Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 164
Offentligt
2696072_0001.png
Folketingets transportudvalg
Christiansborg
1240 København K
Vestre Boulevard 7
9600, Aars
25. april 2023
Ny vejafgift svækker konkurrenceevnen for landområdernes virksomheder
I kommunerne er vi med til at gå forrest i at omsætte de nationale klimaambitioner til konkret handling, og
bakker også op om, at omstillingen af transporterhvervet er en forudsætning for at realisere det samlede mål
om klimaneutralitet i 2050.
Som i hele den grønne omstillingen er det dog vigtigt kontinuerligt at afveje reduktioner i udledninger med de
afledte konsekvenser for det omkringliggende samfund. Med den kilometerbaserede afgift på
lastbiltransporten vurderer vi, at aftalepartierne har overset den geografiske skævvridning, hvor særligt
vejgodstransport i Nordjylland og Vestjylland rammes, fordi der køres ekstra mange kilometer i forbindelse
med fragt af varer og gods.
Der er risiko for, at virksomheder længst væk fra motorvejsnettet og transportknudepunkter vil blive ramt af
stigende udgifter, hvilket betyder reduceret konkurrenceevne og lavere forrentning af deres investeringer.
Det vil skabe incitamenter for at flytte virksomhederne tættere på en bedre infrastruktur, og konsekvenserne
heraf vil i så fald være yderligere centralisering fra land til by med tab af arbejdspladser og potentiel
affolkning af visse landområder som følge.
Vi opfordrer aftalepartierne til at finde løsninger, så denne skævvridende effekt ikke træder i kraft med
implementering af den nye vejafgift. I aftalen er der allerede en differentieret afgift i miljøzoner, hvor
afgiftssatsen er 50 % højere. Således kunne der indføres zoner i områder langt fra transportknudepunkter,
hvor afgiften reduceres.
Samtidig opfordrer vi til, at omstillingen til grøn vejgodstransport understøttes fra statslig side, så lade- og
optankningsmuligheder af grønne drivmidler er til rådighed i hele landet og ikke kun i de tætbefolkede
områder, som er mest rentable for udbyderne. Ellers bidrager det blot til yderligere skævvridning, hvor
transportknudepunkter og byernes styrkeposition styrkes, og landområdernes forudsætning for vækst og
udvikling svækkes.
Vi opfordrer til, at der udtænkes en vejafgift, som skaber grøn omstilling uden at skabe lokal afvikling.
Med venlig hilsen
Hans Ejner Bertelsen
Borgmester, Morsø Kommune
Birgit S. Hansen
Borgmester, Frederikshavns Kommune
Søren Smalbro
Borgmester, Hjørring Kommune
Thomas Kastrup-Larsen
Borgmester, Aalborg Kommune
Mogens Christen Gade
Borgmester, Jammerbugt Kommune
Tobias Birch Johansen
Læsø Kommune
Per Bach Laursen
Borgmester, Vesthimmerlands Kommune
Jesper Greth
Borgmester, Rebild Kommune
Mikael Klitgaard
Borgmester, Brønderslev Kommune
Mogens Jespersen
Borgmester, Mariagerfjord Kommune
Niels Jørgen Pedersen
Borgmester, Thisted Kommune
Vesthimmerlands Kommune
Vestre Boulevard 7
9600 Aars
Tel. 99 66 70 00
www.vesthimmerland.dk