Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 162
Offentligt
Notat
Til: TRM til brug for trafikministerens besvarelse af udvalgsspørgsmål
10. april 2023
Stinne Henriksen
Programdirektør
Hensyn til ikke-digitale borgere i digitaliseringen af rejsekortet
Dette notat redegør kort for, hvordan der i digitalisering af rejsekortet er taget højde for de dele af befolkningen, som
ikke har en smartphone eller ikke kan betjene en smartphone.
Baggrund: Spørgsmål 33 af 24. marts 2023 fra Betina Kastbjerg (DD)
til
Udvalget for Digitalisering og It:
”Er
der ved digitalisering af rejsekortet taget højde for de dele af befolkningen, som ikke har en smartphone eller har
problemer med at betjene en smartphone som følge af f.eks. fysisk handicap? I bekræftende fald bedes ministeren
oplyse, hvordan der er taget højde herfor, og hvilke borgergrupper der er inddraget i udviklingen af alternative
selvbetjeningsløsninger.”
Digitaliseringen af rejsekortet har fokus på digital inklusion og alternativer til de ikke-digitale brugere
Som en del af Rejsekort & Rejseplan A/S’ udvikling af fremtidens digitale rejsekort er der igangsat et særskilt projekt
med henblik på at udvikle en løsning for de borgere, der i dag er Rejsekort-kunder, og som
ikke
har en smartphone
eller
ikke
kan anvende den digitale løsning af andre grunde. Projektet dækker ikke de kunder i den kollektive
transport, der i dag anvender specifikke løsninger fra trafikvirksomhederne til at anvende den kollektive transport
(eks. Ukraine-billetterne).
Formålet med projektet er at udvikle en landsdækkende ikke-digital løsning, som dels ikke stiller slutkunder væsentligt
ringere i forhold til de planlagte digitale løsninger bl.a. i form af prisen for en billet, og dels gør det muligt på sigt at
udfase det nuværende Rejsekort-system, som pga. forældet teknologi og omfattende infrastruktur er ufleksibelt og
uforholdsmæssig dyrt at opretholde.
Projektet har ind til videre identificeret fem forskellige kundesegmenter, som forventes at blive udfordret ved at skulle
selvbetjene sig på farten med et digitalt Rejsekort som app på en smartphone:
1.
2.
3.
4.
5.
Borgere uden smartphone (alle aldersgrupper men særligt fokus på børn og ældre)
Digitalt utrygge borgere
Borgere med fysiske funktionsnedsættelser
Borgere med kognitive og psykiske funktionsnedsættelser
Borgere uden betalingskort
Et indledende estimat af ovenstående målgruppers størrelse indikerer, at det drejer sig om ca. 600-700.000 personer
svarende til cirka 10-12 % af befolkningen. Det skal understreges, at det ikke er alle disse personer, som i dag betjener
sig af det nuværende Rejsekortsystem, hvorfor det reelle tal forventes at være lavere.
Projektets foreløbige analyse af brugerbehov viser, at der er tale om en sammensat målgruppe med meget forskellige
behov. Samtidig indikerer projektets indledende dialog og møder med interesseorganisationer og
Digitaliseringsstyrelsens ”Netværk for digital inklusion”, at
den foretrukne løsning blandt målgrupperne er at blive
inkluderet i de digitale løsninger. Mange borgere ønsker at bruge et digitalt Rejsekort, men deres brug er betinget af
Rejsekort & Rejseplan A/S
•
Automatikvej 1
•
DK-2860 Søborg
1/2