Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 202
Offentligt
TIL TRANSPORTUDVALGET
Opfølgning på Lynetteholm Rådets foretræde den 16. maj 2023
25. MAJ 2023
HENVENDELSE FRA DET SVENSKE NATURVÅRDSVERKET VEDR. 0-LØSNING OG
KOMPENSATIONSAFGRAVNINGER I ØRESUND
Lynetteholm Rådet havde den 16. maj lejlighed til at opfordre transportudvalget til at vedtage, at
Lynetteholm underlægges princippet om en
0-løsning med deraf afprøvede metodiske tilgange på samme
måde som Øresundsforbindelsen i sin tid blev det.
Den 24. maj offentliggjorde Ingeniøren nyheden om, at den svenske miljøstyrelse, Naturvårdsverket, den
12. maj har rettet henvendelse til det danske miljøministerium med en række opfordringer i relation til
Lynetteholm projektet.
•
•
•
•
Svenskerne konstaterer, at der fortsat er uro hos de svenske myndigheder over, at Lynetteholm vil
have en indvirkning på vandgennemstrømningen gennem Øresund, så det vil påvirke ilt- og
saltindholdet i Østersøen.
Svenskerne peger på, at andre større projekter har skullet leve op til at være en 0-løsning, og at
Lynetteholm bør underlægges samme princip.
Svenskerne rykker for en dansk tilbagemelding vedr. det tidligere fremsatte svenske ønske om, at
der foretages kompensationsafgravninger i Øresund.
Endelig påpeges behovet for, at der foretages vurderinger af de kumulative effekter på sigt og af de
samlede planlagte projekter i området.
Tirsdag den 23. maj var Transportministeren indkaldt til åbent samråd i Transportudvalget om
”prop”effekten. Her nævnte ministeren ikke den svenske henvendelse. På den baggrund fremsender vi her
den svenske henvendelse til udvalgets orientering.
På vegne af LYNETTEHOLM RÅDET
Ole Damsgaard
Lone Johnsen
Kim Hjerrild
Lone Johnsen, Byen for Borgerne,
Mobil 2211 2740