Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 144
Offentligt
2687375_0001.png
Årsrapport 2021
Trafikstyrelsens tilskudspuljer
Maj 2022
TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Status for udbud af indenrigsfærger i forbindelse med færgepuljerne, fra transportministeren
Indhold
Forord
Pulje til grøn omstilling af færger
Havne- og fiskeripuljen
Grøn buspulje til regionale busser og øer
Pulje til fremme af cykelparkering i forbindelse med kollektiv trafik
Afsluttede projekter
Pulje til investeringer i kollektiv bustrafik
Afsluttede projekter
Pulje til fremme af veterantogskørsel
Afsluttede projekter
Pulje til busfremkommelighed
Afsluttede projekter
Pulje til supercykelstier og cykelparkering
Afsluttede projekter
Pulje til forbedring af kollektiv trafik i yderområder
Afsluttede projekter
Evaluering
Fremkommeligheds- og Passagerpuljen
Afsluttede projekter
Evaluering
Forsøgspuljen for mere energieffektive transportløsninger
Afsluttede projekter
2
4
6
8
10
10
11
11
13
13
14
14
15
15
17
17
19
20
20
21
22
22
1
TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Status for udbud af indenrigsfærger i forbindelse med færgepuljerne, fra transportministeren
Forord
Trafikstyrelsen administrerer 10 tilskudspuljer, hvis formål bl.a. er at forbedre den kollektive trafik og
mindske transportsektorens udledning af CO
2.
De 10 puljer er:
Pulje til grøn omstilling af færger
Havne- og fiskeripulje
Grøn buspulje til regionale busser og øer
Pulje til fremme af cykelparkering i forbindelse med kollektiv trafik
Pulje til investeringer i kollektiv bustrafik
Pulje til fremme for veterantogskørsel
Pulje til busfremkommelighed
Pulje til supercykelstier og cykelparkering
Pulje til forbedring af kollektiv trafik i yderområder
Fremkommelighedspuljen
Trafikstyrelsen har yderligere administreret ’Pulje
til fremme af energieffektive transportløsninger’ og
’Passagerpuljen’.
Alle projekter i de to puljer er afsluttet.
Der er i perioden fra 2009 til 2021 givet tilsagn til 508 projekter om støtte for i alt 1,6 mia. kr. Af de 508
projekter, der har fået tilsagn, er godt 400 projekter afsluttet. Med krav om medfinansiering til
projekterne bliver den samlede investering ca. 2,5 mia. kr.
Der er løbende projekter, der er blevet annulleret, eller projekter der er blevet billigere end det tildelte
tilsagnsbeløb. Det samlede beløb varierer derfor hvert år. De ubrugte midler bliver tilbageført til
Finansloven og forhandles på ny.
I 2021 er der udmøntet to puljer:
Havne- og fiskeripulje
Pulje til grøn omstilling af færger
De to puljer har begge til formål at nedbringe CO
2
og øvrige emissioner og dermed støtte den grønne
omstilling. Havne- og fiskeripuljen har også til formål at sikre videreudviklingen af fiskerierhvervet samt
forbedre affaldshåndtering, hvor der er fokus på at genanvende affaldet.
Flere af puljerne har fokus på at reducere udledningen af CO
2
i den kollektive trafik fx ved at omstille
busser til elbusser. Andre puljer har fokus på at forbedre den kollektive trafik ved fx at skabe bedre
fremkommelighed og mere fokus på passagerernes behov, samt at forbedre sammenhængen mellem
kollektiv trafik og cykler, fx bedre supercykelstier og bedre parkeringsforhold ved stationer.
Målsætningen med puljerne er, at de skal udmønte sig i konkrete tiltag, der fx kan:
Fremme busser, færger og havne, der reducerer udledningen af CO
2
Gøre den kollektive trafik til et bedre alternativ til privatbilismen
Forbedre den kollektive trafik for passagererne i hele Danmark
Tiltrække flere passagerer
Fremme integrationen mellem cykling og kollektiv trafik
2
TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Status for udbud af indenrigsfærger i forbindelse med færgepuljerne, fra transportministeren
2687375_0004.png
Det er 12 år siden, at de første puljer blev vedtaget, og for at styrke viden om sektoren og projekternes
effekter udarbejder Trafikstyrelsen hvert år en årsrapport over puljerne. Derudover indsamler
Trafikstyrelsen erfaringer og viden fra de projekter, der er afsluttet, samt tager på inspektionsture.
Grundet Covid-19 er der ikke gennemført inspektionsture i 2021.
Trafikstyrelsen har udarbejdet flere evalueringer af puljerne, som kort er nævnt under de enkelte afsnit.
Denne årsrapport er en oversigt over puljernes formål, eksempler på støttede projekter samt over
antallet af afsluttede projekter. Ønskes en mere dybdegående læsning af projekternes effekter, henvises
der til de nævnte evalueringsrapporter, som kan findes på Trafikstyrelsens hjemmeside,
www.trafikstyrelsen.dk
God læselyst!
Christian Vesterager
Vicedirektør
Udover de 10 puljer, hvor der kan ansøges om tilskud, yder Trafikstyrelsen tilskud til andre formål
f.eks. for at afbøde effekten af COVID-19. Disse er:
Gratis indenrigsfærger for gående og cyklister
Rejsepas i skolernes sommerferie
Covid-19 kompensation til trafikselskaberne
Forsidebillede viser cyklister samt gående, der venter på at komme ombord på færgen Thyborøn-
Agger. Færgeruten fik støtte af Trafikstyrensen i 2021, til at gående, cyklister samt biler med
handicapparkeringskort kunne komme gratis med færgen i udvalgte perioder i sommerhalvåret.
Denne årsrapport vedrører alene de 10 tilskudspuljer.
3
TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Status for udbud af indenrigsfærger i forbindelse med færgepuljerne, fra transportministeren
2687375_0005.png
Pulje til grøn omstilling af færger
Der blev afsat 233 mio. kr.
1
til udmøntning af puljen i 2021, heraf 148 mio. kr. til kommunalt drevne
indenrigsfærger, og 85 mio. kr. til både kommunalt og kommercielt drevne indenrigsfærger. Der var krav
om medfinansiering på minimum 75%.
Puljen blev delvist finansieret af midler fra EU’s
genopretningsfond.
Formålet med puljen var at understøtte initiativer, der kan bidrage til den grønne omstilling af
transportsektoren, fx el-færger, udbredelse af ladeinfrastruktur, omstilling af den tunge transport m.v.
Trafikstyrelsen modtog 32 ansøgninger på 851,5 mio. kr. til en samlet projektsum på 3.579,4 mio. kr. 10
projekter fik tilsagn om støtte og alle puljens midler blev tildelt. Der er endnu ingen projekter, der er
afsluttet.
De projekter, der har fået tilsagn, omhandler nye el-færger på en række indenrigsfærger samt retrofit af
dieselfærger til el-færger og er fordelt geografisk over hele landet, hvilket ses på følgende kort:
1
Beløbet er inklusivt administrationsbidrag til Trafikstyrelsen
4
TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Status for udbud af indenrigsfærger i forbindelse med færgepuljerne, fra transportministeren
2687375_0006.png
Nedenstående tabel giver et overblik over de projekter, der har opnået tilsagn i 2021.
Ansøger
ÆrøXpressen A/S
Randers Kommune
Venø Færgefart
Titel
ÆrøXpressen, en 100% emissionsfri færge drevet af grøn
strøm
Grønt retrofit af Udbyhøj Kabelfærge
Grøn omstilling af færger
Tilsagn (i kr.)
7.483.375
1.000.000
3.068.250
24.577.750
25.409.000
26.711.250
36.096.000
71.629.000
5.950.000
28.740.750
230.665.375
Faaborg-Midtfyn Kommune Ansøgning fra pulje til grøn omstilling af færger
Svendborg Kommune
Lolland Kommune
Kalundborg Kommune
Ærø Kommune
Slagelse Kommune
Slagelse Kommune
Total
Grøn færgedrift mellem Svendborg, Skarø og Drejø - Ny
Højestene
Færger i fremtiden i Lolland Kommune
Grøn færgedrift til Sejerø og Nekselø
Elektriske færger på ruten Ærøskøbing-Svendborg
Retrofit til elfærge
Grøn færgedrift til Omø
Billede:
Elfærgen
’Ellen’
er en elektrisk drevet færge mellem Søby på Ærø og Fynshav på Als.
5
TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Status for udbud af indenrigsfærger i forbindelse med færgepuljerne, fra transportministeren
2687375_0007.png
Havne- og fiskeripuljen
På Finansloven 2021 blev Havne- og fiskeripuljen etableret. Der blev afsat 25 mio. kr. til én
ansøgningsrunde i 2021, med krav om medfinansiering på minimum 50 %.
De danske havne har sat som mål at blive CO2-neutrale i 2030, samtidig med at 90 % af alt affald i
havnene skal genanvendes. For at understøtte indsatser inden for omstilling og udviklingen indenfor
fiskerierhvervet samt sikre bedre affaldshåndtering, er puljen oprettet, hvor der kan søges til projekter
vedr. grøn omstilling og udvikling.
Trafikstyrelsen modtog 11 ansøgninger for i alt 29,8 mio. kr. til en samlet projektsum på 70,8 mio. kr. 10
projekter fik tilsagn om støtte for i alt 24,7 mio. kr. Ingen projekter er afrapporteret.
De projekter der har fået tilsagn omhandler eks. landstrømsanlæg i bl.a. Kolding, Hanstholm og Esbjerg,
en forbedret anløbsbro i Gedser samt forbedret affaldshåndtering i en række havne.
Projekter er som det ses på kortet geografisk fordelt over det meste af landet.
6
TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Status for udbud af indenrigsfærger i forbindelse med færgepuljerne, fra transportministeren
2687375_0008.png
Nedenstående tabel giver et overblik over de projekter, der har opnået tilsagn i 2021.
Ansøger
Kolding Havn
Hanstholm Havn
Hanstholm Havn
Hanstholm Havn (med Hirtshals og
Thyborøn)
Grenaa Havn
Den Kommunale Selvstyrehavn
Esbjerg Havn
Hvide Sande Havn
Randers Havn
Guldborgsund Kommune
Næstved Havn
Total
Titel
Intelligent landstrøm
Intelligent styring af energiforbrug i kølehaller og
serviceydelser
Landstrømsanlæg til forsyning og servicering af industri- og
konsumfartøjer
Kildesorteret affald med genanvendelses formål
Stærk grøn omstilling - løftestang for udvikling
Landstrøm, bedre affaldshåndtering og cirkulær økonomi på
Esbjerg Havn
Operation & Maintenance Center for offshore vind operationer
i Hvide Sande Havn
Etablering af energibesparende belysning på Randers Havn
Opgradering af anløbsbro i Gedser Fiskerihavn
Næstved havn - et grønt knudepunkt for fremtiden
Tilskud (kr.)
7.200.000
576.800
703.150
3.221.872
3.849.100
1.325.000
5.125.000
1.000.000
725.000
1.024.068
24.749.990
7
TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Status for udbud af indenrigsfærger i forbindelse med færgepuljerne, fra transportministeren
2687375_0009.png
Grøn buspulje til regionale busser og øer
På finansloven 2020 blev
’Grøn
buspulje til regionale busser og øer’ vedtaget med henblik på at
understøtte og accelerere omstillingen frem mod grønne busser. Der blev afsat 75 mio. kr. til én
ansøgningsrunde i 2020, med krav om medfinansiering på minimum 25 %.
Trafikstyrelsen modtog 12 ansøgninger på i alt 134,4 mio. kr. til en samlet projektsum på 179,2 mio. kr.
10 projekter fik tilsagn om støtte og alle puljens midler blev tildelt. Efter udmøntningen har Ærø
Kommune trukket sin ansøgning tilbage, hvorfor der ender med at være udisponerede midler i puljen.
Nedenstående kort viser den geografiske fordeling af de projekter, der fik tilsagn om støtte.
8
TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Status for udbud af indenrigsfærger i forbindelse med færgepuljerne, fra transportministeren
2687375_0010.png
Formålet med den grønne buspulje var at yde tilskud til merudgiften ved omstilling til grønne regionale
busruter samt grøn buskørsel på øer. Grøn buskørsel er kendetegnet ved, at busserne kører på
alternative drivmidler, som reducerer udledningen af CO
2
ift. traditionel diesel. Det kan eksempelvis være
el, brint, biodiesel og biogas.
De projekter, der fik tilsagn om støtte, spænder vidt i omfang, drivmiddel og geografi. Der er således
projekter med elbusser på Fyn og Bornholm, projekter med emissionsfrie busser på Læsø og på Sjælland,
samt projekter med HVO-busser i Syd- og Sønderjylland, Midtjylland og Nordjylland. De emissionsfrie
busser er kendetegnet ved, at drivmidlet ikke var fastlagt på ansøgningstidspunktet, men der var dog
krav om emissionsfrie busser som f.eks. brint eller el.
Billede: Elbus
linje 201A Roskilde
9
TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Status for udbud af indenrigsfærger i forbindelse med færgepuljerne, fra transportministeren
2687375_0011.png
Pulje til fremme af cykelparkering i forbindelse med
kollektiv trafik
På finansloven 2020 blev der afsat 50 mio. kr. til fremme af cykelparkeringsfaciliteterne ved stationer og
langs letbaner for at fremme integrationen mellem den kollektive trafik og cykling. Puljen havde et krav
om medfinansiering på 50 %.
Trafikstyrelsen modtog 33 ansøgninger, svarende til ca. 28,5 mio. kr. I alt blev der udmøntet 27 mio. kr.
Projekterne er geografisk fordelt som følgende:
Formålet med puljen var at forbedre eksisterende, samt etablere nye cykelparkeringspladser ved
jernbanestationer, herunder lokalbaner, samt ved metro- og letbanestationer. Der blev bl.a. tildelt midler
til cykelparkering til el- og ladcykler ved Roskilde Station, cykelparkering langs lokalbanelinjen Lille Nord
og opgradering af cykelparkering ved flere stationer rundt om i landet.
Afsluttede projekter
Der var ansøgningsfrist for puljen i 2020 og der er indtil videre tre afsluttede projekter. Der er bl.a.
etableret bedre og flere cykelparkeringspladser på Hellerup Station, hvilket har forøget kapaciteten og
forbedret cykelparkeringsforholdene. Endvidere er cykelparkeringspladserne placeret mellem stationen og
supercykelstien, hvilket giver et naturligt flow for cyklisterne, der skal skifte til bus eller tog.
Desuden er cykelparkeringspladserne på Jægersborg Station blevet overdækket og der er sat lys op, så
der er mere trygt for cyklisterne, når de parkerer deres cykler. Der er på begge stationer også lavet
cykelparkeringspladser til ladcykler, så de kan blive låst mere hensigtsmæssigt og dermed er bedre sikret
mod tyveri.
10
TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Status for udbud af indenrigsfærger i forbindelse med færgepuljerne, fra transportministeren
2687375_0012.png
Pulje til investeringer i kollektiv bustrafik
I 2017 blev der afsat midler til en ny investeringspulje til udmøntning i 2017 og 2018. Puljen er en del af
aftalen om 'Bedre og billigere kollektiv trafik'. Puljen lød på i alt 395 mio. kr., med krav om
medfinansiering på minimum 50 %. Trafikstyrelsen modtog 32 ansøgninger på i alt 392 mio. kr. Der er
udmøntet 355,4 mio. kr. til i alt 22 projekter.
Puljens formål er 3-delt. Der var dels sat 250 mio. kr. af til +BUS i Aalborg Kommune. Dernæst kunne
der søges støtte til forbedrede buslinjer i hovedstadsområdet. Endeligt kunne der søges om støtte til
investeringer i pendlerbusser, busfremkommelighed, BRT-løsninger, fremme af elbusser, samt bedre
trafikinformation ved større stationer.
Ambitionen for +BUS i Aalborg projektet er at skabe et højklasset kollektiv BRT-system, der er i stand til
at generere de samme trafikale og byudviklingsrelaterede fordele, som kendes fra letbane-projekter. BRT
er bl.a. kendetegnet ved:
Eget bustracé
Høj rejsehastighed
Høj frekvens og god komfort
Projekterne er geografisk fordelt som følgende:
Afsluttede projekter
Effekterne af projekterne er bl.a. forbedret fremkommelighed for busser, fx ved etablering af BRT og
busbaner, hvilket gør den kollektive trafik mere attraktiv, idet rejsetiden forkortes.
Der er indtil nu afsluttet 7 projekter. Der er bl.a. etableret busbaner på Herlev Hovedgade op mod
krydset mod Herlev Ringvej (Ring 3) med gatingsignaler for bustrafikken, hvilket skal forbedre
busfremkommeligheden, når letbanen på Ring 3 etableres i 2025.
11
TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Status for udbud af indenrigsfærger i forbindelse med færgepuljerne, fra transportministeren
2687375_0013.png
Desuden har busserne på Århusvej i Randers har fået forbedret fremkommeligheden ved en ændring i de
signalregulerede kryds, samt ved en forlængelse af en svingbane samt etableringen af en dedikeret
busbane.
Billede: Bus på busbane i Herlev
12
TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Status for udbud af indenrigsfærger i forbindelse med færgepuljerne, fra transportministeren
2687375_0014.png
Pulje til fremme af veterantogskørsel
Som led i den politiske aftale fra 26. august 2016 om midler til vejprojekter ved Haderup og Ribe mv.
blev der afsat en pulje på 10,1 mio. kr. til fremme af veterantogskørsel. Trafikstyrelsen modtog 23
ansøgninger på i alt ca. 35 mio. kr. 10 projekter fik tilsagn om støtte på i alt 10,1 mio. kr.
Projekterne er geografisk fordelt som følgende:
Afsluttede projekter
Ni ud af de ti projekter er afsluttet og Mariager-Handest Veteranjernbane har bl.a. fået skiftet 3.000
sveller på en længere strækning. Udskiftningen af sveller gør, at strækningen fortsat kan anvendes til
kørsel med veterantog.
Endvidere har Østsjællandske Pendlerklub fået etableret en hal, hvor vedligeholdelse og restaurering af
klubbens veterantog kan foregå. Hallen forøger materiellets levetid, idet rammerne for vedligeholdelse og
opbevaring af materiellet forbedres.
13
TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Status for udbud af indenrigsfærger i forbindelse med færgepuljerne, fra transportministeren
2687375_0015.png
Pulje til busfremkommelighed
I
’Aftale
om
Metro, letbane, nærbane og cykler’ fra den 12. juni 2014 blev der afsat
50 mio. kr. til en ny
Busfremkommelighedspulje, med krav om medfinansiering på minimum 50 %. Trafikstyrelsen modtog 32
ansøgninger på i alt 105 mio. kr. Der er givet tilsagn om støtte til 18 projekter og der blev udmøntet 50
mio. kr.
Formålet med puljen var at øge bussernes fremkommelighed og dermed reducere deres køretid i de
større byer. Ved at forbedre fremkommeligheden og gøre rejsetiden kortere for passagererne, gøres
busserne mere attraktive for passagererne. Effekterne af projekterne er, at busserne tiltrækker flere
passagerer, idet rejsetiden forkortes og regulariteten forbedres.
Projekterne er geografisk fordelt som følgende:
Afsluttede projekter
De afsluttede projekter vedrører bl.a. ombygning af kryds med henblik på forbedret
busfremkommelighed, opgradering af stoppesteder samt etablering af busbaner. Fra puljen er der bl.a.
tildelt støtte til en række tiltag på A-buslinjer i hovedstadsområdet med stort passagergrundlag.
Trafikselskabet Movia har fået støtte til regional busfremkommelighed på flere S-bus-linjer i
hovedstadsområdet, og blandt andre Silkeborg Kommune har fået støtte til etablering af en busbane
igennem midtbyen.
Indtil videre er 16 projekter blevet afsluttet. Buslinjen 6A i København har opnået en bedre
fremkommelighed, idet der er foretaget vejændringer og tilpasning af signalanlæg. Disse tiltag har gjort,
at bussen kommer hurtigere frem.
Desuden er der etablereret GPS-baseret busprioritering for busserne på Vestre Ringgade og Sdr. Ringvej i
Slagelse.
14
TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Status for udbud af indenrigsfærger i forbindelse med færgepuljerne, fra transportministeren
2687375_0016.png
Pulje til supercykelstier og cykelparkering
Puljen til supercykelstier og cykelparkering blev etableret i
’Aftale om Metro, letbane, nærbane og cykler’
fra 12. juni 2014. Der blev afsat 180 mio. kr. til supercykelstier og cykelparkering, med en
medfinansiering på minimum 60 %. Vejdirektoratet administrerer den del af puljen, der vedrører
supercykelstier, mens Trafikstyrelsen administrerer den del, der vedrører cykelparkering.
Trafikstyrelsen modtog 29 ansøgninger på i alt 68 mio. kr. 17 projekter har fået støtte i puljens to
ansøgningsrunder og der er i alt udmøntet 41,3 mio. kr. Ved tildeling af midlerne fra puljen blev der lagt
vægt på, at projekterne forbedrer cykelparkeringsforholdene, og at de er med til at styrke integrationen
mellem den kollektive trafik og cykling.
Formålet med puljen var at forøge kapaciteten og forbedre cykelparkeringsforholdene i større byer, samt
at integrationen mellem den kollektive trafik og cykling blev styrket.
I puljen kunne der fx søges om tilskud til cykelparkering ved kollektive trafikknudepunkter, hvorved
vilkårene for rejser, der kombinerer cykling og kollektiv trafik, forbedres. Cykelparkering i forbindelse
med trafikknudepunkter styrker rammerne for både cykling og den kollektive trafik.
Projekterne omhandlende cykelparkering er geografisk fordelt som følgende:
Afsluttede projekter
Effekterne af projekterne er bl.a. bedre forhold for cyklerne, fx parkeringspladser der er placeret tæt på
stationerne og som bidrager til tryghed, ved at der er lys, overdækning og generelt et imødekommende
miljø.
15
TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Status for udbud af indenrigsfærger i forbindelse med færgepuljerne, fra transportministeren
2687375_0017.png
Der er i alt 14 afsluttede projekter. Af afsluttede projekter er bl.a. forbedret cykelparkering i Aalborg
midtby på udvalgte steder. Der har været fokus på bedre parkeringsforhold for cykler ved bl.a.
knudepunkter, for at gavne kombinationsrejser mellem cykel og kollektiv transport. Frederiksberg
Kommunes projekt havde til formål at forbedre cyklisternes forhold på Solbjerg Plads og CBS Campus
ved at etablere 600 ekstra cykelparkeringspladser. Yderligere har cykelparkering understøttet bedre
muligheder for ophold og rekreativ udnyttelse af Solbjerg Plads.
Billede: Cykelparkering ved CBS Frederiksberg (Solbjerg Plads)
16
TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Status for udbud af indenrigsfærger i forbindelse med færgepuljerne, fra transportministeren
2687375_0018.png
Pulje til forbedring af kollektiv trafik i yderområder
Pulje til forbedring af kollektiv trafik i yderområder blev vedtaget i aftalen om
’Takstnedsættelser og
investeringer til forbedring af den kollektive trafik’ fra juni 2012.
I puljen blev der oprindeligt afsat 57
mio. kr. pr. år i perioden 2013-2017. Puljen blev herefter forlænget med en ekstra ansøgningsrunde i
2018, hvor der var afsat 31 mio. kr. Der blev i alt afsat 316 mio. kr. til forbedring af den kollektive trafik i
yderområderne, med krav om medfinansiering på minimum 50 %.
Trafikstyrelsen har modtaget 169 ansøgninger til de 6 ansøgningsrunder på i alt 339 mio. kr. I alt har 91
projekter fået støtte og der er udmøntet 195,4 mio. kr. Det er således ikke alle midler, der er udmøntet.
Projekterne er geografisk fordelt som følgende:
Afsluttede projekter
Projekterne spænder fra forsøg med nye ruter til forbedret rejseinformation, men har det til fælles, at de
styrker den kollektive trafik i yderområderne.
Indtil videre er 62 projekter afsluttet. Projekterne, der har fået støtte fra puljen, har været af forskellig
karakter og kan primært inddeles i tre kategorier:
Investeringer i infrastruktur
Driftsstøtte
Innovative tiltag
17
TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Status for udbud af indenrigsfærger i forbindelse med færgepuljerne, fra transportministeren
Investering i infrastruktur
De projekter der har opnået støtte til investeringer i infrastrukturen, omfatter typisk bedre
trafikinformation på stationerne, ombygning af en stationsforplads eller et stoppested eller anlæg af en
buslomme. Projekterne har til formål at gøre brugeroplevelsen for de nuværende passagerer bedre samt
tiltrække nye passagerer. Fx vil kortere rejsetid gavne passagererne, som kommer hurtigere frem, mens
kortere skiftetid mellem bus og tog vil øge passagerens oplevelse af sammenhæng i den kollektive trafik.
Effekterne er bl.a. bedre sammenhæng mellem transportformer, idet knudepunkter og stationsforpladser
ombygges, bedre information til passagererne, ved opgradering af eksisterende stoppesteder samt
trafikinformation.
Driftsstøtte
De projekter der har opnået driftsstøtte, har til formål at oprette eller opretholde busdrift i tyndere
befolkede områder og dermed både give borgerne i området et tilbud om kollektiv trafik samt afprøve,
om der er grundlag for at opretholde busdrift.
Der er således oprettet en del nye ruter i yderområder. Der er ofte tale om transport mellem nogle
landområder og hovedbyen i området med henblik på bedre mulighed for at komme i skole, på arbejde
eller til indkøbsfaciliteter. Nogle kommuner satser på traditionel busdrift, mens andre satser på
flexturskørsel, hvor bussen kører efter behov.
Erfaringerne fra driftsprojekter viser, at et lokalt ønske om at få åbnet en busrute ikke automatisk fører
til, at bussen benyttes af mange, når først den kører. Nogle ruter, som er åbnet med støtte fra puljen,
har haft et pænt passagertal; andre ruter har stort set ikke været brugt.
Traditionel busdrift er ikke altid løsningen i områder med spredt bebyggelse, og flere kommuner har
erstattet den almindelige bus med flexturskørsel, hvor borgeren kan ringe efter bussen, når der er et
behov. Erfaringer fra projekter har vist, at selvom flextrafik kan være en optimal løsning for borgere i
tyndt befolkede områder, kan det også være en forholdsvis dyr løsning for kommunen.
Innovative tiltag
De projekter der har opnået støtte til at afprøve innovative tiltag,
har givet mulighed for at tænke ’ud af
boksen’, dvs. at andre løsninger end den traditionelle kollektive
trafik kan afprøves, fx en minibus, delebil
eller noget helt tredje.
Ved at tænke ’ud af boksen’, kan den kollektive trafik tilpasses de lokale behov og
økonomiske muligheder. Fokus i disse projekter har bl.a. været, hvordan den kollektive trafik i
yderområderne kan gøres mere fleksibel at sikre en sammenhængende rejse og bedre mobilitet for
borgerne i yderområderne.
Projekterne, som har afprøvet innovative tiltag, kan opdeles i mindre og større projekter.
De mindre projekter er blandt andet analyser, der via borgerinddragelse undersøger, hvordan den
kollektive trafik i yderområder kan gøres mere fleksibel og dermed tilpasse sig de transportbehov, der er
i yderområderne. Analyseprojekterne forbedrer i sig selv ikke den kollektive trafik i yderområderne, men
kan bruges som grundlag for senere forbedringer.
Nogle større projekter har fokus på den sammenhængende rejse, også for borgere som ikke bor tæt på
kollektiv trafik, bl.a. har FlexDanmark med deres projekt fået integreret flextrafik i rejseplanen, hvor
kunden kan se hele sin rejse og pris på den ønskede rejse. I de tyndt befolkede områder fungerer
flextrafikken som supplement til den traditionelle kollektive trafik. Dette fokus på den sammenhængende
rejse giver borgerne en bedre oplevelse, hvilket er med til, at kunderne får en bedre helhedsoplevelse.
Puljen har givet mulighed for at eksperimentere med forskellige koncepter og tiltag, som der ellers ofte
er en begrænset økonomi til i den daglige drift. Det har givet mulighed for at tilpasse den kollektive trafik
disse behov.
18
TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Status for udbud af indenrigsfærger i forbindelse med færgepuljerne, fra transportministeren
Evaluering
I 2019 offentliggjorde Trafikstyrelsen en større analyse af kollektiv trafik i yderområder. Analysen viste,
at en kombination af store afstande, lav befolkningstæthed og forholdsvis mange personbiler betyder, at
konventionel busdrift har svære vilkår, og i nogle tilfælde ikke længere er den oplagte løsning.
Mulighederne for væsentligt at forbedre den kollektive transport i yderområderne inden for de givne
rammer er ifølge analysen begrænsede.
Tidligere har Trafikstyrelsen offentliggjort en evaluering af Pulje til forbedring af den kollektive trafik.
Evalueringen konkluderede bl.a. at for at den kollektive trafik kan blive et alternativ til privatbilismen i de
tyndt befolkede områder, skal den være attraktiv. Og da der ofte ikke er passagergrundlag til
traditionelle busruter i yderområderne, skal der derfor tænkes i andre løsninger.
Evalueringerne af puljen kan findes på Trafikstyrelsens hjemmeside.
19
TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Status for udbud af indenrigsfærger i forbindelse med færgepuljerne, fra transportministeren
2687375_0021.png
Fremkommeligheds- og Passagerpuljen
Som led i trafikforliget
’Aftale
om en grøn transportpolitik’ af 29. januar 2009 blev der etableret to puljer
til at forbedre den kollektive bustrafik. Til fremkommelighedspuljen blev der afsat 1 mia. kr. med krav om
medfinansiering på minimum 50 %. Til Passagerpuljen blev der afsat 300 mio. kr., uden krav om
medfinansiering.
Midlerne fra Fremkommeligheds- og Passagerpuljen er uddelt i forbindelse med de planlagte
ansøgningsrunder. Der var i alt 6 ansøgningsrunder for Passagerpuljen i perioden 2009-2011, mens der
var 7 ansøgningsrunder for Fremkommelighedspuljen i perioden 2009-2013. Trafikstyrelsen har i
perioden modtaget 337 ansøgninger på i alt 990 mio. kr.
Der er i løbet af de to puljers levetid meddelt tilsagn om støtte til i alt 235 projekter, og størstedelen af
disse projekter er nu afsluttede. Fra Fremkommelighedspuljen er der meddelt tilsagn om projektstøtte for
i alt 468 mio. kr. Fra Passagerpuljen er der meddelt tilsagn om støtte for 194 mio. kr. I alt er der
udmøntet 662 mio. kr.
Projekterne er geografisk fordelt som følgende:
Afsluttede projekter
Fremkommelighedspuljen støtter projekter, der gør den kollektive bustrafik mere konkurrencedygtig og
attraktiv ved at øge bussernes fremkommelighed og forbedre sammenhængen og skiftet mellem
20
TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Status for udbud af indenrigsfærger i forbindelse med færgepuljerne, fra transportministeren
2687375_0022.png
transportmidler. Passagerpuljens projekter er alle afsluttede og puljen støttede idéer og ordninger, der
skaber en generel forbedring af tilbuddet til passagerer, og derigennem tiltrækker flere passagerer til den
kollektive bustrafik.
Indtil videre er 233 af de støttede projekter blevet gennemført. Tiltagene samt effekterne har været af
forskellig karakter.
Busbaner, signalprioritering og fremrykkede stoppesteder er i dag almindelige i de danske byer og er i
mange tilfælde synlige resultater af Fremkommelighedspuljen. Ved bedre busfremkommelighed er det
ikke nødvendigvis kun busserne og dermed buspassagererne, der kommer hurtigere frem, men også
trafikken, der generelt glider bedre. Der er også indført signalprioritering flere steder i landet, hvilket gør,
at bussen får et mere grønt flow. Etablering af busbaner og signalregulering har gjort busdriften mere
effektiv og bussen mere attraktiv, idet busserne kommer hurtigere frem og har en højere regularitet.
Gode forhold i forbindelse med skift mellem transportmidler er vigtige for at skabe en sammenhængende
rejse for passagererne. En del projekter har derfor haft fokus på ombygning af terminaler og
stoppesteder i hele landet med henblik på at forbedre sammenhængen mellem transportmidlerne. Det
viser sig, at ombygninger af terminaler og stoppesteder giver bedre passagertilfredshed, idet
passagererne oplever et nemmere skift mellem transportmidler.
Evaluering
I 2016 offentliggjorde Trafikstyrelsen en effektevaluering af Fremkommeligheds- og Passagerpuljen.
Evalueringen viste, hvordan puljerne har været med til at gøre den kollektive trafik mere attraktiv.
Projekterne har forbedret bussernes fremkommelighed, samt skabt mere fokus på at forbedre
passagerernes oplevelse af den kollektive trafik.
Generelt viste evalueringen, at projekternes tiltag på kort sigt har kunnet forbedre det kollektive
trafikprodukt med bedre fremkommelighed for busserne og bedre service for passagererne, med en øget
passagertilfredshed til følge.
Billede: Buslinje 143 mod Vallensbæk
21
TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Status for udbud af indenrigsfærger i forbindelse med færgepuljerne, fra transportministeren
2687375_0023.png
Forsøgspuljen for mere energieffektive
transportløsninger
Pulje til fremme af energieffektive transportløsninger
er etableret som led i aftalen om ’En grøn
transportpolitik’ fra januar 2009. Der blev afsat 200 mio. kr. til puljen, og Trafikstyrelsen modtog 62
ansøgninger. 57 projekter har modtaget støtte, og der er i alt udmøntet 153 mio. kr.
Formålet med puljen er at støtte forsøgsprojekter, der udvikler eller afprøver mere energieffektive
transportløsninger, og puljen skal dermed bidrage til en reduktion af CO
2
-udledningen fra transporten.
Der er ydet støtte fra puljen til en bred vifte af projekter, fx udvikling af nye energieffektive
transportteknologier, afprøvning af køretøjer, som benytter alternative drivmidler, og projekter, der
bidrager til en mere energieffektiv transportadfærd.
Afsluttede projekter
Alle 57 projekter er afsluttet. Projekterne har på hver deres måde bidraget til at reducere CO
2
-
udledningen fra transporten. Dels direkte, fx ved at udskifte køretøjer med nye, som udnytter renere
teknologier, og dels indirekte ved fx at opnå erfaringer med løsninger, der på længere sigt vil kunne
implementeres.
Et af de sidste afsluttede projekter, var Københavns Kommunes E-bus. Her har kommunen indsat to
elbusser på linje 3A.
Billede: El-bus ved Nordhavn Station.
TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Status for udbud af indenrigsfærger i forbindelse med færgepuljerne, fra transportministeren
2687375_0024.png