Transportudvalget 2022-23 (2. samling)
TRU Alm.del Bilag 135
Offentligt
2682702_0001.png
København Ø, den 27. marts 2023
Til
Transportminister Thomas Danielsen
cc.: Folketingets Transportudvalg
Vedr. ansvar for personskade og efterlevelse af ministeriets anbefalinger
By & Havn I/S
Kære Thomas Danielsen
Jeg er kommet til skade i et af Udviklingsselskabet By & Havns byggerier. Skaden ville
være undgået, hvis By & Havn havde overholdt Transportministeriet og Boligministeriets
officielle anbefalinger vedr. handicapvenlighed. Jeg vil bede dig tage stilling til, om
Transportministeriet kan anerkende ansvaret for skaden, idet By & Havn har afvist
ansvaret, selvom selskabet agerer som statslig bygherre. Jeg vil endvidere opfordre dig til
at sikre, at By & Havn fremover efterlever de statslige anbefalinger.
Skaden indtraf den 18. april 2020, hvor jeg som svagsynet trådte ud over en 45 cm. høj
kant, som By & Havn havde anlagt. Kanten var ikke afmærket eller afskærmet på nogen
måde. Både i Transportministeriets og Boligministeriets officielle vejledninger
1
fremgår det,
at kanter på trin bør afmærkes med kantmarkering i en kontrastfarve.
Jeg har ved faldet pådraget mig varigt mén og har økonomisk tab. Jeg mener, at By &
Havn er ansvarlig, allerede fordi selskabet er delvist statsligt, og derfor har pligt til at følge
statens anbefalinger i sine byggerier. Ifølge selskabets vedtægter hæfter staten for By &
Havns økonomiske forpligtelser. Da By & Havn indtil videre har afvist at anerkende
erstatningsansvaret, beder jeg hermed staten anerkende ansvaret.
By & Havn har henvist til, at det pågældende byggeprojekt var myndighedsgodkendt af
kommunen. Kommunen påser imidlertid ikke, at de statslige anbefalinger er overholdt, da
der ikke er tale om lovkrav. Det er derfor noget, By & Havn selv skal sikre.
Jeg er bekendt med, at Metroselskabet I/S, som halvstatsligt anlægsselskab, altid
efterlever de statslige vejledninger, som udtryk for best practice. Hvis statslige byggerier
ikke skal efterleve de statslige anbefalinger, er disse ikke meget værd. Det er
problematisk, eftersom staten alene har valgt at udstede anbefalinger, frem for egentlig
regulering om handicapvenlighed ved anlæg af byrum. Man kan i så fald tvivle på, om
Danmark lever op til sine forpligtelser efter Handicapkonventionen.
Jeg vil derfor under alle omstændigheder opfordre dig til, at du indskærper overfor By &
Havn, at du på vegne af staten, som medinteressent i selskabet, forventer at
anbefalingerne efterleves, herunder inkluderes i udbuddet af alle fremtidige projekter.
Færdselsarealer for alle
Vejdirektoratet, Transportministeriet, 2017 (link) og
Bollignære byrum for alle
Ministeriet for by-, bolig og landdistrikter, 2011 (link)
1
TRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 135: Kopi til orientering af brev af 27/3-23 til transportministeren vedrørende manglende efterlevelse af statens anbefalinger for handicapvenlighed i By & Havns byggerier m.v., fra Annette Pedersen, København Ø
Jeg vedlægger til orientering kopi af mit seneste brev til By & Havns direktør, Anne
Skovbro.
Med venlig hilsen
Annette Pedersen
Odensegade 12, st.tv.
2100 København Ø
Tlf.: 23606269
Email: [email protected]