TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Analysen "Grøn transport kræver bedre samspil - International analyse viser at stat og kommuner kan opnå mere sammen", fra CONCITO

Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 151
Offentligt

POLICY BRIEF

–

12. april 2023

Grøn transport kræver bedre samspil

– International analyse viser at stat og kommuner kan opnå mere sammen

Transport står for næsten 30% af Danmarks drivhusgasudledninger. Selvom der kommer flere elbiler

på markedet, går det alt for langsomt med transportsektorens grønne omstilling. Internationale analy-

ser peger på, at der bør arbejdes på flere fronter, med at

forebygge transportbehov, overflytte trafik

til grøn mobilitet og

omstille

køretøjer og brændstoffer til nulemission. Samtidig understreger forsk-

ningen, at det er vigtigt at koordinere indsatsen mellem stat, regioner og kommuner. Dette for at

undgå, at niveauerne spænder ben for hinanden, men i stedet trækker på samme hammel.

I Danmark har næsten alle kommuner taget fat på den grønne omstilling af transporten som led i de-

res DK2020-klimahandlingsplaner.

Men flere steder løber man panden mod en mur, når målene skal

omsættes i handling. Lovgivning, økonomi, manglende styringsmuligheder, og løsrevne statslige tiltag

opleves ofte som barrierer, der gør det svært at løfte udfordringen. Der savnes klare nationale strate-

gier og rammer, som sikrer, at de lokale ambitioner og indsatser kan komme i spil på bedste vis.

For at belyse denne udfordring nærmere har CONCITO sammen med University of Leeds i England

analyseret samspillet mellem staten og kommunerne i transportens klimaomstilling i hhv. Storbritan-

nien, Sverige og Danmark. Analysen er publiceret i rapporten

ALIGNING TRANSPORT DECARBONI-

SATION ACROSSS POLICY LEVELS.

I analysen har vi set på:

•

i hvilket omfang og hvordan understøttes lokal indsats for klimavenlig transport med centralt

koordinerede initiativer?

hvilke styrker og svagheder er der ved de tilgange, som anvendes?

hvordan kan koordineringen på tværs af niveauer på den baggrund styrkes i Danmark?

Analysen viser, at der er mange måder hvorpå indsatsen for grøn omstilling af transporten kan koor-

dineres. Frivillige initiativer som det danske DK2020 kan fx spille en vigtig rolle i samordning af viden,

metoder og procedurer. Det er dog et vigtigt skridt at anerkende, at stat, regioner og kommuner skal

spille aktivt sammen om at løfte opgaven. Her har Danmark endnu ikke nogen klar central strategi el-

ler institutionel forankring til at styrke indsatsen på det lokale niveau.

Her peger analysen på, at Danmark kan hente inspiration hos andre lande. I både Sverige og Storbri-

tannien har regeringen indført flere strategier, som har til hensigt at fremme den kommunale indsats

for at koble mobilitet og klima sammen.

Det er endnu for tidligt at sige, hvor meget CO2-reduktion disse internationale initiativer konkret vil

levere og til hvilken CO2-skyggepris, men det er interessant at ordningerne inddrager både klima,

mobilitet og bedre bykvalitet, og at de bakkes bredt op af både statslige og lokale myndigheder og

eksterne eksperter og aktører.

På baggrund af studiet har CONCITO formuleret følgende anbefalinger til at styrke koordineringen

mellem det centrale og lokale niveau i Danmark:

DK2020 planerne kan se her

https://realdania.dk/projekter/dk2020

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Analysen "Grøn transport kræver bedre samspil - International analyse viser at stat og kommuner kan opnå mere sammen", fra CONCITO

1) Opstil en klar national strategi for transportens dekarbonisering frem mod klimaneutralitet, mhp. at

reducere usikkerheden hos borgere, erhvervsliv og lokale myndigheder.

I Sverige er der opstillet et ambitiøst sektormål for transportens klimaomstilling på 70% reduktion fra 2010-

2030. Det medvirker til at drive en strategi med tre ben, hvor de to handler om køretøjer og brændstoffer og det

tredje om det der kaldes ’et transporteffektivt samfund’. Altså et samfund som ikke overproducerer og

-forbru-

ger transportydelser men sørger for at udnytte eksisterende transportmidler og infrastruktur bedst muligt. Især i

det tredje ben tillægges regioner og kommuner en vigtig rolle.

Det vil være naturligt at udvikle en dansk strategi for transportens dekarbonisering som led i en kommende mo-

bilitetsplan, som mange aktører har opfordret Regeringen til at levere. Under alle omstændigheder vil det være

nødvendigt at påbegynde konkretiseringen af den kommende udvikling i transportsektoren, set i lyset af skær-

pede klimamål fra EU og Regeringens egen fremrykning af målet om klimaneutralitet til 2045. Erfaringen fra

Storbritannien er, at diskussionen bliver mere fokuseret, så snart det anerkendes, at alle sektorer skal sætte kurs

mod nulemission i løbet af få årtier. Strategien bør udmøntes gennem et forpligtende samarbejde på tværs af

myndigheder med centrale virkemidler og kompetencer ift. transport, mobilitet, klima og tilgængelighed.

2) Anerkend kommunernes potentiale og rolle i at fremme transportens dekarbonisering, herunder

både tiltag som direkte understøtter den nationale implementering og tiltag der trækker på kommu-

nernes egne forudsætninger og virkemidler og det lokale demokrati.

I både Storbritannien og Sverige anerkender Regering og Parlament klart, at den lokale indsats forankret i det

lokale demokrati er vigtig for at nå de nationale klimamål. Dette gælder også konkret for kommunernes og regi-

oners roller i omstillingen af transport og mobilitet.

For eksempel har Storbritannien formuleret en samlet strategi for transportsektorens dekarbonisering med seks

’ben’. Et af benene handler om hvad der kaldes ’Place-Based Decarbonisation’ (PBD), altså klimaomstilling som

tager afsæt i de lokale forudsætninger og muligheder og det lokale demokrati. Her understøtter staten ved ek-

sempelvis at medfinansiere udrulningen af lokalt udarbejdede transporthandlingsplaner, hvor der er opstillet

lokale klimamål. Det er påvist at PBD-tilgangen i nogle tilfælde kan levere CO2-reduktioner mere effektivt end

’one-size-fits-all’ nationale indgreb.

I Danmark ses ikke mange tegn på en tilsvarende anerkendelse af det lokale niveau, og der bruges formentlig af

samme grund ikke mange centrale ressourcer på at belyse hvor og hvordan den lokale indsats kan levere rele-

vante bidrag, og hvor den vil være mindre hensigtsmæssig. Det anbefales derfor, at en national strategi bygger

på analyser af de lokale muligheder og potentialer for at bidrage til CO2-reduktionen samt muligheder for at ud-

nytte disse, bl.a. med afsæt i internationale analyser og erfaringer.

3) Etabler et nationalt støtteprogram til lokal klima- og mobilitetsplanlægning i samklang med den

europæiske strategi for at fremme Sustainable Urban Mobility Planning.

Det er afgørende at viden omsættes i handling. I EU forhandles der aktuelt om en regulering hvorefter alle større

byer i Europa skal udarbejde grønne mobilitetsplaner, såkaldte Sustainable Urban Mobility Plans (SUMP). Forsla-

get er, at de enkelte lande opstiller nationale rammer, vejledninger og støtte, så indsatsen tilpasses national lov-

givning, planlægningstradition og erfaring. I en dansk sammenhæng bør staten forankre ordningen i den kom-

mende nationale mobilitetsplan, og samtidig bygge på det arbejde som allerede er etableret gennem DK2020-

klimaplanerne og andre danske og Europæiske initiativer. Det vil være naturligt at skelne mellem hvad der kræ-

ves for at levere bæredygtig mobilitet i fx hovedstaden/Fingerplanområdet, de 4-5 andre større byer, og de

mindre bysamfund.

4) Giv rygstød til samlede lokale handlingsplaner ved at samle eksisterende puljestøtteordninger og

lokale infrastrukturbidrag på transportområdet. i mere langsigtede støttepakker med fokus på hand-

lingsplaner for bæredygtig og klimaneutral mobilitet.

TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 151: Analysen "Grøn transport kræver bedre samspil - International analyse viser at stat og kommuner kan opnå mere sammen", fra CONCITO

I Folketinget er der gennem de senere år indgået en lang række politiske aftaler om transport. I mange af afta-

lerne indgår forskellige puljer og støtteordninger rettet mod kommuner og regioner, fx til at støtte projekter in-

denfor busfremkommelighed, cykling eller opladning til elbiler. Puljernes emnemæssige fokus, størrelse, ansøg-

ningsvilkår er meget forskellige, og de er ikke koblet til hinanden.

Som alternativ bør overvejes at samle støtte til lokal bæredygtig og klimaneutral transport i større pakker hvor

støtten gives til projekter indenfor samlet lokal handlingsplan med fælles mål for klima, miljø og mobilitet. Det

ser man fx i Sverige, med

en omfattede støtteordning kaldet ’Stadsmiljöavtal’. I denne ordning indgår stat og

kommune(r) en aftale om en bred transportindsats fremover. Kommunen bevilges midler til konkrete grønne

trafikinvesteringer (fx busbaner og cykelstier) hvis de samtidig selv tilrettelægger fx effektiv byplanlægning, by-

fortætning langs grønne mobilitetskorridorer eller tiltag der dæmper biltrafik og parkeringsbehov. En betingelse

er at kommunerne monitorerer og evaluerer indsatsen. England, er på vej med rammer for nye Local Transport

Plans med klimafokus.

Fordele ved en samling af puljer kunne bl.a. være, at nationale midler bruges til at fremme fælles mål og bedre

udnyttelse af ressourcer, og at kommunerne ikke hele tiden skal skrive nye ansøgninger til nye ordninger, hvilket

både er administrativt tungt og

kan føre til i ’stop-and-go’ planlægning.