Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 177
Offentligt
ÅBENT BREV TIL FOLKETINGETS TRANSPORTUDVALG FRA LYNETTEHOLM RÅDET
I FORBINDELSE MED FORETRÆDE DEN 16. MAJ 2023
11. MAJ 2023
LYNETTEHOLM ER ET MARINT OPFYLDNINGSPROJEKT I STRØMFYLDT FARVAND
– PROJEKTET SKAL UNDERLÆGGES ET KRAV OM EN 0-LØSNING
SAMMENFATNING
Vores havmiljø er under pres, og de seneste måneder har en række eksperter peget på den risiko, den
akkumulerede blokering af Kongedybet i Øresund vil få for Østersøen, herunder medlemmer af det
ekspertpanel, trafikstyrelsen har nedsat. Tvivlen består fortsat og derfor bør forsigtighedsprincippet
anvendes, også når det gælder de øvrige miljømæssige konsekvenser af projektet.
DE FORSKELLIGE FAGLIGE VURDERINGER BØR IKKE HÅNDTERES VED, AT ET POLITISK FLERTAL VÆLGER
SIDE, MEN VED AT PROJEKTET TILRETTELÆGGES MED KLARE MÅLSÆTNINGER OG AT ALLE UTILSIGTEDE
OG UØNSKEDE EFFEKTER FOR NATUR OG MILJØ UNDGÅS.
Lynetteholm Rådet* opfordrer på den baggrund folketinget til at beslutte, at
•
Lynetteholmsprojektet som et marint opfyldningsprojekt skal baseres på princippet om en 0-
løsning med deraf afprøvede metodiske tilgange på samme måde som Øresundsforbindelsen i sin
tid blev det.
Der etableres et sammenhængende miljøkvalitetsprogram for alle relevante parametre med et
kontrol- og overvågningsprogram for projektet.
Et panel af uafhængige eksperter følger projektet og rapporterer til transportudvalget.
Der gennemføres en høring om etablering af en 0-løsning med deltagelse af danske og
internationale eksperter umiddelbart efter sommerferien.
•
•
•
En 0-løsning bør håndhæves i overensstemmelse med Danmarks Havstrategi, hvor Indsatsprogrammet
udarbejdet af Miljøstyrelsen fastslår:
”I relation til faste forbindelser er det almindelig praksis at fastsætte
et krav om, at de regionale hydrografiske påvirkninger skal være så tæt på 0 som overhovedet muligt. Der
skal iværksættes alle tænkelige afværgeforanstaltninger for at begrænse de hydrografiske påvirkninger,
særligt vedr. ind- og udstrømning til Østersøen.”
En 0-løsning er et internationalt anerkendt princip og vil også have betydning i Danmarks internationale
relationer, både i forhold til Sverige og de øvrige berørte parter i Espoo-samarbejdet.
Endelig viser en borger-survey, Københavns kommune har gennemført i efteråret 2022, at 73 % af de 4.646
københavnere, der deltog, er bekymrede for projektet, især havmiljøet, forurening i anlægsperioden og
klimaet. Denne bekymring næres yderligere af den usikkerhed, der hersker omkring projektets
konsekvenser.
1
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 177: Henvendelse af 11/5-23 samt præsentation fra foretræde 16/5-23 vedrørende Lynetteholm, fra Lynetteholm Rådet
2705503_0002.png
På den baggrund opfordres folketinget til at sikre at projektet ikke videreføres, før der er truffet
beslutning om, at projektet skal gennemføres som en 0-løsning.
På vegne af LYNETTEHOLM RÅDET
Ole Damsgaard
Lone Johnsen
Kim Hjerrild
* Lynetteholm Rådet er en sammenslutning af organisationer inden for natur- og miljø, sejlsport og
byudvikling, der er modstandere af Lynetteholm projektet: Danmarks Naturfredningsforening, Dansk
Sejlunion, Byen for Borgerne – Stop Lynetteholm, Rådet for Bæredygtig Trafik, Noah, Østerbro Havnekomité
og Den Grønne Ungdomsbevægelse.
Kontaktoplysninger:
Ole Damsgaard, Danmarks Naturfredningsforening København
[email protected]
Mobil 5051 5880
Lone Johnsen, Byen for Borgerne – Stop Lynetteholm
[email protected]
Mobil 2211 2740
Kim Hjerrild, Byen for Borgerne
–
Stop Lynetteholm
[email protected]
6037 7221
2
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 177: Henvendelse af 11/5-23 samt præsentation fra foretræde 16/5-23 vedrørende Lynetteholm, fra Lynetteholm Rådet
BAGGRUNDSNOTAT TIL LYNETTEHOLM RÅDETS FORETRÆDE FOR
TRANSPORTUDVALGET DEN 16. MAJ 2022
11. maj 2023
LYNETTEHOLM ER ET MARINT OPFYLDNINGSPROJEKT I STRØMFYLDT FARVAND
– PROJEKTET SKAL UNDERLÆGGES ET KRAV OM EN 0-LØSNING
Planerne om at etablere en kunstig halvø i Øresund, der på sigt vil få 35.000 beboere og et tilsvarende
antal arbejdspladser, vil i sammenhæng med de samlede planer for Nordhavn, Refshaleøen og
Prøvestenen mv. indebære en grundlæggende transformation af København over de næste 50 år.
Det må være en klar forventning, at et så stort og indgribende udviklingsprojekt planlægges i henhold til
nationale og internationale standarder og lovgivning i relation til bl.a. miljøpåvirkninger, klimasikring,
planlægning, ressourceeffektivitet og økonomi.
Den forventning indfrier Lynetteholm ikke. Der rejses løbende kritik af det faglige grundlag for projektet,
der også er præget af planlægningsmæssigt kaos, og projektet lever hverken op til Danmarks Havstrategi
eller de forpligtelser, vi har indgået i det såkaldte ESPOO-samarbejde om beskyttelse af Østersøen.
Der er desuden en markant folkelig skepsis over for projektet. Det er senest dokumenteret i en
undersøgelse gennemført af Københavns Kommune, hvor
73
% af de
4.646 københavnere, der deltog,
udtrykker bekymring
for projektet, især havmiljøet, forurening i anlægsperioden og klimaet. Også den
nedsatte borgersamling er yderst skeptisk over for projektet. 1)
Nedenfor beskrives principperne for en 0-løsning og der gennemgås en række af de risici og forhold, som
har kastet projektet ud i en krise, der tegner til at blive permanent.
DERFOR EN 0-LØSNING
Projektet er i de indledende faser fejlagtigt grebet an som et traditionelt byudviklingsprojekt, selvom
projektet undervejs har vokset sig udover den oprindelige havnezone OG ud i en af Øresunds dybe
strømførende render, Kongedybet. Lynetteholmen er blevet et projekt med potentielt store og negative
konsekvenser for vores regionale havmiljø, hvorfor det bør håndteres som et marint opfyldningsprojekt
baseret på princippet om en 0-løsning med deraf følgende afprøvede metodiske tilgange.
En 0-løsning er en internationalt anerkendt standard for et projekt af Lynetteholms omfang, og Lynetteholm
Rådet opfordrer folketinget til at vedtage og lægge dette princip til grund for projektet. En 0-løsning vil
indebære, at
Lynetteholm ikke må påvirke Øresund og Østersøen, så der opstår (vedvarende og potentielt
skadelige) kemisk/fysiske og dermed biologiske forandringer.
En 0-løsning indebærer, at et marint projekt udformes, så regionale hydrografiske påvirkninger kommer så
tæt på 0 som muligt, hvorefter der gennemføres kompenserende foranstaltninger, så projektet med
sikkerhed ikke vil påvirke havmiljøet negativt.
En 0-løsning bør håndhæves i overensstemmelse med Danmarks Havstrategi, hvor Indsatsprogrammet
udarbejdet af Miljøstyrelsen fastslår:
”I relation til faste forbindelser er det almindelig praksis at fastsætte
et krav om, at de regionale hydrografiske påvirkninger skal være så tæt på 0 som overhovedet muligt. Der
3
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 177: Henvendelse af 11/5-23 samt præsentation fra foretræde 16/5-23 vedrørende Lynetteholm, fra Lynetteholm Rådet
skal iværksættes alle tænkelige afværgeforanstaltninger for at begrænse de hydrografiske påvirkninger,
særligt vedr. ind- og udstrømning til Østersøen.”
2)
Det er en kendt formulering, som er blevet vedtaget af Folketinget i forbindelse med etableringen af de
store broforbindelser, for Øresundsbroens vedkommende efter et meget grundigt forarbejde og dialog med
de svenske myndigheder.
Lynetteholms blokerende effekt på vandgennemstrømningen til Østersøen er en fundamental udfordring,
som en række eksperter peger på, kan få skæbnesvangre konsekvenser for Østersøens fremtid. Det
bestrides ikke fra bygherres side, at Lynetteholm har en blokerende effekt i størrelsesordenen 0,24 - 0,5 %,
men der er to afgørende og uafklarede stridspunkter, om a) blokeringen i virkeligheden kan være større, b)
hvilken indvirkning denne blokering på længere sigt vil få for Østersøen (blokeringens kumulative effekter).
Gennemførelsen af en 0-løsning vil sikre, at Lynetteholmen ikke vil være på direkte kollisionskurs med flere
meget væsentlige risici og formål
•
•
Der er risiko for, at Lynetteholms blokering af Kongedybet vil føre til en gradvis og uoprettelig
forringelse af vandkvaliteten i Østersøen.
Effekten af de potentielt akkumulerede effekter, såfremt flere af hinanden uafhængige
aktiviteter som fx havvindmøller eller Kattegatforbindelsen etableres i danske farvande, er ikke
belyst.
Lynetteholm lever ikke op til forudsætningerne i Danmarks Havstrategi, Indsatsprogram af 10.
maj 2017.
Lynetteholm kan få negativ indflydelse på planerne om at udlægge Øresund til marin
naturnationalpark.
Projektet er i direkte konflikt med EU's havstrategi, som kræver, at anlægsarbejder ikke
forringer den økologiske tilstand.
Ved at negligere de risici, som Lynetteholms potentielt indebærer, og undlade at informere om
muligheden for at foretage optimering at udformningen og kompensationsafgravninger, lægger
Danmark sig ud med nabolandene ud til Østersøen, da de ikke aktivt er inddraget i en dialog om
projektets konsekvenser i overensstemmelse med Espoo konventionen.
Danmark har ikke levet op til forsigtighedsprincippet, som er stadfæstet i Maastricht-traktaten.
•
•
•
•
•
LYNETTEHOLM ER ET MARINT ANLÆGSPROJEKT
Lynetteholm placeres tæt på perimetrene af tidligere landopfyldninger, men langt fra de oprindelige
kystlinjer i et følsomt havområde og blokerer således Kongedybet, der er en dyb strømførende rende som
løber mellem Refshaleøen og Middelgrunden. Kongedybet leder vand til Østersøen og påvirker direkte
internationalt farvand. Det gør det relevant at anskue Lynetteholms første faser som et marint
anlægsprojekt i lighed med anlæg af den faste forbindelse Øresundsbroen.
Det strategiske fejlgreb, der er foretaget i projektets indledende faser, sætter sig dybe spor og indebærer, at
såvel planlægning som inddragelsesprocesser både lokalt, regionalt og ikke mindst internationalt gribes
forkert an.
Det er velbeskrevet, hvordan den kunstige ø på kort tid gik fra løs skitse til projekt. Den første skitse blev
udviklet af en tegnestue Sleth til By & Havn over et par måneder i 2017 for så meget hurtigt et år efter at
blive pudset af lige før projektets lancering i oktober 2018. I 2019 valgte By & Havn et rådgiverteam med
4
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 177: Henvendelse af 11/5-23 samt præsentation fra foretræde 16/5-23 vedrørende Lynetteholm, fra Lynetteholm Rådet
Tredje Natur i spidsen, og over 3 workshops med ”frivillig” deltagelse af en lang række tegnestuer blev
Lynetteholms udformning fastlagt. 3)
Undervejs blev det i august 2019 besluttet at udvide halvøens areal fra de oprindelige 190 til 280 ha. Det
skete øjensynligt uden nogen dyberegående analyse af betydningen for Øresund og
vandgennemstrømningen. Udformningen af Lynetteholm blev end ikke vist på et søkort, hvilket ellers er
obligatorisk ved udformning af projekter på søterritoriet. Her ville det klart være fremgået, at den udvidede
Lynetteholm ville blokere fuldstændigt for den dybe strømrende gennem Kongedybet.
I et notat til økonomiudvalget i Københavns kommune beskrives det, at halvøens nye udformning
indebærer, at indbygningsvolumen til modtagelse af jord vil stige fra 24 til 41 mio. m3, og tilsvarende vil
netto indtægterne stige fra 2,3 til 4,1 mia.kr. 4)
Halvøens udformning
er
udviklet ud fra, hvad faglige eksperter beskriver som ”selvvalgte arkitektoniske
principper uden hverken at inddrage overordnede miljøhensyn herunder gennemstrømningshensyn,
hensyn til sejladsen i Kongedybet eller hensyn til funktionaliteten af kystlandskabet langs den østlige
perimeter.”
((Lynetteholmen
- Kysthydrauliske optimeringsmuligheder,
Karsten Mangor, Jacob Steen Møller,
Niels-Erik Ottesen Hansen I en henvendelse til transportudvalget, den 4.10.22.)
Der er øjensynligt ingen steder undervejs præsenteret som et designkrav, at Lynetteholms udformning
skulle optimeres for at opnå en 0-løsning, og DHI, som står bag de hydrografiske tekniske rapporter, har
oplyst,
at der ikke i projektoplægget har været krav om kompensationsafgravning og etablering af en
nulløsning -
på trods af bestemmelserne herom i Danmarks Havstrategi.
I forbindelse med høringen af VVM og vedtagelsen af anlægsloven kom der en række indvendinger, som
pegede på, at Lynetteholms udformning ville få en blokerende effekt. Ingen af disse førte til justeringer af
projektet.
LYNETTEHOLMEN AFVIGER FRA NORMALE OG ANERKENDTE DANSKE STANDARDER
Danmark har en
internationalt anerkendt tradition for at udvikle robuste miljø- og funktionsoptimerede
løsninger for marine anlægsprojekter, som det har været tilfældet med etablering af forbindelserne over
Storebælt og Øresund. Her er en 0-løsning blevet stadfæstet som et vilkår ved disse projekters
gennemførelse med en veldokumenteret praksis forankret i anlægslove for
opstilling af målsætninger for
miljøpåvirkning og et kontrol- og overvågningsprogram og en governance struktur med et uvildigt
ekspertpanel, som for Øresundsforbindelsens vedkommende blev fulgt i en mere end 10-årig periode.
Ved Øresundsforbindelsen var opgaven at udforme projektet, så en blokering af vandgennemstrømningen
blev minimeret mest muligt, hvorefter en 0-løsning blev opnået ved kompensationsafgravninger. En
nulløsning skal sikre, at projektet ikke påvirker det omgivende miljø, mens det naturligvis ikke i sig selv vil
sikre, at det omgivende miljø forbliver konstant.
Referencen til Øresundsforbindelsen er særligt relevant på baggrund af den betydelige viden og erfaring,
der er opbygget omkring havgennemstrømning og internationalt samarbejde i forbindelse med netop dette
farvand. I arbejdet med Lynetteholm er en 0-løsning af grunde, der ikke er klarlagt, blevet fravalgt, og disse
erfaringer er ikke blevet inddraget.
Til forskel fra broprojekterne er der i Lynetteholm-projektet
få og uklare
miljømål,
der er ingen kriterier at
måle imod, og derfor kan alle beregnede effekter betegnes som små og med ”ingen betydelig effekt”, som
det fremgår af en lang række tekniske rapporter. Der er heller ikke en gennemtænkt governance struktur,
5
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 177: Henvendelse af 11/5-23 samt præsentation fra foretræde 16/5-23 vedrørende Lynetteholm, fra Lynetteholm Rådet
ekspertgrupper mv. nedsættes ad hoc uden at være en del af en sammenhængende strategi for at arbejde
ud fra en overordnet målsætning og transparens omkring compliance.
Medlemmer af det rådgivende ekspertpanel, som trafikstyrelsen har nedsat i efteråret 2022, har aktuelt
peget på de potentielt store risici for Østersøen, nu hvor den første fase af Lynetteholm blokerer
Kongedybet.
LYNETTEHOLMEN ER PÅ KANT MED INTERNATIONALE REGLER OG AFTALER VEDR. ØRESUND OG
ØSTERSØEN
Etableringen af Lynetteholm skal ske i overensstemmelse med Danmarks forpligtelser i henhold til EU-
lovgivningen, som her vil sige vandrammedirektivet, havdirektivet, habitatdirektivet og
forsigtighedsprincippet.
Danmark bør desuden efterleve
ESPOO-konventionen og SEA-protokollen, der vedrører miljøvurdering af
grænseoverskridende miljøpåvirkninger, som i givet fald udløser en samrådsproces.
Her er det centrale spørgsmål Lynetteholms grænseoverskridende miljøpåvirkninger.
Den daværende svenske miljøminister gjorde den 6. maj 2021 i et brev til den daværende danske
miljøminister Lea Wermelin opmærksom på, at strømforholdene i Øresund ikke bør påvirkes på en måde,
som får negative konsekvenser for havmiljøet.
DHI har i juli 2022 udarbejdet en rapport
”Screeningsberegninger af muligheden for kompensation af den
blokerende effekt på vandudvekslingen med Østersøen”
som belyser, hvordan der kan foretages
afgravninger i Øresund som kompensation for blokeringen. Fra dansk side vurderes det, at samrådet med
svenskerne er afsluttet, men Naturvårdsverket ser
” dock gärna att kompensation av blockeringseffekten
från Lynetteholm genomförs.”
De svenske myndigheder overvejer fortsat situationen. 5)
Spørgsmålet om kompenserende afgravninger har heller ikke været præsenteret og drøftet med de øvrige
berørte parter i Espoo-samarbejdet.
Klimabevægelsen har begæret, at Østre Landsret forelægger en række spørgsmål til EU og har ultimo marts
2023 rejst krav om opsættende virkning for projektet begrundet i den akutte risiko for miljøtilstanden i
Østersøen i forbindelse med, at vandgennemstrømningen blokeres i Kongedybet. Klimabevægelsen
begrunder begæringen om opsættende virkning med, at der ikke forud for, at lovgivningsprocessen blev
iværksat og afsluttet, var foretaget international høring i overensstemmelse med forskrifterne i
miljøvurderingsloven, VVM-direktivet og ESPOO-konventionen. Anlægget af perimeteren skal derfor sættes i
bero.
Endelig har også 17 grønne organisationer i landene langs Østersøen opfordret til en 0-løsning og peget på,
at en ensidig
dansk vedtagelse af Lynetteholm-projektet bryder med årtiers godt samarbejde mellem
Østersølandene om Østersøens miljø.
6)
OPFORDRING TIL POLITISK HÅNDHÆVELSE AF EN 0-LØSNING
Meget står på spil i forbindelsen med anlægget af Lynetteholm. Natur og miljø, Danmarks efterlevelse af
international miljølovgivning og konventioner og herhjemme er den folkelige skepsis over for projektet
markant.
6
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 177: Henvendelse af 11/5-23 samt præsentation fra foretræde 16/5-23 vedrørende Lynetteholm, fra Lynetteholm Rådet
2705503_0007.png
Vores havmiljø er under pres, og der er fortsat begrundet tvivl om den betydning, den akkumulerede
blokering af Kongedybet i Øresund vil få for Østersøen. I en sådan situation bør forsigtighedsprincippet
anvendes.
DE FORSKELLIGE FAGLIGE VURDERINGER BØR IKKE HÅNDTERES VED, AT ET POLITISK FLERTAL
VÆLGER SIDE, MEN VED AT PROJEKTET TILRETTELÆGGES, SÅ ALLE UTILSIGTEDE OG UØNSKEDE EFFEKTER
UNDGÅS.
Derfor bør det vedtages, at Lynetteholm i overensstemmelse med Danmarks Havstrategi og landets
internationale forpligtelser baseres på en 0-løsning.
1.
https://lynetteholm.kk.dk/borgerdialog
2.
https://mst.dk/natur-vand/vandmiljoe/havet/havmiljoe/danmarks-havstrategi/havstrategiens-
indsatsprogram/
3.
https://www.berlingske.dk/hovedstaden/lynetteholmen-voksede-fra-skitse-til-stor-regeringsvision-paa-
faa-uger
4.
https://www.kk.dk/sites/default/files/agenda/d7d7d78c-ebef-4165-a942-0b30a7c173be/1cc8f828-
a85a-4e0e-bf7d-da5f2dc3347b-bilag-13.pdf
5.
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/tru/bilag/21/2644220.pdf
6.
https://www.ccb.se/major-coalition-complains-to-the-eu-about-lynetteholm-blocking-water-flow
7