Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 217
Offentligt
En klogere Kalundborg-motorvej
Efter mange års lokal indsats kommer der endelig en motorvej til Kalundborg. Det er vi
– lokale borgere og virksomheder – glade for. Men en ny motorvej skal bygges klogt.
I mere end 40 år har Bjergsted Beboerforening formået at tiltrække børnefamilier og
fastholde et levende landsby samfund. Der skal tages hensyn til de mennesker, der har
valgt at stifte familie og bosætte sig her, samt de små og store virksomheder, der skaber
arbejdspladser i området: Detailhandel, skoler, børnehaver, øvrige pasningstilbud samt
de virksomheder, der lever af råstofudvindingen.
Naturen skal også have sin plads! Størsteparten af dem, der bor i og omkring Bjergsted,
har slået sig ned her pga. det unikke istidslandskab og det trygge og attraktive
børnemiljø. De fredede Bjergsted Bakker ligger i forlængelse af Naturpark Åmosen og
kan, efterhånden som grusgravene retableres, udvikle sig til et stort sammenhængende
naturområde – men det kan kun ske, hvis motorvejen anlægges derefter.
For at mennesker, dyr, natur og erhverv skal udgøre en helhed, skal alle behov
tilgodeses - ellers risikerer motorvejen at splitte lokalsamfundet og ødelægge naturlivet.
Derfor vil vi have “En
klogere Kalundborg - motorvej”,
der sikrer:
●
Mindst mulig støjpåvirkning
●
Sikre (skole-)veje uden tung og farlig trafik
●
Etablering af infrastruktur i grusgravene, så tunge lastbiler kan få direkte adgang
til motorvejen
●
Fri bevægelighed for dyrelivet i et åbent landskab.
●
Sikre, at området omkring Bjergsted fortsat kan være et attraktivt sted at bo.
Motorvejen skal styrke vores lokalsamfund, ikke ødelægge dem.
Derfor beder vi forligspartierne bag Infrastrukturplan 2035 om at
afsætte midler til en klogere Kalundborg-motorvej ved at ændre
linjeføringen nord for Bjergsted.
Bjergsted Beboerforening:
En klogere Kalundborg motorvej
- Side
"
1 af 9
"