Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 16
Offentligt
NYHEDSBREV │ 2022-2023 │
24. OKTOBER 2022
Kommissionens arbejdsprogram for
2023
Kommissionen præsenterede den 18. oktober 2022 sit
arbejdsprogram for 2023. Programmet fokuserer på den
grønne og digitale omstilling og afspejler samtidig kriserne
i 2022 forårsaget af Ruslands krig i Ukraine.
Nye initiativer
Kommissionens arbejdsprogram giver en indikation af, hvilke forslag, der vil blive
fremsat i løbet af 2023. Arbejdsprogrammet for 2023 er præget af det seneste års
kriser
–
Ruslands krig i Ukraine, energikrisen, den stigende inflation samt
klimakrisen
–
samtidig med at den grønne og digitale omstilling forsat er af høj
prioritet for Kommissionen.
På den grønne dagsorden vil Kommissionen blandt andet foreslå en omfattende
reform af EU's energimarked, herunder afkobling af priserne på el og gas, samt
oprettelse af en ny europæisk brintbank.
På det digitale område kommer der blandt andet en EU-retsakt om råstoffer af
kritisk betydning og en revision af direktivet for forsinket betaling, der skal bidrage
til at mindske byrderne for SMV'er i en tid med økonomisk usikkerhed.
Arbejdsprogrammet for 2023 indeholder i alt 43 nye initiativer
–
eller pakker
–
fordelt på 6 overskrifter svarende til Kommissionens overordnede prioriteter:
1. En europæisk grøn pagt
2. Et Europa klar til den digitale tidsalder