Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 21
Offentligt
2644220_0001.png
Til Sveriges Espoo POC
Landskab og Skov
J.nr. 2019 - 6413
Ref. TIJJE
Den 22. november 2022
Espoo høring om miljøvurdering af Lynetteholm –
summary note
Redegørelse for processen
Miljøstyrelsen notificerede med henvisning til Espoo-konventionen
den 4. oktober 2019 de svenske miljømyndigheder
(Naturvårdsverket er svensk ”point of contact”) om miljøvurderingen
af Lynetteholm.
Notifikationen omhandlede myndighedernes igangsætning af VVM-
processen for etablering af Lynetteholm i Københavns Havn og var
blandt andet vedlagt en projektbeskrivelse for Lynetteholm samt en
beskrivelse af de planlagte miljøundersøgelser. I forbindelse med
notifikationen blev de svenske myndigheder anmodet om at oplyse,
om Sverige ønskede at deltage i VVM-processen for projektet.
Miljøstyrelsen modtog svar på henvendelsen den 13. november 2019,
hvor de svenske myndigheder bekræftede, at de ønskede at deltage i
den kommende VVM-proces.
Da de svenske myndigheder ønskede at blive inddraget i miljøvurde-
ringsprocessen, sendte Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen den 9. juli
2020 et udkast til afgrænsningsnotat for udarbejdelse af miljøkonse-
kvensrapport for Lynetteholm i Espoo-høring ved de svenske
myndigheder i perioden 14. juli 2020 til 13. august 2020.
Miljøstyrelsen modtog ved e-mail af 13. august 2020 bemærkninger
og synspunkter fra myndigheder og organisationer i Sverige.
Rambøll udarbejdede på vegne af By & Havn en
miljøkonsekvensrapport om Lynetteholm af 24. november 2020,
som blev sendt i Espoo-høring i Sverige i perioden 30. november
2020 til 25. januar 2021.
Den 18. december 2020 fremsendte Miljøstyrelsen et tematillæg til
Naturvårdsverket, der miljøvurderede flytning af en sejlrende tæt
Miljøstyrelsen • Tolderlundsvej 5 • 5000 Odense C
Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.mst.dk
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: Orientering om Miljøstyrelsens opsummerende notat om Espoo høringen om miljøvurderingen af Lynetteholm, fra transportministeren
ved den nye halvø samt klapning af materiale fra sejlrenden og
etablering af Lynetteholm.
Høringssvar fra de svenske myndigheder blev modtaget den 22. fe-
bruar 2021. Høringssvarene omhandlede særligt afgrænsningen af
miljøkonsekvensrapporten, klimapåvirkning og udledning af CO2,
opfyldelse af miljømål for vandområder, sedimentspredning fra
klapning, gennemstrømning i Øresund/blokering og mulig
påvirkning af ålegræs.
På baggrund af de svenske myndigheders henvendelse afholdtes et
første Espoo-samråd d. 23. marts 2021.
Der blev herefter afholdt følgende samrådsmøder:
1.
2.
3.
4.
Espoo-samrådsmøde den 23. marts 2021
Espoo-samrådsmøde den 22. april 2021
Espoo-samrådsmøde 18. maj 2021
Espoo-samrådsmøde 27. maj 2021
De første samrådsmøder handlede navnlig om den forventede
forureningsgrad og sedimentspredning fra klapning af materiale i
Køge Bugt, som de svenske myndigheder ønskede flere oplysninger
om. DHI udarbejdede, efter ønske fra deltagerne, flere notater på
baggrund af de rejste spørgsmål fra de svenske myndigheder,
herunder et notat om den litorale transport, bølgeforhold og erosion
af de svenske kyster (IAK), gennemstrømnings- og blokeringseffekt
(IAL) samt notat om spredningsberegninger. På det tredje
samrådsmøde blev tidsplanen for anlægslovens vedtagelse drøftet.
Det blev her oplyst, at 3. behandling af lovforslaget var programsat
til den 4. juni 2021.
Transportministeren fremsatte den 28. april 2021 lovforslag L 220
om anlæg af Lynetteholm i Folketinget. Lovforslaget blev vedtaget
den 4. juni 2021 af et bredt politisk flertal i Folketinget.
Der er også afholdt en række Espoo-samrådsmøder mellem de
danske og svenske myndigheder efter anlægslovens vedtagelse:
5.
6.
7.
8.
9.
Espoo-samrådsmøde 14. juni 2021
Espoo-samrådsmøde den 9. september 2021
Espoo-samrådsmøde 12. november 2021
Espoo-samrådsmøde 5. april 2022
Espoo-samrådsmøde 30. august 2022
På samrådsmøderne blev navnlig klapning af materiale drøftet,
herunder alternative muligheder og de danske regler for klapning.
Fra 4. samrådsmøde og frem til det 7. Espoomøde blev der yderligere
drøftet indhentning af en tredjepartsgranskning efter svensk ønske.
Tredjepartsgranskningen skulle vedrøre den hydrauliske
modellering af Lynetteholms blokering af Øresund, som var
2
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: Orientering om Miljøstyrelsens opsummerende notat om Espoo høringen om miljøvurderingen af Lynetteholm, fra transportministeren
udarbejdet af selskabet DHI. Det blev endvidere aftalt, at
Udviklingsselskabet By & Havn I/S skulle udarbejde
opgavebeskrivelsen til brug for tredjepartsgranskningen af de
centrale spørgsmål i samrådet.
De svenske myndigheders fokus har særligt været koncentreret om
havmiljøet i forbindelse med opgravning, klapning og mulig ændret
ind-strømning af saltvand til Østersøen.
Samrådet har haft fokus på at belyse og besvare de svenske myndig-
heders bekymringer om projektets betydning for havmiljøet i
Øresund og Østersøen. Der har været særligt fokus på klapning af
opgravet materiale, som var planlagt at finde sted ud for Køge Bugt,
tæt ved den svenske territorialgrænse og et udpeget Natura 2000-
område på svensk farvand. Der været udarbejdet et forecast på
strømforhold med henblik på at klappe på tidspunkter, hvor der
ikke var risiko for uhensigtsmæssig spredning af klapmateriale til
f.eks. de svenske Natura 2000-områder.
Der har endvidere været nedsat en Turbidity Management Group til
overvågning af klapningens påvirkning på havmiljøet. I denne
gruppe har, udover de svenske myndigheder, deltaget danske
kommuner i Køge Bugt området. Til overvågning af
miljøpåvirkningen var opsat sedimentmålere på udvalgte steder,
herunder i svensk farvand. Målerne skulle dokumentere spredningen
af sediment fra klapningerne i Køge Bugt.
Der er gennemført en omfattende monitorering. Det er besluttet at
der afholdes et afsluttende møde i foråret 2023, hvor den afsluttende
undersøgelse af klappladserne og klapningens eventuelle
miljøkonsekvenser gennemgås og drøftes.
Det bemærkes i denne sammenhæng, at der i Danmark er truffet
politisk beslutning om at afbryde den planlagte klapning. By & Havn
planlægger på den baggrund at indbygge havbundsmateriale i fase 1
af Lynetteholm. Miljøvurdering af denne ændring udestår.
Et andet væsentligt fokuspunkt har været de mulige ændrede
strømforhold i Øresund med deraf følgende mulige ændringer i
vandmiljøet i Østersøen. Det har herunder været drøftet hvorvidt og
i hvor høj grad Lynetteholmen vil skabe en prop i Øresund, der vil
reducere vandgennemstrømningen fra Kattegat til Østersøen.
Der er i miljøkonsekvensvurderingen af projektet redegjort for, at
Lynetteholmprojektet kan medføre en reduceret gennemstrømning i
Øresund i størrelsesorden max. 0,25%. Til verificiering af dette har
der til brug for Espoo samrådet været gennemført en uvildig
gennemgang af modellering og beregningsforudsætninger ved det
hollandske rådgiverfirma Deltares. Deltares har ikke påvist
væsentlige fejl eller mangler ved beregningerne. Rapporten
vedlægges som bilag.
3
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: Orientering om Miljøstyrelsens opsummerende notat om Espoo høringen om miljøvurderingen af Lynetteholm, fra transportministeren
By & Havn har efterfølgende lavet en screening for mulige
kompenserende afgravninger.
Screeningen viser, at der er et potentiale ved at afgrave i to områder
lige nord for tunneltraceet for Øresundsforbindelsen. Det vil dog
være nødvendigt med yderligere undersøgelser, såfremt der skal
afgraves i området omkring Nordre Røse. Dels er Nordre Røse Fyr
beliggende på lokaliteten, men der er også en række søkabler, som
kan indsnævre området, hvori der reelt kan kompensationsafgraves.
Endelig har den Blå Planet sit vandindtag beliggende i området.
Ligeledes vil der være risiko for at gravespild fra uddybningen vil
kunne påvirke Amager Strandpark, samt de to Natura 2000 områder
ved Saltholm og Amager syd.
De svenske myndigheder har d. 4. oktober 2022 meddelt, at de ikke
har bemærkninger til screeningen af muligheder for kompenserende
afgravning:
”Vid samrådsmöte nr 9 som hölls 2022-08-30 presenterades
rapporten ”Screeningsberegninger af muligheden for kompensation
af den bloke-rende effekt på vandudvekslingen med Østersøen
(daterad: 06-07-2022) om genomströmning till Östersjön och
kompensationsmuddring” framtagen av DHI.
I mötet meddelade Naturvårdsverket att tillsammans med Statens
Geotekniska Institut (SGI), Länsstyrelsen i Skånes län, Sveriges
mete-orologiska och hydrologiska institut (SMHI) gå igenom
rapporten och återkoppla skriftligt om det framkom några
kommentarer. Efter ge-nomgång av rapporten framkom inga
ytterligare kommentarer.
Ställningstagande
Naturvårdsverket delar Länsstyrelsen i Skåne län, SGI samt SMHI
inställning och ser positivt till att den aktuella rapporten tagits fram
och ser heller inget behov att ytterligare kommentera rapporten.
Natur-vårdsverket ser dock gärna att kompensation av
blockeringseffekten från Lynetteholm genomförs.
Vidare ser Naturvårdsverket positivt på att alternativ till dumpning i
Kögebukten nu ska genomgå en miljöbedömningsprocess och ser
fram emot att Esbosamråd inleds för den planerade förändringen av
projek-tet.”
De danske Espoomyndigheder betragter hermed Espooprocessen
som afsluttet. Samrådet genoptages, hvis fremtidige ændringer af
projektet vurderes at kunne have grænseoverskridende miljøkonse-
kvenser.
4
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: Orientering om Miljøstyrelsens opsummerende notat om Espoo høringen om miljøvurderingen af Lynetteholm, fra transportministeren
Med venlig hilsen
Timm Juul Jensen
Espoo Of Contact
+45 20 57 74 37
[email protected]
5