Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 176
Offentligt
2704467_0001.png
Nørrebrogade 39, 1. tv, 2200 København
https://baeredygtigtrafik.dk/
10.05.23
Høringssvar til Trafikplan for den statslige jernbane 2023
Rådet for Bæredygtig Trafik har med interesse læst høringsudgaven af planen for den
statslige jernbane.
Generelt
Det er særdeles beklageligt, at planen kommer med flere års forsinkelse i forhold til
kravet i loven om udarbejdelse hvert 4. år. Det har betydet, at der i en længere periode
ikke har været et trafikalt grundlag for hverken Folketinget, regeringen eller regionerne
at planlægge ud fra.
At planens så samtidig er særdeles uambitiøs i forhold til hvad jernbanen kan gøre for
den grønne omstilling, gør det ikke bedre.
Det er fint med en plan for den statslige jernbane, men den burde reelt have været en
del af en samlet mobilitetsplan, hvor jernbanens fordele stilles op overfor fly- og
biltrafikkens mange dårligdomme. Og hvor man således bedre kan prioritere mellem
investeringerne i transportformerne. Bl.a. med udgangspunkt i figur 15 i planen under
materiel, der tydeligt viser at der skal ske en overflytning af trafik til jernbanen fra fly- og
biltrafikken.
Det ville som minimum være ønskeligt at have alle jernbanerne med i planen, ikke kun
de statslige. Det nævnes jo at der er andre jernbaneoperatører, der nu kører på det
statslige banenet, hvorfor netop sammenhængen til disse baners øvrige kørsel og
muligheder for samdrift kunne give planen noget mere dynamik.
Netop det forhold, at andre jernbaneoperatører og andre trafikudbydere kører på den
statslige jernbane, burde føre til overvejelser i planen om organiseringen af
jernbanedriften i Danmark. Herunder om det kunne være hensigtsmæssigt at lade den
regionale og lokale togtrafik på flere strækninger overgå til de regionale
transportudbydere.
Her kan vi henvise til forslag fra IDA om en
Mobilitetsstyrelse
med ansvar for en samlet
Mobilitetsplan.
Klimaet og den grønne omstilling
Det virker på ingen måde som om, der er tænkt på jernbanen som en meget vigtig og
væsentlig spiller i den grønne omstilling af transporten. Jernbanens energieffektivitet og
store kapacitet burde også omtales.
1
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 176: Kopi til orientering af høringssvar til Trafikplan for den statslige jernbane 2023, fra Rådet for Bæredygtig Trafik
2704467_0002.png
Jernbanens udvikling og prognoser
Det er en meget negativ og opgivende holdning, der gives til kende i beskrivelsen af
jernbanens tilstand. Det kan være fornuftigt at have en variation i forventningerne til
fremtiden, men at der kun ses på en helt minimal rolle for jernbanen, dur ikke. En plan
skal også beskrive de muligheder, som de mange investeringer der foretages, reelt er
tiltænkt at få.
De meget lave forventninger til jernbanens passagertal i fremtiden står i direkte modstrid
med de forventninger man måtte have haft, da de mange investeringer der foretages og
er planlagt, blev besluttet. Og man kan frygte, at det kan betyde at der sættes en
stopper for flere af projekterne. Ja, man kan fristes til at tro, at det er hele formålet med
planen!
Der bør derfor suppleres med prognoser hvor jernbanens muligheder udnyttes optimalt,
og hvor der derfor tiltrækkes væsentligt flere passagerer end beskrevet. Det er ikke nok
at antyde dette i teksten.
Det kan ske ved at opstille flere betjeningsvarianter, hvor det gøres attraktivt at tage
toget. Og ikke kun en minimumsbetjening som vist i planen.
Vi skal her henvise til vores
høringssvar fra 2018,
hvori er vist en række forslag til
trafikbetjening.
Også IDA Rail har siden lavet en udmærket
Trafikerings- og infrastrukturplan for
jernbanen,
som vi kan henvise til som et forbillede for hvad der skal til for at tiltrække
flere passagerer.
At der ikke er indgået trafikkontrakter for hele planperioden, er ikke en forklaring der kan
bruges. Trafikkontrakterne skal jo netop have et plangrundlag som udgangspunkt for
hvilke muligheder der er i fremtiden. Det bør jo netop være et af formålene med denne
plan.
Og som derfor bør beskrives for et antal år fremover på samme måde som
trafikbetjeningen er beskrevet for 2025, men også her med mere attraktive udbud.
Servicekrav
I den forrige høringsudgave af trafikplanen var der opsat en række servicemål, hvilket
savnes. Det er ikke til at se, hvad man egentlig forestiller sig hvad jernbanen skal kunne
tilbyde. Og hermed også hvilke ting, der mangler for at kunne leve op til servicemålene.
Her er det også vigtigt at forholde sig til jernbanens markedsandele, der hænger
sammen med hvilken betjening der udbydes. Der er stor forskel på markedsandelen for
såvel strækninger som stationer i dag, som tydeligt viser hvor der er et ordentlig
trafikudbud, og hvor der ikke er. Her skal man også huske på, at det er fritidstrafikken,
der har den største andel af den samlede transport, så der ikke kun ses på
pendlertrafikkens behov.
Her kan også henvises til den positive passagerudvikling på Frederiksværkbanen og på
Nordjyske Jernbaner i forbindelse med en udvidet drift.
2
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 176: Kopi til orientering af høringssvar til Trafikplan for den statslige jernbane 2023, fra Rådet for Bæredygtig Trafik
Godstrafikken
Godstrafikken, som planen egentlig ikke er tænkt at beskrive, er stort set helt uden
visioner for hvordan der kan køres meget mere gods både rent indenlandsk og til og fra
udlandet fra flere steder i Danmark. I vores nabolande er der store mængder gods
indenlandsk, også over korte afstande, f.eks. til og fra havne – der så naturligvis skal
have gode baneforbindelser.
En øget indenlandsk godskørsel vil naturligvis kræve, at flere strækninger elektrificeres
med køreledninger, som også planlagt tidligere med Togfonden.
Med en øget godstrafik på jernbanen vil man også kunne aflaste vejnettet, der så ikke
behøver at udvides. Og herved kan der flyttes investeringer fra vej til bane.
Den internationale trafik
Der er skrevet fint om de mange tiltag, der gøres på europæisk niveau, men ikke noget
konkret om hvad der kan gøres fra dansk side og med dansk finansiering. Det gælder
både for dag- og nattog.
Her savnes således også nogle servicemål. Det er ikke nok at henvise til udenlandske
operatørers tilfældige planer.
Efter Femerforbindelsens åbning er det særlig vigtigt, at sikre gode udlandsforbindelser
fra Jylland til det sydlige Europa.
EU tiltag og krav
Det nævnes flere steder i planen, at der er en række målsætninger og krav fra EU
omkring udbygningen af jernbanen, men der er er ikke omtalt konkrete tiltag for at
imødekomme disse. Det gælder f.eks. for udbygningen af TEN netværket, der bl.a.
kræver fuldt dobbeltspor og elektrificering med køreledninger helt op til Hirtshals og
Frederikshavn.
Også EU strategien om en fordobling af højhastighedstrafik og godstrafik, som godt nok
nævnes, forholder planen sig ikke konkret til med forslag til hvordan det kan ske.
Afsluttende bemærkninger
Rådet for Bæredygtig Trafik kunne på samme måde som med vores høringssvar fra 2018
have fremkommet med en lang række konkrete forslag, men det ville have som
forudsætning, at der reelt var noget mere konkret i planen at forholde sig til.
Vi henviser derfor, som tidligere nævnt, til dette gamle høringssvar samt til IDA Rails
forslag til Trafikerings- og infrastrukturplan for jernbanen, hvor der mere detaljeret er
beskrevet hvad der kan – og skal – laves for at bringe jernbanen i Danmark op på bare
lidt af det meget højere niveau som jernbanerne er på allerede i dag i vores nabolande.
3