Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 229
Offentligt
2727427_0001.png
NOTAT
19. juni 2023
2022-4167
Tyske landanlæg til Femern Bælt-forbindelsen
I henhold til den dansk-tyske statstraktat af 3. september 2008 om
Femern Bælt-forbindelsen har Tyskland ansvaret for at udbygge
vej- og baneanlæg i tilslutning til Femern Bælt-forbindelsen. Tysk-
land har selv ansvaret for at finansiere udbygningen af sine landan-
læg.
For så vidt angår de tyske vejlandanlæg, er der tale om udbygning
af den nuværende hovedvej over øen Fehmarn til en firesporet høj-
klassevej – dog ikke til motorvejsstandard. Ifølge det oplyste har
udbygningen opnået de nødvendige tyske myndighedsgodkendel-
ser, og anlægsarbejdet forventes påbegyndt i 2023. Den udbyggede
vejstrækning forventes at stå klar, inden den faste forbindelse over
Femern Bælt forventes at åbne for trafik medio 2029.
For så vidt angår de tyske banelandanlæg, skal Tyskland udbygge
den enkeltsporede jernbane mellem Puttgarden og Bad Schwartau
(nord for Lübeck) til dobbeltspor, og den 88 km lange strækning
mellem Puttgarden og Lübeck skal elektrificeres.
Deutsche Bahn har ansvaret for at udbygge jernbanen mellem Lü-
beck og Puttgarden og har senest på et embedsmandsmøde den 10.
maj 2023 oplyst, at den udbyggede jernbane forventes at stå klar
ultimo 2029. Det er omkring et halvt år efter den forventede åb-
ning af Femern Bælt-forbindelsen. Det vurderes at være en ambi-
tiøs tidsplan, idet tidsplanen er baseret på, at der ikke opstår for-
sinkelser i processen for myndighedsgodkendelse, herunder som
følge af eventuelle klager, der medfører retssager.
Deutsche Bahn har endvidere oplyst, at i det efterfølgende anlægs-
arbejde organiseres udførelsen i en ”partnerskabsmodel”, hvor der
etableres en fælles organisation med Deutsche Bahn som bygherre
samt med entreprenører og godkendelsesmyndigheder for at sikre
en smidig proces for planlægning. Målet er at understøtte hurtige
beslutningsgange. Deutsche Bahn oplyste på såvel et møde med
den danske transportminister som på ovennævnte embedsmands-
TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 229: Status for tidsplan for udbygning af tyske jernbanelandanlæg til Femern Bælt-forbindelsen, fra transportministeren
2727427_0002.png
Side 2/2
møde, at man forventer at få myndighedsgodkendt de første dels-
trækninger i indeværende år. Det gælder blandt andet den nordlig-
ste delstrækning på øen Fehmarn.
Deutsche Bahn har planlagt myndighedsgodkendelse af landan-
lægsprojektet i ni separate sektioner. Det vil muliggøre, at anlægs-
arbejdet kan udføres på de endeligt godkendte sektioner, mens der
eventuelt fortsat pågår myndighedsproces på andre sektioner.
Deutsche Bahn har indgået rammeaftaler med en række entrepre-
nørvirksomheder. Rammeaftalerne indebærer, at anlægsarbejdet
vil kunne sættes i gang umiddelbart efter, at en endelig tysk god-
kendelse af de enkelte sektioner foreligger.
I tillæg til jernbanelandanlægget har det vist sig, at den eksiste-
rende bro over Fehmarn Sund, der forbinder øen Fehmarn med det
tyske fastland, ikke kan holde til de tunge godstog, der forventes at
køre via Femern Bælt, når Femern Bælt-forbindelsen åbner. De ty-
ske myndigheder har besluttet, at der skal anlægges en ny tunnel
under Fehmarn Sund med en dobbeltsporet, elektrificeret jernbane
og en firesporet vejforbindelse. Deutsche Bahn har oplyst, at tids-
planen for etablering af den nye Fehmarn Sund-tunnel er særligt
udfordret, og at projektet er teknisk og naturmæssigt vanskeligt, da
Fehmarn Sund er lavvandet, og der er Natura 2000-områder om-
kring øen Fehmarn.
Da det ser vanskeligt ud at få færdiggjort den nye tunnel i 2029, ar-
bejder Deutsche Bahn på en ”plan B” for elektrificering og for-
stærkning af den eksisterende bro over Fehmarn Sund. Det vil
kunne muliggøre persontogstrafik på broen, mens det aktuelt er
uvist, om broen vil kunne holde til godstog.
Transportministeriet vurderer, at der fortsat er risiko for forsinkel-
ser i udbygningen af de tyske jernbanelandanlæg, idet der som be-
skrevet i et statutnotat af 29. juni 2022 udarbejdet af Femern A/S
ikke er afsat tid til retssager med opsættende virkning på anlægsar-
bejdet. Transportministeriet vurderer endvidere, at det vil være sær-
deles usandsynligt, at godstogstrafik vil kunne afvikles på den eksi-
sterende Fehmarn Sund-bro, selvom denne forstærkes.