Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 148
Offentligt
2689010_0001.png
�½�½�½ �½�½�½ �½�½ �½�½ �½�½
Returadresse:
Viden og Strategi, Politisk Administrativt Sekretariat
Ved Fjorden 6, 6950 Ringkøbing
Transportministeren – sendt til [email protected]
Skatteministeren – sendt til [email protected]
Folketingets Transportudvalg – uploadet via ft.dk
Folketingets Skatteudvalg – uploadet via ft.dk
Sagsbehandler
Troels Østergaard Serup
Direkte telefon
99 74 13 12
E-post
Dato
[email protected]
12. april 2023
Sagsnummer
23-007349
Til Transportministeren, Skatteministeren, samt Folketingets Transportudvalg og Skatteudvalg.
Vi, borgmestrene i kommunerne, der udgør Business Region MidtVest, retter henvendelse til jer med
vores bekymring over den aftale, som regeringen med flere af Folketingets partier netop har indgået
vedr. en kilometerbaseret vejafgift for lastbiler, og den økonomisk belastning, der vil påvirke
virksomhederne i Produktionsdanmark uden et realistisk alternativ.
Vores bekymring er, at aftalen indebærer sektorens ultimative overgang til el-drevne lastbiler, men
dette uden at hverken teknologien for lastbilflåden, økonomisk rentabilitet i nyanskaffelser, eller lade-
infrastrukturen er klar, samtidigt med at afgiften ikke er teknologineutral ift. fx biogasdrevne lastbiler.
Vi er derfor bekymret overfor de konsekvenser aftalen vil få overfor selve erhvervet. Men vi er også
bekymret for også de tilhørende erhverv i Produktionsdanmark, hvor afstandene er længere, og hvor
den overvejende del af kørslen foregår, og den overvejende del af afgifterne derfor skal betales.
En kilometerbaseret afgift vil påvirke konkurrenceevnen for virksomheder, særligt i landdistrikterne
og dermed muligheden for at drive virksomhed i de tyndere befolkede egne af landet, hvilket igen
påvirker bosætningsmulighederne i vores område. Dette harmonerer dårligt med regeringens egen
målsætning om et Danmark i balance.
Venlig hilsen
Mads Jakobsen
Borgmester Struer
Borgmester Herning
Dorte West
Erik Flyvholm
Borgmester Lemvig
H. C. Østerby
Borgmester Holstebro
Borgmester Skive
Peder Chr. Kirkegaard
Hans Østergaard
Borgmester Ringkøbing-Skjern
Borgmester Ikast-
Brande
Ib Lauritsen
Åbnings- og telefontider
Mandag 10.00-17.00
Tirsdag-fredag 10.00-13.30