overgangsordning, og at afgiften indrettes på

en måde, der begrænser den geografiske skævvridning på grund af

transportafstande. DI og Advisory boardet foreslår ni principper for

mulig indførelse af kørselsafgifter.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 232: Henvendelse af 26/6-24 fra DI om grøn omstilling af transporten

GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTEN

LASTBILERNE VIL UDLEDE 0,17 MIO. TON CO

I 2045

Lastbilers udledninger angivet i mio. ton CO

Fremskrivning af KF23

2025:

Alternative Fuel

Infrastructure Regulation

øger krav til lade-infra-

struktur

2025:

KM afgi t for

lastbiler på 12 ton eller

derover træder i kra t

Fremrykning af fortræng-

ningskrav til 6% i 2028

og 7% i 2030

Frem mod 2045 vil en kombination af mere ladein-

frastruktur og fremrykning af fortrængningskravet

give anledning til CO

-reduktioner fra lastbilerne.

Derudover forventer Energistyrelsen, at kilome-

terafgiften kan resultere i en CO

-reduktion. I 2045

efterlades således en manko på 1,7 mio. ton CO

Denne manko reduceres med boardet anbefalinger,

som både fremmer grønne lastbiler og grønnere

drivmidler.

2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035 2036 2037 2038 2039 2040 2041 2042 2043 2044 2045

Kilde: Klimastatus og -fremskrivning 2023 og BCG ‘s beregninger

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 232: Henvendelse af 26/6-24 fra DI om grøn omstilling af transporten

GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTEN

NI PRINCIPPER FOR ROADPRICING

DI arbejder på en analyse, der belyser de trafikale

og samfundsøkonomiske effekter af et nationalt

roadpricing system i Danmark, herunder også effek-

terne for erhvervslivet.

Udgangspunktet for analysen er, at trafikanter-

nes udgifter til roadpricing modsvares af lavere

registreringsafgifter på køretøjer. Analysen viser,

at ca. halvdelen af trafikanterne vil have en lavere

samlet betaling end i dag, mens den anden halvdel

vil betale mere. Det forventes, at et, for trafikan-

terne samlet set, omkostningsneutralt nationalt

roadpricingsystem kan give en markant reduktion

i trængsel på omkring 40 %. Det vil samtidig give

anledning til klimagevinster, samfundsøkonomiske

gevinster og gevinster for erhvervslivet, primært i

form af mindre tid i køkørsel.

Klimagevinsten af roadpricing vil falde over tid med

en elektrificering af bilparken, hvorimod gevinster i

form af reduceret trængsel er vedvarende effekter.

Erhvervslivets nettogevinster estimeres til ca. 4 mia.

kr. årligt som følge af reduceret spildtid i trafikken.

9 PRINCIPPER

1. Hovedformålet med at indføre kørselsafgifter bør være at reducere tilta-

gende trængselsudfordringer.

2. Indføres roadpricing bør det ske ved en samtidig omlægning af eksiste-

rende afgifter på brændstof og køretøjer.

3. Omlægningen af afgifterne fra køb til brug skal ikke øge omkostningerne

for trafikanterne samlet set.

4. Der bør etableres en passende overgangsordning for omlægningen med

henblik på at modvirke dobbeltbeskatning af ejerne af køretøjer.

5. Usikkerheden for trafikanter og erhvervsliv mindskes ved først at melde

tidspunktet for indfasning, når en overgangsordning er fastlagt.

6. Kørselsafgifterne bør omfatte alle køretøjer – personbiler, varebiler og last-

biler – og primært differentieres efter tid og geografi.

7. Kørselsafgifterne bør indrettes med hensyn til social og geografisk skæv-

vridning, samtidigt med at effekten bevares mest muligt.

8. Hensyn til transportafstande for erhvervet kan betyde, at takster herfor

skal fastlægges ud fra andre hensyn end for privatbilismen.

9. Der bør samtidig investeres i at sikre gode, attraktive alternativer til privat-

bilen, så mobiliteten opretholdes.

Kilde: DI/Incentive rapport

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 232: Henvendelse af 26/6-24 fra DI om grøn omstilling af transporten

GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTEN

Flere grønne muligheder

for den enkelte

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 232: Henvendelse af 26/6-24 fra DI om grøn omstilling af transporten

GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTEN

ANBEFALINGER (I/II)

Regeringen skal understøtte øget brug af cykler, samkørsel og kollektiv trafik til gavn for klima og sundhed

•

Styrk den kollektive transport.

Staten

bør investere gennemsnitligt 0,5 mia. kr. fra

2024 – 2030 til at styrke den kollektive transport.

Derudover skal der gennemføres en takstreform,

som både inviterer nye passagerer ind og fasthol-

der de eksisterende passagerer i busser, tog, me-

tro og letbane. Når kollektive transportløsninger

bliver mere attraktive for flere danskere, er det

til gavn for sammenhængskraften, mobiliteten i

samfundet og desuden bidrager det til at redu-

cere CO

udledningen.

•

Fremryk udmøntning af cykelpulje.

Regerin-

gen afsatte i Infrastrukturplan 2035 en pulje på

i alt 3 mia. kr. til cykling i perioden 2022 – 2035.

Vi anbefaler, at denne pulje fremrykkes, så de

3 mia. kr. udmøntes i perioden 2022 – 2030.

Der bør investeres i bedre cykelinfrastruktur,

så utryghed i trafikken ikke er en hindring for at

børn og voksne vælger cyklen til i hverdagen. Det

betyder også noget, at der er tryg og sikker cykel-

parkering, at der er god sammenhæng til andre

transportformer, og at der gennem kampagner

og andet skabes incitamenter til at vælge cyklen

i hverdagen.

•

Indfør cykelvenlig skattelovgivning.

For at

arbejdsgivere kan hjælpe medarbejdere op på

cyklen, er der brug for en håndsrækning fra

staten. Regeringen bør gøre det muligt at købe,

lease eller abonnere på en cykel gennem brut-

tolønsordningen på samme vilkår, som når man

får en telefon, et fitnessabonnement eller lign.

uden at der betales moms. Derudover bør det

være muligt at tilbyde fri firmacykel efter samme

princip, der i dag bruges om f.eks. pendlerkort til

kollektiv transport.

Kilde: Infrastrukturplan 2035

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 232: Henvendelse af 26/6-24 fra DI om grøn omstilling af transporten

GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTEN

ANBEFALINGER (II/II)

Regeringen skal understøtte øget brug af cykler, samkørsel og kollektiv trafik til gavn for klima og sundhed

•

Gør det muligt at tilbyde gratis, skattefri opladning af elcykler

og elbiler på arbejdspladser.

Det er flere barrierer for køb af elbi-

ler, som knytter sig til opladning, herunder manglende mulighed for

egen ladeboks, usikkerhed om elbilens rækkevidde eller usikkerhed

om adgang til en ladestander. Vi anbefaler, at regeringen skal lade

virksomhederne tilbyde opladning til medarbejdere, da det kan

fjerne nogle af disse barrierer. Samtidigt kan udrulningen af elbiler

fremmes ved, at regeringen lader det være skattefrit for medarbej-

deren at oplade på arbejdspladsen, ligesom det bør være muligt for

virksomhederne at tilbyde gratis opladning til medarbejdere. Det

kan både fremme køb af elbiler til private og reducere behovet for

offentlig tilgængelig ladeinfrastruktur.

•

Gør det attraktivt at vælge delebil og samkørsel.

Regeringen skal

arbejde for at fremme brugen af samkørsel og delebiler blandt andet

gennem økonomiske incitamenter til brugerne af de organiserede

ordninger samt ved at afsætte midler i en national pulje, der un-

derstøtter initiativer inden for området. Derudover skal delebiler og

samkørsel integreres bedre i det eksisterende transportsystem, da

det fungerer som et supplement til bus, tog, letbane og metro. Det

er energieffektivt, når flere kører sammen og deles om bilparken.

Kilde: Infrastrukturplan 2035

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 232: Henvendelse af 26/6-24 fra DI om grøn omstilling af transporten

GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTEN

Vejen frem mod nul

emissioner i 2045

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 232: Henvendelse af 26/6-24 fra DI om grøn omstilling af transporten

GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTEN

VEJEN FREM MOD NULEMISSIONER I 2045

Advisory Boardets anbefalinger vil reducere CO

-udledningerne fra 2,2 til 1,2 mio. ton i 2045 og samtidig

reducere den akkumulerede CO

-udledning i perioden med i alt 42 mio. ton CO

. Reduktionerne er et

første og stort skridt på vejen for klimaet. Men transportsektoren når ikke i mål med nulemissioner i 2045

med disse anbefalinger alene.

Transportsektoren kan og skal levere flere CO

-reduktioner både i og frem mod 2045. For at transportsek-

toren kommer i nul i 2045 kræver det, udover Advisory Boardet anbefalinger, omstilling af både forsvaret,

søfarten og de mindre køretøjer, som motorcykler. Regeringen skal derfor hurtigst muligt se på disse dele

med henblik på at sikre, at også disse omstilles. Samtidig skal vi indse, at omstillingen af de sidste ton CO

kan blive samfundsøkonomisk omkostningstung, idet regeringen skal vinke tidligere farvel til de indtægter,

de nu får fra f.eks. benzin- og dieselafgifter.

Virksomhederne er klar. Nu er det politikernes tur til, at få os det sidste stykke. For ægte grøn forandring

bør ske fra Danmark.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 232: Henvendelse af 26/6-24 fra DI om grøn omstilling af transporten

GRØN OMSTILLING AF TRANSPORTEN

DET ER MULIGT AT NÅ LÆNGERE

Transportsektorens udledninger pr. transporttype angivet i mio. ton CO

Energistyrelsens klimastatus og -fremskrivning 2023

82% reduktion i t. 1990

Frozen policy fremskrivning

Personbiler

Varebiler

Lastbiler

Busser

Det er muligt at nå nulemissioner i 2045. Dels ved

at reducere CO

fra forsvaret, motorcykler, inden-

rigssøfart og grænsehandel, dels ved at få de aller-

sidste fossile køretøjer omstillet til el eller grønne

drivmidler.

Vil man opnå større CO

-reduktioner, end der op-

nås med Advisory Boardet anbefalinger kræver det

dog, at staten og samfundet er villig til at bære store

omkostninger til både drop-in brændsler og grønne

køretøjer.

På den kortere bane kan der opnås reduktioner

udover Advisory Boardets foreslåede ved at øge

brugen af drop-in brændsler. På den længere bane

skal flest mulig fossile transportmidler skiftes ud til

grønne transportmidler og de sidste benytte drop-in

brændsler.

Motorcykler og knallerter

Grænsehandel

Indenrigs søfart

Indenrigs lu tfart

Banetransport

, med DI-initiativer

Øvrige transport

2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035 2036 2037 2038 2039 2040 2041 2042 2043 2044 2045

Kilde: Klimastatus og -fremskrivning 2023; BCG-analyse