Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 170
Offentligt
2702541_0001.png
Fra:
Ove Holm [mailto:[email protected]]
Sendt:
4. maj 2023 13:46
Emne:
DTL-Danske Vognmænd ønsker foretræde med forslag om en revisionsklausul til L 74 om vejafgift på
lastbiler
Til Folketingets Skatteudvalg,
CC.: Folketingets Transportudvalg,
DTL-Danske Vognmænd er af mange grunde grundlæggende imod L 74 om vejafgift på lastbiler, hvilket
også klart fremgår af vores høringssvar fra oktober 2022, se side 44-49:
L 74 Bilag 1 Høringssvarpdf (ft.dk).
Uanset det skal DTL-Danske Vognmænd anmode om foretræde for Folketingets Skatteudvalg i forbindelse
med behandlingen af L 74 om vejafgift på lastbiler, hvor vi gerne vil fremføre et forslag om en
revisionsklausul i loven.
Dette bør ske, som udmøntning af den politiske
aftale
fra 29. marts 2023 om kilometerbaseret vejafgift for
lastbiler fremgår bl.a. følgende:
”Særligt den kilometerbaserede vejafgift er forbundet med implementeringstid. Aftalepartierne er derfor
enige om, at partierne vil mødes halvårligt i Skatteministeriet for at gøre status og se på rammerne for
implementeringen af vejafgiften mv., herunder om der er behov for justeringer.”
Venstres erhvervsskatteordfører MF Kim Valentin har gentagne gange i pressen, samt ikke mindst under
førstebehandlingen af L74, fremhævet, at dette afsnit er blevet indsat på foranledning af Venstre. Venstre
har dermed opnået imødekommelser i forhold til forliget om en vejafgift på lastbiler, hævder ordføreren.
Der henvises bl.a. til citater fra i Mobility Watch 4. april 2023. Se bilag nederst i denne mail.
Det er vurderingen hos DTL, at en sådan klausul i sin udformning og ramme ikke i tilfredsstillende grad er
egnet til at forpligte hverken aftaleparterne eller efterfølgende regeringer eller aftaleparter. Der er tale om
et parlamentarisk forlig, der kan ændres af den efterfølgende parlamentariske situation.
Det er derfor DTL’s opfattelse, at skal en sådan passus på nogen måde have en mere (juridisk) bindende
karakter, bør den udmøntes i en revisionsklausul i både lovtekst og bemærkninger.
En forankring i loven sikrer således, at der sker en løbende kvalificeret vurdering af lovens virkninger på
erhverv og klima forud for lovens planlagte ikrafttrædelse pr. 1. januar 2025.
Forankring af aftalen i loven kunne ske med en revisions-paragraf i lovens Kapitel 10 med Ikrafttrædelses-
og overgangsbestemmelser m.v. Bestemmelsen bør bl.a. have følgende indhold:
Hvert halve år og første gang i december 2023 udarbejdes en statusrapport, der beskriver
udviklingen i ladeinfrastrukturen og en fremskrivning af potentialet for lastbiler i perioden 2025 –
2030.
Der udføres løbende en markedsundersøgelse af tekniske udvikling af elektriske lastbiler herunder
batteriernes vægt, kapacitet og ladetider samt udviklingen i prisen på elektriske lastbiler.
Der foretages en løbende opfølgning på Eucaris og mulighederne for håndhævelsen af vejafgiften
for udenlandske lastbiler herunder ikke mindst opkrævningen af bøder bliver klar til tiden.
Om dette skal ske i Skatteudvalget eller et andet forum, skal selvfølgelig afklares.
TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Henvendelse af 4/5-23 vedrørende lovforslag nr. L 74 om vejafgift for lastbiler, fra DTL
2702541_0002.png
Der bør i samme forbindelse gives en hjemmel til skatteministeren til at udskyde ikrafttrædelsen til et
senere tidspunkt, såfremt revisionen giver sagligt grundlag herfor.
Med venlig hilsen
Ove Holm
Underdirektør
Erhvervspolitisk chef
DTL - Danske Vognmænd
Grønningen 17, mezz
1270 København K
Tlf.:
+45 7015 9500
Mobil: +45 2344 2909
Bilag:
Venstre har svært ved at redegøre for grøn effekt af omstridt vejafgift: "Det kommer jeg ikke tættere" —
MobilityWatch
UDDRAG:
Ifølge Kim Valentin har Venstre fået justeret et par punkter i aftalen, der betyder, at kørslen uden for landet
største byer bliver ramt knap så hårdt.
Desuden er det nu også en del af aftalen, at forligskredsen skal mødes hvert halve år for at drøfte
udviklingen på området.
Det er især den sidste del af aftalen, som erhvervsskatteordføreren sætter sin lid til kan ende med at ændre
noget.
Hvad forventer du, at der kan komme ud af de drøftelser?
”Teknologien er ikke til stede i dag, og der har vi så aftalt at mødes hvert halve år for at diskutere, hvad det
er for en teknologi, der er til stede, og diskutere implementeringstiden og -rammerne,” siger han.
I et interview med Børsen lød det fra Kim Valentin, at regningen ”helt sikkert” vil blive sendt videre.
Hvis vognmændene ”helt sikkert” vil gøre det, hvorfor skulle det så sikre en grøn omstilling af transporten?
”Det er jo det, der ligger i, at man kigger på det hvert halve år, så man kan se, hvordan teknologien udvikler
sig. Som det er i øjeblikket, så sender de regningen videre til brugerne.”