Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 173
Offentligt
Forslag
til
Lov om ændring af lov om private fællesveje
(Etablering
af en tilladelsesordning for ledninger, kabler og tilbehør i
private fællesveje på landet)
§1
I lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1234 af 4. november
2015, som ændret ved § 5 i lov nr. 175 af 21. februar 2017, lov nr. 2082 af
21. december 2021 og lov nr. 480 af 26. april 2022, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 4
ændres
»§§
11-24« til:
»§§
11-24 b«.
2.
Efter kapitel 7 indsættes i
afsnit II:
»Kapitel
7 a
Gravearbejder m.m. i forbindelse med ledninger, kabler og eventuelt
tilbehør i private fællesveje på landet
§ 24 a.
Kan der ikke opnås enighed mellem vejarealets ejer og en
ledningsejer om vilkårene for placering af ledninger, kabler og eventuelt
tilbehør hertil i det areal, der er taget i brug for en privat fællesvej eller privat
fællessti, kan kommunalbestyrelsen meddele tilladelse til, at den
omhandlede infrastruktur placeres i eller på den private fællesvej eller den
private fællessti til forsyning af tilgrænsende eller nærliggende ejendomme
på gæsteprincippets vilkår, jf. § 70. En tilladelse forudsætter, at ledning,
kabel eller tilbehør er omfattet af bestemmelser fastsat af
transportministeriet, jf. stk. 7.
Stk. 2.
En ansøgning kan tidligst indgives til kommunalbestyrelsen, når det
kan sandsynliggøres, at der ikke er enighed og heller ikke udsigt til
enighed, eller når arealejeren ikke har besvaret ledningsejerens anmodning
senest 2 måneder efter modtagelse af anmodningen, medmindre særlige
årsager gør sig gældende.
Stk. 3.
§ 70 a finder anvendelse ved en ansøgning efter dette kapitel.
Endvidere finder §§ 74-76 i lov om offentlige veje m.v. tilsvarende
anvendelse i forbindelse med ansøgningen og tilladelsen.
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Høring af forslag til lov om ændring af lov om private fællesveje (lovudkast)
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen skal betinge en tilladelse efter stk. 1 af, at
ledningsejeren
1) yder vedkommende grundejere erstatning for eventuel skade ved
anbringelse eller tilstedeværelse samt ved eftersyn og istandsættelse af
de omhandlede ledninger, kabler og eventuelt tilbehør,
2) retablerer vejareal og arbejdsareal efter endt arbejde og
3) skriftligt underretter kommunen om, at retableringsarbejderne er
gennemført.
Stk. 5.
Arbejder på ledninger, kabler og eventuelt tilbehør hertil skal ske med
mindst 3 ugers varsel. Ledningsejeren kan dog udføre uopsættelige
reparationer af de omhandlede ledninger, kabler og eventuelt tilbehør uden
underretning af vejarealets ejer.
Stk. 6.
Grundejerne kan ikke modsætte sig udførelsen af arbejder, hvortil der
er meddelt tilladelse efter stk. 1, og varslede arbejder eller uopsættelige
reparationer efter stk. 5.
Stk. 7.
Transportministeren fastsætter nærmere bestemmelser om hvilke
typer infrastruktur,
bestemmelsen i stk. 1 finder anvendelse på.
§ 24 b.
Ledningsejeren skal tinglyse en ledningsdeklaration om anlæggets
tilstedeværelse i eller på vejarealet eller stiarealet. Ledningsdeklarationen
kan tinglyses uden arealejerens samtykke.
Stk. 2.
Ledningsejeren afholder udgifterne til tinglysning efter stk. 1.
Ledningsejeren afholder endvidere udgifterne i forbindelse med en
aflysning af en ledningsdeklaration som nævnt i stk. 1.«
§2
Loven træder i kraft den 1. januar 2024.
2
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Høring af forslag til lov om ændring af lov om private fællesveje (lovudkast)
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets baggrund
Som et led i aftale af 21. december 2021 om ”En markedsbaseret og
teknologineutral
telepolitik”
indgået
mellem
regeringen
(Socialdemokratiet) og Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti,
Enhedslisten, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Alternativet indgår et initiativ om, at der indføres bedre
graveadgang på private fællesveje.
I de kommende år forventer elsektoren endvidere, at der skal gennemføres
en netforstærkning af el-nettet til en forventet værdi af 41 mia. kr.
Omlægning af opvarmningen af ejendomme fra oliefyr til varmepumper,
opstillingen af ladepunkter på ejendommene til brug for elbiler,
solcelleparker, vindmølleanlæg og den generelle udbredelse af elektriske
apparater gør denne netforstærkning bydende nødvendig såvel i tættere
bebyggede områder som i landdistrikterne.
I modsætning til de særlige regler om private fællesveje i byer og bymæssige
områder i afsnit III i lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr.
1234 af 4. november 2015, indeholder de særlige bestemmelser i lov om
private fællesveje på landet, lovens afsnit II, ikke bestemmelser om, at
kommunalbestyrelsen som vejmyndighed for de private fællesveje kan
bestemme, at der skal placeres anden infrastruktur i de private fællesveje på
landet.
Placeringen af denne anden type infrastruktur sker således på grundlag af
aftaler mellem de respektive ledningsejere og ejeren af det areal, hvori
infrastrukturen ønskes placeret.
For så vidt angår en række ledningstyper findes landsaftaler indgået mellem
ledningsejerne og landbrugsorganisationerne.
Det er Transportministeriets opfattelse, at disse landsaftaler ikke har kunnet
løse op for en række vanskelige forhandlingssituationer vedrørende
etablering af bredbånd m.m., hvilket har medført, at en række husstande på
landet ikke har kunnet serviceres med bredbånd og lignende og dermed har
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Høring af forslag til lov om ændring af lov om private fællesveje (lovudkast)
vanskeliggjort beboernes muligheder for at arbejde hjemmefra eller deltage
i digital undervisning.
Med henblik på at understøtte den generelle digitalisering af det danske
samfund fremsatte transportministeren den 5. oktober 2022 forslag til
ændring af lov om private fællesvej med henblik på at indsætte en
bestemmelse i lov om private fællesveje, således at kommunalbestyrelsen
kunne bestemme, at der kan etableres kabler til elektroniske
kommunikationsnet i de ibrugtagne vejarealer for private fællesveje.
I lyset af den seneste udvikling på forsyningsområdet finder regeringen, at
det bør sikres, at ikke alene kabler til elektroniske kommunikationsnet kan
udrulles i hele landet, men også at etablering og udbygning af andre typer
infrastrukturledninger med henblik på at sikre beboere og virksomheder i de
tyndere befolkede områder nutidige og klimamæssigt ønskelige
forsyningsarter. Hermed sikres, at eventuelle privatretlige uenigheder ikke
udgør en hindring for en tidssvarende udvikling af det økonomiske
potentiale i de tyndere befolkede dele af landet.
2. Lovforslagets hovedpunkt
2.1. Gældende ret
Ved private fællesveje forstås i henhold til § 10, nr. 3, i lov om private
fællesveje (herefter privatvejsloven) veje, gader, broer eller pladser, der ikke
er en offentlig vej, jf. nr. 1, og som fungerer som færdselsareal for anden
ejendom end den ejendom, som færdselsarealet ligger på, når ejendommene
ikke har samme ejer.
Ved private fællesstier forstås i henhold til privatvejslovens § 10, nr. 4, et
færdselsareal, der fortrinsvis er forbeholdt gående, cyklende eller ridende
færdsel, og som fungerer som færdselsareal for anden ejendom end den
ejendom, som færdselsarealet ligger på, når ejendommene ikke har samme
ejer.
Udgangspunktet i privatvejsloven er, at lovens bestemmelser om private
fællesveje tilsvarende finder anvendelse på private fællesstier. Det fremgår
af lovens § 2, stk. 2.
I privatvejsloven sondres mellem private fællesveje på landet og private
fællesveje i byer og bymæssige områder.
De private fællesveje i byer og bymæssige områder administreres efter
lovens byregler i §§ 25-86. De er nærmere geografisk afgrænset i lovens §
4
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Høring af forslag til lov om ændring af lov om private fællesveje (lovudkast)
3, stk. 1, som private fællesveje i Københavns Kommune og i områder, der
efter reglerne i lov om planlægning er beliggende i byzone eller
sommerhusområde. Kommunalbestyrelsen kan endvidere med hjemmel i
privatvejslovens § 3, stk. 2, bestemme, at private fællesveje i nærmere
afgrænsede områder i landzone skal administreres efter lovens byregler, når
disse områder har en bymæssig karakter eller er planlagt hertil. Sidstnævnte
bestemmelse finder således anvendelse på private fællesveje i en række
landsbyer.
Private fællesveje i landzone, hvor kommunalbestyrelsen ikke har eller kan
træffe beslutning efter lovens § 3, stk. 2, administreres i henhold til
privatvejslovens § 4 som private fællesveje på landet, dvs. efter lovens afsnit
II, §§ 11-24.
Modsat bestemmelserne i lovens §§ 67-70 c, hvorefter opgravning og
etablering m.v. af ledninger i private fællesveje og udlagte private fællesveje
i byer og bymæssige områder kræver vejmyndighedens tilladelse, som
grundejerne ikke kan modsætte sig, findes der ikke bestemmelser i lovens
afsnit II om private fællesveje på landet, hvorefter vejmyndigheden kan eller
skal meddele tilladelse til etablering af anden infrastruktur i de private
fællesveje på landet.
Her beror placeringen af ledninger m.v. på privatretlige aftaler mellem
vejarealets ejer og de respektive ledningsejere.
For så vidt angår en række ledningstyper er området delvist reguleret i de
såkaldte landsaftaler mellem landbrugsorganisationerne og ledningsejerne.
Med hensyn til de konkrete problemstillinger, som det umiddelbart er
tanken, at lovforslaget skal adressere, foreligger således aktuelt
Landsaftalen om el- og fiberanlæg i landbrugsjord 2023, indgået mellem
SEGES (Landbrug & Fødevarer) og Dansk Energi (nu en del af Green
Power Denmark) samt Energinet.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan i medfør af § 9 n, stk. 1, nr.
5, jf. § 9 m, stk. 1, nr. 9, jf. § 9 j, stk. 2, i lov om graveadgang, etablering og
udnyttelse af infrastruktur til telekommunikationsformål samt udnyttelse af
infrastruktur på tværs af forsyningssektorer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
845 af 21. august 2019 (herefter graveloven), bestemme, at
ejeren af en
ejendom skal give adgang til etablering af et højhastighedsnet til
elektronisk kommunikationsnet frem til en bygnings adgangspunkt.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan samtidig hermed
fastsætte eventuelle vilkår og betingelser, herunder eventuel pris m.v.
Denne bestemmelse har så vidt Transportministeriet er orienteret kun
5
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Høring af forslag til lov om ændring af lov om private fællesveje (lovudkast)
været anvendt én gang til at placere
ledninger i private veje og private
fællesveje på landet.
2.2. Transportministeriets overvejelser
Det er Transportministeriets opfattelse, at der indimellem opstår vanskelige
forhandlingssituationer vedrørende etablering af bredbånd m.m., hvilket har
medført, at en række husstande på landet ikke har kunnet serviceres med
den pågældende infrastruktur og dermed har vanskeliggjort beboernes
muligheder for eksempelvis at arbejde hjemmefra eller deltage i digital
undervisning.
Med henblik på at understøtte den generelle digitalisering af det danske
samfund finder Transportministeriet, at der bør indsættes en bestemmelse i
lov om private fællesveje, således at kommunalbestyrelsen som
vejmyndighed for de private fællesveje på landet kan bestemme, at der kan
etableres kabler til elektroniske kommunikationsnet i ibrugtagne vejarealer.
Transportministeriet finder også, at det bør være muligt at bestemme, at
andre former for strategisk og økonomisk vigtige infrastrukturtyper kan
fremføres ad de private fællesveje til husstandene i de tyndere befolkede
dele af Danmark.
I lighed med forholdene for boliger langs med offentlige veje og private
fællesveje i byer og bymæssige områder finder Transportministeriet, at de
omhandlede typer infrastrukturer mest hensigtsmæssigt placeres i
vejarealerne. Det er Transportministeriets vurdering, at tungtvejende
samfundsøkonomiske hensyn, herunder ønsket om så vidt muligt at fjerne
forhindringer for deltagelse i samfundslivet og arbejdsmarkedet for
befolkningen bosiddende i landdistrikterne, taler for, at der indføres en
smidig problemløsning i vejlovgivningen for disse typer infrastruktur.
2.3. Den foreslåede ordning
Med forslaget til ny § 24 a i privatvejsloven udstyres kommunalbestyrelsen
med en hjemmel til at løse problemet med fremføring i den af
transportministerens nærmere fastsatte infrastruktur, i de tilfælde hvor det
ikke har været muligt at opnå en aftale om etableringen og vilkårene herfor.
Kommunalbestyrelsen kan således bestemme, at der kan anbringes
ledninger, kabler og eventuelt tilbehør i og eventuelt over det areal, der er
taget i brug som privat fællesvej, herunder rabatarealerne.
6
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Høring af forslag til lov om ændring af lov om private fællesveje (lovudkast)
Tilbehør i forbindelse med kabler og ledninger til brug for elektroniske
kommunikationsnet og elnettet skal forstås som udstyr, som er nødvendigt
af hensyn til driften af ledningerne eller kablerne. Det vil eksempelvis være
teknikskabe og brønde. En forudsætning for anbringelse af tilbehøret på den
private fællesvejs areal er, at det ikke forringer vejens funktion som
færdselsareal ved at indsnævre kørebanearealet.
Kommunalbestyrelsen er ikke forpligtet til at træffe bestemmelse efter den
foreslåede § 24 a. Kommunalbestyrelsens afgørelse af en ansøgningssag vil
således også kunne være at henvise parterne, herunder modtageren af den
ønskede infrastruktur, til at genoptage forhandlingerne, hvor dette efter
kommunalbestyrelsens vurdering vil være mest hensigtsmæssigt.
Hvis kommunalbestyrelsen vælger at meddele tilladelse til, at den
omhandlede infrastruktur anbringes i arealer, der er taget i brug som privat
fællesvej på landet, indeholder forslagene til ny § 24 a og ny § 24 b
bestemmelser, der skal sikre, dels at arealejeren og de
vedligeholdelsespligtige grundejere ikke lider tab ved placeringen af denne
infrastruktur i vejen, dels at ledningsejerens interesse i at beskytte sin
ledning kan varetages.
Med henblik på at sikre, at den brede politiske aftale af 21. december 2021
kan realiseres, foreslås det, at bestemmelsen ikke begrænses til føring af
infrastruktur m.v. til kontaktpunkter på vejberettigede ejendomme, men at
den finder anvendelse på tilgrænsende og nærliggende ejendomme.
Transportministeriet har i denne forbindelse lagt vægt på såvel økonomiske
som drifts- og forsyningsmæssige hensyn, at ordningen må antages at
indebære færre potentielle sager hos vejmyndigheden, samt at de
vedligeholdelsespligtige grundejere ikke ses at lide et tab ved etablering,
tilsyn og andre arbejder på kabler m.v. henset til de foreslåede
erstatningsbestemmelser. Transportministeriet har endvidere noteret sig, at
det efter bestemmelsen i gravelovens § 9 j, stk. 2, allerede i dag er muligt at
sikre, at kabler m.v. til brug for elektroniske kommunikationsnet kan føres
ad privat ejendom, og dermed også privat fællesvej, frem til nærliggende
ejendomme.
Der henvises nærmere til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.
7
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Høring af forslag til lov om ændring af lov om private fællesveje (lovudkast)
3. Konsekvenser for FNs klimamål
En fortsat udrulning af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation
understøtter den fremadrettede indsats i forlængelse af delmålene 8.1 og 8.2
– en højere økonomisk produktivitet gennem diversificering, teknologisk
opgradering og innovation, blandt andet gennem fokus på høj værditilførsel
og arbejdskraftintensive sektorer, samt fremme af udviklingsorienterede
politikker, der støtter produktive aktiviteter, skaber anstændige jobs,
iværksætteri, kreativitet og innovation, og som fremmer en formalisering og
udvikling af mikro-, små- og mellemstore virksomheder, gennem bl.a.
adgang til finansielle tjenesteydelser.
4. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter
Som omtalt under
2.2.,
er det Transportministeriets vurdering, at indførelsen
at meddele tilladelse til etablering m.v. af ledninger, kabler og eventuelt
tilbehør til brug for elektroniske kommunikationsnet og etablering og
udbygning af el-nettet i private fællesveje på landet kan bidrage til at sikre
udviklingen af det digitale Danmark og bidrage til at forbedre den danske
konkurrenceevne.
Ledninger, Kabler og eventuelt tilbehør til brug for elektroniske
kommunikationsnet spiller og forventes i de nærmeste mange år at spille en
stadig større rolle for borgernes muligheder for at kommunikere med
myndigheder og sociale netværk, modtage information i form af radio og
fjernsyn, deltage i samfundsdebatten og bidrage til, at beboere i
landdistrikterne kan deltage aktivt i undervisningstilbud og arbejdslivet, der
kan udføres fra bopælen.
Udbygning af el-nettet vurderes at bidrage til en lettere omstilling til mindre
klimabelastende opvarmningsformer og transportmidler.
Forslaget kan således bidrage til en opbremsning i affolkningen af
landdistrikterne af økonomiske, arbejds- og uddannelsesmæssige grunde.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Det er vanskeligt at estimere de direkte samfundsøkonomiske konsekvenser
af forslaget. Forslaget må, i det omfang det bidrager positivt til udrulningen
af elektroniske kommunikationsnet i de tyndere befolkede dele af landet,
antages at smidiggøre en række administrative processer i samfundslivet,
8
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Høring af forslag til lov om ændring af lov om private fællesveje (lovudkast)
idet kommunalbestyrelserne vil få hjemmel til at bestemme, at udrulningen
kan ske, selvom en grundejer måtte modsætte sig dette. Det vurderes
herudover også at kunne bidrage til en opbremsning af affolkningen af
landdistrikterne samt at forbedre den danske konkurrenceevne inden for
videns- og informationstunge sektorer.
For så vidt angår kommunerne vil en vedtagelse af forslaget isoleret set
medføre negative implementeringskonsekvenser for kommunerne. I og med
at kommunerne ville skulle tage stilling til en type ansøgninger, som de før
har kunnet afvise, vil der være tale om nye, ressourcekrævende
administrative opgaver. Omvendt vil forslaget kunne bidrage til, at
kommunerne fastholder et godt beskatningsgrundlag og bremser
affolkningen af landdistrikterne.
En række usikkerhedsmomenter gør det vanskeligt at give et kvalitativt
estimat over forslagets økonomiske konsekvenser for kommunerne. Der
foreligger ikke valide oplysninger om længden af færdselsarealer i
landzone, som er taget i brug som private fællesveje. Det er endvidere
usikkert, hvor stor en del af dette vejnet, det foreliggende forslag er relevant
for, i og med at ikke alle private fællesveje på landet har beboelse eller
lignende, der potentielt ønskes forsynet med elektroniske
kommunikationsnet. Der foreligger endvidere ikke valide oplysninger om, i
hvor mange tilfælde det ikke lykkes at indgå aftaler, ligesom det er usikkert
hvilke konsekvenser eksistensen af en bestemmelse som den foreslåede §
24 a vil have for lysten og viljen til at indgå aftaler.
Det er intentionen, at der med hjemmel i privatvejslovens § 89, stk. 2, vil
blive fastsat regler, som skal give kommunalbestyrelsen hjemmel til at
kræve et gebyr, som kan dække omkostningerne ved behandlingen af en
ansøgning.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Forslaget vurderes ikke at have negative økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet.
Da der ikke foreligger oplysninger om erstatnings- og
kompensationsniveauet i aftalerne mellem vejejeren og ledningsejeren, vil
et foreløbigt optimistisk estimat være, at forslaget til ny § 24 a vil have
positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, idet mulighederne for
at udrulle kablerne i et konkurrencepræget marked fastholdes. Endvidere må
den afsmittende virkning i form af mere effektive hjemmearbejdspladser
også antages at have positive virkninger for erhvervslivet.
9
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Høring af forslag til lov om ændring af lov om private fællesveje (lovudkast)
Lovforslaget vurderes
erhvervslovgivning.
at
understøtte
de
5
principper
for
agil
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Spørgsmålet om etablering af ledninger, kabler og eventuelt tilbehør, her i
første række til elektroniske kommunikationsnet og udbygning af el-nettet,
er først og fremmest et mellemværende mellem vejarealets ejer og
ledningsejeren. Modtageren af den omhandlede infrastruktur vil ikke altid
være direkte part i aftalen.
For vejarealets ejer kan forslaget til § 24 a i privatvejsloven indebære, at
dennes forhandlingsposition svækkes, i og med at kommunalbestyrelsen
ville kunne meddele den tilladelse, som arealejeren ikke vil meddele.
For slutbrugeren, ejeren af den ejendom, der forsynes med den omhandlede
infrastruktur, vil forslaget indebære en større sikkerhed for, at pågældende
dels kan få tilgang til elektroniske kommunikationsnet fra sin bolig og friere
kunne vælge leverandøren af ydelsen, dels opretholde tidssvarende
forsyning med elektricitet til betjening af de mange dagligdags funktioner,
der i dag forudsætter et driftssikkert og leveringsdygtigt el-net.
8. Klimamæssige konsekvenser
En bedre sikring af, at der kan arbejdes hjemmefra ved hjælp af
højhastighedsnet til elektronisk kommunikation, må antages at bidrage til
en mindre CO
2
-belastning og dermed bidrage positivt til bestræbelserne på
at begrænse klimabelastningen.
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget vurderes at være med til at understøtte målsætningen i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/61/EU af 15. maj 2012 om
foranstaltninger for at reducere omkostningerne ved etablering af
højhastighedsnet til elektronisk kommunikation. En udbygning og
opgradering af elnettet vil understøtte denne digitalisering.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 29. juni 2022 til den 17. august
2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
10
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Høring af forslag til lov om ændring af lov om private fællesveje (lovudkast)
2703626_0011.png
Advokatsamfundet, AE – Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Atea A/S,
Beredskabsstyrelsen, Bolignet A/S, Center for Beredskabskommunikation
(CFB), Danish Cable Protection Commitee DKCPC, Danmarks
Naturfredningsforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening,
Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri,
Dansk Industri (DI - Byggeri), Dansk IT (DIT), Dansk Ledningsejerforum,
Dansk Live, Dansk Metal, Dansk Net A/S, Dansk Vejforening, Danske
Advokater, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Den danske
Landinspektørforening, DI Digital, Energinet, Fagligt Fælles Forbund (3F),
Fibia, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske
Antenneanlæg, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Greenpower
Denmark, IT-Branchen, KL, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes
Fællesråd, NRGi, Parcelhusejernes Landsforening, Praktiserende
Landinspektørers Forening, Radius, Sammenslutning af Danske Småøer,
SEAS-NVE, SEGES, Stofa A/S, TDC Net A/S, Tekniq, Teleindustrien,
Telenor A/S og Telia Danmark A/S.
11. Sammenfattende skema
Positive
Negative
konsekvenser/mindreudgifter konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis (hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for Ingen
stat, kommuner og regioner
Implementeringskonsekvenser Ingen
for stat, kommuner og regioner
Beskedne merudgifter
administration.
Ingen
til
Økonomiske konsekvenser for Potentiel positive økonomiske Ingen
erhvervslivet
konsekvenser.
Administrative konsekvenser Ingen
for erhvervslivet
I det omfang erhvervet gør
brug af bestemmelsen, vil det
medføre,
at
der
skal
indsendes en ansøgning til
kommunalbestyrelsen.
Den afsmittende virkning i
form af muligheden for mere
effektive
11
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Høring af forslag til lov om ændring af lov om private fællesveje (lovudkast)
2703626_0012.png
hjemmearbejdspladser
antages at have positive
virkninger for erhvervslivet.
Administrative konsekvenser Ingen
for borgerne
Ingen
Klimamæssige konsekvenser En bedre sikring af, at der kan Ingen
arbejdes hjemmefra ved hjælp
af
højhastighedsnet
til
elektronisk kommunikation, må
antages at bidrage til en mindre
CO
2
-belastning og dermed
bidrage
positivt
til
bestræbelserne på at begrænse
klimabelastningen.
Miljø-
og
konsekvenser
naturmæssige Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget vil bidrage til en yderligere implementering af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/61/EU af 15.
maj 2012 om foranstaltninger for at reducere omkostningerne
ved etablering af højhastighedsnet til elektronisk
kommunikation.
Er i strid med de fem
principper for implementering
af
erhvervsrettet
EU-
regulering/ Går videre end
minimumskrav
i
EU-
regulering (sæt X)
Nej
12
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Høring af forslag til lov om ændring af lov om private fællesveje (lovudkast)
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af privatvejslovens § 4, at reglerne i §§ 11-24 finder anvendelse
på de private fællesveje i landzone, jf. lov om planlægning, der ikke er
omfattet af § 3, stk. 1 og 2
Det foreslås i
§ 4,
at henvisningen ændres fra ”§§ 11-24” til ”§§ 11-24 b”.
Forslaget til ændring af affattelsen af § 4 er en konsekvensrettelse af
lovforslagets § 1, nr. 2, således at der i § 4 henvises til alle bestemmelser i
privatvejsloven vedrørende private fællesveje på landet.
Til nr. 2
Ved private fællesveje forstås i henhold til § 10, nr. 3, i privatvejsloven,
veje, gader, broer eller pladser, der ikke er en offentlig vej, jf. nr. 1, og som
fungerer som færdselsareal for anden ejendom end den ejendom, som
færdselsarealet ligger på, når ejendommene ikke har samme ejer.
Ved private fællesstier forstås i henhold til privatvejslovens § 10, nr. 4,
færdselsareal, der fortrinsvis er forbeholdt gående, cyklende eller ridende
færdsel, og som fungerer som færdselsareal for anden ejendom end den
ejendom, som færdselsarealet ligger på, når ejendommene ikke har samme
ejer.
Udgangspunktet i privatvejsloven er, at lovens bestemmelser om private
fællesveje finder tilsvarende anvendelse på private fællesstier. Det fremgår
af lovens § 2, stk. 2.
I privatvejsloven sondres mellem private fællesveje på landet og private
fællesveje i byer og bymæssige områder.
De private fællesveje i byer og bymæssige områder administreres efter
lovens byregler, §§ 25-86. De er nærmere geografisk afgrænset i lovens § 3,
stk. 1, som private fællesveje i Københavns Kommune og i områder, der
efter reglerne i lov om planlægning er beliggende i byzone eller
sommerhusområde. Kommunalbestyrelsen kan endvidere med hjemmel i
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Høring af forslag til lov om ændring af lov om private fællesveje (lovudkast)
privatvejslovens § 3, stk. 2, bestemme, at private fællesveje i nærmere
afgrænsede områder i landzone skal administreres efter lovens byregler, når
disse områder har en bymæssig karakter eller er planlagt hertil. Sidstnævnte
bestemmelse finder således anvendelse på private fællesveje i en række
landsbyer.
Private fællesveje, der ikke er omfattet af ovennævnte geografiske
afgrænsning, administreres i henhold til privatvejslovens § 4 som private
fællesveje på landet, dvs. efter lovens afsnit II, §§ 11-24.
For så vidt angår private fællesveje i byer og bymæssige områder indeholder
privatvejsloven i §§ 67-70 c særlige bestemmelser om opgravning m.m. af
vejarealet og etablering m.v. af ledninger og deres tilbehør i private
fællesveje og private fællesstier. Det kræver kommunalbestyrelsens
tilladelse, hvis en ledningsejer ønsker at placere ledninger m.m. i en privat
fællesvej, og grundejerne kan ikke modsætte sig, at en tilladelse udnyttes.
Til gengæld skal vejmyndigheden i forbindelse med fastsættelsen af vilkår
for sin tilladelse også varetage de vedligeholdelsesforpligtede grundejeres
interesser bedst muligt. Bestemmelsen i § 67 om gravetilladelser henviser
til bestemmelserne i §§ 73-76 i lov nr. 1520 af 27. december 2014 om
offentlige veje m.v., som ændret ved lov nr. 1895 af 29. december 2015, lov
nr. 658 af 8. juni 2016, ved § 4 i lov nr. 175 af 21. februar 2017, lov nr. 2082
af 21. december 2020, lov nr. 434 af 16. marts 2021 og ved § 19 i lov nr.
412 af 4. april 2022 (vejloven). Heraf fremgår bl.a., at ledningsejeren skal
have afsøgt eventuelle koordinationsmuligheder mellem sit planlagte
gravearbejde og andre mulige gravearbejder i vejarealet, jf. § 74, ligesom
vejmyndigheden kan fastsætte relevante, saglige og proportionale vilkår, jf.
§ 76, for sin tilladelse.
Der findes ikke bestemmelser for de private fællesveje på landet, der svarer
til disse bestemmelser.
Her beror placeringen af ledninger m.v. på privatretlige aftaler mellem
vejarealets ejer og de respektive ledningsejere.
Det foreslås i
§ 24 a, stk. 1, 1. pkt.,
at kan der ikke opnås enighed mellem
vejarealets ejer og ledningsejer om vilkårene for placering af ledning, kabler
og eventuelt tilbehør hertil i det areal, der er taget i brug for en privat
fællesvej eller privat fællessti, herunder rabatarealer, kan
kommunalbestyrelsen meddele tilladelse til, at de omhandlede ledninger,
kabler og eventuelt tilbehør placeres i den private fællesvej eller den private
fællessti til forsyning af tilgrænsende eller nærliggende ejendomme på
gæsteprincippets vilkår, jf. § 70.
14
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Høring af forslag til lov om ændring af lov om private fællesveje (lovudkast)
Tilbehør i forbindelse med kabler og ledninger til brug for elektroniske
kommunikationsnet og elnettet skal forstås som udstyr, som er nødvendigt
af hensyn til driften af ledningerne eller kablerne. Det vil eksempelvis være
tekniskabe og brønde. En forudsætning for anbringelse af tilbehøret på den
private fællesvejs areal er, at det ikke forringer vejens funktion som
færdselsareal ved at indsnævre kørebanearealet.
Forslaget til ny § 24 a, stk. 1, adskiller sig på to henseender markant fra de
gældende regler i §§ 67 til 70 c.
For det første vil kommunalbestyrelsen ikke altid skulle træffe
afgørelse/meddele tilladelse i sager efter den foreslåede § 24 a, således som
tilfældet er for private fællesveje i byer og bymæssige områder. Det
teoretiske og praktiske udgangspunkt er, at kommunalbestyrelsen og
dermed forslaget til ny § 24 a, stk. 1, først vil komme i spil, når en af
aftaleparterne, formentlig oftest ledningsejeren, retter henvendelse til
kommunen og forelægger den sammenbrudte forhandlingssituation.
For det andet vil forslaget i § 24 a, stk. 1, kun finde anvendelse på et areal,
der er
taget i brug
som privat fællesvej. Det vil sige, at
kommunalbestyrelsen modsat bestemmelsen i lovens § 69 om ledninger,
kabler m.v. i arealer, der er udlagt til brug for (senere) private fællesveje,
ikke kan træffe beslutninger om de arealer, der blot henligger som en
reservation til senere brug som privat fællesvej eller privat fællessti på
landet.
En eventuel tilladelse fra kommunalbestyrelsen skal efter forslaget
meddeles på gæsteprincippets vilkår, jf. det lovfæstede gæsteprincip i
privatvejslovens § 70, for således grundlæggende at respektere vejejerens
ejendomsret. En eventuel fravigelse af gæsteprincippet vil kunne aftales
samtidigt eller efterfølgende mellem arealets ejer og ledningsejeren.
Forslaget adskiller sig også på et andet punkt fra det almindelige
udgangspunkt vedrørende vejmyndighedens administration af private
fællesveje på landet.
Private fællesveje på landet skal først og fremmest tjene som færdselsareal
for ejerne af de vejberettigede ejendomme, og vejmyndigheden kan med få
undtagelser ikke inddrage hensynet til andre brugere af vejen, når den
træffer afgørelser efter privatvejslovens regler i lovens afsnit II.
15
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Høring af forslag til lov om ændring af lov om private fællesveje (lovudkast)
Med henblik på at sikre, at den brede politiske aftale af 21. december 2021
kan realiseres, foreslås det, at bestemmelsen ikke begrænses til føring af
ledninger, kabler og eventuelt tilbehør til kontaktpunkter på vejberettigede
ejendomme, men at den finder anvendelse på tilgrænsende og nærliggende
ejendomme.
Det foreslås i
§ 24 a, stk. 1, 2. pkt.,
at en tilladelse forudsætter, at ledning,
kabel eller tilbehør er omfattet af bestemmelser fastsat af
transportministeriet, jf. stk. 7. Transportministeren vil således i en
bekendtgørelse fastsætte, hvilken type af ledninger, kabler eller tilbehør,
som vil være omfattet af den nye hjemmel for kommunalbestyrelsen til at
træffe afgørelse.
Bestemmelsen skal være med til at fremtidssikre bestemmelsen, da det på
nuværende tidspunkt ikke er muligt at forudse, hvilken type af ledninger,
kabler og tilbehør, hvor det samlet set vurderes kritisk at lette adgangen.
Det er i første omgang intentionen, at ministeren udsteder en bekendtgørelse
som omfatter ledninger, kabler og tilbehør til brug for elektroniske
kommunikationsnet samt el-ledninger.
Det foreslås i §
24 a, stk. 2,
at
en ansøgning tidligst kan indgives til
kommunalbestyrelsen, når det kan sandsynliggøres, at der ikke er enighed
og heller ikke udsigt til enighed, eller når arealejeren ikke har besvaret
ledningsejerens anmodning senest 2 måneder efter modtagelse af
anmodningen, medmindre særlige årsager gør sig gældende.
Konstateringen af eller dokumentationen for, at der har være en forudgående
dialog, og at der ikke har kunnet opnås enighed mellem arealejeren og
ledningsejeren, vil efter Transportministeriets vurdering f.eks. kunne
dokumenteres eller sandsynliggøres af ledningsejeren ved fremlæggelse af
skriftlige henvendelser, der ikke er besvaret eller er afslået, ved
fremlæggelse af mailkorrespondance m.v.
Skulle en grundejer omgående afvise en anmodning fra en ledningsejer på
sådan vis, at der ikke kan forventes opnået enighed, kan ledningsejeren
omgående anmode vejmyndigheden om en tilladelse. I den situation vil
ledningsejeren ikke skulle afvente 2 måneder før en ansøgning kan sendes
til vejmyndigheden. Det afgørende er, at ledningsejeren på almindelig
privatretligt grundlag har forsøgt at indgå en aftale med vejejeren.
16
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Høring af forslag til lov om ændring af lov om private fællesveje (lovudkast)
I forhold til spørgsmålet om fravigelsen af fristen på 2 måneder på grund af
særlige årsager gør sig gældende, vil dette bero på en konkret vurdering. Der
er tale om en undtagelse til hovedreglen, som derfor også medfører, at der
skal ligge tungtvejende grunde til, at en grundejer ikke har reageret inden
for 2 måneder. Et eksempel herpå vil kunne være en længerevarende
indlæggelse på grund af et sygdomsforløb.
Det foreslås i
24 a, stk. 3, 1. pkt,
at § 70 a finder anvendelse ved en ansøgning
efter dette kapitel.
Det følger af § 70 a, stk. 1, i lov om private fællesveje, at en ansøgning efter
§ 66, stk. 1, og §§ 67-69 skal indgives til kommunalbestyrelsen ved
anvendelse af den digitale løsning, som kommunen stiller til rådighed.
Forslaget vil indebære, at ansøgninger om tilladelse efter stk. 1 fortrinsvis
indgives digitalt til kommunalbestyrelsen i overensstemmelse med den
gældende bestemmelse i § 70 a.
Det foreslås i
24 a, stk. 3, 2. pkt.,
at §§ 74-76 i lov om offentlige veje m.v.
Endvidere finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med ansøgningen og
tilladelsen.
§ 74 i lov om offentlige veje indeholder en pligt til, at den, der planlægger
at ansøge om tilladelse til at foretage forandringer på et vejareal, så tidligt
som muligt skal drøfte det planlagte arbejde med andre graveaktører med
henblik på at undersøge, om flere gravearbejder kan koordineres.
Det følger af § 75 i lov om offentlige veje, at en ansøgning skal indeholde
oplysning om resultatet af de drøftelser og undersøgelser, som fremgår af §
74.
I § 76, stk. 1, i lov om offentlige veje fremgår det, at vejmyndigheden kan
lade tilladelser være betinget af vilkår. I § 76, stk. 2, er opregnet, hvad der
bl.a. kan fastsættes vilkår om.
Forslaget vil bl.a. bidrage til, at eventuelle gravearbejder i forbindelse med
etablering og eftersyn af kabler til brug for elektroniske kommunikationsnet
så vidt muligt koordineres med andre grave- og vedligeholdelsesarbejder på
vejen.
17
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Høring af forslag til lov om ændring af lov om private fællesveje (lovudkast)
Det foreslås i
§ 24 a, stk. 4,
at kommunalbestyrelsen skal betinge en
tilladelse efter stk. 1 af, at ledningsejeren 1) yder vedkommende grundejere
erstatning for eventuel skade ved anbringelse eller tilstedeværelse samt ved
eftersyn og istandsættelse af de omhandlede ledninger, kabler og eventuelt
tilbehør hertil, 2) retablerer vejareal og arbejdsareal efter endt arbejde og 3)
skriftligt underretter kommunen om, at retableringsarbejderne er
gennemført.
Forslaget vil give kommunalbestyrelsen udtrykkelig hjemmel til at fastsætte
saglige vilkår for sin tilladelse, hvorved kommunen får mulighed for dels at
beskytte de vedligeholdelsesforpligtede grundejeres interesser, dels at sikre
en rimelig fremdrift i ledningsarbejdet og dermed at vejen kan tjene sit
primære formål som adgangsvej til ejendomme eller deres lodder.
Dette svarer til de hensyn til de vedligeholdelsesforpligtede grundejere, som
kommunalbestyrelsen efter de gældende regler i §§ 67 og 68 skal varetage
på private fællesveje i byer og bymæssige områder i forbindelse med
tilladelser til opgravning m.m. og arbejder på ledninger m.m. i eksisterende
private fællesveje. Der er dels tale om obligatoriske vilkår dels om konkrete
fakultative vilkår.
Det foreslås i
§ 24 a, stk. 5,
at arbejder på ledninger, kabler og eventuelt
tilbehør skal ske med mindst 3 ugers varsel. Ledningsejeren kan dog udføre
uopsættelige reparationer af de omhandlede ledninger, kabler og eventuelt
tilbehør uden underretning af vejarealets ejer.
Forslaget vil i overensstemmelse med det almindelige udgangspunkt, som
bl.a. er gentaget i bekendtgørelse n. 802 af 18. juni 2018
om gravearbejder
i offentlige vejarealer og private fællesveje i byer og bymæssige områder,
indebære, at det ikke kræver særskilt tilladelse at udføre uopsættelige
reparationer af ledninger, der lovligt er placeret i vejarealet.
Øvrige arbejder
på kabler m.v., fx i forbindelse med løbende vedligeholdelse eller tilsyn med
kablerne, skal ske med mindst 3 ugers varsel.
Det foreslås i
§ 24 a, stk. 6,
at
grundejerne ikke kan modsætte sig udførelsen
af arbejder, hvortil der er meddelt tilladelse efter stk. 1, og varslede arbejder
eller uopsættelige reparationer efter stk. 5.
Det vil betyde, at grundejerne ikke kan modsætte sig de ledningsarbejder,
hvortil der er meddelt tilladelse efter stk. 1, ledningsejeren løbende
18
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Høring af forslag til lov om ændring af lov om private fællesveje (lovudkast)
vedligeholdelse og forbedringer af de ledninger, kabler og eventuelt
tilbehør, der er placeret i og på vejarealet i henhold til en tilladelse efter §
24 a, stk. 1, eller som er uopsættelige reparationsarbejder, fx ledningsbrud.
Det foreslås i
§ 24 a, stk. 7,
at indsætte en bemyndigelse for
transportministeren til nærmere at fastsætte, hvilke typer infrastruktur der
skal være omfattet af stk. 1.
Denne bemyndigelse tænkes i første omgang til skulle anvendes på kabler
til elektroniske kommunikationsnet samt ledninger og kabler i forbindelse
med opgradering af el-nettet.
Elektroniske kommunikationsnet skal forstås i overensstemmelse med
definitionen i § 2, stk. 4, i lovbekendtgørelse 955 af 17. juni 2022 om
elektroniske kommunikationsnet og –tjenester (herefter teleloven), hvoraf
det følger, at det omfatter: Transmissionssystemer, uanset om de bygger på
en permanent infrastruktur eller centraliseret administrationskapacitet, og,
hvor det er relevant, koblings- og dirigeringsudstyr og andre ressourcer,
herunder net-elementer, der ikke er aktive, som gør det muligt at overføre
signaler ved hjælp af trådforbindelse, radiobølger, lyslederteknik eller andre
elektromagnetiske midler, herunder satellitnet, jordbaserede fastnet
(kredsløbs- og pakkekoblede, herunder i internettet) og mobilnet,
elkabelsystemer, i det omfang de anvendes til transmission af signaler, net,
som anvendes til radio- og tv.
Transportministeren vil efterfølgende kunne bestemme, at andre typer
infrastruktur ligeledes skal være omfattet af ordningen i stk. 1, såfremt
tungtvejende forsyningsmæssige og samfundsmæssige hensyn taler herfor.
Det foreslås i
§ 24 b, stk. 1, 1. pkt.,
at ledningsejeren skal tinglyse en
ledningsdeklaration om anlæggets tilstedeværelse i eller på vejarealet eller
stiarealet.
Forslaget vil sikre ledningsejerens ret til at beskytte sine ledninger, kabler
og eventuelt tilbehør ved at have ret til at få tinglyst en deklaration om
kablets tilstedeværelse.
Det foreslås i
§ 24 b, stk. 1, 2. pkt.,
at
ledningsdeklarationen kan tinglyses
uden arealejerens samtykke.
19
 TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Høring af forslag til lov om ændring af lov om private fællesveje (lovudkast)
Bestemmelsen skal sikre, at der kan ske tinglysning selvom en arealejer ikke
måtte ønske at give sit samtykke.
Det foreslås i
§ 24 b, stk. 2, 1. pkt.,
at ledningsejeren afholder udgifterne til
tinglysning efter stk. 1.
Det foreslås i
§ 24 b, stk. 2, 2. pkt.,
at ledningsejeren endvidere afholder
udgifterne i forbindelse med en aflysning af en ledningsdeklaration som
nævnt i stk. 1.
Selvom bestemmelserne i privatvejslovens §§ 68 og 69 om etablering af
ledninger m.m. i private fællesveje og udlagte private fællesveje i byer og
bymæssige områder ikke indeholder en tilsvarende udtrykkelig regel, er den
udtryk for det almindelige princip, at den, der har interessen i at beskytte sit
formuegode eller rettighed ved en deklaration, afholder udgifterne hertil.
Princippet har også fundet udtryk i vejlovens § 127, stk. 3.
Til § 2
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2024.
Det følger af privatvejslovens § 108, at loven ikke gælder for Færøerne og
Grønland, hvorfor de foreslåede ændringer ikke gælder for Færøerne og
Grønland.
20